Søgeresultat

Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , asd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2023 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kirkestatistik

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner, Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2025 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Zoologiske haver

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Zoologiske haver 2024 , Tidligere versioner, Zoologiske haver 2023, Zoologiske haver 2022, Zoologiske haver 2021, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2017, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2015, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteten i de zoologiske anlæg i Danmark. De zoologiske haver og botaniske anlæg var fra 1999 til 2010 en integreret del af museumsstatistikken. Statistikken blev omlagt for statistikåret 2016. Fra 2021 er der kun zoologiske anlæg inkl. akvarier som indgår i statistikken. , Indhold, Statistikken over zoologiske anlæg er en årlig opgørelse af antal zoologiske anlæg, besøgstal, årlige åbningstid, formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb og hertil deltagere, lukkede arrangementer og deltagere til disse, antal frivillige og frivilligtimer og samlede entréindtægter ved de statsstøttede og ikke-statsstøttede zoologiske anlæg. Endelig fordeles zoologiske anlæg på efter Zoo-kategori: Zoologiske haver eller akvarier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra de enkelte zoologiske anlæg ved hjælp af et elektroniske spørgeskema. De indsamlede data gennemgår en validering hvor der bl.a tjekkes for konsistens i den enkelte indberetning og sammenlignes med data fra tidligere år. Når data er valideret aggregeres de og der bliver imputeret data for de zoologiske anlæg der ikke har besvaret spørgeskemaet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver et overblik over zoologiske anlægs besøgstal, åbningstimer og udvikling over tid. Centrale brugere af statistikken er Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen , en række interesseorganisationer og pressen. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og faggrupper. Interessenter og andre brugere har mulighed for at komme med ønsker til statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er frivillig og en del ikke-statsstøttede anlæg og haver svarer ikke på spørgeskema. Alle statsstøttede anlæg indberetter til statistikken hvert år. Besøgstallet for ikke-statsstøttede privatejede haver og anlæg vil være for lavt, men for statsstøttede haver og anlæg er besøgstallene dækkende. Det er meget få og let tilgængelige oplysninger, der bedes om og det skønnes ikke at være målefejl af betydning, Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Udgivelsestiden overholdes altid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data kan for statsstøttede zoologiske anlæg sammenlignes fra 1984 og frem til i dag, mens der for ikke-statsstøttede haver og anlæg er et mindre databrud i 2010 og 2016. For zoologiske haver og akvarier med anden statsstøtte og dem der ikke er statsstøttede, kan der være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme eller de samme antal zoologiske haver og akvarier der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. Derfor skal sammenligninger over tid for zoologiske anlæg med anden statsstøtte og uden statsstøtte gøres med forsigtighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og på , emnesiden på DST, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/zoologiske-haver

Statistikdokumentation

Analyser: Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur

Indtjeningen blandt landets konventionelle svineproducenter slog alle rekorder i 2017, hvor alle forhold trak i den rigtige retning: Produktpriserne var gode, mens foderpriser og udgifter til finansiering var på lave niveauer. Men allerede i 2018 er svineproducenterne på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvor tørkehøsten giver behov for at erstatte eget foder med indkøbt, og dermed yderligere presser bedrifter med i forvejen høj gæld., Analysens hovedkonklusioner:, Den længstvarende højkonjunktur for svineproduktion de seneste 10 år varede fra foråret 2016 til slutningen af 2017 og resulterede i rekordhøj indtjening på svinebedrifter i 2017. Det gennemsnitlige driftsresultat, som udgør restaflønningen til ejers arbejdskraft og den investerede kapital, var 1,9 mio. kr. i 2017., Der er stor spredning i bedrifternes resultater. I hvert af de seneste 10 år har den fjerdedel af bedrifterne, som har klaret sig bedst, haft et positivt driftsresultat uafhængigt af konjunkturerne. Dermed er der bedrifter, der har formået at tjene penge, selvom det har været lavkonjunktur. Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., Lavere finansieringsomkostninger har i løbet af de seneste 10 år bidraget til at øge driftsresultatet. I gennemsnit svarer forbedringen til 0,8 mio. kr. i 2017 i forhold til 2008, selvom bedrifterne og dermed gælden er blevet større., Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var omkring 450 i 2017 enten økonomisk sårbare, da de havde en rentabilitet under middel og en gældsprocent på mindst 80 pct., eller ekstra økonomisk sårbare som følge af en gældsprocent over 100 (teknisk insolvente). Disse sårbare bedrifter stod for 23 pct. af svineproduktionen og har en samlet gæld til pengeinstitutterne på 20 mia. kr. , I løbet af de seneste 10 år er antallet af svineproducenter reduceret fra 3.800 til 2.242. Kun en mindre del af de ophørende svinebedrifter går konkurs. En større del sælges i almindelig handel eller fortsætter med ren planteavl på bedriften., Økologisk svineproduktion er en niche med 34 specialiserede producenter, der har godt 1 pct. af den samlede svineproduktion. Bedrifterne er i gennemsnit knap halvt så store som de konventionelle, men de har de seneste fem år opnået et gennemsnitligt driftsresultat på 1,5 mio. kr., hvilket er ca. tre gange så meget som gennemsnittet for de konventionelle. I 2017 faldt afregningen for økologiske svin dog med 8 pct., Hent som pdf, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Kolofon, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31398-mange-udsatte-svinebedrifter-trods-nylig-hoejkonjunktur

Analyse

NYT: Færre børn bliver adopteret

Adoptioner 2016

26. juni 2017, 697 børn blev sidste år adopteret af en eller to nye forældre. Det er 80 færre - hvilket svarer til 10 pct. færre - end året forinden. Langt de fleste - 83 pct. - blev adopteret af en stedforælder. 89 børn blev fremmedadopteret, dvs. adopteret til forældre, de ikke i forvejen kendte. 76 af de fremmedadopterede børn kom fra udlandet, og heraf kom flest - 19 børn - fra Sydafrika., Flest stedfædre, 578 børn blev i 2016 adopteret af enten en stedfar eller en stedmor. Det er 54 færre børn end i 2015, hvor 632 blev stedbarnsadopteret. Langt de fleste - 92 pct. - blev adopteret af en stedfar, mens kun 8 pct. blev adopteret af en stedmor. , De fleste stedbørnsadopterede er ikke børn, 71 pct. af de stedbørnsadopterede i 2016 var over 18 år, mens hver tredje var over 30 år. I 2014 var der 119 børn, der blev adopteret som 0-årige, mens ingen 0-årige blev stedbarnsadopteret i 2015 eller 2016, som følge af nye regler for medmødre. Anderledes ser det ud for de fremmedadopterede børn, der alle var under ti år, og kun ganske få var over fem år på adoptionstidspunktet. , Flest piger bliver stedbarnsadopteret, Blandt de stedbarnsadopterede i 2016 var der 32 pct. flere piger end drenge, mens der blandt de fremmedadopterede og øvrige adopterede er flere drenge end piger. I alt blev 316 drenge og 381 piger adopteret i 2016., Fem kvinder fremmedadopterede alene i 2016, Fem kvinder fremmedadopterede et barn alene i 2016 - mens ni kvinder adopterede alene i 2015, og ti kvinder adopterede alene i 2014. , Adoptioner 2016, 26. juni 2017 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Adoptioner, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetning af adoptioner fra Ankestyrelsen koblet med data fra befolkningsregisteret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27026

Nyt

NYT: Færre gæster i de zoologiske haver

Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014

15. april 2015, Der kom færre gæster i de zoologiske haver og botaniske anlæg i 2014 end i rekordåret 2013. Efter et åbningsår med over 1 mio. besøgende i 2013 oplevede Den Blå Planet en nedgang i besøgstallet på 320.000 personer. De tre zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde en samlet nedgang i besøgstallet på 392.000. Som den eneste af de ti største zoologiske haver havde Knuthenborg Safaripark en fremgang på 16.000 besøgende eller 7 pct. fra 2013 til 2014., Besøgstal faldet med 14 pct., Det samlede besøgstal for zoologiske haver faldt med 14 pct. i forhold til 2013. I forhold til årene før 2013 ligger besøgstallet for 2014 dog væsentligt højere; i forhold til 2012 er antallet af besøgende fx steget med omkring en halv million. Antallet af zoologiske haver, der er dækket af statistikken, var 28 både i 2013 og 2014., Besøgende i zoologiske og botaniske haver,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Alle zoologiske og botaniske haver, 4, 016, 605, 4, 404, 061, 4, 447, 124, 5, 749, 515, 4, 929, 552, Statsstøttede i henhold til zooloven, 2, 609, 303, 3, 053, 634, 2, 997, 969, 4, 272, 394, 3, 492, 147, Andre statsstøttede, 222, 397, 216, 495, 232, 550, 229, 318, 208, 719, Ikke-statsstøttede, 1, 184, 905, 1, 133, 932, 1, 216, 605, 1, 247, 803, 1, 228, 686, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, 15. april 2015 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Zoologiske anlæg og botaniske haver, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Statistik­dokumentation, Zoologiske haver, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19478

Nyt

Analyser: Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit

Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. Konsekvenserne for den fremtidige samhandel med Storbritannien kendes derfor ikke endnu, men det må antages, at de fremtidige betingelser vil vanskeliggøre samhandelen mellem Danmark og Storbritannien. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten., Der er udarbejdet flere makroøkonomiske analyser, som forsøger at vurdere den mulige effekt for den danske økonomi og beskæftigelse. Denne analyse tager derimod udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har., Det skal bemærkes, at denne analyse er udarbejdet inden Covid-19 krisen, som har medført nedlukning af de økonomiske aktiviteter i forskelligt omfang i samtlige lande. Denne nedlukning må antages at påvirke den internationale samhandel fremadrettet, hvilket analysen således ikke har haft mulighed for at tage i betragtning., Analysens hovedkonklusioner:, I alt 191 firmaer med 17.400 årsværk eksporterede i 2017 mindst 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien, og de kan derfor være særligt eksponerede over for ændringer i rammevilkårene for eksporten til Storbritannien. Blandt de 191 firmaer var der otte store firmaer, som beskæftigede mere end 11.600 årsværk, svarende til to tredjedele af alle beskæftigede i gruppen., Mens vareeksporten til Storbritannien er domineret af nogle få store firmaer, så er mønstret anderledes, når man ser på de virksomheder, som har mindst 25 pct. af deres vareimport fra Storbritannien. Her er det de mellemstore firmaer med 50-250 årsværk, der har den største andel af importværdien (38 pct.), og de har en betydeligt større importværdi per årsværk, end de store virksomheder har., Ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund udgør den største gruppe i firmaerne med høj vareeksport til Storbritannien (43 pct.). Den tilsvarende andel for alle vareeksporterende firmaer er 37 pct., De fleste arbejdspladser med en høj eksporteksponering mod Storbritannien ligger i Vest- og Nordjylland, mens de fleste arbejdspladser med høj importeksponering fra Storbritannien ligger i og omkring København, i Østjylland og Sydjylland., Hent som pdf, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Kolofon, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/37362-danske-firmaer-med-stor-eksponering-mod-brexit

Analyse

Analyser: Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?

Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse., Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør., Analysens hovedkonklusioner:, 31.260 virksomheder har fået midlertidig lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor. 72 pct. af de praktiserende tandlæger modtog lønkompensation mod kun 12 pct. af virksomhederne inden for fremstilling af farmaceutiske præparater., Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700., Hovedstadsområdet, forstået som landsdelene Byen København og Københavns Omegn, hvor hhv. 30 og 26 pct. af arbejdsstederne er omfattet af lønkompensationsordningen, er hårdest ramt. Målt på andelen af job lå Byen København med 21 pct. af landsdelens job i den private sektor på lønkompensation som eneste landsdel betydeligt over landsgennemsnittet (13 pct.)., 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation., Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde en samlet negativ vækst i perioden 2016-2019, mens 47 pct. fremviste en positiv vækst. Modsat fremviste hovedparten (55 pct.) af de virksomheder, der ikke modtog lønkompensation, en positiv vækst. Hvad angår antal kompenserede job, så er mønstret lidt anderledes, idet de fleste job (næsten 141.200 eller 59 pct.) er i virksomheder med en positiv vækst., 44 pct. af samtlige mikrovirksomheder med positiv vækst har mindst 75 pct. af deres medarbejdere på lønkompensation. Til sammenligning gælder det kun 18 pct. af højvækstvirksomhederne., Hent som pdf, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Kolofon, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87

https://www.dst.dk/analyser/40811-covid-19-hvilke-virksomheder-har-benyttet-loenkompensationsordningen

Analyse

Analyser: COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher., I denne analyse belyses Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester i perioden marts til november 2020. For bedst at kunne sammenligne situationen før og efter nedlukningen sammenlignes den samlede udvikling fra april til november med de forudgående otte måneder. Definitionen af udenrigshandel følger betalingsbalancens definition. Som noget nyt kobles betalingsbalancestatistikken med virksomhedsdata, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage en brancheopdeling for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i forskellige dele af økonomien., Analysens hovedkonklusioner:, COVID-19 har sat både eksporten og importen tilbage og var i november 2020 endnu ikke tilbage på samme niveau som før nedlukningen i marts 2020. Over hele perioden fra april til november 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 9 pct., mens importen faldt 6 pct. sammenlignet med den foregående ottemåneders periode. Det er især handlen med andre EU-lande, der er faldet., Eksporten for brancherne industri og især handel er mindre påvirket end andre branchers eksport. Industrieksporten var i perioden april til november 2020 samlet set 7 pct. lavere sammenlignet med den foregående ottemåneders periode, og det tilsvarende tal for handelsbranchen var 1 pct. Til sammenligning var transportbranchens eksport 13 pct. lavere., Industri- og handelsbranchens import var i perioden april til november 2020 stort set uændret. Det dækker dog over store udsving i handelsbranchen, som faldt kraftigt efter marts 2020, men som hurtigt kom tilbage og siden juni har ligget over niveauet i marts. Industriens import steg i april. Den har siden ligget under niveauet i marts, men er samlet set uændret set over de seneste otte måneder., Medicinal- og fødevareindustrien skåner industrieksporten for et større fald. Sammenligner man den samlede periode april til november 2020 med de foregående otte måneder, er de to underbranchers eksport af varer og tjenester begge faldet mindre end den samlede industribranche., Hent som pdf, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Kolofon, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. februar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44824-covid-19-eksporten-er-steget-men-er-fortsat-under-niveau

Analyse