Søgeresultat

SOCIO

Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

FAMBOERNETILSKUD

Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud

Brugerroller

Relevante medarbejdere på et forskningsprojekt skal oprettes som brugere i Danmarks Datavindue. Når du benytter Danmarks Datavindue, har du forskellige muligheder afhængigt af, hvilken brugerrolle din institution har givet dig. Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de forskellige roller har. I Danmarks Datavindue kan du se din rolle under ’Mit overblik’ ud for din institution. Er der ikke angivet en specifik rolle, er du ’Bruger’., Der findes 7 forskellige roller:, Autorisationsansvarlig , Stedfortræder , Administrator, Kontaktperson med beføjelser, Underskriver, Kontaktperson, Bruger, Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de enkelte roller har. Du kan også læse mere om, hvordan rollerne tildeles.,  , Hvad kan de forskellige roller?, Autorisationsansvarlig, Denne bruger er ansvarlig for institutionens autorisation under mikrodataordninger hos Danmarks Statistik og godkender tilknytningsaftaler under autorisationen. Den autorisationsansvarlige har det juridiske ansvar for, at de brugere, der er tilknyttet institutionen, overholder de gældende retningslinjer for brug af data. Vedkommende er den eneste, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver. Se hvordan under ’Hvordan tildeles roller?’ nedenfor., Stedfortræder, En bruger, der kan godkende tilknytningsaftaler på vegne af den autorisationsansvarlige. Det anbefales kraftigt at udpege én eller flere stedfortrædere. I fold-ud menuen ’Tildeling af roller’ nedenfor kan du læse, hvordan man vælger stedfortrædere i Danmarks Datavindue. Bemærk, at den autorisationsansvarlige ikke kan være stedfortræder for sig selv., Administrator, Det er institutionens administrator, der i Danmarks Datavindue skal godkende og indsende alle institutionens projektindstillinger til Danmarks Statistik. Administratoren fungerer som intern godkender, hver gang en projektindstilling skal indsendes eller genindsendes. Vedkommende har dermed til opgave at kvalitetssikre indholdet i institutionens projektindstillinger, så de lever op til form og krav i henhold til GDPR-reglerne. Det betyder, at en administrator bør være tilgængelig og forventes at anvende Danmarks Datavindue regelmæssigt., Det er også administratoren, der skal kontakte Forskningsservice, hvis institutionen ønsker at få oprettet en ny bruger. En institution skal altid have mindst én administrator, og det anbefales at udpege minimum to administratorer. Det skyldes, at nogle opgaver i Danmarks Datavindue kun kan udføres af en administrator, og at en given administrator ikke kan administrere sig selv. Det er muligt at udpege op til 10 administratorer på én institution. , Kontaktperson m. beføjelse, En institution kan vælge, at en kontaktperson kan have beføjelser svarende til administrator på de projekter, brugeren er kontaktperson på. Hvis en kontaktperson har beføjelser, er rollen afgrænset til de institutioner, som brugeren er tilknyttet. Ønsker du som autorisationsansvarlig denne løsning til en bruger, skal du tage kontakt til Forskningsservice., Underskriver, Personer med underskriverrollen kan på vegne af institutionen skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningen, artikel 6., Når jeres projektindstilling er godkendt, bliver den underskrevet af en medarbejder i Forskningsservice. Herefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om, at projektindstillingen er godkendt og underskrevet. Herefter skal I underskrive projektindstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Rollen som underskriver tildeles af den autorisationsansvarlige eller en stedfortræder. Husk, at det er et krav, at personer med underskriverrollen formelt er ansat på den institution, hvor de har underskriverrollen. Der er en ingen begrænsninger i antallet af brugere, der har rollen som underskriver. , Kontaktperson, En bruger med adgang til et projekt har rollen som kontaktperson for projektet. Det er den person på projektet, som har dialogen med Forskningsservice om projektindstillingen. Et projekt kan kun have én kontaktperson. Administrator kan ændre et projekts kontaktperson., Bruger, Dette er basisrollen for brugere. Rollen giver adgang til oplysninger om de entiteter, brugeren er knyttet til, og brugeren har mulighed for at redigere egne oplysninger. Når en bruger tilknyttes et projekt i Danmarks Datavindue, får vedkommende også adgang til projektets data på forskermaskinen. Kontakt en administrator eller den autorisationsansvarlige, hvis du ønsker at blive oprettet som bruger under en autoriseret institution., Projektansvarlig hos Danmarks Statistik, Når du indsender et projekt til os, vil du få tildelt en projektansvarlig i Forskningsservice, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. , Se de gennemsnitlige behandlingstider under Kontakt Forskningsservice, Hvem kan redigere brugeroplysninger i Danmarks Datavindue?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i Danmarks Datavindue. Det kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads og derfor vil have opdateret sin e-mailadresse., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder. I vores , videovejledninger, kan du se, hvilke opgaver og ansvar en hhv. bruger, administrator og autorisationsansvarlig i Danmarks Datavindue har. , Hvordan tildeles roller?, Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver., For at gøre dette, skal du som autorisationsansvarlig logge ind i Danmarks Datavindue og vælge ’Mit overblik’. Klik på den institution, du er autorisationsansvarlig hos, og klik derefter på de tre prikker til højre for institutionens navn. Ønsker du at tildele/fratage rollen som administrator, skal du klikke på ’Administrer administratorer’. Ønsker du at tildele/fratage rollen som stedfortræder, skal du klikke på ’Administrer stedfortrædere’, osv. Der vises nu en liste over alle institutionens tilknyttede brugere. Klik ’Vælg’ ud fra den bruger, du ønsker at gøre til enten stedfortræder, administrator eller underskriver., Institutionens administratorer kan oprette nye tilknytningsaftaler til institutionen og tilknytte brugere til projekter., Se tabel over brugerrollernes rettigheder i Danmarks Datavindue (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/brugerroller

SKATMVIALT_13

Navn, SKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat mv. i alt omfatter slutskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. , Variablen består af statsskat, amtsskat (1987-2006), sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000) samt skat af aktieudbytter og aktieavancer. (dvs. at varaiblen er ekskl. ejendomsskatter af boliger)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 benævnes variablen '32 skat mv.', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, SKATMVIALT_13= SKATTOT_13+ ARBBIDMVALM, Hvor:, SKATTOT_13 er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat og ekskl. kirkeskat, ARBBIDMVALM er arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen, SKATMVIALT_13 = SKATMVIALT_NY - KISKAT, Hvor: , SKATMVIALT_NY er samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, KISKAT er kirkeskat., Ændringer over tid, I 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og i perioden 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Fra 1983: Ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., Fra 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapital-indkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86"., 1990: Fra 1. oktober bruttofiseres revalideringsydelsen - beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Fra 1994: Bruttofisering og skattereform med virkning fra 1994., Kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensions-alderen 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skattevariablen her, men forskudsskat og restskat er korrigeret for grøn check., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med skat mv. i alt forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige beløb er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2014.doc", "skattesystem2015.doc" og "aktieindkomstindberetning_13", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, SKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skatmvialt-13

Udvekslingsstuderende

Hvor mange danske studerende tager på udvekslingsophold i udlandet, og hvor mange studerende fra udlandet tager til Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/udvekslingsstuderende

Emneside

Gennemførsel af uddannelse

Hvor mange gennemfører eller afbryder deres uddannelse? Sker afbrud hurtigt eller sent i forløbet?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/gennemfoersel-af-uddannelse

Emneside

Unges status på ungdomsuddannelser

Hvor mange unge er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange har ingen ungdomsuddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/unges-status-paa-ungdomsuddannelser

Emneside

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/journr

Voksnes status på videregående uddannelser

Hvor mange voksne er i gang med en videregående uddannelse, og hvor mange har ingen videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/voksnes-status-paa-videregaaende-uddannelser

Emneside

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/journr