Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2731 - 2740 af 3709

    Statistikdokumentation: Husholdningernes formue i fast ejendom

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Mikkel Bjerre Trolle , 29 36 68 25 , MIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom 2024 , Tidligere versioner, Husholdningernes formue i fast ejendom 2023, Husholdningernes formue i fast ejendom 2022, Husholdningernes formue i fast ejendom 2021, Husholdningernes formue i fast ejendom 2020, Husholdningernes formue i fast ejendom 2019, Husholdningernes formue i fast ejendom 2018, Husholdningernes formue i fast ejendom 2017, Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, Husholdningernes formue i fast ejendom 2015, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Indhold, Statistikken opgøres ultimo året. Husholdningerne omfatter personer og enkeltmandsvirksomheder i husholdningssektoren, som ejer fast ejendom. Ejere af fast ejendom er her defineret som egentlige ejere og andelshavere. Alle tal er opgjort i løbende priser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra forskellige registre samkøres via ejendomsidentifikation og personidentifikation. Der foretages klassificeringer, aggregeringer og beregning af markedsværdien. Til publiceringer tilføjes relevante baggrundsoplysninger om familierne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes fortrinsvis til strukturbelysning boligmarkedet og fordelingsanalyser af husholdningernes formuer, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Men statistikken anvendes også på aggregeret form i sammenhæng med mere overordnede samfundsøkonomiske statistikker, så som nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De offentlige ejendomsvurderinger som er grundlaget for udregningen af markedsværdien, har været fastfrosset siden 2013, og var i forvejen et estimat foretaget af SKAT, dette er således en kilde til usikkerhed. Det foreløbige år er afhængig af månedlige salgsdata som eneste nye kilde i forhold til det endelige år, salgsdata bliver mere dækkende henover året. Når det endelige år beregnes er det med alle kilder i modellen tilgængelig. Erfaringer fra 2019 og 2020 viser at det foreløbige år er undervurderet i forhold til den totale markedsværdi for the endelige år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang i marts måned, knap tre måneder efter referencetidspunktet. Endelige tal udkommer knap et år og tre måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er sammenlignelighed over tid. Dog skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser. Der er ikke kendskab til en individbaseret opgørelse af husholdningernes formue i faste ejendom, der kan sammenlignes med den danske. Tal for husholdningernes samlede formue i fast ejendom offentliggøres også i Nyt fra Danmarks Statistik og Efterretning for nationalregnskabets finansielle konti, som publiceres i juni og september., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken emnet , Fast ejendom, . Se mere på emnesiden , Fast ejendom, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

    Statistikdokumentation

    Sommer og hovedrevision af nationalregnskab er på vej

    Kalenderen siger juni og dermed start på sommeren, men for Danmarks Statistik betyder det også afslutning på et projekt, der har fyldt meget hos os gennem flere år, nemlig hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlig finanser. Kort sagt, en stor del af vores makroøkonomiske statistikker., 5. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hovedrevisioner af økonomiske statistikker er ikke noget nyt, men det er forholdsvist nyt, at der som følge af EU’s harmoniserede revisionspolitik opereres med faste koordinerede hovedrevisioner i alle EU-medlemslandene hvert femte år. Revisioner kan naturligvis være generende for brugerne på den korte bane, men de er med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik på længere sigt. , Der opstår løbende ny viden, og nye forbedrede data bliver tilgængelige. I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, om den nye viden kan indarbejdes i forbindelse med de løbende revisioner eller om det må afvente en hovedrevision. Der er tale om en balance, hvor der på den ene side tilstræbes indarbejdelse af ny viden så hurtigt som muligt, og på den anden side lægges vægt på vigtigheden af konsistente og sammenhængende tidsserier for den sammenhængende økonomiske statistik: nationalregnskab, betalingsbalance (inkl. udenrigshandlen) og offentlige finanser. , Danmark er et af de første lande til at offentliggøre hovedreviderede økonomiske statistikker her i 2024. I september vil langt de fleste andre europæiske lande følge efter. Vi har valgt at publicere de enkelte statistikker i deres normale offentliggørelsesrytme og ikke som én stor samlet offentliggørelse. Det betyder, at vi offentliggør hovedreviderede offentlige finanser den 6. juni. Samtidig bliver årene fra 2020 og frem genberegnet både som led i hovedrevisionen og afledt af almindelige løbende opdateringer. Der sker tilsvarende offentliggørelser af betalingsbalancen og nationalregnskaber hhv. den 10. og 28. juni., Vi har i øvrigt samlet alt information om hovedrevisionen på dst.dk/HR2024 , Forbedret nationalregnskab i en kompleks og global verden, Når vi reviderer i vores historiske tidsserier, er det fordi, der er vægtige grunde til det. , Hovedforklaringen er, at vi hele tiden får nye kildedata eller ny viden om virksomhedernes aktiviteter. Revisionerne kan også være en konsekvens af påbud fra EU som led i deres grundige arbejde med at sikre harmoniserede og retvisende opgørelser på tværs af medlemslandene.  , I perioder med store og pludselige forandringer i samfundet er der særlig usikkerhed knyttet til de tidlige nationalregnskabsopgørelser. Det gælder i den grad i de senere år, hvor Covid-19-pandemi, krig i Europa, høj inflation og energikrise har påvirket den danske økonomi på hidtil ukendte måder. Vi har gjort os umage med at forklare denne ekstraordinære usikkerhed, når vi har offentliggjort nationalregnskabet og af samme grund valgt at reducere detaljegraden i offentliggørelsen af vores tidligste beregninger. Det er derfor rart, at vi nu kan sætte to streger under beregningerne for året 2020, som i særlig grad var påvirket af Covid. , Vi har, siden jeg tiltrådte, omprioriteret og tilført flere ressourcer til nationalregnskabet for at styrke området. Her har vi blandt andet haft fokus på betydningen af globaliseringen for et lille land som Danmark, hvor enkelte store koncerners internationale aktiviteter fylder meget i regnskabet. Der er særlige udfordringer med at opgøre den del af aktiviteterne, som sker uden for Danmarks grænser, men som stadig er en del af dansk værdiskabelse. Vi har af samme grund intensiveret dialogen med Danmarks største koncerner, og vi har lagt vægt på at belyse betydningen af denne type aktiviteter., På de indre linjer har vi samtidig arbejdet intenst på at styrke de tekniske muligheder, så vi tidligere kan anvende mere detaljerede datakilder på en konsistent måde og hurtigere kan tegne det rigtige billede af økonomien. , Disse forbedringer og mange andre, som bl.a. er lavet i samarbejde med Danmarks Nationalbank, har øget kvaliteten af det samlede nationalregnskab og er medvirkende til, at vi igen kan offentliggøre på vores normale detaljeniveau., Jeg håber, I tager godt imod vores forbedrede statistikker.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2024/2024-06-05-sommer-og-hovedrevision-af-nationalregnskab-er-paa-vej

    Rigsstatistikerens klumme

    Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskeruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Forskeruddannelse 2023, Forskeruddannelse 2022, Forskeruddannelse 2021, Forskeruddannelse 2020, Forskeruddannelse 2019, Forskeruddannelse 2018, Forskeruddannelse 2017, Forskeruddannelse 2016, Forskeruddannelse 2015, Forskeruddannelse 2014, Forskeruddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Uddannelsesstatistikkens-manual (pdf), Formålet med ph.d.-statistikken er bl.a. at belyse omfanget af uddannelsen af forskere, samt uddannelsesforløbet og fagemner. Opgørelser på statistikkens hovedvariable er sammenlignelige siden ph.d.-ordningens start i midten af firserne., Indhold, Statistikken giver en samlet årlig beskrivelse af antallet af ph.d.-studerende og af studerende, der tildeles ph.d.-graden ved en institution i Danmark, der er godkendt til at udbyde ph.d-uddannelser. Endvidere indeholder statistikken beskrivelse af uddannelsesforløbet herunder ordninger, specialaftaler, orlovsperioder og udlandsophold, og den indeholder detaljerede oplysninger om forskningsprojektets fagindhold samt oplysninger om finansieringsforhold. Statistikken omfatter også ph.d.-grader tildelt efter den særlige § 15,2, hvor der ikke er fulgt et uddannelsesforløb, men hvor en ph.d.-afhandling er indleveret og bedømt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken baseres på årlige indberetninger fra danske institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelse. Der er tale om en totaltælling. De indsendte data fra hver indberetter kontrolleres for manglende oplysninger, for om oplysningerne er indbyrdes konsistente, og der ses på udviklingen over tid. Er der behov for supplerende eller korrigerede oplysninger rettes henvendelse til indberetterne. , Ph.d.-registeret indgår i Elevregisteret med et års forsinkelse og indgår også i fejlsøgningen der., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, universiteter, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier og forskere som grundlag for bl.a. forskning og analyser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, idet uddannelsesdata er relevant i mange sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er tale om en totaltælling, og alle universiteter og øvrige institutioner, godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser, indberetter. Der forekommer ikke målefejl eller bortfald af betydning, da fejlsøgningprocedurerne på de centrale begreber, antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er meget omfattende. Dog kan der forekomme målefejl på oplysningen af hovedområde, da den er baseret på personens institutionelle placering på universitetet, og fakultetsstrukturen samt institutinddelingerne netop omstruktureres i disse år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i løbet af forsommeren efter referenceåret. Dataindsamlingen og databehandlingen har været under revision, og udgivelsestiden er derfor blevet fremskyndet i forhold til tidligere år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for hovedvariablene. Statistikken indeholder derudover en række oplysninger om studieordninger, forskningsemner, finansiering, studieophold og ansættelse. Disse variable har undergået ændringer gennem årene, men fra 2009 har variablene været konsistente., Sammenligneligheden med international statistik over ph.d.-studenter vurderes at være meget god. Med hensyn til sammenligneligheden vedr. befolkningens uddannelsesniveau, vil lande, hvor statistikken er baseret på spørgeskemaundersøgelser, have mulighed for også at medtage personer, som har taget deres ph.d.-grad i udlandet, og som derfor ikke indgår i den danske ph.d.-statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ph.d.-uddannelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kulturministeriets udbetalinger

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturministeriets udbetalinger 2023 , Tidligere versioner, Kulturministeriets udbetalinger 2022, Kulturministeriets udbetalinger 2020, Kulturministeriets udbetalinger 2019, Kulturministeriets udbetalinger 2018, Kulturministeriets udbetalinger 2017, Kulturministeriets udbetalinger 2016, Kulturministeriets udbetalinger 2015, Kulturministeriets udbetalinger 2014, Kulturministeriets udbetalinger 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Geografisk fordeling af udbetalinger efter typer (pdf), Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over udbetalte beløb til fremme af formål inden for Kulturministeriets område. Midlerne anvendes til drift af institutioner, konkrete aktiviteter og projekter, legater mv. og viser fordelingen på forskellige kulturemner og geografi. Tilskudsmodtagerne beskrives med alder og køn (personer) eller virksomhedsform og -størrelse (virksomheder). Udbetalingerne til forfattere, oversættere mv. knyttet til biblioteksafgiften og fordelingen af udbetalinger til de særlige, tværgående emner børn og unge, forskning og uddannelse vises også i særlige tabeller., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturministeriet sender hvert år til Danmarks Statistik udbetalingsdata med angivelse af beløb, formål, geografisk målretning, modtageroplysninger mv. Danmarks Statistik fejlsøger data og kobler dem med baggrundsoplysninger om modtagerne (alder, bopæl og køn for personer; beliggenhed, størrelse og type for virksomheder). Data tabelleres og publiceres i Statistikbanken efter en række yderligere kontroller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til oversigter over Kulturministeriets udbetalinger til forskellige kulturformål. Statistikken kan benyttes som en indikator for de statslige tilskud til kulturelle formål, med det forbehold at andre ministerier udover Kulturministeriet også kan udbetale tilskud til kulturelle formål. Desuden kan statistikken benyttes til en nærmere beskrivelse af modtagerne mht. fx geografi, køn og alder (personer), størrelse og virksomhedstype (virksomheder). Statistikken er etableret og udvikles løbende i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indsamles via Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, øvrige økonomisystemer og Statsregnskabet. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision vurderes at være meget høj, hvad angår de nuværende udbetalinger fra Kulturministeriet. Der kan over tid forekomme justeringer i Kulturministeriets tildeling af kulturemner på bestemte ordninger og budgetområder. Ligeledes ressortændringer medføre at statslige tilskud kan blive flyttet departementer imellem. De løbende justeringer kan således påvirke sammenligneligheden over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er normalt medio juni- ca. 5½ måned efter referenceperiodens udløb. Statistikken bliver normalt publiceret uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved vurdering af tidsserier fra denne statistik, skal brugeren være opmærksom på ressort-omlægninger og lignende som beskrevet under Sammenlignelighed over tid. Fx skyldes databruddet fra 2011 til 2012 ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser., Fra og med udgivelsen af 2019 tal er opgørelsen af sagsområder ændret i forhold til tidligere, da det for visse udbetalingstyper er muligt at definere sagsområdet mere præcist end før., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kulturministeriets udbetalinger indgår i emnesiden for , Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, . Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af , Nyt, fra Danmarks Statistik og en række , statistikbanktabeller, , der bl.a. viser den geografiske fordeling af udbetalingerne og fordelingen på personlige modtagere og virksomhedsmodtagere., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturministeriets-udbetalinger

    Statistikdokumentation

    Der udgives flere og flere nye børnebøger

    På seks år er antallet af børnebogs-udgivelser steget med 28 pct. Især e-bøger stormer frem, mens nye udgivelser af gammeldags trykte bøger er vokset mere moderat. , 22. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann,  Rettelse: Der er tilføjet en præcisering i artiklen, som er markeret med rødt., Børnebogsudvalget på internettet – og til dels også i landets boghandlere - er de sidste seks år blevet større. I 2012 blev der udgivet 2.083 førsteudgaver (en ikke tidligere udgivet bog) og i 2017 var dette antal vokset til 2.667. Det svarer til en stigning på 28 pct. , Udviklingen er især drevet frem af e-bøger, som har stået for 905 førsteudgivelser i 2017 mod 541 i 2012, hvilket svaret til en stigning på 67 pct. Trykte bøger voksede fra 1.542 førsteudgivelser i 2012 til 1762 i 2017, hvilket svaret til en stigning på 14 pct. , 2012 er valgt som basisåret, da tal for e-bøger ikke er komplette for årene før. , En bog registreres i alle de formater, den udkommer i, og dermed kan den samme førsteudgave af en specifik titel udkomme som både trykt bog og som ebog og blive registreret herefter., "Digitaliseringen har gjort det nemmere end nogensinde før at fremstille bøger, og antallet af mikroforlag er steget markant de sidste år. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler, så der er tale om en spredt vækst,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Petur Solnes Jonsson med henvisning til Slots- og Kulturstyrelsens årsrapport , Bogen og litteraturens vilkår 2018., Børnebøger, første udgave. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, Anm: *I 2016 skete der en retrodigitalisering, hvor en stor mængde tidligere udgivet materialet blev digitaliseret i e-bogsformat, hvilket påvirker tallet det år. Retrodigitaliserede bøger tæller fra 2017 ikke med i statistikken, hvilket forklarer faldet fra 2016-2017., Der udgives flere romaner og noveller til børn, Det er især vækst i bogkategorien ”romaner og noveller for børn,” som har drevet udviklingen frem. Fra 2012-2017 er denne kategori vokset med 534 første udgaver, hvilket svaret til en stigning på 32 pct. Der er også sket en mindre stigning i antallet af biografier, der målrettes børn, fra 10 første udgaver i 2012 til 28 i 2017. , 63 pct. af børnebøgerne i 2017, som udkom på dansk, var skrevet af en dansk forfatter. Dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. I 2007 var blot 43 pct. af børnebøgerne af en dansk forfatter. , E-bøger fylder mere i kataloget over nye udgivelser, I 2012, da e-bøger for første gang var registreret fyldestgørende i statistikken, stod e-bøgerne for 26 pct. af alle børnebogs-førsteudgaver det år. E-bøgernes andel af det samlede antal første udgaver på et år er sidenhen vokset og lå i 2017 på 34 pct., hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint. , Børnebøger første udgaver, trykte bøger og e-bøgers andel, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04,  ,  , Fakta om børnebøger, I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var der 168 aktive forlag, der udgav børnebøger. Dette er det højeste antal siden statistikkens start i 2008.  , Knap 12 pct. af forlagenes omsætning kom fra børne- og ungdomsbøger. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013, hvor Danske Forlags årsstatistik starter. , Flest børnebøger udgivet på dansk var i 2017 skrevet af danske forfattere. Næst flest – knap 17 pct. - var oversat fra engelsk og tredje flest – knap 6 pct. - var oversat fra svensk. , Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen & Danmarks Statistik,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-der-udgives-flere-og-flere-nye-boerneboeger

    Bag tallene

    Staycation: Flere danskere vil holde påskeferie i danske sommerhuse

    Danskere har forud-booket 74 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i påsken sammenlignet med året før., 30. marts 2021 kl. 12:30 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt., Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 14.000 hus-uger i danske feriehuse i påskemånederne marts og april 2021, hvilket er 74 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende påske sidste år. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”, Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2 , Anm: Forud-bookingerne i kommende påskemåneder måles i alle årene pr. januar måned og viser altså, hvor mange der i januar måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende påske., Stigende trend accelereret af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge påsken i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19 gjorde sit indtog. , I 2015 blev der i alt udlejet knap 13.000 hus-uger til danskere i påskemånederne, et tal som var steget til knap 18.000 i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker statistikken. Dette svarer til en stigning på 39 pct., Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , ”Væksten accelerer dog kraftig, efter Covid-19’s indtog i 2020. Her voksede antallet af udlejede hus-uger med 66 pct. i når man sammenligner påsken 2019 med påsken 2020,” forklarer,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning.” , Udlejede hus-uger købt af danskere i marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i påsken, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i marts og april 2020 danske udlejede hus-uger til 11 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter følger august som alene står for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-30-staycation-flere-danskere-vil-holde-paaske-ferie-i-danske-sommerhuse

    Bag tallene

    Staycation: Flere danskere vil holde efterårsferie i danske sommerhuse

    Danskere har forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. , 7. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. , Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende oktober måned måles i alle årene pr. juli måned, og viser altså, hvor mange der i juli  måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned., COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse, Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse., Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020.  , De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, nederlændere og personer af ukendt nationalitet for. , Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020. , Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober, I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op., I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019. , Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af nederlændere, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s påvirkning af feriehusudlejninger i sommerferien her:, Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene, Læs mere om hvordan COVID-19 påvirkede hoteller, feriecentre og campingpladser i juli i artiklen: , Camping - en solstråle i en mørk tid

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-07-flere-danskere-vil-holde-efteraarsferie-i-danmark

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Voksen- og efteruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Voksen- og efteruddannelse 2023, Voksen- og efteruddannelse 2022, Voksen- og efteruddannelse 2021, Voksen- og efteruddannelse 2020, Voksen- og efteruddannelse 2019, Voksen- og efteruddannelse 2018, Voksen- og efteruddannelse 2017, Voksen- og efteruddannelse 2016, Voksen- og efteruddannelse 2015, Voksen- og efteruddannelse 2013-2014, Voksen- og efteruddannelse 2012-2013, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder. Registreringen af kursusaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter for de forskellige delområder, og de første områder er registreret fra 1970'erne. , Indhold, Statistikken giver en årlig beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser, som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler der ligger i Kursistregistret. , Har kursisten taget et antal kurser der tilsammen udgør en hel uddannelse ligger denne kvalifikation i Kvalifikationsregister. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data kommer fra 8 forskellige delområder. Danskkurser for udlændinge indsamles og fejlsøges af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undervisningsministeriet indsamler og fejlsøger AMU, almen og forberedende undervisning samt åbne erhverv. Oplysningerne fra professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, universiteterne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsamles af Danmarks Statistik. Efter data er modtaget gennemgår alle data en fejlsøgning i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private organisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata., Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat mv., Der afholdes årligt møde i kontaktudvalget for Uddannelse, hvor brugerne giver Danmarks Statistik feedback på datakvaliteten og publiceringerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Skoleåret 2024 mangler oplysninger om AMU, AVU, FVU, HF enkeltfag, ordblindeundervisning, GSK, GIF og åben erhverv. De vil være indeholdt i næste opdatering af tabellen Der indsamles ikke data fra institutioner, som hører under Kulturministeriets område., Manglende opdateringer af de administrative registre er de væsentligste usikkerhedskilder. Indberetterne har endvidere mulighed for at indsende supplerende oplysninger for tidligere referenceperioder, hvilket primært sker for det foregående år. Det seneste år skal derfor betragtes som foreløbigt. Denne mulighed vurderes dog til at udgøre en lille del. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives indenfor et år efter referenceåret. Udgivelsestidspunktet kan variere fra år til år og meldes derfor ud særskilt hvert år. Statistikken udgives til tiden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for nogle områder fx HF og HD-uddannelserne. På andre områder fx AMU-området er der ofte ændringer i fagenes indhold og omfang da aktiviteterne her ofte er styret af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og ændringer i tilskudsordninger. Lignende detaljeret statistik offentliggøres ikke af internationale organisationer., Efter nedlæggelsen af "Arbejdsmarkedsrettet Dansk" er der en øgning af kursister på Dansk 2 og Dansk 3. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Hovedtal publiceres i Statistikbanken. Der er mulighed for at købe mere detaljerede opgørelser i Danmarks Statistiks kundecenter. Mikrodata er tilgængelig gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/voksen--og-efteruddannelse

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2024, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2023, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2022, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2020, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2019, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2018, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2017, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2016, Formålet med statistikken, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, er at belyse udviklingen i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Prisbegrebet er håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit men ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2017 med tal for 2014 og frem. Den anvendes primært i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen og til regulering af priser og kontrakter., Indhold, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en årlig opgørelse af prisudviklingen inden for byggeområdet i Danmark i første omsætningsled, dvs. transaktioner mellem bestiller og udfører, ekskl. omkostninger til skatter og afgifter. Indekset skal belyse udviklingen i priser for udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, hvilket vil sige udviklingen i den pris en husholdning skal betale en håndværker for udførelsen af en almindelig renoverings- eller vedligeholdelsesopgave, fx en tømrers udskiftning af vinduer eller installation af et toilet af en VVS-mand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Til beregning af Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse indsamles der årligt ca. 3.000 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark. Priserne indsamles digitalt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher. Disse kaldes basisindeks og sammenvejes efterfølgende til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Fra disse beregnes totalindekset., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en konjunkturindikator, som primært anvendes af fagpersoner og analytikere i forbindelse med deres vurdering af udviklingen i håndværksbranchen, samt til regulering af priser og kontrakter. Herudover anvendes indeksene ved udarbejdelsen af nationalregnskabet. Der er ikke lavet undersøgelser af brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på ca. 3.000 priser fra seks overordnede håndværksbranchegrupper. Priser indberettes af virksomheder, som udvælges efter omsætning, for at opnå så høj en dækning som muligt. Da der er stor forskel på brancherne, behandles de selvstændigt med hver deres stikprøve, men det vurderes, at de hver har en dækningsgrad på mindst 30 pct., og at prisudviklingen i hver stikprøve udtrykker prisudviklingen i hele populationen., Da stikprøverne ikke udtages simpelt tilfældigt kan der ikke gives et mål for usikkerhed, men samlet set vurderes indekset at være af høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, ca. tre måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande. Statistikken indeholder en tidsserie fra 2014 frem til nutid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for boliger, og på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . I Statistikbanken optræder statistikken i tabellen , PRIS91, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-renovering-og-vedligeholdelse

    Statistikdokumentation

    Danskerne er vilde med at spare op

    I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,   , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt.  Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,  , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation