Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 371 - 380 af 2961

      GF_AAT

      Navn, GF_AAT , Beskrivende navn, Anlægsaktiver i alt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Anlægsaktiver i alt. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, Den del af formuen som er bestemt til vedvarende eje eller brug for firmaet, fx bygninger, maskiner, inventar, patenter, licenser samt langsigtede investeringer af finansiel karakter, fx aktier og obligationer., Den del af formuen, som er bestemt til vedvarende eje eller brug for firmaet, fx bygninger, maskiner, inventar, patenter, licenser samt langsigtede investeringer af finansiel karakter, fx aktier og obligationer., Variablen er hentet fra regnskabsstatistikken, og der henvises til denne for dokumentation. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Populationer:, Reelt aktive virksomheder i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Variablen er baseret på Regnskabsstatistikken for private byerhverv og udviklingen i dens branchedækning følger denne statistik. Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000','360000', '491000','492000','493110','493120','522130','522210','522220','522300', '531000','370000','381100','382110','382120','390000','591120','592000', '932910','920000'. Før 2005 blev enkelte virksomheder fra disse brancher eller de tilsvarende db93 brancher medtaget fra stikprøver. , Værdisæt, GF_AAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aat

      GF_AARSV_1

      Navn, GF_AARSV_1 , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede., Denne variabel skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Detaljeret beskrivelse, "Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: , Summen af indbetalinger til ATP-ordningen (Arbejdsmarkedets TillægsPension) for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers arbejde ugentlig - betales ingen ATP, - 9-17 timers arbejde ugentlig, 1/3 af fuldt bidrag, - 18-26 timers arbejde ugentlig, 2/3 af fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer med mindre end ni timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., " , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AARSV_1 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aarsv-1

      FAKTVRD

      Navn, FAKTVRD , Beskrivende navn, Fakturaværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Extrastat: Fakturabeløb i den møntsort, der er handlet i, Intrastat: Fakturabeløb i danske kroner, Detaljeret beskrivelse, I Intrastat er fakturabeløb beskatningsgrundlaget, dvs. den værdi, der fastlægges til afgiftsmæssige formål i overensstemmelse med direktiv 77/388/EØF. Når der er tale om varer, der er pålagt afgifter, medregnes disse ikke i varernes værdi., Når beskatningsgrundlaget ikke skal angives til afgiftsmæssige formål, skal der anføres en positiv værdi svarende til fakturabeløbet ekskl. moms eller, hvis et sådant ikke findes, det beløb, som ville være blevet faktureret i tilfælde af køb eller salg., I tilfælde af forarbejdning er den værdi, der skal angives før og efter forarbejdningen, det samlede beløb, som ville være blevet faktureret i tilfælde af køb eller salg., For Extrastat eksport er det fakturabeløbet for hele forsendelsen, dvs. samlet for alle vareposter på den pågældende toldangivelse., I Extrastat import findes en variabel, 'Varens pris', som angiver fakturabeløbet i den møntsort, der er handlet i, men for hver varepost. Så en summation af samtlige vareposters 'Varens pris" vil give det beløb, som er angivet i FAKTVRD., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, FAKTVRD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/faktvrd

      Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

      Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside. , 9. juli 2025 kl. 11:46 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem., Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser, På , Nyt og meddelelser, kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:, Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025,  , Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:, 1., Nye servicetiltag eller ændringer, 2., Lancering af ny funktionalitet i DDV, 3., Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl, 4., Ændringer i regler og processer, 5., Forbedringer på FSEs hjemmeside, Nyt og meddelelser, fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst., Vi håber, at , Nyt og meddelelser , bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. ,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/din-direkte-adgang-til-information

      Arkiv

      Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2025, Nyt fra Forskningsservice 2024, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 1.-2. kvartal 2022, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2021, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2020, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2019, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2019, NYT - 2_kvartal_upload til hjemmeside, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2018, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2017, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2016, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2015, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2014, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 2 kvartal 2013, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2012, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2012, Ekstra Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2011, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 1. kvartal 2010, Nyt fra Forskningsservice 4. kvartal 2009, Nyt fra Forskningsservice 3. kvartal 2009

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/arkiv

      Opret tilknytningsaftale og maildomæner

      Som administrator kan du oprette tilknytningsaftaler for brugere til jeres institution. Det er først muligt at oprette tilknytningsaftaler, når institutionens maildomæner er udfyldt i DDV App (se længere nede på siden)., Sådan opretter du en tilknytningsaftale til brugere:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution, hvor brugeren skal oprettes., Klik på fanen ’Tilknyttede brugere’. Til venstre for ’Tilknyttede brugere’ klikker du på ’+’ ikonet., Her kan du tilføje en allerede eksisterende bruger ved at søge efter brugeren, vælge personen og derefter klikke på ’Opret tilknytningsaftale’. Hvis brugeren ikke eksisterer, gå til step 5., Herefter skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Hvis brugeren ikke eksisterer, klikkes der på knappen ’Ny bruger’. Du skal nu udfylde formularen med de korrekte oplysninger. Hvis du vælger et fysisk token, kan brugeren først tilknyttes projektet, når I har modtaget tokenet med posten. Vær opmærksom på, at fysiske tokens kun sendes til danske adresser., Tryk ’Opret tilknytningsaftale’. Danmarks Datavindue godkender anmodninger om nye brugere alle hverdage., Når Danmarks Datavindue har godkendt, skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Ønsker den autorisationsansvarlige eller stedfortræderen at nedlægge en tilknytningsaftale, skal vedkommende klikke på ’Mit overblik’ efterfulgt af ’Institutioner’. Herefter fremsøges navnet på den relevante bruger, og der klikkes på de tre prikker ud for brugerens navn. Klik på ’Nedlæg’ for at nedlægge tilknytningsaftalen., Definér institutionens maildomæner , Den autorisationsansvarlige eller stedfortræder definerer hvilke maildomæne institutionen kan godkende. Vær opmærksom på udelukkende at vælge domæner I selv kontrollerer., Sådan administrerer du hvilke maildomæner institutionen kan godkende:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution som du skal definere maildomæner for., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg ’Administrer domæner’., Klik på '+' ikonet ud for ’Godkendte maildomæner’., Skriv domænenavnet i feltet ud for ’Opret domæne’. Det er ikke nødvendigt at godkende underdomæner. , Brugere der har en mailadresse tilknyttet et godkendt maildomæne fra en anden institution, kan tilknyttes uden at deres maildomæne oprettes under jeres institution. Opret derfor kun maildomæner I selv kontrollerer.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/opret-tilknytningsaftale-og-maildomaener

      Ny prismodel

      I år 2026 præsenterer Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik en ny prismodel, som har betydning for alle brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger - i første omgang for nye projekter, som oprettes i 2026., Prismodellen i DDP App knytter tæt sammen med indførelsen af bredere projekter. Logikken er at tilbyde brede projekter med en lang levetid, som kan anvendes til flere aktiviteter inden for et afgrænset formål. Derfor vil prisen også være baseret på at en stor del er faste, årlige omkostninger i projektets levetid., I forbindelse med muligheden for adgang til bredere projekter, vil der i det nye år blive indført ændringer i den måde data bestilles på samt ændringer for den nuværende prismodel i Danmarks Datavindue. I den nye prismodel introducerer vi ”Datapakker”. Én datapakke indeholder en række registre, som tilhører et specifikt tema, som udtrykkes i overskriften på datapakken. Se oversigten over datapakker og hvor de enkelte registre hører til her., Datapakker (pdf), Man kommer til at betale for det antal datapakker, man bliver godkendt til og for det antal projektadgange, der er på det enkelte projekt. Disse dele dækker omkostninger til dataudstilling. Derudover betales for særlige services som man bestiller (rådgivning, eksterne data og evt. populationsafgrænsninger). Du kan læse mere om den nye prismodel her., Ny prismodel i Forskningsservice (pdf), Prismodellen indføres ad to omgange, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. Alle nye projekter vil fra 1. januar 2026 være under den nye prismodel. Projekter, der er oprettet før 2026 overgår først til den nye prismodel efter 1. januar 2027 på det tidspunkt den første bestilling indløber. Du kan læse mere om overgangsordningen her., Overgangsordning (pdf), Hvis du er interesseret i at læse mere om prissætningen og de komponenter, der indgår i den nye prismodel (herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med dataudstilling, service og diskleje), så kan du læse nærmere om dette her., Komponenter i prismodellen (pdf), Den nye prismodel træder i kraft for projektdatabaser og underprojekter i 2027. Læs mere om hvordan den nye prismodel påvirker projektdatabaserne., Projektdatabaser og den nye prismodel (pdf), Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive på , FSENyPrismodel@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/prismodel

      Hosted server

      En hosted server-løsning giver jeres institution mulighed for at have egen server stående hos Danmarks Statistik. Dermed råder I over den fulde kapacitet på serveren og får service på drift af Danmarks Statistik., Læs mere om priser, vilkår og krav til it-udstyr for hosted servere (pdf), Hvilket operativsystem medfølger?, Med en hosted server får du mulighed for operativsystemer så som:, Microsoft Windows Server 2022 (eller efter aftale, anden version) inkl. licenser til både Windows Server og RDS CAL’er, licenseret ”per user” eller pr. device., Linux Ubuntu 24.04 Long-Term Support (LTS)., Microsoft Windows 11 Enterprise (bemærk at de fleste hardwareleverandører ikke supporterer dette på servermodeller)., Virtualisering: Vmware (ex. vSphere, ESXi, Server, Player Plus) og Microsoft HyperV kun til lokal afvikling i Danmarks Statistik og kun efter aftale., Du betaler alle udgifter i forbindelse med anskaffelse, installation, nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software. Installationen af operativsystem og programmer foretages af Danmarks Statistik., Sådan får du en hosted server, Trin 1: Databestilling hos Danmarks Datavindue, Før du kan bestille en hosted server hos Danmarks Statistik, skal du have en aftale med Danmarks Datavindue omkring levering af data til dit forskningsprojekt., Trin 2: Driftsaftale ved Danmarks Statistiks Servicedesk, Når du har indgået en aftale med Danmarks Datavindue omkring levering af data, skal du kontakte Danmarks Statistiks Servicedesk for udarbejdelsen af en driftsaftale. Denne skal være godkendt af dig og Danmarks Statistik, før serveroprettelsen kan gå i gang. Som en del af driftsaftalen udpeger du og Danmarks Statistik hver én kontaktperson., Trin 3: Serveroprettelse ved Danmarks Statistiks Servicedesk, Når driftsaftalen er godkendt af dig og Danmarks Statistiks Servicedesk, kan serveroprettelsen påbegyndes., Danmarks Statistik foretager installation og montering af operativsystem og programmer. Du afholder dog alle udgifter forbundet hermed samt med nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/hosted-server

      Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

      Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

      FIDA

      Beskrivelse, Fida er en nøgle mellem Generel Firmastatistik og oprindelig IDA. Fra 2003 er IDA erstattet af Erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-nummer og matchen resulterer i to datasæt:, - Fida firmafil, - Fida personfil, Fida firmafil består af CVR nummer med tilknyttede regnskabstal fra Generel firmastatistik samt en variabel kaldet "match", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR nummer., Fida personfil består ligeledes af CVR nummer. Herudover består den af Personnummer, Arbnr (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "match" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse men er ikke "reelt aktiv" i Firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse men er ikke i Firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med Erhvervsbeskæftigelsen, og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR numre opnår "match" værdien 1 er, at Generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens Erhvervsbeskæftigelsen er med status ultimo november i det givne år. De CVR numre, der indgår i de to statistikregistre udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 % overensstemmelse mellem CVR numrene i de to statistikregistre.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation