Søgeresultat

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 350: Lejre, 265: Roskilde, 269: Solrød, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 360: Lolland, 370: Næstved, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 340: Sorø, 336: Stevns, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, 07: Landsdel Fyn, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 08: Landsdel Sydjylland, 530: Billund, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 607: Fredericia, 510: Haderslev, 621: Kolding, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 630: Vejle, 580: Aabenraa, 082: Region Midtjylland, 09: Landsdel Østjylland, 710: Favrskov, 766: Hedensted, 615: Horsens, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 740: Silkeborg, 746: Skanderborg, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 671: Struer, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 773: Morsø, 840: Rebild, 787: Thisted, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts

Verdensmål Indikator: 4.b.1 - Udviklingsbistand til stipendier

Download data, Forklaring, Indikatoren viser den samlede mængde officiel udviklingsbistand (ODA) fra Danmark, der bruges på stipendier i udviklingslande. Formålet er at måle støtten til uddannelse gennem stipendier, som bidrager til kapacitetsopbygning og styrkelse af færdigheder i udviklingslandene. Kilde: OECD/DAC., I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter sektor og type af studie jf. , SDG definition 4.b.1, ., Senest opdateret:, 11-10-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 11.c.1 - Gør byer og menneskelige bosættelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige

Den samlede offentlige udviklingsbistand og andre officielle strømme til støtte for byinfrastruktur eller byinfrastrukturprojekter, opdelt efter sektor, Forklaring, Denne indikator er lige blevet oprettet i starten af 2025, og Danmarks Statistik har endnu ikke fundet valide data., Senest opdateret:, 15-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-c/indikator-1

Analyser: Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse., Denne analyse giver et bredt signalement af såvel de pågældende unge som deres forældre på baggrund af Danmarks Statistiks registre.  , Analysens hovedkonklusioner: , De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og 25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse., Forældrene, der foretager forældrekøb, er generelt væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue. De er langt of­tere selvstændige eller lønmodtagere på højeste niveau end resten af befolkningen., Lejlighederne ligger alt overvejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd., Hent som pdf, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Kolofon, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28073-foraeldrekoeb-hvem-er-de-unge-og-foraeldrene

Analyse

Analyser: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Udviklingen kan blandt andet skyldes stigende fordele fra høj tilgængelighed til jobs og beskæftigede i form af fx reducerede transportomkostninger og flere muligheder for vidensdeling. Udviklingen kan også være et resultat af et bredt felt af politiske beslutninger., Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivi­tet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job, der kan pendles til. Jobtilgængeligheden om­kring de større byer er stor – særligt i og omkring København, mens den er lav i fx Vestjyl­land og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland, Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor udgangspunktet også var højt, altså hvor jobtilgængeligheden var høj allerede i 2008, det vil sige i og omkring de store by­er, mens den er blevet mindre i store dele af landet., Tilgængeligheden er blevet mindre i 1.835 sogne ud af 2.160 sogne. Særligt er tilgænge­ligheden til jobs blevet mindre i det nordvestlige Jylland og på en række mindre øer., Hent som pdf, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Kolofon, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30722-jobtilgaengeligheden-er-vokset-hvor-den-i-forvejen-var-hoej

Analyse

Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

Analyse

Verdensmål Indikator: 17.18.2 - Principper for officiel statistik

Antal lande, der har national lovgivning, der retter sig efter de grundlæggende principper for officiel statistik, Forklaring, Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP). CoP bygger på FN's ti principper for statistik., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-18/indikator-2

Om ADAM gruppen

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model, der udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb., Anvendelse af ADAM forudsætter almindeligvis, at brugerne har en baggrund som økonomer og kan afsætte tid til at sætte sig ind i modellens opbygning og funktion. Modellens hovedbrugere er de økonomiske ministerier. Desuden benyttes modellen af en række interesseorganisationer og pengeinstitutter. , Modelgruppen tilbyder , kurser i ADAM og dens anvendelse, , , abonnement på ADAM og dens databank, samt beregninger på ADAM modellen udført på servicevilkår, jf. , produkter og priser, ., Kontaktinformation til modelgruppen i Danmarks Statistik:, Danmarks Statistik , Økonomiske modeller, ADAM , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø , Ansatte i Økonomiske modeller, ADAM

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen

Verdensmål Indikator: 1.4.2 - Sikre jordrettigheder

Andel af den samlede voksne befolkning, der har sikre jordrettigheder, (a) juridisk anerkendt dokumentation på dette, og (b) som opfatter deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og type af jordrettigheder, Forklaring, Retten til at få ejerskab over fast ejendom dokumenteret og sikret, er reguleret gennem Tinglysningsloven af 1927. Denne lov giver borgere mulighed for at registrere deres ejendomsrettigheder, hvilket skaber retssikkerhed og gennemsigtighed omkring ejerskab af jord og ejendom i Danmark. Danmark udarbejder dog ikke officiel statistik om befolkningens opfattelse af jordrettigheder., Senest opdateret:, 11-11-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-04/indikator-2

FN's årsmøde

Hvert år i juli mødes FN’s medlemslande i New York og sætter fokus på opfyldelsen af et udvalgt sæt af Verdensmål. Mødet kaldes High Level Political Forum (HLPF), og landene melder sig frivilligt på skift til at give en status på situationen i deres land. Danmark aflagde rapport (VNR – Voluntary National Report) i 2017 og igen i 2021. Læs de danske afrapporteringer og se årets fokusmål for 2024., Fokusmål 2024, Rapporter, Danmarks Statistik bidrog i 2021 til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder information om 201 af de 247 indikatorer for årene 2005-2020. , Læs den danske afrapportering af de 17 Verdensmål (pdf),  , Parallelt med den danske frivillige afrapportering, som er linket ovenfor, og på anmodning fra FN, har Danmarks Statistik udarbejdet en publikation om, hvordan Covid-19 påvirker fremskridtet med Verdensmålene. Denne publikation vedrører udvalgte områder – dødelighed, økonomiske hjælpepakker, indkomster og ulighed, og CO2 udledninger., Læs rapporten om Covid-19 og Verdensmålene (pdf),  , I 2017 bidrog Danmarks Statistik også til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder data for 62 af de 244 indikatorer for årene 2005-2015., Læs den danske afrapportering fra 2017 af de 17 Verdensmål (pdf),  , Mere om årsmødet, Læs mere om årsmødet og se årets program,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/HLPF