Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 2068

    NYT: Industriens energiforbrug stiger efter lang nedgang

    22. august 2017, Industriens totale energiforbrug er steget fra 2014 til 2016. I 2016 brugte danske indvindings- og industrivirksomheder lidt over 93,5 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 3 pct. mere end i 2014, hvor der blev anvendt 90,5 mio. GJ - det laveste i mange år., Faldende energiintensitet kan have flere årsager, Stigningen i energiforbruget (3,3 pct.) er mindre end stigningen i industriens produktion (4,8 pct.), men større end beskæftigelsen (3,1 pct.). Der er således et fald i energiintensiteten, der er et mål for energiforbruget pr. produceret enhed. Et fald i energiintensiteten kan fortolkes, som en bedre udnyttelse af energien. , Faldet i energiintensiteten skyldes bl.a., at industrien er blevet mere energieffektiv. En anden forklaring kan være, at andelen af dansk ejet produktion i udlandet er steget. Energiforbruget i Danmark falder, når virksomheder flytter deres produktion til udlandet, men når produktionen i udlandet er dansk ejet tælles den med i den danske produktion, og den beregnede energiintensitet for Danmark vil vise et fald., Energityperne er de samme som i 2005, Siden 2005 er industriens totale energiforbrug faldet med næsten 20 pct. fra 115,5 mio. GJ til 93,5 mio. GJ. Til trods for det betydelige fald i den samlede energiforbrug er sammensætning af anvendte energityper stort set uændret siden 2005., Elektricitet står for 25 pct. i 2005 og 26 pct. i 2016. Fjernevarme er den mindst anvendte energitype og udgjorde 5 pct. af det samlede energiforbrug i 2005 og 4 pct. i 2016. Energi fra gas er med en andel på 46 pct. i både 2005 og 2016 den største post, mens de flydende og faste brændsler sammenlagt står for ca. en fjerdedel af det samlede energiforbrug., Øget energiforbrug i de fleste brancher, Sammenlignet med 2014 har de fleste brancher oplevet en stigning i energiforbruget. Fx steg brancherne råstofindvinding, medicinalindustri, plast-, glas- og betonindustri og møbelindustri hver med mellem 13 og 19 pct. , I den modsatte ende ses et fald i energiforbruget i brancherne træ- og papirindustri inkl. trykkerier, olieraffinaderier mv. og transportmiddelindustri på mindst 8 pct., Industriens energiforbrug opgjort på brancher,  , 2014, 2016, Ændring,  , 1.000 GJ, pct., Råstofindvinding og industri i alt, 90, 544, 93, 492, 2, 947, 3,3 , Råstofindvinding, 2, 386, 2, 851, 466 , 19,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 22, 735, 23, 367, 633 , 2,8 , Tekstil- og læderindustri, 595 , 608 , 12 , 2,1 , Træ- og papirindustri, trykkerier, 4, 970, 4, 459, -512, -10,3, Olieraffinaderier mv,, 17, 549, 15, 890, -1, 659, -9,5, Kemisk industri, 7, 426, 7, 813, 386 , 5,2 , Medicinalindustri, 2, 360, 2, 675, 315 , 13,3, Plast-, glas- og betonindustri, 19, 571, 22, 318, 2, 747, 14,0, Metalindustri, 5, 896, 6, 262, 367 , 6,2 , Elektronikindustri, 594 , 636 , 42 , 7,0 , Fremstilling af elektrisk udstyr, 551 , 549 , -2 , -0,4, Maskinindustri, 3, 754, 3, 735, -20 , -0,5, Transportmiddelindustri, 582 , 533 , -48 , -8,2, Møbel og anden industri mv., 1, 575, 1, 795, 221 , 14,1, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2016, 22. august 2017 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2019, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24318

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    19. juli 2016, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation