Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 301 - 320 af 325, 23.2.2001, Faldende forventninger blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra januar til februar. Faldet er en konsekvens af, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende ..., Periode: Februar 2001,  , 23.1.2001, Fortsat stigende optimisme blandt forbrugerne, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra december til januar. Stigningen skyldes, at forbrugerne vurderer såvel familiens som landets nuværende økonomis ..., Periode: Januar 2001,  , 22.12.2000, Svag stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra november til december. Stigningen skyldes, at vurderingen af landets fremtidige økonomiske situation er betydel ..., Periode: December 2000,  , 23.11.2000, Forbrugernes forventninger falder fortsat, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra oktober til november og dermed fortsætter efterårets tendens til stigende pessimisme hvad angår familiens og l ..., Periode: November 2000,  , 23.10.2000, Moderat optimisme blandt forbrugerne, Inden for den sidste måned er der kun sket mindre forskydninger i forbrugernes forventninger, idet den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 2 i septembe ..., Periode: Oktober 2000,  , 25.9.2000, Fald i forbrugernes optimisme, Fra august til september faldt forbrugeretillidsindikatoren med 2 point til 2 i september og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes tre forhold. For det første ..., Periode: September 2000,  , 23.8.2000, Fortsat optimisme blandt forbrugerne, Efter et mindre fald i juli steg forbrugeretillidsindikatoren med 1 point til 4 i august og er dermed tilbage på forårsmånedernes niveau. Stigningen fra juli til august s ..., Periode: August 2000,  , 24.7.2000, Mindre fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra 5 i juni til 3 i juli og er dermed den laveste siden april. Faldet skyldes to forhold. For det første falder i ..., Periode: Juli 2000,  , 21.6.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 1 point fra 4 i maj til 5 i juni. Stigningen skyldes, at indikatorerne vedrørende den nuværende økonomiske situation, såvel ..., Periode: Juni 2000,  , 24.5.2000, Forbrugerne er stadig optimister, Den samlede forbrugertillidsindikator er uændret 4 point fra april til maj. Der er kun sket små forskydninger fra april til maj i samtlige spørgsmål, der indgår i forbrug ..., Periode: Maj 2000,  , 27.4.2000, Markant stigning i forbrugerenes optimisme, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 5 point fra marts til april. Den viser nu 4 point og er hermed den højeste siden foråret 1998. Samtlige spørgsmål, der indg ..., Periode: April 2000,  , 22.3.2000, Lille fald i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator faldt med 2 point fra februar til marts og viser nu -1 point. Faldet skyldes to forhold. For det første er vurderingen af famili-ens ..., Periode: Marts 2000,  , 22.2.2000, Fortsat stigning i forbrugernes forventninger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 3 point fra januar til februar og viser nu 1 point. Stigningen skyldes især, at indikatoren for det hensigtsmæssige i at an ..., Periode: Februar 2000,  , 24.1.2000, Forbrugernes forventninger stiger, Den samlede forbrugertillidsindikator steg med 4 point fra december til januar og viser nu -2 point. Næsten alle indikatorer er steget, men især på spørgsmålet om det hen ..., Periode: Januar 2000,  , 22.12.1999, Forbrugerforventninger december 1999, Periode: December 1999,  , 19.11.1999, Forbrugerforventninger november 1999, Periode: November 1999,  , 21.10.1999, Forbrugerforventninger oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 21.9.1999, Forbrugerforventninger september 1999, Periode: September 1999,  , 20.8.1999, Forbrugerforventninger august 1999, Periode: August 1999,  , 22.7.1999, Forbrugerforventninger juli 1999, Periode: Juli 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=16

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser 2025 , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser 2024, Anmeldte forbrydelser 2023, Anmeldte forbrydelser 2022, Anmeldte forbrydelser 2021, Anmeldte forbrydelser 2020, Anmeldte forbrydelser 2019, Anmeldte forbrydelser 2018, Anmeldte forbrydelser 2017, Anmeldte forbrydelser 2016, Anmeldte forbrydelser 2015, Anmeldte forbrydelser 2014, Anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offerrapport 2023 (pdf), Voldtægtsforbrydelser: Anmeldelser 2024 (docx), Kriminalitetsstatistikkens grundbegreber og kilder (pdf), offerrapport_2024 (pdf), Voldtægtsforbrydelser_Anmeldelser (docx), Rape Reported criminal offences_Anmeldelser (docx), Anmeldelser og sigtelser Til statistikdokumentionen_DK (docx), Anmeldelser og sigtelser Til statistikdokumentionen _ENG (docx), Statistikken belyser udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser og sigtelser efter straffeloven eller særlovene (ekskl. færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistik om anmeldelser kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal anmeldte og sigtede efter straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte og sigtede opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen, som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data hidrører fra ét administrativt register, hvor alle anmeldte lovovertrædelser registreres. Analyse af de modtagne data viser, at ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der registreres i et kalenderår, er begået i et tidligere år. Tilsvarende er der ca. 5 pct. af de lovovertrædelser, der er anmeldt begået i et kalenderår, der først registreres i et efterfølgende år. Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1995. På grund af ændringer i gruppering af lovovertrædelser og ændring i opklaringsbegrebet skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år. , Eurostat indsamler årligt data fra medlemslandene om anmeldte forbrydelser og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være store forskelle i medlemslandenes definitioner af forskellige typer lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Anmeldte forbrydelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, samt i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Kvartalsvist

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Oliver Nygaard Sørensen , 51 83 40 39 , ons@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Kvartalsvist 2025 4. kvartal , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Kvartalsvist 2025 3. kvartal, Nationalregnskab: Kvartalsvist 2025 2. kvartal, Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990., Indhold, Det kvartalsvise nationalregnskabet giver et overblik over de kortsigtede aktiviteter og udviklinger i dansk økonomi. Det kvartalsvise nationalregnskab rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer kvartalstal for de mange underopdelinger, som kan belyse konjunkturudviklingen i samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i det kvartalsvise nationalregnskab efter en fast rytme., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det kvartalsvise nationalregnskab er relevant for alle, der beskæftiger sig med kortsigtede og konjunkturmæssige samfundsøkonomiske forhold, rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af kvartalsregnskaberne i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og andre interesseorganisationers lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling. , Feedback fra brugere evalueres løbende gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugergruppemøder, direkte kontakt med brugere og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskabs evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne. Nogle områder opgøres mere præcist end andre pga. bedre kildedata. Første udgaver kan mangle data eller være foreløbige, og fejl i kilder eller deres kombination med nationalregnskabets system kan påvirke pålideligheden. Uforudsete økonomiske stød kan øge usikkerheden, men kontosystemets sammenstilling af oplysninger reducerer den., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres 50 dage efter kvartalets udløb og en revideret udgave 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo februar, offentliggøres også den første version af det årlige nationalregnskab. Nationalregnskabet udgives rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab følger internationale retningslinjer (ESA 2010, implementeret 2014) og er sammenligneligt på tværs af lande. Det dækker alle dele af økonomien, og de fleste økonomiske statistikker har deres modsvar her. Vær dog påpasselig med sammenligning med andre statistikker pga. forskelle i definitioner og dækning. Nationalregnskabet er fuldt konsistent med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres i Statistikbanken under Økonomi og derunder , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , med en aktuel vinkling og udvalgte kommentarer., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--kvartalsvist

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugsundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , A Solange Lohmann Rasmussen , 61 15 17 93 , slr@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugsundersøgelsen 2024 , Tidligere versioner, Forbrugsundersøgelsen 2023, Forbrugsundersøgelsen 2022, Forbrugsundersøgelsen 2021, Forbrugsundersøgelsen 2020, Forbrugsundersøgelsen 2019, Forbrugsundersøgelsen 2018, Forbrugsundersøgelsen 2017, Forbrugsundersøgelsen 2016, Forbrugsundersøgelsen 2015, Forbrugsundersøgelsen 2014, Forbrugsundersøgelsen 2013, Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994. , Indhold, Forbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse af det detaljerede privatforbrug på husstandsniveau. Undersøgelsen dækker private husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen giver en detaljeret opdeling af forbruget. I den mest detaljerede opdeling er forbruget fordelt på ca. 1.200 forskellige forbrugstyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør ca. 2.600 ud af Danmarks i alt ca. 2,9 millioner private husstande. Fra 2024 indsamles der årligt data fra omkring 1.300 husstande, og stikprøven til et års forbrugsundersøgelse baseres på data indsamlet over to år., I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, interviews og registre. , Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ud over generel offentlig interesse har Forbrugsundersøgelsen bred anvendelse. I Danmarks Statistik anvendes statistikken som input til opgørelse og opstilling af Nationalregnskabet og Forbrugerprisindekset. Derudover anvendes statistikken til forskning, markedsføringsformål og af offentlige myndigheder til planlægning og konsekvensberegninger mv. Internationalt er især Eurostat meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal imellem de europæiske lande. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kun 8 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,4 pct. mens den for fx brød er 1,8 pct. og 18,6 pct. for en sjældent købt vare som indmad. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt i henhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag., Data vedrørende 2014 og frem til 2022 var baseret på en 2-årig stikprøve og ECOICOP-nomenklaturen. For at sikre sammenlignelighed over tid blev data fra 1994 til 2013 genberegnet efter denne nomenklatur i både løbende og faste priser. , Fra 2024 er COICOP2018 blevet implementeret i Forbrugsundersøgelsen som følge af, at undersøgelsen er blevet forordningsbestemt. Data fra 2015-2022 genberegnet i løbende og faste priser efter COICOP2018 for at sikre kontinuitet, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forbrugsundersøgelsens endelige tal udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under , Forbrugsundersøgelsen, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugsundersoegelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2024 , Tidligere versioner, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Detailomsætningsindeks

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nina Thøgersen , 40 43 38 12 , NIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningsindeks 2026 , Tidligere versioner, Detailomsætningsindeks 2025, Detailomsætningsindeks 2024, Detailomsætningsindeks 2021, Detailomsætningsindeks 2020, Detailomsætningsindeks 2019, Detailomsætningsindeks 2018, Detailomsætningsindeks 2017, Detailomsætningsindeks 2016, Detailomsætningsindeks 2015, Detailomsætningsindeks 2014, Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som en indikator for det private forbrug., Indhold, Detailomsætningsindekset dækker alle detailbrancherne med undtagelse af detailhandel med motorkøretøjer. Detailbrancherne grupperes i 8 grupper, og for de grupper offentliggøres der både værdiindeks og mængdeindeks (hvor der er korrigeret for prisudvikling), og tallene korrigeres desuden for sæsonudsving. Derudover offentliggøres der værdiindeks for 33 detaljerede brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større detailvirksomheder og en stikprøve af de resterende, som hver måned spørges om deres omsætning. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt detailhandelsvirksomheder. Stikprøven er på ca. 2.200 virksomheder, og der er indberetninger fra cirka 1.800 virksomheder ved første offentliggørelse. Virksomhederne udvælges ud fra oplysninger om deres årlige omsætning, baseret på momsindberetninger til SKAT. , De indberettede data kvalitetssikres og stikprøven opregnes via vægtning til den fulde population. I opregningen korrigeres for skævheder i stikprøven og besvarelsesmønsteret., Der offentliggøres ikke absolutte omsætningstal for detailomsætningen, kun indeks. Indeks beregnes ved at forholde den enkelte måneds omsætning til den gennemsnitlige månedsomsætning i basisåret (p.t. 2021)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede detailomsætningstal blandt brugere, som følger den aktuelle konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes til udarbejdelse af de kvartalsvise nationalregnskabstal og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Brugerne anser detailomsætningsindekset som en vigtig konjunkturindikator. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct. Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på mere detaljeret niveau kan være højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Der offentliggøres tal på overordnede branchegrupper allerede 22-28 dage efter månedens afslutning, hvilket er ganske hurtigt for en spørgeskemabaseret undersøgelse. En måned senere kommer tal på det mest detaljerede brancheniveau. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indeks for detailomsætningen kan føres helt tilbage til 1940, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. Tidsserien blev i februar 2026 genberegnet tilbage til januar 2015 på grund af overgang til den nye branchenomenklatur DB25. Detailomsætningsindekset er omfattet af EU-forordninger og er således internationalt sammenlignelig, idet statistikken produceres efter fælles europæiske retningslinjer og principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Detailomsætningsindeks, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningsindeks

Statistikdokumentation

NYT: Regionernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

3. februar 2015, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 17,8 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De likvide aktiver faldt med 1,8 mia. kr. til 3,3 mia. kr. i samme periode. Likvide aktiver er fx kontante beholdninger. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, 3. februar 2015 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først fin-des i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18812

Nyt

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015

1. marts 2016, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20931

Nyt

NYT: Fremgang i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4,  , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10,  , Februar, 5, 6, 10, 7,  , Marts, 6, 7, 6, 6,  , April, 5, 6, 11, 7,  , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22997

Nyt