Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3091 - 3100 af 4481

Analyser: De bedste mælkeproducenter har overskud

Selvom mælkeproducenterne i Danmark de seneste par år har været påvirket af faldende mælkepris, dårlig økonomi og høj gæld, har nogle producenter klaret sig godt. I denne analyse undersøges, hvorfor nogle mælkeproducenter på trods af dårlige konjunkturer præsterer overskud, mens andre kører med underskud og plages af lav soliditet., Analysens hovedkonklusioner: , , Den fjerdedel af mælkeproducenterne, som klarer sig bedst, har præsteret solide resultater også i år med dårlige prisforhold., Lavere finansieringsomkostninger er den vigtigste enkeltstående forskel mellem producenterne med gode resultater og producenterne med dårlige resultater. Derudover er der også bidrag fra højere mælkeydelse og højere effektivitet på omkostninger., En del af mælkeproducenterne har ringe indtjening og mangler egenkapital, og er dermed i risikozonen for konkurs. Konkurser blandt mælkeproducenter tog for alvor fart i 2015 og er fortsat på højt niveau i 2016., Prisen på konventionel mælk har været faldende de seneste år, men mælkeprisen er nu i efteråret 2016 opadgående., Prisen på økologisk mælk har haft en mere gunstig udvikling de seneste år, blandt andet fordi al økologisk mælk nu kan afsættes som økologisk mælk. Det betyder, at driftsresultaterne for de økologiske mælkeproducenter i 2015 er bedre end for de konventionelle., Hent som pdf, De bedste mælkeproducenter har overskud, Kolofon, De bedste mælkeproducenter har overskud, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 7. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/27903-de-bedste-maelkeproducenter-har-overskud

Analyse

Analyser: Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform

I foråret 2013 blev folkeskolelærernes arbejdstidsregler ændret efter et regeringsindgreb, og kort tid efter indgrebet blev der desuden indgået en aftale om en folkeskolereform. De nye arbejdstidsregler og reformen betød, at mange folkeskolelærere fra skoleåret 2014/2015 mødte op til en ny hverdag, hvor de skulle undervise mere, og hvor der blev stillet større krav til, at de skulle være til stede på skolerne., Både folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler gav anledning til en intens offentlig debat, hvor der blandt andet var frygt for, at mange lærere ville forlade folkeskolen. Denne analyse ser på, om det faktisk skete, ved at undersøge lærernes mobilitet på arbejdsmarkedet fra 2010 og frem til i dag. Overordnet set er der tydelige tegn på ændret adfærd hos lærerne efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, men størrelsen af ændringerne er i de fleste tilfælde moderat., Analysens hovedkonklusioner: , , Knap 11 pct. af folkeskolelærerne i august 2014 arbejdede året efter ikke længere i folkeskolen. Det er en lidt større andel (ca. 2-3 procentpoint) i forhold til årene før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen., Godt 3½ pct. af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel sammenlignet med før de ændrede arbejdstidsregler og reformen. Især i kommuner uden lokale aftaler om lærernes arbejdstid har flere lærere skiftet til en folkeskole i en anden kommune – dog ikke nødvendigvis til en kommune med en lokal aftale., Blandt folkeskolelærerne i august 2014 havde ca. 3½ pct. fundet arbejde i en ny branche året efter, og hermed er der lidt flere lærere, som har skiftet branche efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen end i de tidligere år. Lærerne fortsætter i høj grad med at arbejde i undervisningssektoren., Folkeskolelærernes sygefravær er steget efter de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen., Hent som pdf, Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform, Kolofon, Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 16. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28019-folkeskolelaerere-skifter-oftere-job-efter-nye-arbejdstidsregler-og-folkeskolereform

Analyse

Analyser: Seniorer har haft de højeste prisstigninger

Inflationen måles ofte ved forbrugerprisindekset, som angiver prisudviklingen for en gennemsnitlig forbruger i Danmark. Den oplevede inflation kan imidlertid være væsentlig anderledes for den enkelte, da vores forbrugsmønstre er ret forskellige og fx varierer gennem livet., Denne analyse ser nærmere på forskelle i inflationen blandt forskellige husstandstyper som følge af forskelle i forbrugsmønstrene. Desuden inddrages udviklingen i den disponible indkomst, for at kunne vurdere ændringerne i realindkomsten for forskellige husstandstyper., Analysens hovedkonklusioner: , Fra 2006 til 2014 steg det samlede forbrugerprisindeks med 16,3 pct., hvilket svarer til en årlig inflation på 1,9 pct. Husstande med seniorer (60 år eller over) har oplevet væsentligt større prisstigninger, mens øvrige husstande har oplevet prisstigninger under gennemsnittet., Huslejen er steget mere end den gennemsnitlige prisudvikling, hvilket i høj grad er med til at forklare, at seniorers forbrug har været berørt af en høj prisudvikling, da de har et relativt højt boligforbrug. Omvendt har seniorerne haft mindre glæde end andre husstande af de faldende priser på fx computere, fjernsyn og biler på grund af et relativt lavere forbrug af disse varer., Husstande med seniorer har haft høj indkomstudvikling fra 2006 til 2014, hvilket betyder, at realindkomsten er vokset på trods af de høje prisstigninger for disse husstandstyper., Enlige under 60 år, som ikke har hjemmeboende børn, har som den eneste gruppe haft en negativ udvikling i realindkomsten., Hent som pdf, Seniorer har haft de højeste prisstigninger, Kolofon, Seniorer har haft de højeste prisstigninger, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

https://www.dst.dk/analyser/28107-seniorer-har-haft-de-hoejeste-prisstigninger

Analyse

Analyser: Hvad driver den økonomiske vækst?

Gennem de seneste 50 år er importen steget markant mere end BNP, og importen fylder nu mere i dansk økonomi end tidligere. Den øgede import betyder blandt andet, at metodevalget bliver vigtigt, når man opgør, hvad der driver den økonomiske vækst., Den mest almindelige metode til beregning af vækstbidrag er nettoeksportmetoden. Her opgøres, hvor meget væksten fra forskellige efterspørgselskomponenter (husholdning-ernes forbrug, offentligt forbrug, investeringer mv.) har bidraget til BNP-væksten. Ved denne beregning tages der ikke hensyn til, at en del af væksten i komponenterne dækkes gennem import og dermed ikke bidrager til BNP-væksten. I stedet beregnes et samlet vækstbidrag fra nettoeksporten, hvor import og eksport samles til én komponent, således at bidragene fra alle efterspørgselskomponenterne summer op til væksten i BNP., Alternativt kan man beregne vækstbidrag ved hjælp af en input-output model, hvor efterspørgselskomponenterne hver især korrigeres for den mængde import, som de direkte eller indirekte har givet anledning til. Dermed får man blandt andet taget hensyn til, at nogle efterspørgselskomponenter har et højt importindhold, og dermed bidrager mindre til BNP-væksten end det umiddelbart kunne synes, mens andre har et lavt importindhold., I denne analyse sammenlignes vækstbidrag beregnet ved de to metoder., Analysens hovedkonklusioner:, Betydningen af den indenlandske efterspørgsel for væksten i BNP kan blive overvurderet, mens eksportens betydning kan undervurderes, når nettoeksportmetoden anvendes frem for input-output metoden., Ifølge input-output metoden har eksporten stået for mere end halvdelen af væksten i BNP efter finanskrisen., Forskellen mellem resultaterne fra de to metoder var større under højkonjunkturen fra 2004 til 2007 end i perioden fra 2010 til 2015, hvor der var en mere afdæmpet vækst., Hent som pdf, Hvad driver den økonomiske vækst?, Kolofon, Hvad driver den økonomiske vækst?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 17. januar 2017 kl. 09:00, Rettet: 27. januar 2017 kl. 12:01, Nr. 2017:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/28154-hvad-driver-den-oekonomiske-vaekst

Analyse

Analyser: Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse

Siden foråret 2010 er antallet af offentligt ansatte faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende. Faldet kommer i en periode, hvor størrelsen på den offentlige sektor og medarbejdersammensætningen har været diskuteret., Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre sektorer. Denne analyse kigger nærmere på, hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for., Analysens hovedkonklusioner:, Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med 57.000., I kommunerne er der kommet 6.300 flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse fra 2010 til 2016. Ca. 4.200 af disse har enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse., I regionerne er beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse steget med 5.500 fra 2010 til 2016. Omkring halvdelen af disse er læger. Beskæftigelsen for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse er desuden steget med 1.200. I samme periode er antallet af fx sosu-assistenter og sygehjælpere faldet. , I staten er beskæftigelsen for personer med en lang videregående uddannelse steget med 10.400 fra 2010 til 2016. Langt hovedparten af stigningen skyldes, at flere arbejder med undervisning., Hent som pdf, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Kolofon, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. februar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/analyser/28330-markant-flere-offentligt-ansatte-med-en-lang-videregaaende-uddannelse

Analyse

Analyser: Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?

Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Det økologiske forbrug af føde- og drikkevarer er tredoblet fra 2005-2015., Husstande med højtuddannede, i Hovedstadsregionen og med børn bruger flere penge på økologi end resten af Danmark., Forskellen mellem befolkningsgruppernes økologiske forbrug er øget fra 2005 til 2015., Dyrere varegrupper fylder mere i den økologiske indkøbskurv., Husstande med mellemlang eller lang uddannelse udgør en mindre andel af befolkningen, men står for hovedparten af det økologiske forbrug., Trods markant stigning i de lavtuddannedes økologiske forbrug frem mod 2015, ligger de stadig lidt under de højt uddannedes andel ti år tidligere., Forbrugerne i Region Hovedstaden står for halvdelen af landets økologiske forbrug selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen., Hent som pdf, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Kolofon, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 12. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93

https://www.dst.dk/analyser/28753-oekologisk-forbrug-hvor-kom-vaeksten-fra

Analyse

Analyser: Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet., Denne analyse ser nærmere på hvilke studenter, der typisk holder sabbatår, hvad studenterne bruger deres sabbatår på og hvilke videregående uddannelser de efterfølgende starter på., Analysens hovedkonklusioner:, Studenterne, der havde ét sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden og modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden. I den resterende del af tiden er der ikke oplysninger om studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie, herunder udlandsrejse., Studenter, der holder sabbatår, har især arbejdet på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre, idet ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., Mens kun 19 pct. af studenterne af dansk oprindelse ikke holdt sabbatår, var det cirka 50 pct. af studenterne, der var indvandrere eller efterkommere, som ikke holdt sabbatår. Ligeledes var det primært de yngre studenter der tog sabbatår, mens der ikke var den store forskel mellem mænd og kvinder., 64 pct. af studenterne, hvis forældre havde en lange videregående uddannelse, valgte at holde ét eller to sabbatår, mens dette kun var tilfældet for 39 pct. af studenterne, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse., De fleste studenter vælger en bachelor - uanset, om de har taget sabbatår og i hvor lang tid. Blandt studenterne med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, der netop er en bacheloruddannelse. Den mest populære enkeltuddannelse for studenter uden sabbatår og blandt de studenter med to sabbatår er pædagog- og sygeplejeruddannelsen, som begge er mellemlange videregående uddannelser., Hent som pdf, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Kolofon, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 18. juni 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mikkel Jonasson Pedersen, Telefon: 23 60 42 07

https://www.dst.dk/analyser/38151-omkring-56-pct-af-studenterne-holder-et-eller-to-sabbataar

Analyse

Analyser: Hvem er det der køber enfamiliehuse

For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?, Denne analyse ser nærmere på køberne af enfamiliehuse og undersøger blandt andet huskøbernes indkomst, formue, alder, uddannelse og sammenhængen til hvor dyrt et hus, de køber., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev der solgt 47.400 enfamiliehuse til privatpersoner og 2.500 til virksomheder. Blandt de huse, der blev solgt til privatpersoner, blev 34 pct. købt af én person og 66 pct. af to personer., Huskøberne var i 2018 i gennemsnit 42,6 år, hvilket er en stigning på 4,5 år siden 1998. Stigningen afspejler blandt andet, at 14 pct. af køberne var over 60 år i 2018, hvor det i 1998 kun gjaldt 8 pct. Stigningen afspejler også, at alderen for førstegangskøberne er steget fra 37,6 i 1998 til 39,6 i 2018., Den gennemsnitlige alder på alle huskøbere har haft en stigende tendens igennem en længere årrække. Førstegangskøbernes alder har derimod haft en flad eller faldende tendens siden 2010., I og omkring København, hvor huspriserne er høje relativt til resten af landet, er der kun få købere under 30 år og kun få, der køber et hus alene., Hent som pdf, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Kolofon, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. oktober 2020 kl. 08:00, Rettet: 5. november 2020 kl. 11:56, Nr. 2020:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/42797-hvem-er-det-der-koeber-enfamiliehuse

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Ulighed i børneovervægt i Danmark

Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre., Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt., I analysen undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen., I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct., Andelen af overvægtige og svært overvægtige har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. Der er heller ikke store udsving fra 2012-2018 i andelen af overvægtige opdelt efter køn, indkomstgrupper, socioøkonomisk status, familietype, uddannelse, oprindelse eller geografi., Andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn er ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe (laveste kvintil). For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentlig lavere, nemlig ca. 11 pct., Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., Det er især landkommuner og kommunerne på Københavns vestegn, der har høje andele af overvægtige udskolingsbørn. De fire laveste andele er i Nordsjællandske kommuner., Hent som pdf, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Kolofon, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46225-ulighed-i-boerneovervaegt-i-danmark

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation