Søgeresultat

FOEDREG_KODE

Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_TROSSAMFUND - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 4601, Skt Ansgar, København, 4602, Skt Annæ, København, 4603, Sakrament, København, 4604, Skt Antoni, København, 4605, Jesu Hjerte, Kbhvn, 4606, Skt Mariæ, Frbg, 4607, Skt Nikolaj, Hvidovre, 4608, Skt Therese, Hellerup, 4609, Skt Andreas, Ordup, 4610, Skt Kn Lavard, Luýngby, 4611, Skt Pauls, Tåstrup, 4612, Skt Vincent, Helsingør, 4613, Skt Hans, Køge, 4614, Skt Laurenti, Roskilde, 4615, Skt Hyacinthus, Rønne, 4616, Skt Elisabeth, Holbæk, 4617, Skt Knud, Ringsted, 4618, Vor Frue, Slagelse, 4619, Vor Frue, Næstved, 4620, Skt Birgitta, Maribo, 4621, Skt Fransicus, Naksk, 4622, Helligkors, Nykbing F, 4623, Stk Albani, Odense, 4624, Vor Frelser, Assens, 4625, Skt Knud, Svendborg, 4626, Stella Maris, Nyborg, 4627, Skt Mariæ, Ålborg, 4628, Vor Frue K, Århus, 4629, Jesu Hjerte, Randers, 4630, Vor Frue, Silkeborg, 4631, Skt Josef, Horsens, 4632, Skt Norbert, Vejle, 4633, Skt Knud, Fredericia, 4634, Skt Michael, Kolding, 4635, Skt Nikolaj, Esbjerg, 4636, Skt Marie, Haderslev, 4637, Jerusalem, København, 4638, Bethania, København, 4639, Golgatha, Frbg, 4640, Ebenezer, Nexø, 4641, Zion Rønne, 4642, Bethlemen, Holbæk, 4643, Bethseda, Kalundborg, 4644, Skt Jakob, Odense, 4645, Emmanues, Odense, 4646, Skt Johannes, Svendbg, 4647, Immanuel, Aalborg, 4648, Metodist, Hjørring, 4649, Vor Frelser, Frhavn, 4650, Metodist, Strandby, 4651, Metodist, Løkken, 4652, Bethlehem, Århus, 4653, Skt Povl, Randers, 4654, Vor Frelser, Silkeborg, 4655, Metodist, Holstebro, 4656, Skt Johannes, Esbjerg, 4657, Skt Poul, Vejle, 4658, Getsamene, Horsens, 4659, Skt markus, Vonge, 4660, Kristus, København, 4661, Købner, København, 4662, Baptist, Tølløse, 4663, Baptist, Nyrup, 4664, Baptist, Rønne, 4665, Kristus, Odense, 4666, Karmel, Aalborg, 4667, Bethel, Ålborg, 4668, Baptist, Nørresundby, 4669, Baptist,Hjørring, 4670, Baptist, Frederikshavn, 4671, Baptist, Sæby, 4672, Baptist, Ingstrup, 4673, Baptist, Pandrup, 4674, Baptist, Brov, 4675, Baptist, Sindal, 4676, Baptist, Østervrå, 4677, Baptist, Gandrup, 4678, Immanuel, Århus, 4679, Korskirken, Vejle, 4680, Fransk-Reformert, Kbh, 4681, Tysk-Reformert, Kbhvn, 4682, Svenska Gustav, Kbhvn, 4683, Kong Haakon, Kbhvn, 4684, Skt Alban, København, 4685, Alexander nevski, Kbh, 4686, Mosaisk, København, 4687, Dansk-Reformert, Frca, 4688, Baptist, Brande, 07-08-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

Tilknytning af geografiske data

Danmarks Statistiks registerdata kan suppleres med geografiske data. Det kan for eksempel være information om geografiske områder (som klynger og polygoner) eller afstandsoplysninger mellem en persons bopæl og diverse institutioner, såsom sygehuse, praktiserende læge, arbejdssted eller uddannelsesinstitutioner., Danmarks Datavindue kan vejlede og løse opgaver inden for følgende områder:, Kvadratnet, Klynger, Polygoner/udarbejdelse af landkort, Afstandsberegninger, herunder vejafstande, Oplandsanalyser/populationsdannelser, Spørgsmål om diskretionering, Validering af brugeres geografiske inddelinger, Hvis du har en opgave, der ligger uden for disse kategorier, er du stadig velkommen til at kontakte os. Vi sparrer gerne om mulighederne for, hvorvidt og hvordan opgaven kan løses., Når sådanne geografiske data kobles til registerdata, skal de dokumenteres i DDV App og leve op til Danmarks Statistiks særlige krav til diskretionering af geografiske data., Eksempler på opgaver, Case 1: Oplandsanalyse af kystnær bebyggelse, Nogle kommuner ved den jyske vestkyst ønsker at se på, hvordan lovgivning i 2017, der muliggør kystnær bebyggelse, påvirker området på en række parametre, bl.a.:, Betydning for prisudvikling på ejendomme, Betydning for kommunens sammensætning af borgere, Betydning for erhverv/arbejdspladser/institutionspladser, Risici for storm og vandskader i takt med det kystnære byggeri. Herunder udvikling/revidering af klasser for risikozoner for bygninger og anlæg., Dannelse af klynger, Brugeren blev rådgivet af Danmarks Datavindue om at anvende klynger, der blev afgrænset ud fra afstandsparametre fra kysten. Klyngerne blev dannet som en konstant afstand fra kysten, hvor der blev underinddelt i 0-500 m, 500-1000 m og 1000-1500 m fra kysten. Der blev derved defineret et begrænset antal klynger, idet klyngerne også blev afgrænset i forhold til, hvilken kommune de lå i., Muligheder for at udbrede analysen, Med oplysninger om hvilke adresser der tilhører de enkelte klynger, fik brugeren mulighed for at se, hvordan de parametre, man gerne ville undersøge, udviklede sig inden for de enkelte klynger., Samtidig var der med den inddeling taget højde for, at klyngerne havde en tilstrækkelig størrelse, som sikrer den nødvendige diskretionering, dvs. mindst 50 husstande i hver klynge., Leveringstid, Opgaven blev leveret som en skræddersyet opgave, der anvender eksisterende data om kommuners og kyststrækningers positioner i Danmark. Derudover blev der anvendt data fra Danmarks Adresseregister (DAR) og Danmarks Statistiks register over befolkningen (BEF)., En opgave som denne kan typisk leveres inden for to uger, efter at opgaven er blevet afklaret mellem Danmarks Datavindue og brugeren., Case 2: Geografiske klynger, Baggrund, En bruger ønsker at foretage analyser baseret på befolkning i skoledistrikter over hele landet., Proces, Brugeren indsender en GIS-fil (i et geografisk dataformat) med geografiske klynger i form af skoledistrikter (polygoner/områder). Dem kan man hente gratis fra et fælleskommunalt dataregister. Brugeren ønsker dem omsat til adresser, som kan kobles med registerdata via adresse-id’erne., Et adresse-id eller en adressekode er en nøgle, som unikt udpeger en adresse enten i form af et husnummer (adgangs- eller opgangsadresse) eller en enhedsadresse (etageadresse). I praksis anvendes adressevariablen OPGIKOM, som sammen med KOM (kommunekode) entydigt udpeger adgangsadresser i Danmark. OPGIKOM består af vejkode og husnummer inkl. evt. bogstav., OPGIKOM findes i andre af Danmarks Statistiks registre, hvorfor der kan kobles fra fx befolkningsregisteret (BEF) til disse skoledistrikter (via nøgleregisteret BEFADR)., Analysemuligheder, Man kan koble registerdata på tværs af registre vha. CPR-nummer og adresse-id, og man kan analysere på den geografiske udbredelse af analyseparametre vha. oplysning om klynger., Rådgivning, Afklaringer af inputdatas kvalitet foregår, inden opgaven løses af Danmarks Datavindue, og der aftales en timeramme for opgaven/leverancen., I de leverede skoledistrikter viste det sig, at der var små huller enkelte steder uden et registreret aktivt skoledistrikt. Der var også en hel del overlappende distrikter, da nogle skoledistrikter kan dække op til 6. klasse, andre alle klassetrin i grundskolen, eller kun 10. klasse. Disse dækker helt eller delvist det samme område., Med til Danmarks Datavindues bearbejdning af de geografiske klynger hører også en kontrol af klyngernes størrelse, således at man sikrer, at ingen af distrikterne indeholder færre end 50 husstande (= beboede adresser). Hvis distrikterne er for små, overholder det ikke Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik., Leveringstid, En opgave af denne art vil normalt kunne løses inden for en ramme af 10 timer. Opgaven kan leveres inden for to uger., Alternative løsninger, Mange brugere benytter geografiske klynger baseret på kvadratnettet, hvor 100x100m celler er de mindste geografiske enheder, der kan tilknyttes registerdata. Kvadratnetceller bliver lagt sammen i de tyndt befolkede områder, så de opfylder størrelseskravet om 50 husstande. Danmarks Datavindue kan levere et sæt standardklynger baseret på kvadratnettet., I princippet er der ingen begrænsninger for, hvilke distrikter brugeren kan anvende til at analysere på data, blot de overholder størrelseskravet på mindst 50 husstande. Hvis det ønskes at inddrage virksomhedsdata i kombination med geografiske klynger, gælder der andre størrelseskrav. Her fastsættes mindstestørrelsen i det konkrete projekt, og det afhænger af omfanget og detaljeringsgraden i virksomhedsdata, som indgår i analyserne., Case 3: Afstandsberegning mellem bopæle og ungdomsuddannelser, Baggrund, En bruger vil gerne have målt afstanden fra unges bopæl til den ungdomsuddannelse, de går på eller har gået på inden for en afgrænset periode., Proces, Brugeren uploader en fil indeholdende variablerne: By, adresse og region på både unges bopæle og ungdomsuddannelserne. Der laves et tjek af inputdatas kvalitet, og det aftales om afstandsberegningen skal være i fugleflugt eller i vejafstand fra en bopæl til en ungdomsuddannelse. Derefter aftales en timeramme for opgaven. Afhængigt af adressernes format, kan det være nødvendigt at foretage en form for adressevask, herunder med tilføjelse af koordinater, som er nødvendige for at kunne foretage afstandsberegning., Når opgaven er færdig, leveres der en SAS-fil med data om bopælenes og institutionernes afidentificerede adresser, samt afstand i den ønskede enhed (meter, kilometer)., Leveringstid, En opgave af denne type vil typisk kræve mellem 15 og 30 timer, afhængigt af omfanget og den ønskede type afstand. En opgave, som beregner afstanden i fugleflugt, vil tage færre timer, end en opgave som beregner vejafstand. Ligeledes vil en opgave som omfatter en beregning af afstanden mellem alle bopæle og alle institutioner tage længere tid, end hvis beregningen begrænses til fx afstande mellem bopæle og institutioner i den samme region., Opgaver med kvadratnetdata, Kvadratnetdata inddeler Danmark i faste celler baseret på koordinater. Det betyder, at inddelingen er konstant over tid, i modsætning til administrative opdelinger som kommuner eller sogne, der kan ændre sig. Danmarks Datavindue har kvadratnetdata på 100 meter celler, 1 kilometer celler og 10 kilometer celler, hvortil der er tilknyttet KOM og OPGIKOM (adresse11)., Som tommelfingerregel dækker kvadratnettet fra kommunesammenlægningen i 2007 og frem. Det kan også anvendes for tidligere år, men jo længere tilbage man går, desto færre adresser findes der i kvadratnetgrundlaget., I Danmarks Datavindue tilbyder vi to muligheder for arbejde med kvadratnetdata:, Levering af optælling af husstande og individer pr. kvadratnetcelle i perioden 1980-seneste tilgængelig data. Ud fra disse oplysninger kan man sammenlægge og danne klynger efter behov. Derefter udarbejder vi et datasæt med klyngekode, kommune og afidentificerede OPGIKOM., Levering af standardklynger. Ud fra kvadratnettets 100x100m-celler har Danmarks Datavindue udarbejdet standardklynger, som kan kobles til Danmarks Statistiks registerdata via KOM OPGIKOM. Disse klynger er dannet ud fra et princip om, at de skal være små, samtidig med at diskretioneringskravene er opfyldt for alle år i den tidsserie, som klyngerne kan bruges inden for. Klyngerne er derudover sammensat af kvadratnetceller efter et princip om nærhed og størrelse på befolkningen inden for klyngen. Det er naturligvis tilstræbt, at klyngerne er sammensat af kvadratnetceller, der er så nære, at de grænser op til hinanden. Der vil dog forekomme undtagelser, hvor klynger kan være sammensat af kvadratnetceller, der ikke grænser op til hinanden., Særlige krav for diskretionering af geografiske data, Når der arbejdes med geografiske data på forskermaskinen, gælder der særlige krav til, hvordan data må anvendes og vises. For alle typer geografiske inddelinger, herunder klynger og kvadratnet, skal hver celle indeholde mindst 50 husstande i natbefolkningen pr. registerår., Hvis et projekt anvender klynger eller celler på tværs af flere år, skal dette krav være opfyldt for hvert eneste registerår, også når der kommer nye opdaterede år til. Det kan indebære, at tidligere dataleverancer ikke længere må ligge på projektet, fordi de ikke opfylder reglerne, når nye år tilføjes., Prisen for geodata-opgaver, Prisen for geodata-opgaver er varierende. Når vi modtager en henvendelse om en opgave, udarbejder vi en rammeaftale med et maksimalt forventet tidsforbrug, som afhænger af flere faktorer, herunder opgavens kompleksitet og kvaliteten af det modtagne data. Efter levering af opgaven afregner vi det reelle tidsforbrug. Se mere om vores prismodel under , Priser og prisaftaler, . , Sådan kommer du i gang, Ønsker du hjælp til at løse en geodataopgave, skal du kontakte din DST-projektansvarlige og beskrive opgaven og data.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/databestilling/tilknytning-af-geografiske-data

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2026

Her finder du en kvartalsvis opsamling over de seneste dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Datavindue stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 1. kvartal 2026 omfatter nye registre udgivet i perioden 1. januar til 31. marts., 30. marts 2026 kl. 10:00 , Af , Danmarks Datavindue, MGR Beta i grunddata, 29. januar 2026 kl. 8:30 Af Birgitte Hollegaard, Rigsarkivet har videregivet Multigenerationsregisteret til Danmarks Statistik, og det findes nu i en version med navnet MGR-beta som grunddataregister og kan bestilles i Danmarks Datavindue. , Multigenerationsregisteret (MGR-beta) er en ny forskningsinfrastruktur, der udvider familierelationerne i CPR-registret tilbage i tiden. Formålet er at skabe nye muligheder for at kombinere data på tværs af generationer i eksisterende registre. , Registret er etableret i et samarbejde mellem Rigsarkivet, Datalogisk Institut på KU og Center for Registerforskning på AU. Projektet pågår stadig, så der vil komme nye versioner med flere familierelationer. , Oplysningerne er skabt ved at kombinere data fra CPR med oplysninger fra 22.000 håndskrevne kirkebøger, der dækker alle fødsler i Danmark tilbage til 1920. Oplysningerne i kirkebøgerne er transskriberet ved hjælp af avancerede AI-metoder og derefter koblet med tilsvarende data i CPR-registret. Dette har beriget CPR’s oplysninger med historiske forældredata fra kirkebøgerne. , MGR-beta indeholder grundlæggende oplysninger om alle personer registreret i CPR pr. 1. maj 2024. Registeret er desuden beriget med oplysninger om forældre for cirka 1 million personer, der er født mellem 1920 og 1959, og som mangler forældreoplysninger i CPR., Oplysningerne er peer reviewed og har en høj pålidelighed., Bemærk at MGR-Beta er et større og mere komplet multigenerationsregister end MGR-lite, som kræver en særlig tilladelse fra Rigsarkivet, som søges igennem , Danmarks Datavindue, . , MGR-lite indeholder familierelationer for alle danskere, som har været i live på noget tidspunkt mellem 1968 og 2013. MGR-beta er en del af grunddata og kræver ikke særlig tilladelse., Læs mere om , Multigenerationsregistret, . Se yderlige , dokumentation, .,  , Nyt grunddataregister om relation mellem offer og gerningsperson, 29. januar 2026 kl. 12:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn KROG., Via et udtræk fra Det Centrale Kriminalregister danner Rigspolitiet på baggrund af udvalgte gerningskoder et datasæt af relation mellem offer og gerningsperson i afgjorte sager med fældende dom. Registret indeholder både hoved- og biforhold. En række i datasættet udtrykker relationen mellem offer og gerningsperson for én kriminel handling. Er der begået flere kriminelle handlinger, kommer det til udtryk ved flere rækker, også selvom der er tale om den samme kriminelle handling der begås flere gange. , Oplysninger om familieforhold og delt adresse hentes fra Danmarks Statistiks adresseoplysninger, befolkningsregister samt pårørenderegisteret. Dette muliggør tællinger, hvor populationen i registeret over relation mellem offer og gerningsperson sammenholdes med den samlede befolkning., Registeret hænger sammen med de andre kriminalitetsregistre.,  , Nye grunddataregistre - VNDS (vandringer ind/ud) omlægges, 19. februar 2026 kl. 11:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har omlagt grunddataregisteret VNDS, så det nu er erstattet med tre nye registre i DDV: VNDS_hist, VNDS_ind og VNDS_ud., Det nuværende register VNDS (vandringer ind/ud) lukkes og vil blive erstattet af VNDS_ind (indvandringer i Danmark fra 2005 og frem) og VNDS_ud (udvandringer fra Danmark fra 2005 og frem). Vandringer fra perioden 1973-2004 vil ligge i VNDS_hist (historiske vandringer), som ikke opdateres fremover. Omlægningen er lavet for fortsat at højne kvaliteten af vores registerdata, idet data om ind- og udvandringer henover årene stammer fra forskellige kilder, hvilket har resulteret i en del dubletter. Det problem vil blive mindsket nu hvor de tidligste data er blevet ”frosset” i et historisk register.,  , Lifelines - Nyt grunddataregister – Lifelines, 9. marts 2026 kl. 12:30 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt register i DDV: Lifelines., Lifelines er et let anvendeligt forløbsregister, hvor man kan følge livsbegivenheder som ind-/udvandring og død for alle personer, som har haft bopæl i Danmark i årene 1986-2020. Formålet med registeret er at gøre det nemt at vælge individer på baggrund af deres livslinjer, det vil sige ved dannelse af kohorter og ved udvælgelse personer på baggrund af periode, alder, observationslængde og lignende., For personer med flere hændelsesforløb, som for eksempel ud- og indvandring, vil der være en separat linje for hver hændelse., Registeret indeholder oplysninger fra før 1986 (idet der indgår personer født før 1986), men disse oplysninger er pga. datagrundlaget for de tidlige år ikke fyldestgørende for befolkningen.,  , HANDIC_KORT - Nyt grunddataregister om personer med handicapparkerings- eller ledsagerkort, 9. marts 2026 kl. 14:00 Af Amanda Grønbjerg Vrå, Danmarks Datavindue har tilføjet et grunddataregister i DDV ved navn HANDIC_KORT, Registeret HANDIC_KORT indeholder oplysninger om personer, der har fået tilkendt enten et handicapparkeringskort eller et ledsagerkort. Registeret er et forløbsregister, som går tilbage til 2015, og giver mulighed for at følge en persons kortforløb over tid. Det vil blive opdateret årligt med et nyt dataår. , Grunddataregisteret er dannet på baggrund af data fra Danske Handicaporganisationer, som varetager opgaven med at udstede handicapparkerings- og ledsagerkort. , Udgivelsen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, VIVE og Danmarks Datavindue. ,  , Nyt historisk personindkomstregister fra Rigsarkivet kan nu bestilles via DDV, 16. marts 2026 kl. 10:00 Af Danmarks Datavindue, Data fra Rigsarkivet om personindkomster i perioden 1970-1980 kan nu bestilles til projekter under Danmarks Statistiks mikrodataordninger via DDV App., Det er nu muligt at bestille data om historisk personindkomst fra Rigsarkivet. , Historisk personindkomstregisteret indeholder oplysninger om A-indkomst, B-indkomst, aktieindkomst, renter, formue, samt overskud af virksomhed og fast ejendom i perioden 1970-1980. Der findes bl.a. indkomstvariablene BRUTTO og PERINDKALT, så datasættet kan anvendes sammen med Danmarks Statistiks personindkomstregister. , Datagrundlaget er Kildeskattedirektoratet (senere Statsskattedirektoratets) SLUT-ligningssystem, og populationen er alle der er registreret i Skattevæsenets slut-system det pågældende år. Der er tale om i alt 46 mio. registreringer fordelt på 11 skatteår., Læs mere om det , historiske personindkomstregister, . ,  , Nyt grunddataregister EJER_VIRKSOMHED kan nu bestilles i Danmarks Datavindue, 30. marts 2026 kl. 11:00 Af Malthe Frøkjær-Rubbås, Registeret EJER_VIRKSOMHED indeholder oplysninger om ejerskaber af virksomheder i perioden 2014-2024., I registeret vil man bl.a. kunne få oplyst andelen af ejerskabet for hvert medlem af ejerkredsen, de forskellige ejeres roller samt perioderne for hvert ejerskab., EJER_VIRKSOMHED kan bruges som supplement til PERSBEST, der indeholder oplysninger om personers relation til en virksomhed som bestyrelsesmedlem eller direktør. I de tilfælde, hvor en person både er bestyrelsesmedlem og ejer i/af en virksomhed, finder man oplysningerne for hver relation separat i hvert register., EJER_VIRKSOMHED er et statusregister og vil blive opdateret årligt.,  , Arbejdskraftundersøgelsen findes nu som grunddataregister under navnet AKU og kan bestilles i DDV App, 30. marts 2026 kl. 14:00 Af Danmarks Datavindue, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn AKU, som indeholder data fra Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-registeret indeholder data fra arbejdskraftsundersøgelsen i årene 2021-2025. Denne undersøgelse er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. , Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken, fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension., Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:, • at foretage internationale sammenligninger , • viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser, • viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige), • viden om arbejdstid., Data opgøres kvartalsvis, og der akkumuleres ikke. Dvs. at hvis man ønsker at få data for hele året, skal man bestille alle 4 kvartaler. , Læs mere om , statistik dokumentatio, nen, ., Læs mere om , metodepapiret, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2026

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

Personindkomster

Beskrivelse, Personindkomster indeholder en lang række indkomst-, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomsten er baseret på Skats slutligningsopgørelse og Skats e-indkomstregister. , I løbet af 2014 blev registeret revideret. De væsentligste ændringer er, at overskud af selvstændig virksomhed bliver tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter. Endvidere deles variablen overførselsindkomster i offentlige overførsler og privat pension. De nye variable føres tilbage til 1987, som er det første år hvor kapitalindkomster og renteudgifter i selvstændig virksomhed er opgjort særskilt. I forbindelse med revisionen af registeret ophører en række variable, som har eksisteret i perioden 1980(1994) til 2013. Det skyldes enten, at variablen er blevet erstattet af en ny variabel, eller at variablen begrebsmæssigt går på tværs af den nye begrebsstruktur. Se " Indkomster_introduktion_2013_begreber.docx", jf. nedenfor., Bilag, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Forholdet mellem den hidtidige og den nye formuestatistik, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Fra nace til DST77, Opgørelse_af_private_pensioner, Opgørelse_af_private_pensioner, Skattesystem_2006, Aktieindkomster 1991 og frem, Skattereformer 1980-2014, Population i personindkomsterne, Ændringer i formueopgørelserne, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002 ver5, Indkomster - intorduktion, Skattereformer 1980 - 2010, Skattesystem_2015, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Population i personindkomsterne, Variable, ADAGPAGN, Arbejdsgiverbetalt sygedagpenge, AEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst, AKTIEINDK, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, AMTSSK, Amtsskat, ANDBISTANDYD, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser, ANDOVERFORSEL, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud., ARBBIDMVALM, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, ARBFORS, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52), ARBLHUMV, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, BEFORDR, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst), BRUTTO, Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013), BUNSKA, Beregnet bundskat til staten, CORFRYNS, Skattemæssig værdi af frynsegoder i forbindelse med beskæftigelse, DAGPENGE_KONTANT_13, Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt, DELPENS, Delpension, DISPON_13, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig., DISPON_NY, Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.), DSPSUM, Særligt pensionsbidrag, EFTLOEN, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse), EJD_SKAT_EJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for boligejere, EJD_SKAT_LEJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for lejere, EJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, EJVSKAT, Ejendomsværdiskat, ERHVERVSINDK, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_GL, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed, FOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension mv., FORM, Skattemæssigt beregnet værdi af nettoformuen ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMREST_NY05, Nettorestformue ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMUEINDK_BRUTTO, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed, FORMUEINDK_NY, Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, FRADRAG, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst, GRON_CHECK, Grøn check, kompensation for grønne afgifter, HAEVPEN, Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP, HAEVPENAF, Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner, HONNY, Honoraraflønning, arbejdsmarkedsbidragspligtig, INDBEEFT, Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag), KAPPEN, Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide. Opgjort før fradrag af afgift, KAPPENAF, Afgift af kapitalpensioner hævet i tide ( afgiftspligtige pensioner), KHFLYGT, Aktiveringsydelse- kontanthjælpsmodtagere, KISKAT, Kirkeskat for medlemmer af folkekirken, KMSKAT, Kommuneskat, KOEJD, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, KONT_GL, Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993, KONTANTHJ_13, Kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTHJ, Skattepligtig kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTSKFRI, Skattetfri kontanthjælp, KORSTOETT, Boligsikring og boligydelse, KORYDIAL, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret, LEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, LOENMV, Lønindkomst i alt, LOENMV_13, Lønindkomst i alt, MLLSKA, Beregnet mellemskat til staten, NETOVSKUD, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter, NETOVSKUD_13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter), NETOVSKUD_GL, Nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, OFF_OVERFORSEL_13, Offentlige overførsler, OFFPENS_EFTERLON_13, førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., OMFANG, Omfang af skattepligt, OVERFORSINDK, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv., OVERG, Overgangsydelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_KONTANTHJALP_13, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv., OVRIG_OVERFORSEL_13, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud., OVSKEJD, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), OVSKEJD02_NY, Beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD07, Beregnet lejeværdi af egen bolig, PERINDKIALT, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, PERINDKIALT_13, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, PEROEVRIGFORMUE, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., PEROEVRIGFORMUE_13, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.,fra1987 ekskl.formueindkomst i virksomhed, PERSAMLINKNETRENT_NY, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettige renteudgifter ved skatteligningen, PERSONINDK, Personindkomst i alt uden formueindkomst, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., PRE_SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM), PRIVAT_PENSION_13, Udbetalte private pensioner., QAKTIVF, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer, QAKTIVF_NY05, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer, QAKTSKA, Skat af de aktieindkomster,der indberettes til skat., QANDPENS, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner, QARBPEN, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENK, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENL, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QBISTYD2, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser, QEFTLON, Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 flexydelse), QHVIRKSK, Foreløbig betalt skat af beløb hævet i virksomhedsordningerne, QIVARK, Ydelse udbetalt af a-kasser til iværksættere, QMIDYD, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), QORLOV2, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, QPASSIV, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året, QPASSIVN, Passiver ultimo året, QPENSIALT, Alle pensionsindkomster, QPENSNY, Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister., QPENSPRI, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl.tjenestemandspension) og private pensioner fra Danmark, QPRIPEN, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag, QPRIPENK, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede kapitalpensioner, QPRIPENL, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede pensioner med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QRENTIND, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, QRENTUD2, Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter, QSAR, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger, QSPLINDK, Skattepligtig indkomst, QTILPENS, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension), QTJPENS, Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn., RENTEINDK, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot), RENTUDGPR, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, RENTVIRK, Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed., RESUINK, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_13, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_GL, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag, RNT_UDG_OFF_GAELD, Renteudgifter af gæld til det offentlige, SAMLINK_NY, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., SKATFRIYD, Skattefrie indkomster, SKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, SKATMVIALT_NY, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt, SKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat ekskl. kirkeskat, SKATTOT_NY, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, SLUSKAT, Samlet slutskat for en skatteyder, SLUTBID, Samlet arbejdsmarkedsbidrag, ST12PCT, 12 pct. skat til staten, ST22PCT, 22 pct. skat til staten, ST6PCT, 6 pct. skat til staten, STIP, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, STSKAT, Statsskatten, SUNDHEDSBIDRAG, Sundhedsbidrag, SYG_BARSEL_13, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner, TBKONTHJ, Tilbagebetalt kontanthjælp, TILBTOT, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension, TOPSKA, Beregnet topskat til staten, UNDERHOL, Betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), VARMEHJALP, Varmehjælp til folkepensionister, VIRKORDIND, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster

Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger

Beskrivelse, Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger, Sygehusbenyttelsesregistret (SBR) indeholder data om befolkningens indlæggelser og ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehusafdelinger. Data kommer fra Landspatientregisteret (LPR) og leveres årligt fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra dokumentation om Landspatientregisteret findes, jf. fx "Fællesindhold for basisregistreringer i Sygehusvæsenet". For yderligere information henvises til dette Link til dokumentation af nationale sundhedsregistre, LPR. Der bruges information om stationære og ambulante indlæggelser herunder og ambulante besøg i løbet af et kalenderår, og referencetidspunktet er derfor det kalenderår, hvor indlæggelsen er afsluttet, eller det ambulante besøg har fundet sted. På baggrund af Landspatientregisterets variable danner Danmarks Statistik en række variable, som således alene findes i Sygehusbenyttelsesregistret., Ved offentliggørelser kombineres data fra Landspatientregisteret med en række baggrundsoplysninger fra interne registre fra Danmarks Statistik., Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1991. De ambulante behandlinger indgår først i statistikken fra og med 2006. Data i Landspatientregisteret går tilbage til 1977, og Landspatientregisteret indeholder ligeledes oplysninger fra private sygehuse og fra psykiatriske sygehusafdelinger., Somatiske behandlinger på private sygehuse og behandlinger på såvel private som offentlige psykiatriske sygehuse indgår ikke. Skadestuebesøg indgår heller ikke., Sygehusbenyttelsesregistret for årene før 2005 har hele befolkningen som population, mens det i perioden fra 2005 og frem alene er den del af befolkningen, der har haft kontakt til offentlige somatiske sygehuse. Antallet af records er dermed større i perioden 1991-2004 end i den efterfølgende periode. I en række tabeller før 2005 er der således et stort antal missing. Dette har ingen reel betydning for anvendelsen af registret, og antallet af variable er det samme i begge perioder. , I registret anvendes følgende definitioner:, Ambulant behandlet person: Personer, som har modtaget ambulant behandling en eller flere gange i løbet af året. , Ambulant behandling: En ambulant behandling foretaget på sygehuset i forbindelse med en ambulant indlæggelse ved et besøg på ambulatorium eller afdeling, dvs. der er en besøgsdato registreret i LPR. , Indlagt person: Person, der har været indlagt på sygehus og optager en normeret sengeplads en eller flere gange i løbet af året., Indlæggelse: Afsluttet stationær indlæggelse på somatiske offentlige sygehuse, hvor patienttypen er som indlagt patient i modsætning til ambulant patient (eller skadestuepatient). Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser. , Sengedage: Den stationære indlæggelses varighed., Ved offentliggørelser af Sygehusbenyttelsen benyttes følgende klassifikationer:, · Diagnose (sygdomsdiagnoser - alle diagnoser). De diagnoser som ikke henføres til sygdomsdiagnoser vedrører fødsler og undersøgelser o.l. for personer uden sygdomstegn eller oplysning om diagnose, jf. diagnosegrupperingen for variablen DIAG99, kode 100 og 101. , Den anvendte gruppering af diagnoser er på hhv. 23-gruppering og 99-gruppering (S-listen) baseret på ICD (International Classification of Diagnosis) og ICD10 fra WHO (vedr. klassifikation af sygdomme på kapitler og ICD10 se evt. , http://www.medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=5717)., · Indlæggelsesmåde (akut eller planlagt) , Sygehusbenyttelsesregisteret er den samlede betegnelse for fire delregistre:, SYAP Sygehusbenyttelse - ambulant behandlet person, Omfatter oplysninger om alle en persons ambulante besøg i løbet af et kalenderår summeret. En ambulant behandlet person kan godt have flere ambulante indlæggelser, hvis personen behandles ambulant for flere sygdomme., SYAM Sygehusbenyttelse - ambulant, Omfatter oplysninger om ambulante indlæggelser i løbet af et kalenderår. Både afsluttede og igangværende ambulante indlæggelser er med i registret, dog ikke hvis der ikke har været noget besøg i tællingsåret på en igangværende indlæggelse, f.eks. hvis en person er blevet ambulant indlagt i året forinden og i det aktuelle år ikke har modtaget en ambulant behandling, og der således ikke er registreret en besøgsdato i året.. Alle besøgsdatoer, der i LPR er registreret med det samme løbenummer (recordnummer), betegnes under ét som en ambulant indlæggelse. Ambulante indlæggelser indgår ikke som enhed i den offentliggjorte statistik., SYHB Sygehusbenyttelse - person, Omfatter oplysninger om alle en persons indlæggelser i løbet af et kalenderår summeret., SYIN Sygehusbenyttelse - indlæggelse, Omfatter oplysninger om de enkelte indlæggelser , I registrene anvendes begrebet indlæggelsesdage, jf. variablene PDGS, PDGY og PDGF, som en fællesbetegnelse for sengedage ved stationære indlæggelser og besøgsdage ved ambulante indlæggelser., For yderligere oplysninger henvises til statistikdokumentationen for Sygehusbenyttelse;, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse, Oversigt over centrale begreber i dokumentationen, Ambulant besøg: Ambulant patients besøgsdato i året. Anvendes synonymt med ambulant behandling , Stationær: Ved en stationær indlæggelse optages en sengeplads. Længden af en stationær indlæggelse opgøres i sengedage. En stationært indlagt person har patienttype '0'., Ambulant: Ved en ambulant indlæggelse bliver besøg registreret med dato. En ambulant indlagt person har patienttype '2' til og med 2013. Fra 2014 er patienttype '3' skadestuepatient udgået fra LPR og en ambulant patient i SBR er afgrænset som en ambulant patient med inlæggelsesmåde'2' (ikke-akut). , Aktionsdiagnose: Aktionsdiagnose, jf. ADIAG, er den diagnose, der ved udskrivelse eller afslutning af en indlæggelse bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse. I registret anvendes alene aktionsdiagnose og ikke andre diagnosetyper som henvisningsdiagnose og bidiagnose, som forefindes i LPR. , ICD (International Classification of Diseases): International diagnoseklassifikation fra WHO. WHO beslutter opdatering og ændring af diagnoseklassifikationen for at gøre den så retvisende og anvendelig som muligt. ICD8 er den version, som i SBR er brugt til og med 1993. Fra 1994 bruges ICD10. Der pågår pr. 2015 internationale drøftelser vedr. en opdatering af ICD10.. På detaljeret diagnoseniveau er der tale om databrud ved overgangen til en ny version af ICD, jf. variablen ADIAG. Da ADIAG i SBR findes fra 2006 er der i denne variabel ingen databrud. Ved anvendelse af DIAG99 og DIAG23 vurderes der ikke at være problemer med databrud på tværs af versionerne. Udover de relativt sjældne overgange fra en version af ICD til en anden, sker der årligt mindre justeringer inden for samme version. , S-, Y- og F- diagnoser: Opdelingen af diagnosegrupperingen DIAG99 på S-, Y- og F-diagnoser foretages af Danmarks Statistik i SBR og kan ikke genfindes i LPR. Opdelingen er foretaget med det formål at kunne analysere på de tre grupper separat, således at man kan isolere indlæggelser i forbindelse med hhv. sygdomsdiagnoser, uden sygdomstegn mv, og fødsler. Der henvises til variablene IANTS, IANTY og IANTF (eller PDGS, PDGY og PDGF) med henblik på yderligere specifikation af hvilke diagnosegrupper i 99-grupperingen, som indgår i hver gruppe. , Variable, ADIAG, Aktionsdiagnose, AFSLUTTET, Afsluttet ambulant behandling, ANT_BES, Antal ambulante besøg, ANT_BES_AAR, Antal ambulante besøg i kalenderåret, DAGE_PDOMD, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter med dominerende diagnose, DIAG23, Diagnose 23, DIAG99, Diagnose 99, IANTDG, Indlæggelsesvarighed, IANTS, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, IANTY, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDGS, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, PDGY, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDOMD, Personens dominerende diagnose, PERIODE_LNG, Længde af behandlingsperiode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger

Beskæftigede personer (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark. , Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Registerbaseret_arbejdsstyrkestatistik-dokumentation.pdf, Databrud, Variable, ARB_HOVED_BRA_DB07, Branchekode, BRANCHE_KODE, Branchekode for arbejdesstedet, FRAVAER_BESK_KODE, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, HELTID_32_KODE, Heltid eller deltidsbeskæftiget, HELTID_DELTID_KODE, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang), STOETTE_BESK_KODE, Støttet beskæftigelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark., Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Databrud, Variable, ARBSTIL, Arbejdsstilling, NOVPRIO, Novemberprioritering, NYARB, Ny arbejdsstilling, PRIMAER_STATUS_KODE, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, SOC_STATUS_KODE, Socioøkonomisk status, SOCSTIL_KODE, Socioøkonomisk status, TILSTAND_GRAD_AMR, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, TILSTAND_KODE_AMR, Tilstandskode i AMR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-