Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 261 - 270 af 1749

    NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

    Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51725

    Nyt

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53141

    Nyt

    NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

    Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

    Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51320

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation