Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 11.6.2 - Fine partikler

Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler i byer (vægtet indbyggertal) (µg/m3), Område: , I alt,   |  Enhed: , µG pr. m3, Enhed: µG pr. m3, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, PM10 - By, baggrund, 19,3, 22,7, 17,4, 17,0, 19,0, 18,0, 15,0, 15,0, 18,0, 17,0, 14,0, 13,0, 14,0, 12,0, PM10 - By, gade, 26,5, 31,2, 25,3, 24,4, 26,2, 23,8, 23,0, 20,8, 25,6, 21,8, 18,0, 18,3, 19,0, 15,7, PM2,5 - By, baggrund, 14,2, 16,5, 10,4, 10,4, 12,6, 10,9, 10,0, 9,2, 12,6, 10,5, 7,6, 7,8, 7,7, 6,6, PM2,5 - By, gade, 16,7, 18,8, 13,6, 14,0, 16,3, 14,1, 13,4, 12,0, 14,7, 12,4, 9,7, 9,4, 9,7, 7,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Data stammer fra 11 overvågningsstationer, hvoraf 9 overvågningsstationer er beliggende i de fire største byer. Disse målinger suppleres med estimationer vha. luftkvalitetsmodeller. Indikatoren stemmer overens med FN's definition., Senest opdateret:, 21-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-06/indikator-2

Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

Personer, der føler sig sikre i deres nærområde (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 88,0, 87,0, 89,0, 89,0, 86,0, 87,0, 86,0, .., 88,0, 89,0, 88,0, 88,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

Verdensmål Indikator: 11.7.1 - Bebyggede områder - offentlig brug

Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åben tilgængelig for offentlig brug for alle, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Sti-, vej- og gadearealers andel af byernes samlede areal, Grønne arealers andel af byernes samlede areal, Andre åbne arealers andel af byernes samlede areal, Offentligt tilgængelige arealers totale andel af byernes samlede areal, 2020, 14,5, 5,5, 6,1, 26,1, 2023, 14,6, 6,1, 3,3, 24,0, 2024, 14,6, 6,1, 3,2, 23,9, Download data, Forklaring, Indikatoren belyser borgernes mulighed for adgang til fælles offentlige arealer i danske byer. I nærværende opgørelse er byernes offentligt tilgængelige arealer blevet underopdelt i tre arealtyper: 1) Stier, gader og veje, 2) Grønne arealer – herunder skove, parker og andre naturområder m.m., 3) Andre åbne arealer – herunder arealer omkring uddannelsesinstitutioner, idrætshaller og friluftsbade, rådhuse, holdepladser for offentlig trafik, sygehuse, biblioteker o. lign., hvortil der er en registreret vej/sti. Hertil kommer arealer uden eller med en yderst begrænset bygningsmasse (byggegrunde, boldbaner o. lign.)., Kun arealer under åben himmel er medtaget. Større overdækkede offentligt tilgængelige arealer som f.eks. butikscentre og ventesale/perroner på jernbanestationer er ikke medtaget., Opgørelsen er udarbejdet af i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen. Opgørelsen er opgjort på baggrund af grunddata fra Matriklen, Danske Stednavne og GeoDanmark-data mfl. samt markkort og markblokke fra Landbrugsstyrelsen., Den oprindelige indikator er opdelt på køn, alder og handicapstatus, jf. , SDG indikator 11.7.1, . Dette er i imidlertid ikke muligt for Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 25-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-07/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

Andel af data leveret af Danmark til internationale miljøaftaler, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2020, 2025, Montrealprotokollen, 100, 100, 100, Rotterdamkonventionen, 100, 97, 85, Baselkonventionen, 100, 80, 100, Stockholmkonventionen, 83, 100, 100, Minamatakonventionen, .., 67, 67, Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.4.2 - Farligt affald

Farligt affald pr. indbygger og farligt affald, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Produktion af farligt affald (kg. pr. indbygger), 74,8, 72,7, 92,4, 98,3, 77,2, 79,8, 85,9, 88,3, 91,7, 73,7, 77,9, 78,8, Andel af farligt affald som genanvendes (pct.), 46,0, 44,5, 41,9, 46,4, 38,6, 38,9, 38,3, 45,3, 51,6, 43,0, 43,1, 41,2, Andel af farligt affald som deponeres (pct.), 29,1, 28,1, 30,2, 29,8, 32,2, 19,8, 22,5, 18,6, 18,3, 16,3, 18,6, 17,7, Andel af farligt affald som forbrændes (pct.), 24,9, 27,4, 27,9, 23,8, 29,1, 41,3, 39,2, 36,1, 30,1, 40,7, 38,4, 41,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af affaldsregnskabet. Kilden til dette er Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Jordaffald er ikke medregnet. Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 12.3.1 - Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden

Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden, Enhed: , -, 2020, 2021, 2022, 2023, Ton, Affaldskilde i alt, 1 288 404, 1 346 649, 1 499 891, 1 553 763, Primærproduktion, 66 452, 58 161, 116 629, 115 343, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 596 599, 607 693, 695 475, 737 599, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 101 417, 101 713, 102 288, 107 676, Restaurationsbranchen og -tjenester, 62 544, 72 081, 75 634, 78 071, Husholdninger, 461 392, 507 000, 509 865, 515 074, kg pr. indbygger, Affaldskilde i alt, 221, 230, 254, 262, Primærproduktion, 11, 10, 20, 19, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 102, 104, 118, 124, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 17, 17, 17, 18, Restaurationsbranchen og -tjenester, 11, 12, 13, 13, Husholdninger, 79, 87, 86, 87, Tabellen viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden. # # Tallene udarbejdes af Miljøstyrelsen., Download data, Forklaring, Data viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden målt i ton og kilo pr. indbygger., Stigningen fra 2021 til 2022 skyldes især højere produktion samt, at produktionsrester efter minkproduktionens ophør ikke længere bruges som dyrefoder, men behandles som affald, se , Affaldsstatistik 2022, ., Indikatoren adskiller sig fra den , FN’s officielle definition, . I stedet måler Danmark madaffald i henhold til EU-Kommissionens delegerede retsakt (2019/1597)., Kilder: Miljøstyrelsen og Eurostat., Senest opdateret:, 27-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 6.4.1 - Vandforbrugs-effektivitet

Vandforbrugseffektivitet, værditilvækst pr. vandforbrug (indeks, 2010=100), Område: , I alt,   |  Enhed: , Indeks, Enhed: Indeks, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt (alle brancher), 100,0, 99,2, 113,2, 94,2, 94,0, 103,6, 114,9, 119,7, 93,6, 116,0, 115,6, 120,2, 121,0, 115,8, 157,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 100,0, 83,4, 111,3, 80,8, 94,9, 90,0, 84,8, 95,7, 70,4, 92,6, 98,9, 99,6, 88,4, 60,0, 87,0, Øvrige brancher, 100,0, 104,3, 104,5, 111,6, 109,0, 108,9, 110,1, 126,7, 116,8, 122,2, 113,8, 129,6, 133,2, 132,5, 134,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af vandregnskabet, som værditilvæksten opgjort i 2020-priser, kædede værdier i forhold til forbruget af vand. Vandregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 01-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/06-rent-vand-og-sanitet/delmaal-04/indikator-1

Statistikdokumentation: Idrættens økonomi og beskæftigelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2024 , Tidligere versioner, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2023, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2022, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2021, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2020, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2019, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2018, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2017, Statistikken belyser økonomien, uddannelsen, forbruget og beskæftigelsen i idrætsbrancherne og giver dermed en billede af idrætten som et erhverv. Statistikken er sammenlignelig fra 2013 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgletal fordelt på idrætsbrancher, herunder omsætning, lønsum og antal fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til en beskrivelse af økonomi og beskæftigelse i de idrætsrelaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på grunddata, der er fejlsøgt og rettet i forbindelse med udarbejdelse af andre statistikprodukter. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig i hele den offentliggjorte periode. Ændringer i opgørelsen over tid, herunder overgangen til COICOP2018, har medført højere tal for idrætsforbruget. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Den Generelle Firmastatistik samt Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens økonomi og beskæftigelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Statistikdokumentation

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene