Søgeresultat

Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

Bag tallene

Bag Tallene

Netmagasinet Bag Tallene , er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv. Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

Verdensmål Indikator: 12.2.2 - Indenlandsk materialeforbrug

Indikator: Indenlandsk materialeanvendelse, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Indenlandsk materialeanvendelse (mio. tons), 117,7, 131,2, 131,7, 124,4, 125,0, 130,1, 137,5, 139,8, 140,6, 141,6, 139,5, 145,7, 151,7, 135,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. indbygger), 21,2, 23,6, 23,6, 22,2, 22,2, 22,9, 24,0, 24,3, 24,3, 24,4, 23,9, 24,9, 25,7, 22,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. mia. kr. BNP), 58 090,2, 63 902,5, 64 159,2, 59 756,2, 59 290,6, 60 436,9, 61 982,7, 61 148,4, 60 349,6, 59 794,1, 59 948,5, 58 326,6, 59 801,3, 52 240,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af ressourcefodaftryksregnskabet. Ressourcefodaftryk defineres som den indenlandske materialeanvendelse opgjort i råstofækvivalenter, hvor råstofækvivalenterne betegner mængden af råstoffer, der globalt er nødvendige for at producere en vare eller tjeneste. Ressourcefodaftryksregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab, og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA 2012, udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 09-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 17.4.1 - Gældydelse

Gældydelse som en andel af eksport af varer og tjenesteydelser, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014K1, 2014K2, 2014K3, 2014K4, 2015K1, 2015K2, 2015K3, 2015K4, 2016K1, 2016K2, 2016K3, 2016K4, 2017K1, 2017K2, 2017K3, 2017K4, 2018K1, 2018K2, 2018K3, 2018K4, 2019K1, 2019K2, 2019K3, 2019K4, 2020K1, 2020K2, 2020K3, 2020K4, 2021K1, 2021K2, 2021K3, 2021K4, 2022K1, 2022K2, 2022K3, 2022K4, 2023K1, 2023K2, 2023K3, 2023K4, 2024K1, 2024K2, I alt, 1,9, 1,8, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 1,9, 1,9, 1,7, 3,4, 3,6, 3,5, 3,3, 3,8, 3,0, 3,2, 2,8, 3,3, 5,0, 5,8, 5,1, 5,0, 5,8, 6,6, 7,3, 7,7, 7,0, 6,4, 6,2, 5,0, 3,8, 3,2, 3,0, 2,9, 3,5, 3,5, 3,7, 3,5, 3,9, 4,1, Download data, Forklaring, Offentlige sektors gæld over for udlandet (beholdning ultimo kvartal og rentebetalinger) i procent af vareeksport og tjenesteeksport. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 08-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-04/indikator-1

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

Voksen- og efteruddannelse

Voksenuddannelser, Viser personer, som deltager i voksen- og efteruddannelse., Højskoler, Viser befolkningens deltagelse på højskolekurser, herunder kursisternes alder, kursuslængde og højskoletype., Dokumentation, Uddannelsesstatistikkens manual, I uddannelsesstatistikkens manual gives en sammenhængende beskrivelse af hele statistikområdet: datamodel, datafangst, statistikprodukter og arbejdets organisering., Manualen supplerer den dokumentation, der stilles til rådighed gennem metadatasystemet TIMES, og giver et bredere overblik og forhåbentlig en bedre forståelse af sammenhængene i uddannelsesstatistikken. Det er håbet, at der herved skabes bedre forudsætninger for at kunne bruge dokumentationen i TIMES på en indsigtsfuld måde., Uddannelsesstatistikkens manual (pdf),   , Notater vedrørende uddannelse, Notater vedrørende erhvervsuddannelser, Notat om revision af erhversuddannelserne i Elevregistret 2024 (pdf), Notater vedrørende dataindsamlingen til ELEV-registret de enkelte år, Notat om uddannelse 2024 (pdf), Notat om uddannelse 2023 (pdf), Notat om uddannelse 2022 (pdf), Notat om uddannelse 2021 (pdf), Notat om uddannelse 2020 (pdf), Notat om uddannelse 2019 (pdf), Notat om uddannelse 2018 (pdf), Notat om uddannelse 2017 (pdf), Notat om uddannelse 2016 (pdf), Notat om uddannelse 2015 (pdf), Notat om uddannelse 2014 (pdf), Notat om uddannelse 2013 (pdf), Notat om uddannelse 2012 (pdf), Notat om uddannelse 2011 (pdf), Notat om uddannelse 2010 (pdf), Notater vedrørende dataindsamlingen til Grundskoleområdet, Notat om lærere og fag i grundskolen, Notat om store klasser 2020, Notat om KlasseID 2019, Notat om klassekvotienter i grundskolen, Notat om skoletællingen fra 2008 og frem, Notat om specialundervisning i grundskolen, Notater vedrørende LER Grundskole, Notat om kvalitet 2020/2021, Notat om dækning, Notater vedrørende LER Ungdomsuddannelser og LER Dagtilbud, Notat om Lærer-Elev-Registret 2025 (pdf), Kvalitetsanalyse af LER-Ungdom - Erhvervsuddannelser (pdf), Kvalitetsanalyse af LER-Ungdom - Gymnasieområdet (pdf), Dækning på Erhvervsuddannelser (xlsx), Dækning på gymnasiale uddannelser (xlsx), Notater vedrørende opgørelsen af højest fuldførte uddannelse, Revision af registeret over befolkningens højeste uddannelse 2020, Uddannelsesregistret, Nye uddannelseskoder til danske og engelske udbud, Oprydning i uddannelsesregisteret, kodebroer, Oprydning i uddannelseskoder 2015

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse

Emneside

Verdensmål Indikator: 2.5.1 - Plante- og dyregenetiske ressourcer

Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter, Enhed: , Antal, Enhed: Antal, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Grænseoverskridende racer (inkl. uddøde), 61, 61, 61, 61, 61, 61, 61, Lokale husdyrracer, 51, 51, 51, 51, 51, 51, 51, Plantegenetiske enheder, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser, hvor mange plante- og dyregenetiske ressourcer der er bevaret i genbanker og andre langsigtede faciliteter. Formålet er at sikre den genetiske mangfoldighed, som er vigtig for fremtidig fødevareproduktion, avl og tilpasning til fx sygdomme og klimaændringer. Tallene dækker både husdyrracer og plantegenetiske enheder som frø og stiklinger og giver et billede af Danmarks bidrag til at bevare biodiversiteten i landbruget. Kilde: , FN's Globale Database, ., Senest opdateret:, 11-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-05/indikator-1

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene