Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3051 - 3060 af 3700

      Statistikdokumentation: Ledige stillinger

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Monica Wiese Christensen , 21 73 34 69 , MWC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ledige stillinger 2025 2. kvartal , Tidligere versioner, Ledige stillinger 2025 1. kvartal, Ledige stillinger 2024 4. kvartal, Ledige stillinger 2024 3. kvartal, Ledige stillinger 2024 2. kvartal, Ledige stillinger 2024 1. kvartal, Ledige stillinger 2023 4. kvartal, Ledige stillinger 2023 3. kvartal, Ledige stillinger 2023 2. kvartal, Ledige stillinger 2023 1. kvartal, Ledige stillinger 2022 4. kvartal, Ledige stillinger 2022 3. kvartal, Ledige stillinger 2022 2. kvartal, Ledige stillinger 2022 1. kvartal, Ledige stillinger 2021 4. kvartal, Ledige stillinger 2021 3. kvartal, Ledige stillinger 2021 2. kvartal, Ledige stillinger 2021 1. kvartal, Ledige stillinger 2020 4. kvartal, Ledige stillinger 2020 3. kvartal, Ledige stillinger 2020 2. kvartal, Ledige stillinger 2020 1. kvartal, Ledige stillinger 2019 4. kvartal, Ledige stillinger 2019 3. kvartal, Ledige stillinger 2019 2. kvartal, Ledige stillinger 2019 1. kvartal, Ledige stillinger 2018 4. kvartal, Ledige stillinger 2018 3. kvartal, Ledige stillinger 2018 2. kvartal, Ledige stillinger 2018 1. kvartal, Ledige stillinger 2017 4. kvartal, Ledige stillinger 2017 3. kvartal, Ledige stillinger 2017 2. kvartal, Ledige stillinger 2017 1. kvartal, Ledige stillinger 2016 4. kvartal, Ledige stillinger 2016 3. kvartal, Ledige stillinger 2016 2. kvartal, Ledige stillinger 2016 1. kvartal, Ledige stillinger 2015 4. kvartal, Ledige stillinger 2015 3. kvartal, Ledige stillinger 2015 2. kvartal, Ledige stillinger 2015 1. kvartal, Ledige stillinger 2014 4. kvartal, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for de brancher, som domineres af private virksomheder. Arbejdssteder reducerer typisk antallet af ledige stillinger, før de begynder at afskedige medarbejdere. Omvendt bliver der formentligt opslået flere ledige stillinger i tider med højkonjunktur. Statistikken kan bruges som en konjunkturindikator i sammenhæng med andre indikatorer. Data over ledige stillinger indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande., Indhold, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i det faktiske antal ledige stillinger og andelen af ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er opdelt efter økonomisk aktivitet og størrelse, hvilket gør det muligt at analysere efterspørgslen på arbejdskraft fordelt efter branche og arbejdsstedsstørrelse. Antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger opgøres på regionsniveau., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 arbejdssteder, ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer på , Virk, . Data fejlsøges, og manglende værdier imputeres, inden der opregnes til en samlet populationstotal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af statistikken er pressen, private virksomheder, private personer og Eurostat. Statistikken anvendes til analyser af efterspørgslen på arbejdskraft samt i den offentlige debat. Data over ledige stillinger indsamles i alle EU-lande efter samme retningslinjer, hvilket gør statistikken velegnet til sammenligning af udviklingen i ledige stillinger på tværs af EU-lande., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis usikkerhed forbundet med estimaterne som ved alle stikprøvebaserede statistikker. Til beregning af usikkerheden benyttes der i lighed med andre EU-lande variationskoefficienten CV, som er spredningen i forhold til estimatet. For det totale antal besatte stillinger ligger variationskoefficienten (CV) normalt på under 1 pct., mens den for det totale antal ledige stillinger ligger på 3-5 pct. På branchegrupper samt størrelsesgrupper er CV’en relativ høj. Dette skyldes primært de store variationer, der er mellem de indberettede antal ledige stillinger samt de mange indberetninger med nul ledige stillinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 75 dage efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra og med 3. kvartal 2012 blev en nyere og mere opdateret population brugt i forbindelse med opregningen. Populationen, der bliver trukket fra ESR-registret, indeholder oplysninger om antal ansatte, som kun er tre kvartaler gamle i forhold til den tidligere population, som var baseret på ældre oplysninger. Den ændrede opregningsproces skønnes at have indvirkning på antallet - men ikke på andelen - af ledige stillinger. Antallet af ledige stillinger er ikke direkte sammenlignelige historisk, imens andelen af ledige stillinger er., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for ledige stillinger i tabellerne , LSK01, , , LSK02, og , LSK03, . Se mere på statistikkens emneside , Ledige stillinger, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ledige-stillinger

