Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 1743

    NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

    Højskoler 2018/2019

    Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36531

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2025

    Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026

    Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2024*, 2025*, 2026*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50054

    Nyt

    NYT: Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal

    Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,2 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2025, , som følge af indarbejdelse af opdaterede kilder - især fra Firmaernes køb og salg. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Måles den samlede økonomi ved bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på 2,4 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien voksende BVT med 0,8 pct. Blandt andre bidragsydere til BNP-væksten tæller information- og kommunikationsbranchen samt offentlig forvaltning og service, mens branchen ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme bidrog negativt. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. svarende til 10.900 personer, mens de præsterede timer på tilsvarende vis steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stor stigning i eksporten - mindre importfald, Den samlede eksport steg med 3,5 pct. i tredje kvartal. Den pæne fremgang skyldes både en fremgang i vareeksporten på 4,1 pct. og fremgang i tjenesteeksporten på 2,7 pct. Fremgangen i vareeksporten skyldes primært en kraftig stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter, hvilket skal ses i lyses af medicinalindustriens produktionsfremgang samt branchens faldende priser. Væksten for den samlede eksport er nedjusteret med 0,6 procentpoint, som følge af opdaterede indberetninger fra virksomhederne. Det har medført opadgående niveauændringer i første og andet kvartal, mens niveauet for tredje kvartal stort set er uændret. Derved giver niveauændringerne anledning til en lavere vækst i tredje kvartal ift. første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal., På den anden side af udenrigshandlen faldt importen med 0,1 pct. og var drevet af vareimporten, der faldt med 0,7 pct., mens tjenesteimporten steg med 0,8 pct. Den samlede import er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint og skyldes hovedsagligt en opjustering af import af private rejser, der slår igennem på tjenesteimporten, hvis vækst er opjusteret med 0,8 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. i forhold til andet kvartal. Stigningen var mest markant for investeringer i boligbyggeriet samt intellektuelle rettigheder, der bidrager positivt med stigninger på hhv. 2,9 pct. og 2,5 pct. Dermed er væksten i begge investeringstyper opjusteret med hhv. 1,0 procentpoint og 2,2 procentpoint ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. Revisionerne skyldes indarbejdelse af opdaterede tal fra Firmaernes køb og salg. Omvendt stod det til med investeringer i transportmidler og maskiner mv., der faldt med hhv. 2,3 pct. og 3,5 pct. Disse fald skyldes primært, at der er blevet importeret færre fly i tredje kvartal. Overordnet set trækker revisionerne væksten i de faste bruttoinvesteringer op med 0,7 procentpoint., Positiv stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug havde en fremgang på 0,3 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i forbruget af både varer og tjenester, som voksede med hhv. 0,7 pct. og 0,8 pct. Blandt vareforbruget trak køb af køretøjer samt beklædning og fodtøj udviklingen op, mens det blandt tjenesterne var tjenester forbundet med fritid, sport og kultur samt forbrug af hoteller og restauranter. Husholdningernes forbrug dækker over danske residenters forbrug, mens forbrugsgrupperne dækker over forbrug på dansk område. Derfor korrigeres forbruget ved at fjerne udenlandske residenters forbrug på dansk område (turistindtægter) og tillægge danske residenters forbrug i udlandet (turistudgifter). Forbruget på dansk område steg med 0,8 pct., men grundet fremgang i turistindtægterne på 2,4 pct. og forholdsvis stor tilbagegang i turistudgifterne på 6,3 pct. ender det samlede forbrug for danske residenter på 0,3 pct. Både turistindtægterne og -udgifterne er opjusteret ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal, men niveaumæssigt er udgifterne revideret mere end indtægter, hvorfor dette bidrager til revisionen i det samlede forbrug. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 754,2, 4,0 , 2,9 , -1,1, 1,3 , 2,2, Import af varer og tjenester, 451,2, 1,6 , 0,4 , -5,6, 2,7 , -0,1, Import af varer, 240,6, 3,2 , 3,7 , -0,5, 2,8 , -0,7, Import af tjenester, 210,6, -0,2, -3,3, -11,1, 2,5 , 0,8, Forsyning i alt, 1205,3, 3,1 , 1,9 , -2,8, 1,8 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 550,7, 5,9 , 2,6 , -3,8, 4,0 , 3,5, Eksport af varer, 322,1, 9,4 , 7,4 , -4,0, 5,3 , 4,1, Eksport af tjenester, 228,7, 1,1 , -3,7, -3,3, 2,2 , 2,7, Privatforbrug, 322,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Køb af køretøjer, 15,0, 22,4, 22,6, 4,2 , 10,4, 2,2, Andre varer, 116,3, 0,0 , -0,3, 0,6 , -0,8, 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 180,4, 2,0 , 2,7 , 1,4 , 0,0 , 0,0, Tjenester i alt, 196,9, 3,3 , 2,5 , 0,4 , 0,7 , 0,8, Turistindtægter (-), -34,0, 7,6 , 1,2 , -7,0, 8,5 , 2,4, Turistudgifter (+), 17,5, -5,5, 3,4 , 2,6 , 2,5 , -6,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 2,5 , 1,8 , 0,6 , 0,4 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 171,7, 0,5 , -0,9, -2,1, 0,5 , 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 163,2, -0,6, 0,2 , -10,2, -0,2, 0,8, Boliger, 35,1, 0,4 , 0,3 , 5,5 , -1,5, 2,9, Andet byggeri og anlæg, 44,6, -1,6, -0,2, -0,5, 2,1 , 1,0, Maskiner, transportmidler mv., 37,1, -5,8, -3,0, -10,0, 1,6 , -3,3, Intellektuelle rettigheder , 46,4, 4,2 , 3,3 , -24,9, -2,8, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,9, 0,5 , 0,8 , 2,3 , -0,8, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,6, 0,6 , 1,4 , -0,2, -0,7, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 1205,3, 2,9 , 1,9 , -1,8, 1,4 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1099,4, 1,4 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 4, i alt (1.000 personer), 3271,4, 1,3 , 1,2 , 0,4 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,8 procentpoint og 0,3 procentpoint i hhv. andet og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,3 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal er på -1,1 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,3 pct. og dermed også revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Ved den anden offentliggørelse af nationalregnskabet den 22. december 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 3. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om kvartalsvis nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Mere dækkende opgørelse af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2025. Den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 3. kvt. 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det opdaterede datagrundlag er der revideret op i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2025., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. december 2025 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2026, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50533

    Nyt

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

    Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21741

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation