Navn, REGELFR , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELFR angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året efter (set fremad i tid), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, Den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangs-punkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens til og fra arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år, består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antallet af gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene, mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELFR angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året efter (set fremad). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en sammenlægning er der tale om, at to (eller flere) arbejdssteder i det første år henviser til ét arbejdssted i det andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation og uændret branchekode. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede., 2: Uændret ejer-identifikation OG procentandelen af gengangere > eller = 30 i det ene eller begge år. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede. , 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år, OG branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden)., 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted). , BLANK: Ingen relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2004 for værdi 1 og 3. Dette er forårsaget af, at ca. 15.000 arbejdspladser skiftede fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et CVR-nr (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR (arbejdsgivernummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELFR - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-cifer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelfr

REGELTI

Navn, REGELTI , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELTI angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året før (set tilbage), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, I IDA er den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt kildeskat. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma, eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangspunkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens bevægelser ind i og ud af arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antal gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene - mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29.: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELTI angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før (set tilbage). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en opdeling er der tale om, at ét arbejdssted i det første år henviser til to (eller flere) arbejdssteder i den andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG branchekoden er uændret. , 2: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG procentandelen af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG enten branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden). , 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., BLANK: Ingen relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2005 for værdi 1 og 3. Dette skyldes, at ca. 15.000 arbejdspladser skifter fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et cvrnr. (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELTI - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-ciffer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelti

EJERKO

Navn, EJERKO , Beskrivende navn, Ejerkode (omkodet) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver oplysning om virksomheden juridiske status fra erhvervsregisteret., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I perioden 1980 - 1998 blev EJERKO dannet på baggrund af variablen EJER (ejerkode)fra RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), og i perioden 1999 - dannes EJERKO på baggrund af variablen VIRKFORM (VIRKFORM)som modtages fra erhvervsregistret. , VIRKFORM-koden blev indført i 1999. Alle virksomheder med en VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomheds-register), der blev oprettet 17. oktober 1999., RAS modtager variablen fra arbejdspladsprojektet, som også leverer data til erhvervsregistret, så der er tale om den samme variabel, der blot leveres fra forskellige statistikregistre., I perioden 1980-1998 blev EJERKO omkodet fra EJER til den nuværende inddeling. I denne periode ændredes værdisættet for variablen EJER fra at være tocifret til at være trecifret fra og med virkning fra erhvervsregistret 1990 (ER-versionerne nov. 90). Der er imidlertid kun foretaget en opdeling af allerede eksisterende koder, således at de to første cifre er identiske med de to hidtil anvendte cifre., Nedenfor er redegjort for omkodningen fra den tocifrede kode (EJER står til venstre og EJERKO til højre):, 10 ( ENKELTMANDSVIRKSOMHED) = "01", 21 (INTERESSENTSKAB) ="02", 22 (PARTREDERI) ="02", 30 (KOMMANDITSELSKAB) = "03", 41 (A/S UNDER STIFTELSE) ="04", 42 (A/S I NORMAL DRIFT) ="04", 43 (A/S I LIKVIDATION) ="04", 44 (A/S UNDER KONKURS) ="04", 45 (FORSIKRINGS-A/S) ="04", 51 (APS UNDER STIFTELSE) ="05", 52 (APS I NORMAL DRIFT) ="05", 53 (APS I LIKVIDATION) ="05", 54 (APS UNDER KONKURS) ="05", 60 (ANDELSSELSKABER (AMBA: GENSIDIGE FORSIKR. MV.) ="06", 70 (STATEN) ="07", 81 (AMTSKOMMUNE) ="08", 82 (PRIMÆRKOMMUNE) ="08", 85 (FÆLLESKOMMUNALE ENHEDER) ="08", 90 (ANDEN OFFENTLIG MYNDIGHED: FX. HT, DØDSBO/KONKURSBO EFTER ENKELTMANDSVIRKSOMHED, PRIVATE HUSHOLDNINGER, ANDEN EJER I ØVRIGT (KONSORTIER MV.) ) ="09", 91 (FORENING) = "09", 92 (FONDE OG SELVEJENDE INSTITUTIONER) ="09", 93 (FOLKEKIRKEN) ="09", 94 (MENIGHEDSRÅD) ="09", 98 (UDENLANDSK VIRKSOMHED) ="98", 99 (UOPLYST EJER) ="99", I perioden 1999 og frem omkodes EJERKO fra VIRKFORM efter nedenstående gruppering (VIRKFORM står til venstre og EJERKO til højre)., 010 = '01', 030,050 = '02', 040 = '03', 060,070 = '04', 080 = '05', 090,100,110 = '09', 130,140 = '06', 150 = '09', 170,180,200,210 = '98', 230 = '07', 240,250 = '08', 260 = '09', 270 = '99', 280 = '90', 990 = '99', other = '99', En redegørelse for de enkelte koder for VIRKFORM-variablen kan ses i vedhæftede bilag., Kode 08 i EJERKO er lig kommuner og amtskommuner. Hvis det ønskes at skelne mellem primærkommuner og amter, kan det gøres, ved at EJERKO kombineres med de sidste 3 cifre af variablen ARBGNR (Arbejdsgivernummer)- men kun for de ARBGNR, der har et foranstillet "2" (indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer). Hvis de tre sidste cifre er en kommunekode, er arbejdsstedet en kommune, og er det en amtskode, er arbejdsstedet et amt., Fra og med 2005 kan ovenstående løsning ikke længere anvendes, idet de kommunale arbejdssteder ikke længere består af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens cvr-nummer. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, anbefales det i stedet at anvende funktionskoden hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen beskæftigelse). Funktionskoden dannes på baggrund af arbejdsstedets branche og den økonomiske enheds virksomhedsform., Det stigende antal missing fra 1999 og frem skyldes en stigning i antallet af arbejdssteder med virksomhedsform = 270. Disse omkodes til kode 99, som indgår i kategorien missing i graf og tabel. For en uddybning af kode 270, se det vedhæftede bilag om virksomhedsformer i ESR., Bilag, Graf, Tabel, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_EJERKO - Ejerkode (omkodet), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Angiver at enheden ikke er kodet, 01-01-1980, 31-12-3000, 01, Enkeltmandsfirma, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Interessentskab (I/S) partsrederi, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Kommanditselskab, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Aktieselskab (A/S), 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Anpartsselskab (ApS), 01-01-1980, 31-12-3000, 06, Andelsforening, 01-01-1980, 31-12-3000, 07, Stat, 01-01-1980, 31-12-3000, 08, Kommune, amtskommune, 01-01-1980, 31-12-3000, 09, Selvejende institution, forening, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, Anden ejer end ovennævnte, 01-01-1980, 31-12-3000, 98, Udenlandske virksomheder, 01-01-1980, 31-12-3000, 99, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ejerko

PROCKODE

Navn, PROCKODE , Beskrivende navn, Procedurekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fastlægger varestrømmen, dvs. hvilke transaktioner som skal tælles med i hhv. import og eksport (fastlægger hvad som tælles med i generalhandel og specialhandel), hhv. tælles med som EU-handel og ikke-EU-handel. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvorvidt en given kode skal optælles, og om det er specialhandel/generalhandel eller optælling til EUs statistikkontor Eurostat (se indledning til dokumentation). , Definerer også hvilke lande, der er gyldige for en given procedurekode., I EU-handelen (Intrastat) anvendes de 2-cifrede transaktionsartskoder. I handelen med tredjelande (Extrastat) anvendes de 7-cifrede toldprocedurekoder., Toldprocedurekoder angiver en given toldprocedure - en toldprocedure er en tilkendegivelse i toldangivelsen af, med hvilket toldmæssigt formål varen importeres eller eksporteres. Valget af toldprocedure afgør bl.a.:, · Om der skal opkræves told og eventuelle afgifter på tidspunktet, hvor varerne angives., · Om opkrævning af told og eventuelle andre afgifter kan suspenderes, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., · Om der er særlige betingelser og forpligtelser, virksomheden skal overholde, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., Der er grundlæggende tre typer toldprocedurer:, · Overgang til fri omsætning og frit forbrug (almindelige procedurer) i importen, · Særlige procedurer, fx oplæggelse på toldoplag eller forædling (lønforarbejdning)., · Eksport, Ved fri omsætning forstås, at der for varen betales EUs toldsatser og evt. afgifter, mens national moms og afgifter ikke er betalt. Hvis varen også bringes i frit forbrug, har man også betalt national moms og afgifter i det EU-land, hvor varen befinder sig., De første 2 cifre i toldprocedurekoden angiver den nuværende procedure, de 2 efterfølgende cifre angiver den foregående procedure, mens de sidste tre cifre eller tegn angiver supplerende procedure, dvs. en yderligere oplysning om karakteristika ved toldproceduren. Den supplerende procedure kan enten bestå af en kode, som er fælles for alle EU-lande, eller en særlig national kode. , EU-procedurerne kan antage følgende værdier:, Axx, Aktiv forædling, Bxx, Passiv forædling, Cxx, Fritagelser, Dxx, Midlertidig indførsel, Exx Landbrugsprodukter, Fxx Diverse, Nationale procedurer består af et trecifret element., Eksempler: xxxx100 (reparation), xxxx200 (forarbejdning), Eksempel på toldprocedurekode:, 3171F61 Der er tale om genudførsel (31) af varer tidligere lagt på toldoplag (71) og varerne skal anvendes til proviantering (F61)., I figur/tabel på PROCKODE for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat) er toldprocedurekoderne (1.-2. cifre og 3.-4. cifre) summeret efter følgende:, Både import og eksport:, 00 Angives når der ikke er en tidligere procedure , Eksport: , 10 Endelig udførsel, 11 Aktiv forædling - forudgående udførsel, 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 23 Midlertidig udførsel med henblik på returnering i uforandret stand, 31 Genudførsel, 76 Henførsel under toldoplagsproceduren eller i frizone med oplæggelse på eksportoplag med præfinanciering af restitution af produkter eller varer bestemt til udførsel i uforandret stand, 77 Henførsel på toldoplag eller i frizone eller på frilager med præfinanciering af restitution af forarbejdede produkter eller varer, der skal udføres efter forarbejdning, Import: , 01 Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen med dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino , 07 Varer, der ved oplæggelse i provianteringsvirksomhed bliver bragt i fri omsætning , 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 40 Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug , 41 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer under proceduren for aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) (Udgået 1. maj 2016), 42 Varer, der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning , 48 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af ombytningsvarer under proceduren for passiv forædling, inden varerne udføres midlertidigt. , 49 Overgang til fri omsætning af varer som led i samhandlen mellem dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino. , 51 Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspension , 53 Varer, der midlertidigt indføres med henblik på returnering i uforandret stand , 54 Aktiv forædling, suspension, i en anden medlemsstat (uden at varerne overgår til fri omsætning i den pågældende stat) , 61 Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug , 68 Genindførsel med samtidig delvis overgang til frit forbrug og overgang til fri omsætning og henførsel under andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedure , 71 Oplæggelse af varer på toldoplag , 91 Indførsel under proceduren for forarbejdning under toldkontrol (Udgået 1. marts 2017)., 92 Indførsel af varer til forarbejdning under toldkontrol i en anden medlemsstat , 99 Anden særlig indførsel, Bilag, Graf (Extrastat), Tabel (Extrastat), Graf (Intrastat), Tabel (Intrastat), Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, PROCKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/prockode

Kriminalitet - sigtelser

Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation