Søgeresultat

Improving data collection (IMDACO)

Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-08-01-Forsk-Eu

Bag tallene

Hurtigere nationalregnskab

Fra november vil det kvartalsvise nationalregnskab udkomme en måned hurtigere i en speciel flash-udgave., 12. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Den Europæiske Centralbank og Eurostat har et stykke tid pustet til EU-landenes statistikbureauer: Udgivelsestiden for nationernes kvartalsvise nationalregnskab skal ned. Det er specielt den Europæiske Centralbank, der presser på for hurtigere at få et samlet overblik over den europæiske økonomi, hvorved de kan få et bedre grundlag for at bedømme, om renten skal sættes op eller ned. , Danmarks Statistik har derfor gennem næsten to år arbejdet på at komme et formelt krav i forkøbet. Resultatet ligger færdigt sidst i november, hvor det kvartalsvise nationalregnskab for 3. kvartal 2001 vil udkomme i en speciel flash-udgave. Dermed kan man allerede 60 dage efter et kvartals udløb få et samlet overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling til vurdering af de økonomiske konjunkturer. Det mere dybdegående kvartalsvise nationalregnskab vil som tidligere blive offentliggjort 90 dage efter kvartalets udløb. , For den almindelige dansker vil omlægningen først og fremmest betyde, at vi vil høre økonomiske eksperter kommentere tallene 30 dage tidligere end ellers. , En anelse større usikkerhed, Etableringen af det kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave har betydet omlægninger af arbejdsrutinerne i Danmarks Statistik. Der er blevet indført en større grad af automatisering, arbejdsprocedurerne er blevet strammet op, og der er tilført flere ressourcer. , Nationalregnskabet bygger på andre statistiske kilder, fx udenrigshandelsstatistik, momsstatistik, detailomsætningsindekset og ATP-beskæftigelsen, der hver for sig beskriver dele af økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Derfor er nationalregnskabet afhængig af, at der også på disse statistikområder kan leveres hurtigere data. Det er da også kortere produktionstid på væsentlige kilder som fx udenrigshandelsstatistikken, der er forudsætningen for den reducerede udgivelsestid. Den øgede aktualitet har den pris, at data hovedsageligt vil være til rådighed i foreløbige versioner - og nogle i ufuldstændig form - så flash-udgaven vil i højere grad bygge på skøn, forklarer Timmi Graversen, specialkonsulent i Danmarks Statistik: , "Det er alligevel vores foreløbige konklusion, at vi kan lave det hurtige kvartalsvise nationalregnskab uden væsentlige kvalitetstab, fordi vigtige kilder nu kommer hurtigere. At vi bliver nødt til at skønne os frem til nogle af tallene, vil samlet kun betyde en anelse større usikkerhed," vurderer han. , Det første kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave udkommer den 30. november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-10-12-Hurtigere-nationalregnskab

Bag tallene

Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-03-26-Danmark-i-tal

Bag tallene

Tre grafer om italienere i Danmark

Antallet af italienske indvandrere i Danmark er steget de seneste ti år. Særligt de unge er kommet hertil., 2. marts 2018 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Flere italienske indvandrere, Siden 2008 er antallet af italienske indvandrere i Danmark steget fra 3.800 til 8.400 1. januar 2018. Mændene er i overtal blandt italienerne i Danmark. 1. januar 2018 var 36 pct. kvinder, mens 64 pct. var mænd., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver tredje italiener i Danmark i 20’erne, Italienerne adskiller sig også fra resten af befolkningen ved i høj grad at være yngre voksne. Omkring en tredjedel af de italienske indvandrere var i 20’erne 1. januar 2018, mens det kun gjaldt for 12 pct. af personerne med dansk oprindelse. Til gengæld var der relativt færre italienske end danske børn og unge under 20 år og personer over 60 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Hver 8. italiener arbejder på hotel eller restaurant, Omkring , 55 pct. af italienerne i Danmark var i beskæftigelse i 2016, . Det gjaldt for 60 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne. Til gengæld var andelen af italienerne, som studerede, højere blandt kvinderne end blandt mændene., Italienerne arbejdede i 2016 oftest på hoteller og restauranter. Her var omtrent hver 8. italiener af alle italienere i Danmark ansat. Derefter følger undervisning og bygge og anlæg som de næststørste branche for italienske beskæftigede., Kvinderne var oftest undervisere, mens mændene oftest ernærede sig ved arbejde på hoteller og restauranter eller indenfor bygge og anlæg., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/ras308, For mere information om tallene:, Fuldmægtig, Jens Bjerre, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, (befolkning), Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (beskæftigelse)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-02-tre-grafer-om-italienere-i-danmark

Bag tallene

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene