Søgeresultat

TIMELON

Navn, TIMELON , Beskrivende navn, Timeløn i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed, jf. Arbejdsnotat nr. 31.: "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Detaljeret beskrivelse, TIMELON=PNOVLON/PTIALT, hvor PNOVLON er Løn i november og PTIALT er Antal timer i året i novemberansættelsen. , Timelønnen i ansættelsen er alene bestemt for de personer, der har lønarbejde som enten hoved- eller bibeskæftigelse i statusugen., Udgangspunktet for bestemmelsen af timelønnen i IDA er de årlige oplysningssedler til skattevæsenet indberettet af arbejdsgiveren. De indeholder bl.a. oplysninger om løn i ansættelsen, indbetalt ATP-beløb og ansættelsesperiode, men ikke oplysning om antal eller placering af arbejdstimerne i ansættelsen., Det vanskelige element i bestemmelsen af timelønnen har derfor været at etablere et tilstrækkeligt sikkert skøn over antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. , I det følgende redegøres kort for løn- og timebegrebet, der anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn i IDA., Lønnen, der indgår i den gennemsnitlige timeløn, er det beløb, der årligt indberettes af arbejdsgiveren på oplysningssedlen til Skat. Dvs. at der indgår løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom mv. Bidrag til pensionsordninger medregnes ikke., Timebegreb, Antal timer i året i novemberansættelsen baseres på det indbetalte ATP-beløb, som det fremgår af tabel 1. Hvis det forudsættes, at personen har været ansat gennem hele året, og at der er en proportional sammenhæng mellem antal arbejdstimer og ATP-beløb, kan en persons samlede antal arbejdstimer beregnes ud fra det normaltimetal, der findes i det enkelte år. I de seneste år har arbejdstiden været 37 timer om ugen med 6 ugers ferie. På årsbasis kan dette omregnes til 1.702 timer., Tabel 1. Beregning af arbejdstimer per år., Indbetalt ATP-beløb 1 2/3 1/3 0, Ugentlig arbejdstid 27 timer + 18 - 27 timer 9 - 18 timer 0 - 8 timer, Årsnorm 1.702 timer 1.134 timer 567 timer 0 timer, Maksimum antal uger, Årsnorm minus antal uger med arbejdsløshed og sygedagpenge , 46 ,0 uger 30,6 uger 15,3 uger , Minimum antal uger 33,6 uger 22,4 uger 11,2 uger , Denne simple beregning vil give de rigtige resultater for fuldtidsbeskæftigede, mens den giver problemer for deltidsansættelser. Hvis en person fx i et halvt år arbejder på fuld tid, vil der blive indbetalt et halvt års ATP-beløb, og det beregnede antal arbejdstimer vil korrekt blive opgjort til 1.702 timer/2 = 851 timer. Antag dernæst, at en anden person har arbejdet på halv tid hele året, dvs. at han har haft en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. I så fald vil der blive indbetalt 2/3 ATP-beløb, og antal beregnede timer vil være 1.702 timer*2/3 = 1.134 timer, hvilket klart overstiger det korrekte antal timer, der er 851 timer om året., Et andet problem ved beregningen er, at personer kan have op til, hvad der svarer til 1/4 af det normale antal arbejdstimer, men den pågældende vil som følge af den manglende indbetaling ikke få en beregnet timeløn., I den simple beregning forudsættes således, at ATP-beløbet stammer fra en periode med fuld beskæftigelse, hvilket er en meget tvivlsom forudsætning. , Endvidere er fastlæggelsen af ansættelsesperioden i løbet af året forbundet med usikkerhed, og i beregningerne anvendes derfor flere kilder til at fastlægge ansættelsesperiodens længde. , Oplysningssedlen indeholder oplysning om, hvorvidt en person har været ansat hele året, en sammenhængende periode af året eller flere perioder i året. Ansættelsesperiodens længde er oplyst for størsteparten af de beskæftigede, men oplysningerne er forbundet med stor usikkerhed. For at få et bedre skøn over ansættelsesperioden og de præsterede timer inddrages derfor også oplysninger vedr.:, arbejdsløshedsgrad i året, udbetalte sygedagpenge i løbet af året , andre ansættelser i løbet af året, heltids- /deltidsbeskæftigelse i novemberbeskæftigelsen., Med udgangspunkt i disse oplysninger beregnes et maksimalt antal uger med beskæftigelse, idet ansættelseslængden, beregnet som årsnormen i tabel 1, reduceres med antallet af arbejdsuger, hvor personen er fuld ledig og ikke holder ferie og uger, hvor personen får udbetalt fuldt sygedagpengebeløb. Tilsvarende beregnes et minimalt antal uger med beskæftigelse, der ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til det indbetalte ATP-beløb jf. tabel 1. Andre ansættelsesforhold anvendes desuden til at reducere den maksimale ansættelseslængde, hvis arbejdsomfanget i disse job har været for stort i forhold til den samlede arbejdsindsats for såvel hoved- som bijob i november., For at bestemme om personerne er ansat på fuld tid eller deltid inddrages oplysninger om forsikringskategori i a-kassen. , Antallet af arbejdstimer beregnes til sidst efter følgende regler:, For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der er fuldtidsbeskæftigede i alle uger med beskæftigelse vælges det maksimale antal arbejdstimer. , For deltidsbeskæftigede vælges gennemsnittet af det maksimale og minimale antal arbejdstimer, med mindre antallet af timer som følge af bijob er reduceret til mindre end det minimale antal arbejdstimer. , I så fald sættes antal timer til det minimale antal arbejdstimer., Timelønskvalitet, Der beregnes i IDA et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af timelønnen vha. den relative usikkerhed. Den beregnes som forskellen mellem den maksimale timeløn og den minimale timeløn ved et givet ATP-beløb sat i forhold til den estimerede timeløn. Denne kvalitetsindikator viser, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed jf. Arbejdsnotat nr. 31. : "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Fordele og ulemper ved at anvende timelønsberegning fra IDA, Lang tidsserie, Fordelen ved IDA's timeløn er først og fremmest, at den findes for en lang årrække, idet den er beregnet fra 1980 og frem., Rimelig overensstemmelse med lønstatistikken, Set for alle ansættelsesforhold under ét er der en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede timeløn i IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik. For ansatte på fuld tid er der for 44 pct. af lønmodtagerne en forskel på 5 kr. eller mindre (Det økonomiske Råds sekretariat 2003). Der kendes ingen kvalitetsundersøgelser på et mere detaljeret niveau. , Timelønnen kan ikke opdeles i delelementer, En umiddelbar mangel, at timelønnen ikke kan opdeles i delkomponenter., Usikker bestemmelse af præsterede antal timer, Blandt manglerne er ligeledes, at timeløns-skønnet er forbundet med usikkerhed - især for personer med et lavere antal ugentlige arbejdstimer. Endelig er timelønnen beregnet som et gennemsnit over ansættelsesperioden., Forklaring til graf og tabel, Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder mellem 1992 og 1993 pga. ændringer i ATP-reglerne. Ændringerne betyder meget større ATP-bidrag for visse grupper (deltidsansatte samt time-, uge- og 14-dagslønnede). ATP-indbetalingerne anvendes som skøn for antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. Hvis ATP-bidragene stiger mere end lønnen, medfører det, at timelønnen falder. (Det er specielt udtalt for PSTILL-grupperne 35 og 36 (primær arbejdsstilling for faglærte og ikke-faglærte arbejdere ) men også PSTILL=37 (Primær arbejdsstilling for lønmodtagere uden nærmere angivelse.) , Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder en smule mellem 2003 og 2004 og stiger igen kraftigt fra 2004 til 2005. Faldet mellem 2003 og 2004 er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Stigningen fra 2004 til 2005 kan skyldes en ret stor stigning i de allerhøjeste lønbeløb fra RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) (mellem 1 og 10 mio. kr. årligt)., De relevante populationer for TIMELON kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Opdateringer af IDA 2008-2010 - beregning af TIMELON: , I forhold til tidligere beregninger af TIMELON i IDA beregnes timelønnen alene for de primære og sekundære november ansættelser. Der er anvendt samme beregningsmetode som i årene før 2008, men kilden til ATP-oplysninger er ændret fra og med 2008, hvor individoplysninger om ATP-beløb og ATP-satser fås via E-indkomstregistret. , Fra og med IDA2011 beregnes timelønnen ikke længere i IDA. Forskere kan beregne timelønnen ud fra oplysninger om oplyste timer og løn fra E-indkomstregistret. I Forskningsservice er det relevante register 'BFL - Beskæftigelse for lønmodtagere', hvori der pt. findes oplysninger fra 2008-2011 (1. halvår)., Ved årsskiftet vil der således være en overlapsperiode på 3 år med mulighed for både ny og gammel beregningsmetode. I det nye kildegrundlag findes konkrete oplysninger om både timer og løn fra 2008, hvilket ikke var tilfældet tidligere, hvor en lang række antagelser om arbejdstiden var en nødvendig del af beregningsgrundlaget. , Timeløn IDAN2008: , Ny version af IDAN2008 - IDA ansættelser er uændret i forhold til tidligere version af IDAN2008, da oplysninger om ATP-beløb og - satser, der er brugt i beregningerne, er hentet fra den samme gl. version af RAS - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik., Timeløn IDAN2009:, Timeløn har ikke tidligere været beregnet i IDAN2009. Er beregnet med samme metode som i 2008 med en version af ATP-beløb og ATP-satser leveret på basis af RAS2009 (kilde: E-indkomstregisteret) fra Arbejdsmarkedskontoret., Timeløn IDAN2010:, Er beregnet med samme metode som i 2008 og 2009, men med ATP-beløb og ATP-satser hentet fra BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere (kilde: E-indkomstregisteret) i Forskningsservice., Andre kilder vedr. Timeløn 2008-2011 (ikke IDA):, F. eks. BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere variablerne:, AJO_SMALT_LOENBELOEB Smalt lønbeløb som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder, AJO_LOENTIMER Løntimer på komprimerede job., Bilag, Timeløn i IDA-databasen, Tabel for hovedbeskæftigede lønmodtagere, Graf for hovedbeskæftigede lønmodtagereaf, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, TIMELON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/timelon

AJO_INDKOMST_ART_KODE

Navn, AJO_INDKOMST_ART_KODE , Beskrivende navn, Indkomstartkode på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkomstartkode på prodjob angiver, hvilken type indkomst prodjobbet vedrører. , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDKOMST_ART_KODE er knyttet til specifikke indkomsttyper, jf. bilag. Koden angiver, om indkomstindberetningen tilhører en bestemt type, jf. bilag., Variablen hentes fra eIR (eIndkomstRegistret), hvor den hedder: VPJ_INDKOMST_ART_KODE., Hvis ingen indkomstartkode er angivet, vedrører beløbet almindelig lønudbetaling. , ANVENDELSE af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , I eIR-systemet bruges VPJ_INDKOMST_ART_KODE sammen med andre betingelser til at kategorisere indberetninger som lønmodtagere / ikke-lønmodtagere. , Hvis et job er sammensat af indberetninger med forskellige INDKOMST_ART_KODE, prioriteres en udfyldt INDKOMST_ART_KODE frem for en blank og blandt flere udfyldte koder den INDKOMST_ART_KODE, der har det højeste SMALT_LOENBELOEB (smalt lønbeløb omfatter lønindkomst uden indbetaling til arbejdsmarkedspension, ATP-beløb og visse personalegoder)., Indkomstartkoden anvendes til definition af, hvilke lønmodtagere der skal klassificeres som sømænd (med arbejdsstedskommune 950 uden for Danmark) og kommunale dagplejere., DATABRUD inden for AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der ændres løbende i værdisættet i SKAT. Der ændres både i form af oprettelse af nye koder, nedlæggelse af koder samt ændring i indholdet af en kode. , VALIDERING af AJO_INDKOMST_ART_KODE: , Der foretages ingen fejlopretning i hverken beskæftigelse for lønmodtagere eller eIR-systemet. eIR indeholder indberetninger efter rettelser, der er indkommet til SKAT's Indkomstregister af VPJ_INDKOMST_ART_KODE. Hvis kodeværdien ikke er valid i referenceperioden, sættes kodeværdien til blank., Bilag, Dokument 0: Indkomstartkode relationer til eIR og Skats rubriknr, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_INDKOMST_ART - Indkomst art kode på det komprimerede prodjob, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0002, Dagpenge, der er B-indkomst., 0003, Dagpenge (ved sygdom og ulykke), der er A-indkomst og Dagpengegodtgørelser for 1. til 3. ledighedsdag (udbetalt af arbejdsgiver). Udgået 31.12.2016. Erstattes af indtægtart 0103 og 0104., 0004, Engangsbeløb - opsat pension (Lov nr 319 af 5. maj 2004 - L128)., 0005, Arbejdsløshedsdagpenge., 0006, Folke- og førtidspension., 0007, Lønmodtagernes Garantifond, 0008, Udbetalinger fra private arbejdsløshedsforsikringer., 0009, Tillægspension fra ATP., 0010, Ældrechek, 0011, Biblioteksafgift (L190 - Lov nr 538 af 6. juni 2007 - Fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget på forfatteres indtægter fra biblioteksafgifter og udvidelse af skattefriheden for hæderspriser til kunstnere), 0012, SP Løbende udbetalinger, 0013, Efterløn - løbende udbetaling, 0014, Kursusbeløb/kørselsgodtgørelse udbetalt af arbejdsløshedskassen., 0015, Strejke- og lockoutgodtgørelse., 0016, Anden understøttelse fra arbejdsløshedskasserne., 0018, Rentetilskud til statsgaranteret studielån., 0019, Uddannelsesydelser efter § 7a i lov om arbejdstilskud til ledige. Udgået 31.12.2016, 31-12-2017, 0020, Udbetalt pension omfattet af Pensionsbeskatningslovens §15 (opsparingsordning for sportsudøvere)., 0021, Ikke skattepligtig indkomst til Danmark udbetalt af Danida m.fl., 0022, Uddannelsesydelser til ledige over 25 år efter § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige udbetalt af arbejdskasse. Udgået 31.12.2016., 0024, Delpension., 0025, Tjenestemandspension., 0026, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 26% skat. Udgået 31.12.2012, 0027, DIS-indkomst, anden Udenrigsfart- DIS (Dansk Internationalt Skibsregister)., 0028, Søindkomst Udenrigsfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0029, Nærfart - DAS (Dansk Almindelig Skibsregister)., 0030, A-indkomst for kommunale dagplejemødre., 0033, A-indkomst vedr. § 48 E-F ansatte, med 33 % skat. Udgået 31.12.2010, 0034, Søindkomst, Færøerne/Grønland. Sømænd i udenrigsfart fra Færøerne/Grønland., 0035, Sømænd i nærfart fra Færøerne/Grønland.Udgået 2010, 0036, Ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse., 0037, Skattepligtig gruppelivsforsikring, der indgår i fagforeningskontingent, der indberettes som fradragsberettiget. Skal kun bruges af fagforeninger. Blev indtil 31.12.2012 også brugt af pensionsselskaber., 0038, Anden skattepligtig ydelse (orlov, service, aktiv)., 0039, Efterlevelseshjælp / pasning af døende § 57, 0040, Ydelse efter integrationslov. kap. 5. Udgået 31.12.2011, 0041, Skattepligtig kontant- og engangshjælp (aktivlov § 25) og aktiveringsydelse, 0042, Skattepligtig revalideringsydelse (aktivlov § 52)., 0043, Skattepligtig ydelse aktivering (aktivlov). Udgået 2008, 0044, Bidragspligtig pension., 0045, Vederlag for afløsning af pensionstilsagn., 0046, Fratrædelsesgodtgørelse, engangsbeløb udbetalt efter gamle regler., 0048, A-indkomst vedr.§ 48 E-F ansatte, med 25 % skat. Udgået 31.12.2012, 0049, Skattefri uddannelsesydelse (LL § 31)., 0050, Købe- og tegningsretter til aktier samt Aktier/Anparter efter LL § 16 skal indberettes i rubrik 36. I de tilfælde, hvor retten ikke er værdiansat skal der indberettes et kryds i rubrik 40., 0051, Købe- og Tegningsretter LL § 28., 0052, Medarbejderaktier udnyttet, tildelt i.h.t LL § 7 H., 0056, Søindkomst, hvor skatten ikke skal videreføres til Færøerne eller Grønland, 16-03-2011, 0057, DIS-indkomst, Begrænset fart - DIS (sejldistance < 50 sømil)., 0058, Nærfart - DIS. Udgået., 0060, Personalegoder til direktør., 0061, Personalegoder til hovedaktionær samt udloddet fri bil som udbytte, 0062, Computer, anskaffet ved reduktion i bruttoløn., 0063, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag før 1.7.2007 (engangsudbetaling)., 0064, Tilbagebetaling af bidrag vedr. Efterløns- og Flexydelsesbidrag (Engangsudbetaling) efter 30. juni 2007 (L154 - Lov nr 347 af 18. april 2007 - Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag) Beløb vedr. indbetali..., 0069, Corona - selvstændig - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0070, Skattepligtige offentlige tilskud., 0071, Skattefrie offentlige tilskud., 0072, Rettelser indsendt af SU-styrelsen., 0073, Soldaterlegat, skattefrit, 0074, Anden pension, 0075, Nettogevinstbeløb fra offentlig hassardspil (poker). Gældende fra 2011., 01-01-2011, 0076, Værdi af naturaliepræmier, 01-04-2011, 0077, Pengepræmier, 01-04-2011, 0078, Barselsdagpenge, 01-01-2011, 0079, Indkomst ved selvstændigt erhverv (B-indkomst), 01-01-2013, 0080, Indskud til aldersopsparing (B-indkomst), 01-01-2013, 0081, Indskud til kapitalpension (B-indkomst), 01-01-2013, 0082, Kommunalt tilskud til privat dagpleje (B-indkomst), 01-01-2014, 0083, Kommunalt flekslønstilskud (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0084, Kommunal ressourceforløbsydelse (AM-bidragsfri A-indkomst), 01-01-2013, 0086, Fleksydelse. Efterløn har været indberettet sammen med fleksydelse, men har19.12.2013 fået sin egen kode 0086., 08-01-2014, 0087, Uddannelseshjælp og aktivitetstillæg - udbetales af kommuner fra 1.1.2014, 01-01-2014, 0088, Udbytte fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0089, Udlodning og avance fra medarbejderinvesteringsselskab, 01-01-2018, 0097, Skattefrie uddelinger/legater fra fonde (B-indkomst)., 0099, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0100, Skattepligtige uddelinger, hvor fonden ikke har fradragsret for uddelingen, 01-07-2017, 0101, Købe- og tegningsretter til aktier, 01-07-2016, 0102, Vederlag i forbindelse med offentligt ombud og hverv., 01-01-2018, 0103, Udbetaling af sygedagpenge fra kommuner og arbejdsgivere., 01-01-2017, 0104, Udbetaling af godtgørelse for 1.-3. ledighedsdag fra arbejdsgiver, 01-01-2017, 0105, Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter $42, 01-01-2017, 0106, Plejevederlag efter §120 i lov om social service, 01-01-1017, 0107, Éngangstillæg for opsat pension (udbetales af Udbetaling Danmark), jf. § 15F, stk. 3 i lov som social pension. Tæller ikke med i topskattegrundlag, 01-06-2018, 0108, Skattefri rejsegodtgørelse jf. Ligningslovens § 9A., 01-06-2018, 0109, Skattefri befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse) jf. Ligningslovens § 9B., 01-06-2018, 0110, Invalidepension. Udbetaling af indvalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension, 01-01-2018, 0111, Rateforsikring ved invaliditet. Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, 01-01-2018, 0112, Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne., 01-01-2018, 0113, Ægtefælle og samleverpension, 01-01-2018, 0114, Pension udbetalt til efterladte, 01-01-2018, 0115, Ekstra personligt tillæg til folkepensionister - mediecheck Udbetables efter § 14 e, i lov om social pension, 01-01-2018, 0116, Tidlig pension, 0122, Dummy 8, 01-01-2018, 0123, Dummy 9, 01-01-2018, 0124, Dummy 10, 01-01-2018, 0127, Udenlandsk DIS-søindkomst. jf. SØBL $11a, 01-01-2020, 0128, Udenlandsk DAS-søindkomst jf. SØBL $11b, 01-01-2020, 0132, Arbejdsudleje, 0170, OP-bidrag - tillægsrefusion, 01-01-2020, 0171, Corona - lønkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 01-03-2020, 0172, Corona - faste udgifter - kompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0173, Corona - arrangørkompensation - Gyldig fra 1.3.2020, 0174, Udbetales af ATP. Hovedudbetaling efteråret 2020., 01-09-2020, 0175, Corona - andre hjælpepakker. Gyldig pr. 1.3.2020., 0176, Corona - førtidig restudbetaling. Udbetalt af Lønmodtagernes Feriemidler/ATP. Ansøgt efter 1.3.2021. Gyldig pr 1.3.2021., 0177, Ordinær udbetaling fra Lønmodtagernes feriemidler, 01-07-2021

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indkomst-art-kode

SAGSART

Navn, SAGSART , Beskrivende navn, Syge- eller barselssagens art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAGSART, Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge. , Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid., Detaljeret beskrivelse, SAGSART, Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge. , Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid., Det gælder fx de sagsarter vedrørende sygdom, hvor der ydes dagpenge i den normale arbejdsgiverperiode (forsikrede arbejdsgivere, kronisk syge, arbejdsløse mv.). Efter udløbet af arbejdsgiverperioden skifter sagsarten til de almindelige sagsarter for sygdom. , For fødselssager skifter en graviditetssag automatisk til en fødselssag ved barnets fødsel., Skiftet sker ved, at den første fraværsperiode afsluttes, og SIDBER tildeles en værdi, hvorefter en ny periode med startdato (FOERBER) =dato for næste dag. påbegyndes. , SAGSART indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune , SAGSART skifter ind imellem værdisæt på grund af lovændringer, men en lovændring kan også betyde, at den samme værdi af SAGSART får ny bedtydning. Fx skifter koden for dagpenge udbetalt i arbejdsgiverprioden ikke værdi, selvom arbejdsgiverperioden er blevet forlænget., Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen SAGSART:, 1998: Oprettede Sagsarter: , 18 - Pasning syge børn, lønmodtagere., 23 - Pasning syge børn, selvstændige., 43 - Flexjob, ansat inden 31.12.2012. (Sygedagpenge fra første sygedag), 44 - Flexjob off. arbejdsgivere. (Kommunen udbetaler sygedagpenge fra første dag. , Efter 8 ugers fravær stopper dagpengene fra kommunen , - i stedet skal arbejdsgiveren selv betale.), 76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere (blev kort tid efter afskaffet), 81 - Fædreorlov uge 25-26, selvstændige (blev kort tid efter afskaffet), Ændrede Sagsarter: , 22 - Frivilligt forsikrede selvstændige: Tidligere kunne de frivilligt forsikrede få dagpenge , fra 1. sygedag. Efter ændringen kan man mod at betale en forhøjet præmie stadig få , dækning fra 1. dag - men ved betaling af en lavere præmie starter dækningen først på 3. dagen. , 75 og 80: , Indtil 1. april 1998 dækkede disse sagsarter kun fædreorlov i de 2 første uger efter , fødslen - men dækker i en kort periode også de nye ekstra 2 uger til fædrene i uge 25-26 efter fødslen. Senere samme år kom selvstændige sagsarter, 76 og 81, til denne nye form for orlov., 18 og 23: , Pr. 29. juni trådte nye regler om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn i kraft. , Tidligere fandtes reglerne herom i bistandsloven. De nye sagsarter blev af Danmarks Statistik til og med 2005 rubriceret sammen med sygedagpengene, men fra 2006 er de placeret samen med barselsdagpengene, da de nu findes i den nye barselslov., 1999: Ændrede Sagsarter: , 21: selvstændige: Tidligere kunne selvstændige først modtage dagpenge efter 3 ugers sygdom, men pr. 1/1 1999 nedsættes perioden til 2 uger., 2000: Andre ændringer: , Pr. 1. januar sidestilles offentlige og private arbejdsgivere. Det indebærer, at der nu , udbetales dagpenge til offentligt ansatte efter den normale arbejdsgiverperiode samt i , tilfælde, hvor der ikke er nogen arbejdsgiverperiode. , Oprettede Sagsarter:, 77 - 2 uger efter adoption, lønmodtagere (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 75)., 82 - 2 uger efter adoption, selvstændige (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 80), 2001: Nedlagte sagsarter: , 44 - Flexjob off. arbejdsgiver (Fremover: alle sager vedr. fleksjob placeret under sagsart 43.), 76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 81 - Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 2002: Oprettede Sagsarter:, Der indføres følgende nye sagsarter vedr. barselsorlov efter lovens ikrafttræden pr. 27. marts (idet børn født i de første måneder af 2002 også kan benytte de nye regler.):, 24 - Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 25 - Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 27 - Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 26 - Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 35 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 36 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 37 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 38 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 45 - Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 46 - Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 47 - Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 48 - Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 55 - Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 56 - Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, Bemærk, at de nye barselsregler erstatter såvel de tidligere barselsregler, men også reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indgik i barselsorlovsstatistikken., 2001: Nedlagte sagsarter: , 8 - 22 uger efter adoption,selvstændige, 2004: Ændrede Sagsarter:, 12 - forsikrede arbejdsgivere: Der indføres pr. 1/1 en karensdag, således at dagpengene ikke ydes for første sygedag., 2005: Oprettede Sagsarter: , 07 - Orlov før adoption, lønmodtagere, 08 - Orlov før adoption, selvstændige, 09 - Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, (Nye sagsart vedr. udbetaling af ferieydelse i forbindelse med tidligere afholdt , barselsorlov oprettes pr. 1/5. Danmarks Statistik medtager dagpengene som beløb,, men sætter varigheden til 0 dage, da der jo ikke er tale om barselsorlov.), 2006: Ændrede Sagsarter: , De tidligere såkaldte §28-aftaler vedr. kronisk syge, skifter navn til §56-aftaler., 2007: Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/4 til 15 dage., 2008: Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 2/6 til 21 dage., 2009: Oprettede Sagsarter: , 15 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 19 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 2012: Oprettede Sagsarter: , 29 - Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 40 - Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/1 til 30 dage., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/sagsart

DATAKODE

Navn, DATAKODE , Beskrivende navn, Kode for type af hjælp , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , Detaljeret beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , I bilaget er givet en oversigt over ændringer i datakoderne., Bilag, Oversigt over grupperingen af datakoderne ved offentliggørelse af statistikken, Graf - Antal modtagne ydelser i året, Tabel - Antal modtagne ydelser i året, Omfattende ydelser de enkelte år, Datakoder over årene, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KODE_HISTORIE - Kode for type af hjælp, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 310, 01-01-1992, 31-12-1997, 310, 01-01-1998, 31-12-2000, 320, 01-01-1992, 31-12-1997, 320, 01-01-1998, 31-12-2007, 330, 01-01-1992, 31-12-1997, 330, 01-01-1992, 31-12-1998, 335, 01-01-1999, 31-12-2005, 345, 01-01-1999, 31-12-2002, 355, 01-01-1999, 31-12-2005, 360, 01-01-1992, 31-12-1997, 360, 01-01-1998, 31-12-2000, 365, 01-06-2002, 31-12-2007, 370, 01-01-1992, 31-12-1997, 370, 01-01-1998, 31-12-2007, 375, 01-06-2002, 31-12-2007, 380, 01-01-1992, 31-12-1997, 380, 01-01-1998, 31-12-1998, 390, 01-01-2001, 31-12-2001, 391, 01-01-2001, 31-12-2001, 392, 01-01-2001, 31-12-2007, 393, 01-01-2001, 31-12-2007, 394, 01-01-2002, 31-12-2007, 395, 01-01-2002, 31-12-2007, 396, 01-01-2002, 31-12-2007, 397, 01-01-2002, 31-12-2007, 398, 01-01-2006, 31-12-2007, 410, 01-01-1992, 31-12-2000, 420, 01-01-1992, 31-12-1997, 420, 01-01-1998, 31-12-2007, 430, 01-01-1992, 31-12-1998, 440, 01-01-1994, 31-12-2000, 445, 01-01-1999, 31-12-2007, 450, 01-01-1994, 31-12-1998, 460, 01-01-1994, 31-12-1997, 460, 01-01-1998, 31-12-2000, 470, 01-01-1994, 31-12-1997, 470, 01-01-1998, 31-12-2000, 480, 01-01-1994, 31-12-1997, 480, 01-01-1998, 31-12-1998, 490, 01-01-1994, 31-12-1997, 490, 01-01-1998, 31-12-2000, 5, 01-01-1994, 31-12-1997, 5, 01-01-1998, 31-12-2007, 10, 01-01-1985, 31-12-1987, 10, 01-01-1988, 31-12-1990, 10, 01-01-1991, 31-12-1993, 15, 01-01-1988, 31-12-1993, 15, 01-01-1994, 31-12-1997, 15, 01-01-1998, 31-12-2007, 20, 01-01-1984, 31-12-1990, 20, 01-01-1991, 31-12-1993, 25, 01-01-1994, 31-12-1998, 25, 01-01-1998, 31-12-2007, 30, 01-01-1984, 31-12-1987, 30, 01-01-1988, 31-12-1989, 30, 01-01-1990, 31-12-1992, 30, 01-01-1993, 31-12-1994, 35, 01-01-1994, 31-12-1997, 35, 01-01-1998, 31-12-2007, 40, 01-01-1987, 31-12-1987, 45, 01-01-1993, 31-12-1993, 50, 01-01-1984, 31-12-1987, 50, 01-01-1988, 31-12-1990, 50, 01-01-1991, 31-12-1997, 50, 01-01-1998, 31-12-2007, 55, 01-01-1990, 31-12-1990, 55, 01-01-1991, 31-12-1992, 55, 01-01-1993, 31-12-1995, 60, 01-01-1987, 31-12-1987, 65, 01-01-1990, 31-12-1997, 65, 01-01-1998, 31-12-2007, 70, 01-01-1984, 31-12-1987, 70, 01-01-1987, 31-12-1990, 75, 01-01-1988, 31-12-1990, 80, 01-01-1989, 31-12-1997, 80, 01-01-1998, 31-12-2000, 85, 01-01-1998, 31-12-2007, 90, 01-01-1998, 31-12-2007, 95, 01-01-1998, 31-12-2007, 100, 01-01-1984, 31-12-1987, 100, 01-01-1988, 31-12-1990, 100, 01-01-1990, 31-12-1997, 100, 01-01-1998, 31-12-2007, 105, 01-01-1998, 31-12-2007, 110, 01-01-1984, 31-12-1987, 110, 01-01-1988, 31-12-1990, 110, 01-01-1991, 31-12-1992, 110, 01-01-1993, 31-12-1997, 110, 01-01-1998, 31-12-2007, 115, 01-01-1998, 31-12-2007, 120, 01-01-1984, 31-12-1987, 120, 01-01-1988, 31-12-1997, 120, 01-01-1998, 31-12-2007, 125, 01-01-1998, 31-12-2007, 130, 01-01-1984, 31-12-1987, 130, 01-01-1988, 31-12-1990, 135, 01-01-2002, 31-12-2007, 140, 01-01-1987, 31-12-1990, 145, 01-01-2002, 31-12-2007, 150, 01-01-1984, 31-12-1987, 150, 01-01-1988, 31-12-1989, 150, 01-01-1990, 31-12-1997, 150, 01-01-1998, 31-12-2007, 155, 01-01-2000, 31-12-2007, 160, 01-01-1984, 31-12-1984, 160, 01-01-1985, 31-12-1989, 160, 01-01-1990, 31-12-1997, 160, 01-01-1998, 31-12-2007, 165, 01-01-1990, 30-06-1998, 165, 01-07-1998, 31-12-2007, 170, 01-01-1987, 31-12-1987, 170, 01-01-1991, 31-12-1993, 180, 01-01-1988, 31-12-1992, 180, 01-01-1992, 31-12-1993, 190, 01-01-1988, 31-12-1992, 190, 01-01-1993, 31-12-1993, 200, 01-01-1988, 31-12-1993, 210, 01-01-1994, 31-12-1997, 210, 01-01-1998, 31-12-2003, 220, 01-01-1994, 31-12-1995, 230, 01-01-1994, 31-12-1997, 230, 01-01-1998, 31-12-2007, 240, 01-01-1994, 31-12-1995, 250, 01-01-1994, 31-12-1997, 250, 01-01-1998, 31-12-2007, 260, 01-01-1995, 31-12-1997, 260, 01-01-1998, 31-12-2003, 270, 01-01-1995, 31-12-1997, 270, 01-01-1998, 31-12-2003, 275, 01-01-2004, 31-12-2007, 280, 01-01-2004, 31-12-2007, 300, 01-01-1994, 31-12-1997, 300, 01-01-1998, 31-12-2000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/datakode

Udenrigshandel med varer

Beskrivelse, Indledning, Statistikken dækker Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og 9.300 detaljerede varekoder. Varerne er opgjort i værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende enhed (fx liter, stk. eller kvadratmeter). Generelt dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse. For køb og salg af skibe, fly og boreplatforme gælder dog ikke krav om grænsepassage. Her registreres udenrigshandelen, når der sker et skifte i det økonomiske ejerskab., Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel., Population, Overordnet dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse og som ud- eller indføres af virksomheder. Privates køb og salg indgår i statistikken, men vil ikke være fuldt dækket. , Under beskrivelsen af hver variabel er det under 'Population' anført, hvilken del af datasættet den pågældende variabel dækker. , Opgørelsesmetode, Generalhandel og specialhandel , Udenrigshandel med varer kan opgøres efter to forskellige principper: generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet., Efter generalhandelsprincippet medtages alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler (se nedenfor). I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i Danmark, eller om de tidligere er importeret (genudførsel)., Udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag (oplægges varer fra ikke-EU-lande på et toldoplag undgår importøren betaling af told og afgifter og evt. handelspolitiske foranstaltninger). En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i en udenrigshandelsstatistik opgjort efter specialhandelsprincippet. Først hvis en vare fraføres et toldoplag til dansk område, vil den indgå i statistikken på tidspunktet for indfortoldning., Transithandel, dvs. varer som kun transporteres gennem landet, medtages ikke efter hverken general- eller specialhandelsprincippet., Før 1993 blev Danmarks udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet, men med det indre markeds start blev det klart, at det ikke var muligt at fortsætte med specialhandelsopgørelser. I dag anvendes derfor generalhandelsprincippet i opgørelsen af udenrigshandel med varer, og dette er gennemført for 1988 og frem., Varer udeladt af statistikken , Nogle varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken, fx legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld; varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet; og vareprøver og reklamemateriale., Værdiansættelsen, Værdien af udenrigshandelen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusive de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den danske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes cif-værdi (cost, insurance and freight)., For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det danske udførselssted inklusive de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn. Denne værdi kaldes fob-værdi (free on board)., Datagrundlag, Statistikken bygger primært på indberetninger til Intrastat (EU-handel) og Extrastat (handel med lande uden for EU). , Intrastat bygger på indberetninger fra danske virksomheder med en samlet årlig vareimport og/eller vareeksport over bestemte tærskler. Tærsklen for indberetning fastsættes særskilt for import og eksport årligt for at sikre en dækning på 93 pct. og 97 pct. af hhv. den samlede import og eksport. Dækningen er bestemt af EU-lovgivningen. , Tærsklerne er vist i nedenstående tabel., Tærskelgrænserne for indberetningspligt til Intrastat, År Import Eksport, 1995 500 000 kr.* 800 000 kr., 1996 500 000 kr.* 800 000 kr., 1997 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 1998 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 1999 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2000 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2001 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2002 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2003 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2004 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2005 1 600 000 kr. 4 100 000 kr., 2006 1 600 000 kr. 4 100 000 kr., 2007 1 800 000 kr. 4 700 000 kr. , 2008 2 100 000 kr. 5 200 000 kr., 2009 4 200 000 kr. 5 500 000 kr., 2010 3 600 000 kr. 4 800 000 kr., 2011 3 400 000 kr. 4 500 000 kr., 2012 3 700 000 kr. 5 000 000 kr., 2013 3 900 000 kr. 5 000 000 kr., 2014 6 000 000 kr. 5 000 000 kr., 2015 6 000 000 kr. 5 000 000 kr., 2016 6 000 000 kr. 4 700 000 kr., 2017 6 000 000 kr. 4 500 000 kr., 2018 6 200 000 kr. 4 700 000 kr., *med en samlet EU-import på mellem 0,5 og 0,8 mio. kr. kunne der foretages en forenklet indberetning , I Intrastat anvendes desuden en transaktionstærskel. Hvis summen af ensartede transaktioner inden for en kalendermåned har en værdi på højst 1.500 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (KN-kode 99500000). Omfanget af denne handel er meget beskedent og udgør mindre end 1 promile af EU-handelen. , Extrastat bygger på indberetninger til Toldstyrelsen om told- og proviantoplysninger i forbindelse med ind- og udførsel af varer til/fra Danmark fra/til ikke-EU-lande (for proviantoplysninger dækker Extrastat også EU-lande). Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højst 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt., Særlige varer og varebevægelser , En række varer og varebevægelser adskiller sig fra den almindelige udenrigshandel og opgøres derfor efter andre principper, fx skibe og fly, proviantering og bunkring, fisk, elektricitet og naturgas. Naturgas opgøres via en kombination af indberettet handel og indsamlede metermålinger. Handlen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra., Varer som ikke indgår i statistikken, En række varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken: , · Legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld,, · Varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet,, · Vareprøver og reklamemateriale,, · Varer, der udveksles midlertidigt,, · Varer, som er beregnet til reparation, samt varer efter reparation og de dertil knyttede reservedele,, · Leverancer til egne væbnede styrker uden for landets grænser eller danske ambassader i udlandet,, · Informationsmedier, fx specialudviklet software, originaltegninger mv.,, · Software downloadet fra internettet,, · Transportmidler, når disse anvendes efter deres formål, herunder affyringsudstyr til rumfartøjer når transaktionen sker med henblik på opsendelse., Ved ikke-EU-handel indgår desuden ikke:, · Varer, der angives mundtlig til toldmyndighederne, , · Varer, som overgår til fri omsætning efter at være blevet henført under toldproceduren for aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol., Ovenstående fritagelsesliste trådte i kraft 1. januar 2010. Før 2010 var fx nødhjælp og salg af nye transportmidler til privatpersoner fra andre medlemsstater fritaget for indberetning til Intrastat., Databehandling, De indberettede poster fejlsøges i flere led, før tallene er klar til offentliggørelse. Posterne bliver underlagt en validitetskontrol, hvor der bliver tjekket for ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode). Handel indberettet på ugyldige koder mv. medtages ikke i statistikken, før de er rettet. De indberettede poster bliver også underlagt en sandsynlighedskontrol. Her bliver posterne sammenlignet med tidligere indberettede, lignende poster. De poster, der vurderes at have stor effekt på den endelige statistik, vælges ud til manuel kontrol. Poster med mindre effekt på den endelige statistik bliver i et vist omfang rettet automatisk. , Der bliver også fejlsøgt for komplethed af indberetningerne og tjekket om virksomhederne har indberettet. Store poster bliver gennemgået manuelt hver måned. For Intrastats vedkommende bliver de indberettede tal også sammenlignet med virksomhedernes angivelse af EU-køb og -salg angivet på momsangivelsen., Det må forventes, at ikke alle fejlagtige poster bliver opdaget, hvormed statistikken kan være forbundet med nogen usikkerhed på detaljerede niveauer. , Intrastat skal kun dække 93 pct. af importen og 97 pct. af eksporten, og derfor er mange mindre virksomheder fritaget for at skulle indberette., Der opregnes til total dækning af udenrigshandel med varer. For virksomheder fritaget for at indberette EU-handel i Intrastat foretages en estimation af deres handel baseret på momsindberetningerne, der indeholder oplysninger om virksomhedernes samlede EU-varekøb og -salg. Ligeledes foretages der en estimation for den handel fra indberetningspligtige virksomheder, som er blevet forsinkede med deres indberetning. Den offentliggjorte statistik udgør således den totale handel. , Opregningerne er fuldt fordelt på varer og lande , Fordelingen på varer er baseret på de pligtige virksomhedernes branchespecifikke handelsmønstre, mens den geografiske fordeling estimeres ud fra den administrative kildes EU-salg uden moms, som angiver, hvilke lande danske virksomheder har haft EU-handel med., For de virksomheder, som er fritaget for at indberette til Intrastat, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på små- og mellemstore virksomheders handel. , For de indberetningspligtige virksomheder, som ikke har indberettet, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på store- og mellemstore virksomheders handel samt virksomhedernes egne historiske data., Særlige forhold omkring dette datasæt, Datasættet består for hver virksomhed, varestrøm og periode af et antal varelinjer. Antallet af varelinjer er ikke umiddelbart lig med antal transaktioner, da en enkelt varelinje kan dække over flere transaktioner, som er slået sammen til en enkelt linje. Den præcise praksis for, hvordan og i hvilket omfang transaktioner lægges sammen til varelinjer, varierer gennem den periode datasættet dækker, hvilket fører til spring i det samlede antal varelinjer 2010-2011 og 2017-2018. Desuden er der en stigning i antallet af varelinjer 2014-2015 som følge af nye estimationssystemer for den del af handlen, som ikke indberettes. Disse udviklinger i antal varelinjer er uden betydning for kontinuiteten i de variable, statistikken opgør, dvs. værdi og mængde., Revisioner af data kan forekomme, særligt for nyere år. Revisioner sker en gang årligt. Revisionsmønstret følger statistikken offentliggjort i Statistikbanken., Variable, ENHEDSKODE, Koden for den supplerende mængde, ENHEDSKODETEKST, Tekst til enheden for supplerende mængde, FAKTISK_DATO, Periode; Faktisk ankomstdato; Faktisk ekspeditionsdato, FAKTVRD, Fakturaværdi, IE, Import/Eksport, KILDE, Kilde, LANDEKODE, Landekode, LINFRAGT, Linjefragt, MGD, Mængde, supplerende enhed., MONTENH, Fakturaens møntsort, PROCKODE, Procedurekode, PROCTXT, Procedurekodetekst, STATISTIKKODE, Statistik kode, TRANSPORTMAADEKODE, Kode for det aktive transportmiddel., VARE, Varekode, VARETXT, Forkortet varetekst, VGT, Vægt, VRD, Værdi, YYYY, Dato for hvornår udenrigshandelen har fundet sted

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer

SOC_STATUS_KODE

Navn, SOC_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Socioøkonomisk status , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status) angiver den socioøkonomiske status for den enkelte arbejdsmarkedstilstand. Variablen er (i de fleste tilfælde) afledt på baggrund af variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR). Variablen SOC_STATUS_KODE findes fra 2008 og frem. Variablen afløser den hidtidige SOCSTIL_KODE. En overgangstabel mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE er vedhæftet som bilag., Når variablen anvendes i kombination med variablen PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet) selekteres den primære socioøkonomiske status for befolkningen (RAS-populationen). Den primære socioøkonomiske status for befolkningen bestemmes i henhold til ILO-retningslinjerne. , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken., Overordnet kan befolkningen opdeles i tre grupper på baggrund af variablen. De er henholdsvis:, · beskæftigede, · arbejdsløse, · personer uden for arbejdsstyrken, De beskæftigede kan yderligere underopdeles i selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere på forskellige færdighedsniveauer. Personer uden for arbejdsstyrken kan underopdeles i en række grupper., Aggregeringen til de overordnede socioøkonomiske grupper foregår på følgende vis på baggrund af variablen SOC_STATUS_KODE:, Socioøkonomisk gruppe SOC_STATUS_KODER, Selvstændige 110, Medarbejdende ægtefæller 120, Lønmodtagere 131-136, Arbejdsløse 200, Personer uden for arbejdsstyrken 311-517, Detaljeret beskrivelse, Nedenstående indeholder en beskrivelse af, hvordan de enkelte socioøkonomiske kategorier er defineret. , Selvstændige (SOC_STATUS_KODE=110): Datakilderne til oplysninger om selvstændige er erhvervsregistret og indkomststatistikken. , Ved produktionen af AMR og RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter job som selvstændig. Det sker, når der er overlap med tilstande som offentligt forsørget med en summeret tilstandsgrad på minimum 1. I disse tilfælde vurderes infomationen om offentlig forsørgelse som mere valide og derfor trumfer disse. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , Medarbejdende ægtefæller (SOC_STATUS_KODE=120): Datakilden til medarbejdende ægtefæller er indkomststatistikken., Ved produktionen af AMR og RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter job som medarbejdende ægtefælle. Det sker, når der er overlap med tilstande som offentligt forsørget med en summeret tilstandsgrad på minimum 1. I disse tilfælde vurderes infomationen om offentlig forsørgelse som langt mere valide og derfor trumfer disse. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , Lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-136): Datakilden til jobbene som lønmodtager er Danmarks Statistiks eindkomstregister. Man skal have, hvad der svarer til mindst én times betalt beskæftigelse, for at jobbet er et lønmodtagerjob. Herudover anvendes oplysninger fra befolkningsstatistikken om opholdsgrundlag for indvandrere til at identificere au pairs. , Datakilden til færdighedsniveauet for lønmodtagere er for det første disco-koden fra eindkomstregistret. Disco-koden er oprindelig indberettet til lønstatistikken og bliver dernæst koblet til jobbet i eIndkomstregistret. Når der ikke er en disco-kode knyttet til jobbet i eIndkomstregistret, anvendes disco-koden fra arbejdsklassifikationsmodulet i stedet. Her vil disco-koden i de fleste tilfælde være imputeret. Variablen DISCO_MATCHPRIO_KODE (kode der angiver kvaliteten af discokoden) angiver, hvorvidt disco-koden er imputeret, og hvilke oplysninger imputeringen i givet fald er foretaget på baggrund af. I de tilfælde hvor disco-koden stammer fra lønstatistikken, fortæller variablen, hvor præcis koblingen mellem eindkomstregistret og lønstatistikken er. Præcisionen er bl.a. i relation til, om disco-koden er koblet til eksakt det samme job på det samme tidspunkt, eller om der er løsnet på nogle af kravene. Det kan fx være, at jobbet vedrører en anden tidsperiode i lønstatistikken, eller at jobbet er på et andet arbejdssted i lønstatistikken. , Færdighedsniveauet for lønmodtagere kan være opnået gennem såvel formel uddannelse som oplæring og praksis. I perioden 2008-2009 er den socioøkonomiske status for lønmodtagere baseret på DISCO-88. Fra 2010 og frem er den baseret på DISCO-08. Ændringen i DISCO-nomenklaturen skyldtes en international ændring af den bagvedliggende ISCO-nomenklatur. Overgangen til DISCO-08 betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges med ca. 200.000, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af større personalegrupper, som skifter fra mellemniveau til højeste niveau, kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor. , Ved produktionen af AMR/RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter/nedskriver job som lønmodtager. Det sker, når personen samtidig er ledig på dagpenge, og den summerede tilstandsgrad er over 1 (svarende til at personen har mere end 37 timer på det givne tidspunkt). , Arbejdsløse (SOC_STATUS_KODE=200): Datakilden til oplysningerne er statistikken for offentligt forsørgede. Gruppen af arbejdsløse består af personer, der er bruttoledige. Bruttoledige som samtidigt har arbejde, dvs. personer i løntilskudsjob, opgøres som beskæftigede, idet beskæftigelse trumfer ledighed. , Personer uden for arbejdsstyrken (SOC_STATUS_KODE=311-517) består af en række forskellige socioøkonomiske grupper. Kildedata til de enkelte socioøkonomiske grupper er følgende:, SOC_STATUS_KODE=311,312,313,314,315,318,319,320,321,322,411,412,413,517 statistikken over offentligt forsørgede., SOC_STATUS_KODE=316,317 statistikken over udbetalinger af barsels- og sygedagpenge., SOC_STATUS_KODE=414,415 eIndkomstregistret, SOC_STATUS_KODE=511 elevregistret, SOC_STATUS_KODE=512 befolkningsstatistikken, SOC_STATUS_KODE=514 kursistregistret, SOC_STATUS_KODE=515 registret over produktionsskoleelever, SOC_STATUS_KODE=516 befolkningsstatistikken (opholdsgrundlag), SOC-STATUS_KODE=513 residualgruppe for personer som er i befolkningen og ikke har en anden socioøkonomisk status, SOC_STATUS_KODE=513 består af "øvrige uden for arbejdsstyrken". Øvrige uden for arbejdsstyrken er en sammensat gruppe, der bl.a. består af personer, som er forsørget af deres ægtefælle/familie. Endvidere vides det, at der også er personer i gruppen, som i virkeligheden er udvandret fra Danmark. Årsagen er, at CPR (og dermed Danmarks Statistik) i nogle tilfælde først modtager oplysninger, om at en person er udvandret, flere år efter, at udvandringen har fundet sted. I sidstnævnte gruppe er der en del indvandrere fra såvel vestlige lande. , SOC_STATUS_KODE=611,612 er arbejdsmarkedstilstande der viser fravær fra beskæftigelse (barsel og sygdom), mens SOC_STATUS_KODE=351 er flekslønstilskud (eller resttid op til 37 timer ) for personer i fleksjob. Disse tilstande kan ikke være en persons primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilstanden kan altid kobles til en tilstand som beskæftigede. , I PSD_RAS kan SOC_STATUS_KODE også antage værdierne 111,121,137 og 138. Værdierne 111,121,137 angiver bijob for hhv. selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere ultimo november. , SOC_STATUS_KODE=138 angiver lønmodtagerjob som ikke er aktive ultimo november. , Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. Nettoledige består af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der skønnes at være klar til at varetage et job, samtidigt med at de ikke er i aktivering. Bruttoledige består af summen af de nettoledige og de aktiverede, der skønnes jobklar., - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008. Det skyldes anvendelse af nye datakilder, især kursistregistret og oplysninger om opholdsgrundlag. Det betyder, at en del personer er flyttet fra residualgruppen over i andre socioøkonomiske grupper. , - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) =1. , Bilag, Bilag_SOC_STATUS_KODE, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE, Graf, Tabel, Populationer:, Socioøkonomisk status, Socioøkonomisk status Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Beskrivelse: Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Link til dokument med liste og beskrivelse af inputregistre. , Værdisæt, SOC_STATUS_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/soc-status-kode

UDDALL10: Uddannelsesaktivitet

bopælsområde, uddannelse, alder, køn og status
2005-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/UDDALL10

Statistikbanktabel

KBS01: Udviklingsforløb i serviceerhverv

branche (DB25 udvalgte brancher), indikator, bedømmelse og forløb
2015M01-2026M01 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KBS01

Statistikbanktabel

ERHV4: Arbejdssteder

branche (DB07 127-grp) og arbejdsstedsstørrelse
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/ERHV4

Statistikbanktabel

Modelversioner

Usercost for erhvervenes maskinkapital er justeret således at investeringer i forskning og udvikling straksafskrives med 100 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Modelversionsnyt