Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2511 - 2520 af 3702

    Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

    En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

    Statistikdokumentation

    Udsigt til dyrere julefrokost

    Julefrokosten kan for manges vedkommende blive en del dyrere i år, hvis der bliver serveret en klassisk julemenu. Den høje inflation har betydet prisstigninger på fødevarer og alkohol., 25. november 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Frikadeller, flæskesteg, æg og alkohol er nogle af komponenterne til en traditionel julefrokost. I år skal man dog forvente at bruge lidt flere penge, hvis julefrokosten skal indenbords, for der har været prisstigninger på fødevarer, øl, vin og spiritus i løbet af det seneste år. , ”Er man til den helt klassiske julefrokost med leverpostej, frikadeller og æg, og har man fået indkøbstjansen i år, så kan man godt forvente, at den vil komme til at koste lidt mere i år end sidste år. Den høje inflation har betydet prisstigninger på mange fødevarer og alkohol, og det rammer mange af de fødevarer, som man traditionelt vil anvende til julefrokosten,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kigger vi på de enkelte varegrupper, så er svinekød steget med 10,8 pct. og æg med 19,2 pct.  Brød og smør koster hhv. 14,9 og 34,7 pct. mere end sidste år. Frisk fisk er steget 18,5 pct., og de friske grøntsager til fisken koster 6,7 pct. mere. Chips og chokolade koster 17,5 pct. og 8,1 mere. Og skal der tændes for varmen til julefrokosten i et hjem med gasfyr eller bruges elektrisk ovn, så oplever man prisstigninger på hhv. 138,5 og 84,4 pct. i forhold til for et år siden. , Holdes julefrokosten på en restaurant eller cafe, så vil regningen være 9,9 pct. højere i år ift. 2021. Vælger man at benytte catering, så vil regningen lyde på 9,3 pct. mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, ., Dyrere alkohol i år, Bliver julefrokosten afholdt hjemme, og vælger man at skænke et glas vin, så er prisen steget med 5,7 pct. i supermarkeder mv. Øllen er steget med 9,3 pct. Spiritus koster 1,3 pct. mere i supermarkederne, hvorimod øl med et lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl er blevet 0,6 pct. billigere. , ”Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmark Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og egne beregninger., Skal julefrokosten afholdes på en restaurant eller café, og vælger man at bestille en almindelig øl, så koster den nu 6,4 pct. mere, hvis vi ser på årsstigningen fra oktober 2021 til oktober 2022, hvilket er de seneste inflationstal. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-25-Julefrokost

    Bag tallene

    Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

    Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

    Bag tallene

    Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

    De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af  forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Industriens køb af varer og tjenester

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens køb af varer og tjenester 2023 , Tidligere versioner, Industriens køb af varer og tjenester 2022, Industriens køb af varer og tjenester 2021, Industriens køb af varer og tjenester 2020, Industriens køb af varer og tjenester 2019, Industriens køb af varer og tjenester 2018, Industriens køb af varer og tjenester 2017, Industriens køb af varer og tjenester 2016, Industriens køb af varer og tjenester 2015, Industriens køb af varer og tjenester 2014, Industriens køb af varer og tjenester 2013, Industriens køb af varer og tjenester 2012, Formålet med Industriens køb af varer og tjenester er at give detaljerede oplysninger om strukturen af industriens køb. Statistikken beskriver de enkelte industribranchers vare-, emballage- og tjenestekøb fordelt på detaljerede kategorier. , Statistikken udgør en del af det grundlæggende materiale, som bruges i forbindelse med udarbejdelse af Nationalregnskabet., Indhold, Oplysningerne omfatter køb af råvarer, komponenter, hjælpestoffer, emballage og tjenester, uanset om de er importeret eller købt på hjemmemarkedet. , Statistikken offentliggøres fordelt på branchegrupper i industrien, samt på detaljerede kategorier af varer, emballage og tjenester., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, De indberettede data fejlsøges og summeres, derudover imputeres der for manglende besvarelser ved at manglende data bliver erstattet af nogle sandsynlige værdier beregnet på baggrund af anden tilgængelig information. I denne statistik imputeres der ved at anvende en kopi af sidste års indberetning fra samme virksomhed. Der er ingen opregning og de offentliggjorte tal dækker derfor kun de omfattede virksomheder (mindst 50 ansatte eller årsomsætning på 100 mio. kr.)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den væsentligste bruger af statistikken er Nationalregnskabet, men den bruges også af forskere og til analyseformål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke den samlede industri, men kun virksomheder med over 50 ansatte eller en årsomsætning på 100 mio. kr. og kan således ikke sige noget de mindre virksomheders køb, da deres køb må antages at være anderledes. Der er knyttet usikkerhed til den detaljerede fordelingen på de enkelte varekoder, da disse ofte er baseret på et skøn. Det samlede køb for de omfattede virksomheder, er omfattet af mindre usikkerhed, da der kun mangler svar fra under 2 pct. af virksomhederne og sidste års tal for køb er anvendt for disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i midten af marts ca. 10,5 måneder efter referenceperiodens slutning. Statistikken offentliggøres med høj punktlighed., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er umiddelbart sammenlignelig tilbage til 2002, da der ikke er sket væsentlige ændringer siden da., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Industriens køb af varer og tjenester., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-koeb-af-varer-og-tjenester

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Selskabsskatter

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2023 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsbeskatningen er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskater udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

    Statistikdokumentation

    Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

    Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation