Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1021 - 1030 af 2300

ARBGNRFR

Navn, ARBGNRFR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsgivernummeret for arbejdsstedet året efter. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver arbejdsgivernummeret for det arbejdssted året efter, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer el. ved uændret identifikationsnummer). Værdien "nul" angiver, at der ingen relation er fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM = N1 el. A1). For yderligere information om IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid, , se under emnegruppen arbejdssteder). Kan anvendes til sammen med ARBSTKFR (Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter se under emnegruppen arbejdssteder) at angive et relateret arbejdssted året efter., Det fulde arbejdsgivernummer udleveres ikke til brugere. I stedet udleveres et afidentificeret arbejdsgivernummer. , Arbejdsgivernummeret består af en nicifret kode med et foranstillet 1-, 2- eller 3-tal. For en beskrivelse af opbygningen af arbejdsgivernummeret henvises til variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer, se under emnegruppen arbejdssteder). Hvorledes indførelsen af CVR-nummeret har betydning for denne opbygning er ligeledes beskrevet under denne variabel., Arbejdsgivernummeret er ikke konsistent over tid, idet dette ændres ved ejerskifte - også selv om der er tale om en fortsættelse af det samme firma., Der foreligger derfor ikke en fastlægelse af identiteten over tid for firmaer. , For udarbejdelsen af en tidskonsistent virksomheds-id henvises til statistikken om Erhvervsdemografi. Se varedeklarationen for denne statistik på følgende link: , http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=105440, Bilag, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBGNRFR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbgnrfr

KVANDLF

Navn, KVANDLF , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som er lønmodtagere på mellemniveau, (PSTILL=35) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige lønmodtagere på mellemniveau. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL34>0 then KVANDLF=round((ANTALK34*100)/ANTAL34);, else KVANDLF=0;, "ANTAL34" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 34. , "ANTALK34" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 34. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige lønmodtagere på mellemniveau" beregnes således som andelen af den samlede sum af lønmodtagere på mellemniveau ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 34 ændrede tekst fra - "lavere funktionærer" til "lønmodtager på mellemniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under beskæftigelse)., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDLF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandlf

FILIAL

Navn, FILIAL , Beskrivende navn, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal arbejdssteder i firmaet., Detaljeret beskrivelse, Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. I tilfælde af, at et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed., Det enkelte firma er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR), hvorimod et arbejdssted er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR) og arbejdsstedskoden (ARBSTK). Antallet af arbejdssteder i det enkelte firma optælles således som antal records med det samme arbejdsgivernummer, men forskellige arbejdsstedskoder., Der foreligger ikke en fastlæggelse af identiteten over tid for firmaer. Identifikationsnøglen ARBGNR er ikke konstant over tid for givne, bevarede enheder, idet nummeret fx kan ændres i forbindelse med ejerskifte. , For yderligere oplysninger om ARBGNR og firmaer henvises til ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Firmaer, der ikke er "repræsenteret" ved arbejdssteder - herunder forsvaret i årene 1980-86 samt enkelte andre tilfælde - indgår ikke i datasættet firmaer., I 1999 indførtes CVR-nummeret. For yderligere oplysninger om dette henvises til variablen ARBGNR (se emnegruppen arbejdssteder) og CVRNR (under emnegruppen virksomheder og virksomhedsøkonomi)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_FILIAL - Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Arbejdsstedet udgør firmaet, 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Firma med 2 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Firma med 3 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 4, Firma med 4 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Firma med 5 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Firma med 6 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Firma med 7 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 8, Firma med 8 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Firma med 9 arbejdssteder eller derover, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/filial

YDLTID

Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

Underskrivelse af projektindstilling

Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Danmarks Datavindue og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i DDV App, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Danmarks Datavindue, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Danmarks Datavindue, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Danmarks Datavindue, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Danmarks Datavindue har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på DDV App. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i DDV App, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i DDV App., På forsiden af DDV App klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling

FAMAEKVIVADISP_13

Navn, FAMAEKVIVADISP_13 , Beskrivende navn, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen bør anvendes i det omfang, man ønsker at sammenligne disponibel indkomst for forskellige familietyper, idet Danmarks Statistik med variablen forsøger at korrigere for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen, FAMAEKVIVADISP_13 er baseret på FAMDISPONIBEL_13 ., FAMAEKVIVADISP_13 = FAMDISPONIBEL_13 / (1 + (0,5 * (antal personer over 14 år - 1) ) + (0,3 * antal personer under 15 år)), Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0, øvrige personer = 0,5. , Personer i familien, under 15 år = 0,3, Den ækvivalerede disponible indkomst er mere et velfærdsmål end et indkomstbegreb, og kan således ikke sammenlignes med indkomstbegreber, der ikke er ækvivaleret., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, For at kunne sammenligne indkomst og levevilkår for familier med forskellig størrelse vægtes den disponible indkomst med antallet af personer i familien., FAMAEKVIVADISP_13 er baseret på FAMDISPONIBEL_13., Danmarks Statistik benytter OECD's modificerede skala, som er den skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Det er en arbitrært fastsat skala, og andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten., Vægten, som den disponible indkomst skal divideres med, findes ved at første voksne (over 14 år) tæller 1,0, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn (under 15 år) tæller 0,3. , FAMAEKVIVADISP_13 = FAMDISPONIBE_13L / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3*antal personer under 15 år)), Et par med to børn under 15 år, der har en disponibel familieindkomst på 420.000 kr., vil få en ækvivaleret indkomst på 420.000 kr. / 2,1 = 200.000 kr. , Det betyder, at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 200.000 kr., Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , I beregningene for 2014, 2015 og 2016 har data om skattefri kontanthjælp enten manglet i nogle kommuer eller været fejlbehæftet. Fejlene er rettet på den FAMAEKVIVADISP_13, der ligger på datasættene om Fordeling og SDG indikatorerne. Bruger man den ældre version af FAMAEKVAVADISP_13, så kan det give anledning til mindre afvigelser fra statistikbanken (ca. 0.04 ginipoint eller omkring 4.000 personer i lavindkomstgrupperne). , Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMAEKVIVADISP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famaekvivadisp-13

Certificering af brugere

Alle brugere, der arbejder med data på en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, skal certificeres. Certificeringen sikrer, at alle kender datasikkerhedsreglerne under Danmarks Statistiks mikrodataordninger og føler sig trygge ved anvendelse og hjemtagning af data. For at sikre et fortsat højt fokus på datasikkerhedsreglerne skal alle brugere efterfølgende recertificeres én gang årligt., Certificering i praksis, Certificeringen foregår i praksis ved, at du via Danmarks Datavindue skal bestå en prøve med spørgsmål om datasikkerhedsreglerne, som er beskrevet i , Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf), . Det er en god idé at gennemlæse reglerne, inden du går i gang. Du har tre forsøg pr. døgn til at bestå., Se evt. videovejledning til brugercertificering, Sådan gør du:, Log på Danmarks Datavindue med din tre-/firetegnsident og adgangskode., På din landingpage skal du vælge vinduet ’Læring og certificering’., Vælg herefter fanen ’Certificeringer’. Hvis den ikke automatisk foldes ud, klikker du på den lille blå pil., Besvar certificeringsspørgsmålene ved at klikke på ’Start certificering’ og ’OK’ på den info-boks, der popper op., Besvar spørgsmålene ved at klikke på den svarmulighed, du mener er korrekt., Når du har besvaret alle spørgsmål, klikker du på knappen ’Indsend besvarelse’, som i mellemtiden er blevet blå., Svarer du rigtigt på alle ti spørgsmål, har du bestået certificeringen og det vurderes, at du kan håndtere data i henhold til vores datasikkerhedsregler., Under ’Resultat’ vil din status figurere som ’Bestået’, og der vises en grøn infoboks med teksten ’Tillykke, du har bestået’. , Svarer du ikke rigtigt på alle ti spørgsmål, kan du under ’Resultat’ se, hvor mange spørgsmål du besvarede forkert i forsøget, og hvor mange tilbageværende forsøg du har. Derudover vises en rød infoboks med teksten ’Beklager, du er ikke bestået’., a) Har du flere forsøg tilbage og ønsker at tage prøven igen, trykker du på ’Certificeringsforside’ og starter forfra. Bemærk, at du har tre forsøg pr. døgn, og at spørgsmålene ændrer sig fra gang til gang. Overvej eventuelt at genlæse datasikkerhedsreglerne, inden du forsøger igen., b) Har du ikke flere forsøg tilbage, bliver din adgang til dine projekter låst i 24 timer. Det lille ur-ikon angiver, hvornår de 24 timer er gået. Herefter kan du tage prøven igen., Certificeringsspørgsmålene, Prøven indeholder spørgsmål om datasikkerhedsreglerne (, Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf), ). Da Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler kan adskille sig fra praksis i andre institutioner, er det vigtigt at læse og kende reglerne under mikrodataordningerne. At kende reglerne er samtidig forudsætningen for at besvare de ti certificeringsspørgsmål korrekt., Læs mere om datasikkerhedsreglerne under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, Spørgsmålene omhandler bl.a. adgang til forskermaskinerne, psedonymisering, hjemsendelsesregler og generelt arbejde med data. Nedenfor ses et eksempel på et spørgsmål, du vil kunne møde i certificeringstesten:, Spørgsmål 1, Du har indsamlet en survey, som du arbejder med lokalt. Du har anmeldt undersøgelsen til datatilsynet, så tilladelserne er i orden. Du har også sendt surveyen til Danmarks Statistik for at have muligheden for at koble surveyen med registerdata på forskerserveren. Hvilket udsagn er korrekt?, Svarmuligheder:, a. Du må gerne downloade/hjemsende mikrodata fra den survey, du selv har lagt op., b. Det er kun mikrodata som Danmarks statistik har leveret til mit projekt, jeg ikke må hjemsende., c. Det er aldrig tilladt at hjemsende mikrodata uanset datakilde.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/certificering-af-brugere

Motorkøretøjer

Beskrivelse, Danmarks Statistiks bilregister er etableret i 1992 med det formål at danne grundlag for statistiske opgørelser vedrørende køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold samt deres anvendelse. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de, der siden er kommet til. , De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familierne, som har bil til rådighed samt antallet af familier, der har købt bil., Registrets data er frem til juni 2012 kommet fra Centralregistret for Motorkøretøjer, CRM (omlagt i 2003), og derefter fra det Digitale Motorregister, DMR. Omlægningerne har ikke haft nævneværdig indholdsmæssig betydning for bilregistret, og der har ikke været nogen effekt i forhold til databrud i de løbende publicerede serier. DMR indeholder en del flere variabler end CRM, og der er derfor mulighed for nye opgørelser for køretøjer registreret efter DMR's etablering., DMR er i dag en database med ca. 400 (database-) tabeller med nye og historiske oplysninger om registreringspligtige køretøjer samt disses ejere og brugere. , Danmarks Statistiks bilregister indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne)., Køretøjernes ejere og brugere kan på person-/husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret., De vigtigste oplysninger om befolkningen er familietype, bolig, uddannelse, indkomst, arbejdsstilling og geografisk lokalisering., De vigtigste oplysninger om virksomhederne er branchetilhørsforhold og geografisk lokalisering. Hertil kommer oplysninger om antal ansatte og omsætning., Variable, BRUGER, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer., DRIVKRAFTTYPE, Køretøjets drivmiddel., EJER, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer., FOERSTEREGISTRERINGDATO, Datoen for køretøjets første registrering i motorregistret DMR., KILOMETERSTAND, Antal kilometer køretøjet har kørt inden eksport/import/syn., KOERETOEJ_ID, Entydig nøgle til identifikation af det enkelte køretøj i DMR., KOERETOEJART, Køretøjets art, NORMTYPE, Køretøjets miljønormtype., PRIMAERANVENDELSE, Køretøjets primær anvendelse, SLAGVOLUMEN, Motorens slagvolumen i ccm., STELNUMMER, Køretøjets stelnummer/VIN-mærkning., STOERSTEEFFEKT, Motorens største effekt i kW.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer

EXTRA_TILLAEG

Navn, EXTRA_TILLAEG , Beskrivende navn, Ekstra tillægsydelse for januar måned, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager almindelig førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension i følge ordningen fra før 1. januar 2003., Beløbet er skattefrit, og reguleres ikke med egen indtægt., For 2008 mangler der beløb for ca. 7.000 personer svarende til 20 pct af personerne på forhøjet almindelig førtidspension, Beløbet indgår i variablen EXTRA_TILLAEG første gang for januar 2007., Ved pensionsudbetalingen for april 2006 blev beløbet udbetalt for de første fire måneder af 2006, jf. LOV nr 1419 af 21/12/2005., Med dette tillæg hæves pensionen for pensionister på almindelig og almindelig forhøjet pension til pensionsniveauet for pensionister på mellemste førtidspension., EXTRA_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, EXTRA_TILLAEG reguleres årligt, og der er forskellig satser for personer på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Udbetalt beløb (kr. pr. måned):, Årstal ... Alm. førtidspen. ... Forhøjet alm. førtidspen., 2007 ................. 2.408 .............................. 1.148, 2008 ................. 2.478 .............................. 1.181, 2009 ................. 2.555 .............................. 1.218, 2010 ................. 2.650 .............................. 1.264, 2011 ................. 2.700 .............................. 1.288, 2012 ................. 2.778 .............................. 1.325, 2013 ................. 2.822 .............................. 1.346, 2014 ................. 2.873 .............................. 1.370, 2015 ................. 2.916 .............................. 1.390, 2016 ................. 2.957 .............................. 1.410, 2017 ................. 3.016 .............................. 1.438, 2018 ................. 3.076 .............................. 1.466, 2019 ................. 3.138 .............................. 1.496, 2020 ................. 3.198 .............................. 1.525, 2021 ................. 3.262 .............................. 1.556 , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, EXTRA_TILLAEG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/extra-tillaeg

STELNUMMER

Navn, STELNUMMER , Beskrivende navn, Køretøjets stelnummer/VIN-mærkning. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ethvert registreringspligtigt køretøj kan være forsynet med et 17-20 -tegns stelnummer (VIN-mærkning), som en international standard., Detaljeret beskrivelse, Ethvert registreringspligtigt køretøj kan være forsynet med et 17-20-tegns stelnummer (VIN-mærkning), som en international standard., Der er en del historiske stelnumre, der er mindre en 17 tegn lange (dubletter forekommer). Fra 1992 til august 2003 blev stelnummeret anvendt som en del af nøglen til entydig identifikation af køretøjerne - se mere under Koeretoej_id. Variablen anvendes ikke længere i statistikproduktionen., Værksteder og fabrikanter bruger stelnummeret til at identificere motor, transmissioner og bremsesystemer installeret af producenterne, så de kan servicere og vedligeholde køretøjer, og når de skal have køretøjer sikkerhedsindkaldt., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, STELNUMMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/stelnummer

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation