Søgeresultat

Statistikdokumentation: Borgere

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Borgere, Befolkning, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Befolkningen, Befolkningsfremskrivning, Byopgørelsen, Dødsfald og middellevetid (Afsluttet), Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Fødsler (Afsluttet), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Kirkestatistik, Husstande og familieforhold, Befolkningen, Byopgørelsen, Børnepasning efter skolestart, Børnepasning før skolestart, Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart, Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet), Husstande, familier og børn (Afsluttet), Institutioner og enheder for børnepasning, Lægebesøg, Modtagere af tilskud til privat børnepasning, Sociale ydelser til ældre, Sygehusbenyttelse, Takster for børnepasning, Vielser og skilsmisser (Afsluttet), Flytninger, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Befolkningen, Boligopgørelsen, Flytninger internt i Danmark (Afsluttet), Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Boligforhold, Boligopgørelsen, Sundhed, Hjemmesygepleje (Afsluttet), Lægebesøg, Lægedækning, Overvægt blandt børn, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Sociale ressourcer, Sociale ydelser til ældre, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Sundhedsområdet – kommunale indikatorer (Ophørt), Sygehusbenyttelse, Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet), Demokrati, Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg, Kommunalvalg, Folkekirken, Kirkestatistik, Navne, Navne

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=1

Kommuneregnskaber

Kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Kommunale bruttodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (bruttoudgifter, faste priser), Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Bruttodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Nettodriftsudgifter til sundhedsområdet (faste priser), Nettodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Bruttodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Bruttodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Nettodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Samlet udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbygger (faste priser), Langfristet gæld pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (bruttoudgifter, faste priser), Kommunal udskrivningsprocent

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommuneregnskaber

Tabeller i Statistikbanken: Energiforbrug

Energiforbrug, Tabel, ID, Updated, Industriens energiforbrug, branche (DB07) og enhed, | Enhed: , -, ENEBR, 26-08-2025, Industriens energiforbrug, kommune, | Enhed: , 1.000 GJ (gigajoule), ENEGEO, 26-08-2025, Industriens energiforbrug, energitype og enhed, | Enhed: , -, ENETYPE, 26-08-2025, Varmepumper i råstofindvinding og industri, branche (DB07) og nøgletal, | Enhed: , -, ENEVP, 26-08-2025, Boliger med brænde- eller træpilleovn og forbrug af brænde eller træpiller, nøgletal, | Enhed: , -, BRANDE01, 21-02-2025, Boliger med træpilleovn og forbrug af træpiller, primær varmekilde og enhed, | Enhed: , -, PILLE02, 21-02-2025, Boliger med træpilleovn og forbrug af træpiller, boligtype og enhed, | Enhed: , -, PILLE03, 21-02-2025, Naturgasforbrug ekskl. bionaturgas pr. uge (eksperimentel statistik), uge, | Enhed: , TJ (terajoule), GASBRUG, 09-01-2025, Naturgaslagre (eksperimentel statistik), uge, | Enhed: , TJ (terajoule), GASLAGER, 09-01-2025, Boliger med brændeovn og forbrug af brænde, primær varmekilde og enhed, | Enhed: , -, BRANDE02, 30-08-2024, Boliger med brændeovn og forbrug af brænde, boligtype og enhed, | Enhed: , -, BRANDE03, 30-08-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=937

Verdensmål Indikator: 9.4.1 - CO2-udledning ift. værditilvækst

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af emissionsregnskabet og nationalregnskabet. Data er eksklusive CO2 fra biomasse. Emissioner fra brugen af brændstof bunkret i udlandet af dansk opererede skibe, fly og køretøjer er inkluderet i overensstemmelse med nationalregnskabets residensprincip. Værditilvækst er opgjort i 2020-priser, kædede værdier. Emissionsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 18-09-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 17.2.1 - Officiel udviklingsbistand

Download data, Forklaring, Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande. Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metodeændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.org., Senest opdateret:, 16-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-02/indikator-1

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

Analyser: Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?

Hvordan påvirker de økonomiske konjunkturer og udviklingen på boligmarkedet antallet af huse på tvangsauktion? Hvilken type huse drejer det sig om? Og hvorfor er nogle områder i Danmark hårdere ramt af tvangsauktioner end andre? Denne analyse ser nærmere på hvilke årsager der kan ligge bag, at 1.760 enfamiliehuse kom på tvangsauktion i 2018., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af tvangsauktioner har de seneste år været tilbage på et stabilt niveau, svarende til det man så før den seneste boligboble og efterfølgende finanskrise i 2008-2009., Antallet af tvangsauktioner hænger tæt sammen med situationen på boligmarkedet. Når der er mange boliger til salg og salgstiderne er lange, er antallet af tvangsaktioner også højere., Andelen af tvangsauktioner blandt enfamiliehuse er højere i land-, oplands- og provinsbykom­muner end i de store byer og hovedstadskommuner. De højere andele kan blandt andet forklares med lavere gennemsnitlig indkomst, højere ledighed og et svært bo­ligmarked i disse områder., Særligt de ældre og mindre boliger ender på tvangsauktion. I hovedstads- og storbykommu­nerne ses denne sammenhæng dog ikke., Hent som pdf, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:01, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Cajsa Mølskov, Telefon: 61 15 38 41

https://www.dst.dk/analyser/35083-hvorfor-havner-danske-familiers-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser

Da udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for mange danskere og for den danske økonomi, er der ofte stor interesse for udviklingen i boligpriserne, som opgøres af Danmarks Statistik hvert kvartal. Ofte tillægges selv små ændringer stor betydning, selvom tallene er behæftet med usikkerhed. Denne analyse sætter tal på den statistiske usikkerhed for det officielle kvartalsvise prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder., Analysens hovedkonklusioner:,  , Usikkerheden for den kvartalsvise prisudvikling på landsplan er +/- 1,1 procentpoint for enfamiliehuse og +/- 1,7 procentpoint for ejerlejligheder. Usikkerheden skal ses i forhold til, at prisudviklingen typisk er lille fra et kvartal til det næste., Usikkerheden er større for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, fordi der sælges færre ejerlejligheder. Usikkerheden er større på regionalt niveau end på landsplan, da handlerne er færre., Usikkerheden er vigtig at tage med i betragtning, særligt når ændringerne fra kvartal til kvar­tal vurderes. Udviklingen over længere tidsperioder er i mindre grad påvirket af statistisk usikkerhed., Hent som pdf, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Kolofon, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/27505-usikkerhed-ved-opgoerelse-af-udviklingen-i-boligpriser

Analyse

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

Analyse

Analyser: Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige., Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen., Analysens hovedkonklusioner: , Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes. , Forskelle i indkomst, alder, uddannelsesmæssig baggrund og ægteskabelig status mellem boligejere og lejere kan kun delvist forklare formuegabet. , Uligheden i nettoformue kan tilskrives omtrent lige store bidrag fra pensioner, andre finan-sielle aktiver og boligformue/gæld. , Hent som pdf, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Kolofon, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:28, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Katja Møller Hjelvang, Telefon: 28 18 48 47

https://www.dst.dk/analyser/28126-boligejerskab-kan-forklare-en-stor-del-af-formueuligheden

Analyse