Søgeresultat

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Mor laver mad, far reparerer bilen

En sammenligning viser, at de traditionelle kønsroller trives og har det godt overalt i Europa. Kvinderne laver mad og gør rent, mens mændene reparerer bilen eller ordner haven., 26. august 2004 kl. 0:00 ,  , EU's statistiske kontor, Eurostat, har samlet data fra ti europæiske lande (Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og Norge) for at kunne belyse, hvordan folk bruger døgnets 24 timer. , Undersøgelsen inddeler døgnet i seks mulige aktiviteter: , Arbejde/studier, husligt arbejde/børnepasning, transport, søvn, måltider/personlig pleje, samt , fritidsaktiviteter, . Undersøgelsen omfatter personer, der er mellem 20 og 74 år, og har fuldtidsarbejde. , I samtlige lande bruger kvinder mere tid på madlavning, opvask, rengøring, tøjvask og børnepasning, mens mænd bruger mest tid på havearbejde, vedligeholdelse og reparationer. De franske kvinder ligger på førstepladsen med et tidsforbrug på huslige aktiviteter, som ligger 90 pct. over mændene. I den anden ende af skalaen ligger de svenske kvinder, som bruger 50 pct. mere tid på de huslige aktiviteter end mændene. , Tv fylder mest  , Tv og video er den dominerende fritidsaktivitet for både mænd og kvinder i stort set alle undersøgelsens lande. Folk bruger mellem en tredjedel (Norge, Tyskland og Sverige) og halvdelen (Ungarn og Estland) af fritiden foran skærmen. , De ungarske kvinder angiver, at de bruger 56 pct. af deres fritid på at se fjernsyn. De norske kvinder angiver derimod, at de bruger 29 pct. af deres fritid på fjernsyn og video. De norske kvinder kan i øvrigt som den eneste gruppe i undersøgelsen pege på en enkelt aktivitet i deres fritid, som de bruger mere tid på end tv-kiggeri. De bruger nemlig mere tid på at være sammen med familie og venner, end de bruger på at se tv., Blandt mændene er det tyskerne, der bruger mindst tid foran tv-skærmen. Tyskerne bruger 34 pct. af deres fritid på tv. I forhold til de andre lande i undersøgelsen bruger de tyske mænd samtidig mest tid på at dyrke deres hobby og deltage i kulturelle arrangementer. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-26-Forbrug-af-fritid

Bag tallene

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere.   , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Folkebiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Folkebiblioteker 2018 , Tidligere versioner, Folkebiblioteker 2017, Folkebiblioteker 2015, Folkebiblioteker 2014, Folkebiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes for tællingsåret 2010 og frem af Danmark Statistik. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009., Indhold, Folkebiblioteksstatistikken indeholder nøgletal for bibliotekernes aktiviteter og økonomi, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Folkebiblioteker indberetter data umiddelbart efter referenceårets afslutning. Danmarks Statistik behandler de indsamlede data, fejlsøger dem og offentliggør dem i Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folkebiblioteker i Danmark. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes at bibliotekerne modtager rykkere, hvis de mangler at indberette tal. Derudover er der gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån ikke blive offentliggjort. Dette skyldes problemer med bibliotekernes skift af IT-systemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken plejer at udkommer ca. 6 måneder efter referenceårets udgang uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. For statistikåret 2016 og 2017 har der været problemer med filindberetninger fra mange kommuner. Derfor er statistikken forsinket i forhold til det sædvanlige offentliggørelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken er baseret på kvalitetsstandard om biblioteker og er således sammenlignelig med andre statistikker for biblioteksaktivitet. Statistikken er sammenlignelig med internationale statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Publicering sker via følgende kanaler: Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og årspublikationen. Dog er tal i årspublikationen "Kultur 2017" ikke opdateret med nyeste tal på området grundet forsinkelser i forbindelse med dataindsamlingen. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folkebiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landinger af fisk

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landinger af fisk 2017 , Tidligere versioner, Landinger af fisk 2016, Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015, Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning af fisk og førstegangsomsætningen af fisk i Danmark. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Afregningsregistret bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Indhold, Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for landingsstatistikken er Fiskeristyrelsens Afregningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landingsdata bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed er høj, da det er en forudsætning for omsætningen, at der rapporteres til registeret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau, er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Emnesider, Statistikbanken og NYT , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landinger-af-fisk

Statistikdokumentation