Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2481 - 2490 af 4179

    Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011

    Navn: , ICHA_HC_V1_2011 , Beskrivelse: , Klassifikationen af sundhedsfunktioner fokuserer på grupperingen af sundhedsgoder og tjenester, som forbruges med et veldefineret sundhedsformål., Klassifikationen består af alle aktiviteter med det primære formål, at forbedre, opretholde og forebygge forringelse af helbred samt mindske konsekvenserne ved sygdom gennem brug af kvalificeret sundhedsfaglig viden., Det primære formål opnås igennem følgende grupper af sundhedsaktiviteter: sundhedsfremme og forebyggelse; diagnose, behandling samt rehabilitering, pleje af personer med kroniske sygdomme eller handicap, palliativ behandling, sundhedsprogrammer, ledelse og administration af sundhedssystemet., Klassifikationen er den danske implementering af , International Classification for Health Accounts (ICHA), og følger , Classification of Health Care Providers (ICHA-HC), i manualen , A System of Health Accounts (SHA) 2011 Revised Edition, ., Gyldig fra: , 1. januar 2011 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Marianne Ahle Møller, , mnm@dst.dk, , tlf. 24 66 00 28 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, HC.1: Behandling, HC.1.1: Behandling under indlæggelse, HC.1.1.1: Almen behandling under indlæggelse, HC.1.1.2: Specialiseret behandling under indlæggelse, HC.1.2: Dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.1: Almen dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.2: Specialiseret dagbehandling under indlæggelse, HC.1.3: Ambulant behandling, HC.1.3.1: Almen ambulant behandling, HC.1.3.2: Tandbehandling, HC.1.3.3: Specialiseret ambulant behandling, HC.1.3.9: Anden ambulant behandling, HC.1.4: Behandling i hjemmet, HC.2: Rehabilitering, HC.2.1: Rehabilitering under indlæggelse, HC.2.2: Dagrehabilitering under indlæggelse , HC.2.3: Ambulant rehabilitering, HC.2.4: Rehabilitering i hjemmet, HC.3: Sygepleje og personlig pleje, HC.3.1: Sygepleje og personlig pleje under ophold, HC.3.2: Sygepleje og personlig pleje (dagbehandling), HC.3.3: Ambulant sygepleje og personlig pleje, HC.3.4: Sygepleje og personlig pleje i hjemmet, HC.4: Fritstående hjælpetjenester, HC.4.1: Laboratorieydelser, HC.4.2: Billedediagnostik, HC.4.3: Patienttransport, HC.5: Medicinske varer og hjælpemidler (uspecificerede), HC.5.1: Lægemidler og andre medicinske varer, ekskl. udstyr, HC 5.1.1: Receptpligtig medicin, HC 5.1.2: Håndkøbsmedicin, HC 5.1.3: Andre medicinske goder, ekskl. udstyr, HC.5.2: Terapeutiske apparater og hjælpemidler, HC.5.2.1: Briller og kontaktlinser, HC.5.2.2: Høreapparater, HC.5.2.3: Andre ortopædiske hjælpemidler og proteser, HC.5.2.9: Alle andre medicinske goder herunder teknisk udstyr, HC.6: Sundhedsfremme og forebyggelse, HC.6.1: Informationsmateriale, patientundervisning og rådgivningsprogrammer, HC.6.2: Vaccinationsprogrammer, HC.6.3: Tidlig sygdomsopsporing (screening mv.), HC.6.4: Overvågningsprogrammer, HC.6.5: Epidemiologisk overvågning og sygdomskontrolprogrammer, HC.6.6: Katastrofe- og nødberedskab, HC.7: Sundhedsvæsenets styring, ledelse og administration, HC.7.1: Styring, ledelse og administration, HC.7.2: Administration af sundhedsforsikringer, HC.9: Andre sundhedsydelser og tjenester, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011, 1. januar 2011, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/icha-hc

    Sociale udgifter, v1:2019

    Navn: , ESSPROS_V1_2019 , Beskrivelse: , Sociale udgifter klassificeres efter funktion, dvs. udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en eller flere definerede risici eller behov, fx sygdom eller arbejdsløshed. Klassifikationen tager udgangspunkt i de begreber, som er fastlagt i klassifikationen , European System of integrated Social PROtection Statistics (ESSPROS), ., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Marianne Ahle Møller, , mnm@dst.dk, , tlf. 24 66 00 28 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Sygdom og sundhed, 1.1: Offentlig sygeskring, 1.2: Sygehusvæsenet, 1.3: Kommunale sundhedsydelser, 1.4: Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge, 1.5: Sygedagpenge, arbejdsstyrken, 1.6: Frivillig sygesikring, 1.7: Forsørgelse til pårørende samt eventuelle udgifter, 1.8: Kommunale udgifter til genoptræning, 2: Invaliditet, 2.1: Pleje- og botilbud for personer med nedsat funktionevne, aflastning samt anden hjælp, 2.2: Dag- og klubtilbud samt personlig hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne, 2.3: Støtte til aktiviteter til personer med nedsat funktionsevne, 2.4: Ledighedsydelse, 2.5: Førtidspension inkl tillæg, 2.6: Invalidepensioner fra pensionskasser og forsikringsselskaber og erstatninger, 2.7: Kontante tilskud til handicappede med aktivt arbejdsliv, 2.8: Øvrige kontante tilskud, 2.9: Forsørgelse til pårørende, 2.10: Arbejdsskadessikring, 2.11: Seniorpension, 3: Alderdom, 3.1: Pleje- og botilbud til ældre, aflastning og øvrige hjælpeordninger, 3.2: Folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck), 3.3: Tjenestemandspensioner, 3.4: Øvrige obligatoriske alderspensioner, 3.5: Efterløn og fleksydelse, 3.6: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 4: Efterladte, 4.1: Øvrige ydelser til efterladte, 4.2: Ægtefællepensioner og børnepensioner, 4.3: Begravelseshjælp mm. (hjemtransport), 5: Familier, 5.1: Daginstitutioner og fritidstilbud, 5.2: Tilbud til familier med særlige problemer, 5.3: Barselsdagpenge samt løn under barsel, 5.4: Børne- og ungeydelse og familieydelse, 5.5: Børnebidrag udbetalt af kommunen, 6: Arbejdsløshed, 6.1: Beskæftigelsesindsatsen, 6.2: Udgifter til aktivering af ledige, 6.3: Forsørgelse forsikrede ikke-aktiverede ledige, 6.4: Forsørgelse, aktiverede ledige, 7: Bolig, 7.1: Boligsikring, 7.2: Boligydelse, 8: Øvrige sociale ydelser, 8.1: Botilbud til voksne med særlige sociale problemer, 8.2: Behandling, aktivitetstilbud og anden hjælp til voksne med særlige sociale problemer, 8.3: Udgifter i forbindelse med asylansøgere, 8.4: Udgifter i forbindelse med indvandrere, 8.5: Støtte fra private organisationer, 8.6: Øvrige udgifter, 8.7: Forsørgelse, ikke- arbejdsmarkedsparate ledige, 8.8: Forsørgelse, asylansøgere, 8.9: Ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond, 8.10: Kompensation for energiafgifter (grøn check), 8.11: Obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst, 9: Administrationsudgifter, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sociale udgifter, v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2018, Tilknyttede filer, ESSPROS Manual and user guidelines – 2019 edition

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esspros

    Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

    To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation