Søgeresultat

Mor laver mad, far reparerer bilen

En sammenligning viser, at de traditionelle kønsroller trives og har det godt overalt i Europa. Kvinderne laver mad og gør rent, mens mændene reparerer bilen eller ordner haven., 26. august 2004 kl. 0:00 ,  , EU's statistiske kontor, Eurostat, har samlet data fra ti europæiske lande (Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og Norge) for at kunne belyse, hvordan folk bruger døgnets 24 timer. , Undersøgelsen inddeler døgnet i seks mulige aktiviteter: , Arbejde/studier, husligt arbejde/børnepasning, transport, søvn, måltider/personlig pleje, samt , fritidsaktiviteter, . Undersøgelsen omfatter personer, der er mellem 20 og 74 år, og har fuldtidsarbejde. , I samtlige lande bruger kvinder mere tid på madlavning, opvask, rengøring, tøjvask og børnepasning, mens mænd bruger mest tid på havearbejde, vedligeholdelse og reparationer. De franske kvinder ligger på førstepladsen med et tidsforbrug på huslige aktiviteter, som ligger 90 pct. over mændene. I den anden ende af skalaen ligger de svenske kvinder, som bruger 50 pct. mere tid på de huslige aktiviteter end mændene. , Tv fylder mest  , Tv og video er den dominerende fritidsaktivitet for både mænd og kvinder i stort set alle undersøgelsens lande. Folk bruger mellem en tredjedel (Norge, Tyskland og Sverige) og halvdelen (Ungarn og Estland) af fritiden foran skærmen. , De ungarske kvinder angiver, at de bruger 56 pct. af deres fritid på at se fjernsyn. De norske kvinder angiver derimod, at de bruger 29 pct. af deres fritid på fjernsyn og video. De norske kvinder kan i øvrigt som den eneste gruppe i undersøgelsen pege på en enkelt aktivitet i deres fritid, som de bruger mere tid på end tv-kiggeri. De bruger nemlig mere tid på at være sammen med familie og venner, end de bruger på at se tv., Blandt mændene er det tyskerne, der bruger mindst tid foran tv-skærmen. Tyskerne bruger 34 pct. af deres fritid på tv. I forhold til de andre lande i undersøgelsen bruger de tyske mænd samtidig mest tid på at dyrke deres hobby og deltage i kulturelle arrangementer. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-26-Forbrug-af-fritid

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 2.c.1 - Anomalier i fødevarepriser

x, Enhed: , -, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Samlet årlig indikator (IFPAy), Hvede, -0,181, -0,364, 0,654, 0,908, -0,938, Rug, -0,315, -0,434, 0,614, 0,996, -0,853, Byg, -0,310, -0,618, 0,944, 1,031, -0,764, Raps, 0,142, 0,234, 1,641, 0,896, -1,109, Kartofler, 0,389, -0,297, -0,046, 0,892, 0,000, Afvigelse fra normal, Hvede, 1,000, 1,000, 2,000, 2,000, 1,000, Rug, 1,000, 1,000, 2,000, 2,000, 1,000, Byg, 1,000, 1,000, 2,000, 3,000, 1,000, Raps, 1,000, 1,000, 3,000, 2,000, 1,000, Kartofler, 1,000, 1,000, 1,000, 2,000, 1,000, Værdierne for afvigelse fra normal er: 1 = normal, 2 = moderat høj, 3 = abnormt høj, Download data, Forklaring, Indikatoren viser udviklingen i fødevarepriser i en given periode i forhold til den historiske prisudvikling. Hvis fødevareprisindikatoren ligger mellem -0,5 og 0,5 er fødevareprisudviklingen i det pågældende år normal. Hvis indikatoren ligger mellem 0,5 og 1 er fødevareprisudviklingen moderat høj og en indikator over 1 gør, at fødevareprisudviklingen betegnes som abnormt høj., Indikatoren beregnes af Danmarks Statistik ved at anvende FN’s beregningsmetode og prisoplysninger fra statistikbanktabellen LPRIS10., Senest opdateret:, 23-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-c/indikator-1

Verdensmål Indikator: 7.3.1 - Energiintensitet

Energiintensitet (bruttoenergiforbrug og ift. BNP), Område: , I alt,   |  Enhed: , GJ (gigajoule) pr. mio. kr., Enhed: GJ (gigajoule) pr. mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Energiintensitet (GJ pr. mio. kr. BNP), 641,7, 629,5, 600,1, 567,9, 540,0, 568,4, 581,7, 572,0, 567,5, 544,8, 492,9, 516,9, 482,3, 470,8, 485,6, Energiintensitet (ekskl. bunkring mv.) (GJ pr. mio. kr. BNP), 402,3, 373,5, 359,8, 357,4, 334,1, 330,9, 330,2, 323,8, 314,9, 292,8, 278,9, 280,2, 265,7, 259,8, 249,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af Energiregnskabet. Den er beregnet i to versioner. I den første version er energiintensitet opgjort som det totale bruttoenergiforbrug i relation til BNP for de samlede økonomiske aktiviteter i Danmark. I den anden version er det totale bruttoenergiforbrug opgjort eksklusive brændstof bunkret i udlandet af skibe, der drives af danske rederier, og brændstof tanket i udlandet af danske fly og lastbiler. BNP er opgjort på samme måde i begge versioner og i 2020-priser, kædede værdier. Energiregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat. Den anden version af indikatoren er i tråd med FN's retningslinjer for SDG-indikatoren., Senest opdateret:, 24-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 5.2.1 - Vold begået af intim partner

Kvinder, der har været udsat for vold, begået af nuværende eller tidligere partner (pct. af befolkningen), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008-2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Alder i alt, 0,25, 0,46, 1,88, 1,70, 2,05, 2,87, 16-24 år, 0,56, 1,32, 2,40, 1,95, 3,00, 3,57, 25-39 år, 0,30, 0,63, 2,62, 2,24, 2,80, 4,83, 40 år og derover, 0,15, 0,18, 1,44, 1,41, 1,51, 1,95, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor. Antallet af kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk vold eller tvangssamleje indenfor de seneste 12 måneder er sat i forhold til alle kvinder (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter kvinder i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet (16-79 år i 2023). FN's definition er 15 år eller ældre. 2) Ved beregning af indikatoren udgøres nævneren af alle kvinder i alderen 16-74 år uanset om de er/har været i et parforhold. FN's definition er, at nævneren skal være alle kvinder, der er/har været i et parforhold. 3) Indikatoren omfatter kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk vold eller tvangssamleje. FN's definition omfatter også kvinder, der har været udsat for psykologisk vold og andre former for seksuel vold end tvangssamleje. Fra 2020 omfatter indikatoren også kvinder, der har været udsat for psykologisk vold og andre former for seksuel vold end tvangssamleje. Tallene fra før 2020 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene fra 2020 eller derefter., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-02/indikator-1

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Statistikdokumentation: Folkebiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Folkebiblioteker 2018 , Tidligere versioner, Folkebiblioteker 2017, Folkebiblioteker 2015, Folkebiblioteker 2014, Folkebiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes for tællingsåret 2010 og frem af Danmark Statistik. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009., Indhold, Folkebiblioteksstatistikken indeholder nøgletal for bibliotekernes aktiviteter og økonomi, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Folkebiblioteker indberetter data umiddelbart efter referenceårets afslutning. Danmarks Statistik behandler de indsamlede data, fejlsøger dem og offentliggør dem i Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folkebiblioteker i Danmark. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes at bibliotekerne modtager rykkere, hvis de mangler at indberette tal. Derudover er der gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån ikke blive offentliggjort. Dette skyldes problemer med bibliotekernes skift af IT-systemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken plejer at udkommer ca. 6 måneder efter referenceårets udgang uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. For statistikåret 2016 og 2017 har der været problemer med filindberetninger fra mange kommuner. Derfor er statistikken forsinket i forhold til det sædvanlige offentliggørelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken er baseret på kvalitetsstandard om biblioteker og er således sammenlignelig med andre statistikker for biblioteksaktivitet. Statistikken er sammenlignelig med internationale statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Publicering sker via følgende kanaler: Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og årspublikationen. Dog er tal i årspublikationen "Kultur 2017" ikke opdateret med nyeste tal på området grundet forsinkelser i forbindelse med dataindsamlingen. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folkebiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 3.b.1 - Vaccinerede personer

Andel af befolkningen vaccineret med alle vacciner (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib (DTP), 89, 89, 90, 89, 91, 91, 91, 95, 95, 95, 94, 95, 95, 96, 96, 96, MFR, 90, 90, 91, 90, 90, 91, 91, 91, 91, 91, 91, 93, 94, .., .., .., Konjugeret pneumokok-vaccine (PCV), 87, 88, 88, 88, 89, 89, 90, 94, 95, 94, 94, 94, 95, 95, 96, 96, Human papillomavirus-vaccine (HPV), 81, 80, 80, 81, 78, .., .., .., .., .., .., .., .., .., .., .., Download data, Forklaring, Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk. De registrerede oplysninger vedrører børn fra den årgang, der ifølge det danske vaccinationsprogram skulle have modtaget deres sidste planlagte vaccination. Det betyder, at tallene viser, hvor mange fra en given fødselsårgang der har fået den sidste dosis af en bestemt vaccine inden for programmet., Senest opdateret:, 18-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 4.1.1 - Minimumsfærdigheder i læsning og regning

Elever ved 9. klasses afslutning med minimumsfærdigheder i læsning og matematik, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, Læsning, I alt, 98,0, 91,9, 97,0, 96,6, 97,0, 97,2, 97,1, 97,4, 99,0, 97,2, 94,3, 93,5, 98,4, 99,0, 99,1, 93,0, 91,9, 92,2, Drenge, 97,5, 91,3, 96,4, 95,9, 96,1, 96,1, 96,2, 96,5, 98,6, 96,1, 92,8, 91,3, 97,9, 98,6, 98,8, 91,6, 89,9, 90,1, Piger, 98,6, 92,5, 97,6, 97,4, 97,9, 98,4, 98,0, 98,2, 99,3, 98,3, 95,9, 95,8, 98,9, 99,4, 99,3, 94,5, 94,0, 94,4, Matematik, I alt, 94,3, 96,9, 96,4, 94,3, 96,3, 96,0, 95,8, 98,4, 96,2, 96,1, 96,7, 96,6, 98,7, 99,1, 99,0, 95,4, 94,8, 95,6, Drenge, 95,5, 97,1, 97,1, 95,5, 97,2, 96,7, 96,8, 98,7, 96,5, 97,0, 97,2, 97,2, 98,6, 99,1, 99,1, 96,6, 96,6, 97,3, Piger, 93,0, 96,6, 95,7, 93,1, 95,3, 95,3, 94,7, 98,0, 95,9, 95,2, 96,1, 96,0, 98,7, 99,1, 99,0, 94,2, 92,8, 93,8, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren viser andelen af elever som ved afgangsprøven efter 9. klasse har fået karakteren 2, 4, 7, 10 eller 12 i henholdsvis dansk læsning og matematiske færdigheder i det pågældende år (e.g. 2024 refererer til skoleåret 2023-2024)., Senest opdateret:, 07-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-01/indikator-1

Statistikdokumentation: Livskvalitetsindikatorer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livskvalitetsindikatorer 2015 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer. Datagrundlaget for de subjektive indikatorer er en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere mv. De objektive indikatorer er baseret på registerdata om bl.a. indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Denne statistik er kun offentliggort for 2015, og der er ikke umiddelbart planer om opdatering med nyere år., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om danskernes objektive og subjektive livskvalitet på individniveau. De objektive indikatorer dækker hele landet, mens de subjektive indikatorer er indsamlet for 38 af landets 98 kommuner og har desuden en landstotal. Det er første gang at undersøgelsen gennemføres, og det vides ikke om den fortsættes i fremtiden., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages en skemaindsamling af 38 spørgsmål om livskvalitet indsamlet fra 42.500 voksne personer. Disse data (spørgsmål) opregnes og klassificeres efter alder, køn, indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Denne statistik er primært relevant for den brede offentlighed og politikere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen at præcision og pålidelighed er stor nok til at kunne repræsentere den samlede danske voksne befolkning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udkommer i september 2016, og de seneste indsamlede data stammer fra februar 2016 , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foretages lignende undersøgelser i EU og OECD, men undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside https://www.dst.dk herunder en interaktiv web-site og Statistikbanken, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livskvalitetsindikatorer

Statistikdokumentation