Søgeresultat

Statistikdokumentation: Erhvervspendling

Statistikken belyser pendling inden for og på tværs af danske kommuner, og datagrundlaget er derudover baseret på administrative register med nationale særpræg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervspendling

Statistikdokumentation

2021

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021

Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension (md.)

De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension--md--

Statistikdokumentation

Regler for hjemtagelse af analyseresultater

der indeholder baggrundsoplysninger som indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status, eller beregnede variabler på individniveau, hvor det pseudonymiserede personnummer er fjernet.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-hjemtagelse-af-analyseresultater

Data fra andre kilder

indeholder personer, der fra februar 2020 har fået foretaget en covid-19-PCR-test og/eller antigentest (kviktest) hos de mikrobiologiske afdelinger, TestCenter Danmark, private covid-19-testudbydere eller kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, som via forskellige løsninger og tekniske niveauer kan indberette til MiBa (testdata for samtlige prøvesvar).

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/data-fra-andre-kilder

Hvert femte barn på landet går på en fri- eller privatskole

LABY-tabellerne indgår i et helt nyt tema hos Danmarks Statistik om land og by, hvor der bl.a. ses på miljø, kultur, sociale ydelser og sundhed, befolkning, arbejde og indkomst og meget mere fordelt på kommunegrupper og kommuner.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-09-19-hvert-femte-barn-paa-landet-gaar-paa-en-fri-eller-privatskole

Bag tallene

Statistikdokumentation: Offentlig beskæftigelse (kvt.)

Brugere af statistikken er ministerier, styrelser og kommuner, diverse organisationer, forskere, politikere og i det hele taget borgere med interesse for udviklingen i beskæftigelsen og ressourceforbruget inden for offentlige forvaltning og service.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-beskaeftigelse--kvt--

Statistikdokumentation

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: Sygefraværet faldt i 2023

Fravær fra arbejde 2023

Fravær fra arbejde 2023, Fraværet som følge af egen sygdom var i 2023 på 10,2 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat, når man ser på tværs af sektorer. Dette er et fald i forhold til 2022 på 0,7 dage. I 2022 nåede fraværet som følge af egen sygdom et historisk højt niveau. I 2023 var det fortsat højere end før COVID-19 pandemien. Det største fald i fraværet som følge af egen sygdom ses i regionerne, hvor sygefraværet i 2022 lå på 15,6 dage, mens det i 2023 lå på 14,4 dage, hvilket er et fald på 1,2 dage. Det mindste fald ses i , Virksomheder og organisationer, , hvor faldet i sygefraværet var 0,6 dage. Sektoren , Virksomheder og organisationer, er den sektor, der har det laveste sygefravær., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, I 2023 udgjorde andelen af mænd med fravær grundet barsels- og adoptionsorlov 0,7 pct. på tværs af sektorer, hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Den største stigning i barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her udgjorde andelen 0,5 pct. i 2022 og steg til 0,7 pct. i 2023. I sektoren , Stat (inkl. sociale kasser og fonde), ses den mindste stigning fra 1,0 pct. til 1,1 pct., Udviklingen kan ses i lyset af den barselslovgivning, der trådte i kraft med virkning fra 2. august 2022. Se , Mænds barselsorlov er steget , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:110)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Sygefraværsperioderne er blevet kortere, Længden af fraværsperioder ved egen sygdom var i 2023 kortere end i 2022. I 2022 var 29,6 pct. af alle fraværsperioder 3-7 dage. Dette niveau var i 2023 på 25,7 pct. Andelen af fraværsperioder med periodelængde på 1 eller 2 dage er derimod steget. I 2023 lå andelen for 1 dages perioder på 42,4 pct., hvilket er en stigning på 3,3 procentpoint i forhold til 2022. Ligeledes er perioder på 2 dages varighed ved egen sygdom steget fra 21,0 pct. til 23,0 pct. i 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra031, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2024 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2025, Kontakt, Nete Nielsen, , , tlf. 40 10 48 87, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51061

Nyt

LBESK21: Lønmodtagere

enhed og sektor
2008K1-2025K1 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LBESK21

Statistikbanktabel