      Statistikdokumentation

      Fakta om briter i Danmark

      1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark.  De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , DFG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 2. kvartal , Tidligere versioner, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2021 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken kan fx vise, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Den kan også belyse, hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange ældre uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984. Fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. , Indhold, Arbejdskraftundersøgelsen er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Dermed kan undersøgelsen vurdere, hvor mange lønmodtagere der har hjemmearbejde, hvor mange selvstændige der arbejder i weekenden, eller hvor mange der har deltidsarbejde. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse baseret på ca. 72.000 deltagere på årsbasis. Interviewene er indhentet via web-skema eller som telefoninterview. Undersøgelsen er stikprøvebaseret og i trækningen af stikprøven anvendes en række registre, der indeholder baggrundsoplysninger på interviewpersonerne. De udtrukne personer opregnes, så antallet passer til hele befolkningen, og resultaterne korrigeres for forhold som befolkningens sammensætning. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey (LFS) og data leveres kvartalsvist til EU's statistikbureau Eurostat., Arbejdskraftundersøgelsen laves i alle EU-lande og i en lang række andre lande efter de samme retningslinjer. Derfor er Arbejdskraftundersøgelsen den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har en relativt stor stikprøve og der er kontinuerlige forbedringer i opregningsmetoder. Dette giver en pålidelig statistik for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om der er usikkerhed knyttet til udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. , I 1. kvartal 2016 var svarprocenten usædvanligt lav, hvilket skabte større usikkerhed omkring tallene. Endvidere er web-interview (CAWI) indført som ny dataindsamlingsmetode. De to faktorer skabte brud i tidsserierne. Bruddene er korrigeret på hovedserierne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har været gennemført siden 1994, og tabeller er tilgængelige i Statistikbanken fra 1996. I forbindelse med en ny opregningsmetode er der dog kun sammenlignelige data fra 2008 og frem. Det betyder, at ubrudte tidsserier baseret på AKU generelt kan føres tilbage til 2008. Undersøgelsen følger fælles retningslinjer i alle EU-lande samt flere andre lande, hvilket gør den velegnet til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, : Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) og Arbejdskraftundersøgelsen (år). I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Se mere på statistikkens , emneside, ., Mere detaljeret statistikdata kan købes via DST Consulting som , skræddersyet statistik, ., Der er desuden mulighed for at få adgang til mikrodata gennem , Danmarks Statistiks forskerordning, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdskraftundersoegelsen--aku-

      Statistikdokumentation

      Fortsat flest indbrud juleaftensdag

      Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025 , Tidligere versioner, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2025 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

      Statistikdokumentation

      Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

      I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 2. kvt. 2025 (docx), Rape Reported criminal offences_Anmeldelser_KVT (docx), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser_KVT (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, ., Derudover indgår tallene i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

      Statistikdokumentation

      Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

      I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2025 , Tidligere versioner, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2024, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2022, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2020, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2019, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2018, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2017, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2015, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2014, Statistikken giver et samlet overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I denne statistik defineres de erhvervsaktive aldre som de personer der er fyldt 16 år og som endnu ikke er nået deres egen officielle folkepensionsalder. Statistikken omfatter registrerede nettoledige, personer i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt modtagere af kontanthjælp, syge-/barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Statistikken over offentligt forsørgede kan i sin nuværende form føres tilbage til 1. kvartal 2007. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt øvrige personer, der er offentligt forsørgede, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspension og efterløn fra og med 2007. Fra og med 2008 indgår SU-modtagere ligeledes i statistikken. Fra 2020-2022 er statistikken udvidet med seniorpension, tidlig pension og voksenlærlinge. Fra 1. kvt. 2020 og frem er sygedagpengedata blevet revideret af to omgange i 2025. Først (i marts-2025) blev sygedagpengene nedjusteret med ca. 8.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal og dernæst (i september-2025) blev sygedagpengene opjusteret med ca. 2.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal ligeledes tilbage til første kvartal 2020., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages enten direkte fra kilden (system-til-system-løsning) eller via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Herefter valideres data kildevis, hvorefter samtlige data samles på ensartet form. Herefter 'overlapsbehandles' samtlige indkomne data også op i mod de tidligere kvartalsindberetninger, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timer pr. uge i alt på diverse foranstaltningsydelser. Det er disse overlapsbehandlede data, der anvendes til produktion af diverse offentliggørelser herunder samtlige statistikbanktabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er meget udbredt til arbejdsmarkedsovervågning. Her er de typiske brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen samt Eurostat. I de senere år har statistikken indgået som en væsentlig del af det samlede Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), som giver overblik over hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er opgjort fra og med 2008. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på mange forskellige indberetningskilder, typisk i form af administrative udbetalingsregistre, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udkommer omkring 80 dage efter kvartalets afslutning, og årsstatistikken udkommer omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt mere end et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er ikke tale om større databrud i statistikken siden 2007/2008. Data for en væsentlige delmængde af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indberettes årligt af samtlige EU-lande til den såkaldte LMP-database, der vedligeholdes af EU-kommissionen. Antallet af personer på de enkelte offentlige forsørgelsesydelser ifølge denne statistik vil ikke være identiske med de tilsvarende tal fra primærstatistikker for hhv. bruttoledigheden, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og barselsdagpengemodtagere ligeledes fra Danmarks Statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvist under , Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, . Se mere på emnesiden for , Offentligt forsørgede, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

      Statistikdokumentation

      Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

      Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation