Søgeresultat

Analyser: Hvad er værdien af skatterestancerne?

De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt., Denne analyse beskriver udviklingen i skatterestancerne og de afskrivninger, der er foretaget i nationalregnskabet. Samtidig gennemgår analysen de metoder, Danmarks Statistik i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen har lagt til grund for de gradvist højere skatteafskrivninger og dermed lavere værdisætning af skatterestancerne i nationalregnskabet end i statsregnskabet., Analysens hovedkonklusioner:, Skatterestancerne er steget kraftigt fra 2013 til 2016 og udgjorde 65,9 mia. kr. pr. 31. december 2016, hvoraf rentetilskrivninger på skatterestancerne udgjorde 25,7 pct. af det samlede skyldige beløb., I nationalregnskabet er den reelle værdi af skatterestancerne reduceret af flere omgange og udgør 16,3 mia. kr. pr. 31. december 2016., Årsagen til den lavere værdiansættelse af skatterestancerne i nationalregnskabet er primært, at der er taget højde for skyldnernes betalingsevne., Forskellige værdiansættelsesprincipper i nationalregnskabet, statsregnskabet og SKATs opgørelser har givet anledning til store forskelle i afskrivningerne. Kursværdimetoden, der nu benyttes i nationalregnskabet, forventes at blive implementeret i statsregnskabet i 2018., Hent som pdf, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Kolofon, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/29552-hvad-er-vaerdien-af-skatterestancerne

Analyse

Analyser: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?

Der har indtil nu ikke eksisteret nogen officiel prisstatistik for handlede andelslejligheder i Danmark. Det betyder blandt andet, at det har været svært at sammenligne prisudviklingen for andelslejligheder med prisudviklingen for ejerboliger., I denne analyse præsenterer Danmarks Statistik for første gang tal for prisudviklingen for handlede andelslejligheder, der kan sammenlignes med prisudviklingen for ejerboliger., Analysen dækker perioden fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 og beskriver også den metode, der ligger bag beregningen af tallene. , Analysens hovedkonklusioner:, Prisudviklingen for andelslejligheder på landsplan var fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 lavere end prisudviklingen for ejerlejligheder, men nogenlunde på linje med prisudviklingen for enfamiliehuse., Den større prisstigning på ejerlejligheder end på andelslejligheder kan for eksempel skyl­des, at der er maksimalpris på andelslejligheder, og at der er en vis forsinkelse i prisdannel­sen på andelslejligheder., Andelslejlighederne blev i 2017 solgt til priser tættere på maksimalprisen, end de gjorde i 2014., Hent som pdf, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Kolofon, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. januar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/29821-hvordan-har-priserne-paa-andelslejligheder-udviklet-sig

Analyse

Analyser: Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?

Hvordan påvirker de økonomiske konjunkturer og udviklingen på boligmarkedet antallet af huse på tvangsauktion? Hvilken type huse drejer det sig om? Og hvorfor er nogle områder i Danmark hårdere ramt af tvangsauktioner end andre? Denne analyse ser nærmere på hvilke årsager der kan ligge bag, at 1.760 enfamiliehuse kom på tvangsauktion i 2018., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af tvangsauktioner har de seneste år været tilbage på et stabilt niveau, svarende til det man så før den seneste boligboble og efterfølgende finanskrise i 2008-2009., Antallet af tvangsauktioner hænger tæt sammen med situationen på boligmarkedet. Når der er mange boliger til salg og salgstiderne er lange, er antallet af tvangsaktioner også højere., Andelen af tvangsauktioner blandt enfamiliehuse er højere i land-, oplands- og provinsbykom­muner end i de store byer og hovedstadskommuner. De højere andele kan blandt andet forklares med lavere gennemsnitlig indkomst, højere ledighed og et svært bo­ligmarked i disse områder., Særligt de ældre og mindre boliger ender på tvangsauktion. I hovedstads- og storbykommu­nerne ses denne sammenhæng dog ikke., Hent som pdf, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:01, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Cajsa Mølskov, Telefon: 61 15 38 41

https://www.dst.dk/analyser/35083-hvorfor-havner-danske-familiers-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Analyser: Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner

Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne., Analysens hovedkonklusioner:, Få industrikoncerner dominerer eksporten af varer og tjenester. Antallet af globaliserede industrikoncerner udgør 10 pct. af det samlede antal industrikoncerner, men stod for 74 pct. af alle industrikoncerners samlede eksport i 2022., Der er flere vidensarbejdere end produktionsarbejdere i globaliserede industrikoncerner. Hver femte er vidensarbejder i ikke-globaliserede industrikoncerner, mens 42 pct. er vidensarbejdere i de globaliserede industrikoncerner., Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede industrikoncerner. Det gælder især for ledere og vidensarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere var 54 pct. højere i globaliserede industrikoncerner mens vidensarbejdere tjente 18 pct. mere. , Hent som pdf, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Kolofon, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 19. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Aron Tsegay Besrat, Telefon: 21 84 82 78

https://www.dst.dk/analyser/52791-medarbejdere-i-globaliserede-industrikoncerner

Analyse

FN's årsmøde

Hvert år i juli mødes FN’s medlemslande i New York og sætter fokus på opfyldelsen af et udvalgt sæt af Verdensmål. Mødet kaldes High Level Political Forum (HLPF), og landene melder sig frivilligt på skift til at give en status på situationen i deres land. Danmark aflagde rapport (VNR – Voluntary National Report) i 2017 og igen i 2021. Læs de danske afrapporteringer og se årets fokusmål for 2024., Fokusmål 2024, Rapporter, Danmarks Statistik bidrog i 2021 til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder information om 201 af de 247 indikatorer for årene 2005-2020. , Læs den danske afrapportering af de 17 Verdensmål (pdf),  , Parallelt med den danske frivillige afrapportering, som er linket ovenfor, og på anmodning fra FN, har Danmarks Statistik udarbejdet en publikation om, hvordan Covid-19 påvirker fremskridtet med Verdensmålene. Denne publikation vedrører udvalgte områder – dødelighed, økonomiske hjælpepakker, indkomster og ulighed, og CO2 udledninger., Læs rapporten om Covid-19 og Verdensmålene (pdf),  , I 2017 bidrog Danmarks Statistik også til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder data for 62 af de 244 indikatorer for årene 2005-2015., Læs den danske afrapportering fra 2017 af de 17 Verdensmål (pdf),  , Mere om årsmødet, Læs mere om årsmødet og se årets program,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/HLPF

Kommuneregnskaber

Kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Kommunale bruttodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (bruttoudgifter, faste priser), Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Bruttodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Nettodriftsudgifter til sundhedsområdet (faste priser), Nettodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Bruttodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Bruttodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Nettodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Samlet udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbygger (faste priser), Langfristet gæld pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (bruttoudgifter, faste priser), Kommunal udskrivningsprocent

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommuneregnskaber

Verdensmål Indikator: 1.4.2 - Sikre jordrettigheder

Andel af den samlede voksne befolkning, der har sikre jordrettigheder, (a) juridisk anerkendt dokumentation på dette, og (b) som opfatter deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og type af jordrettigheder, Forklaring, Retten til at få ejerskab over fast ejendom dokumenteret og sikret, er reguleret gennem Tinglysningsloven af 1927. Denne lov giver borgere mulighed for at registrere deres ejendomsrettigheder, hvilket skaber retssikkerhed og gennemsigtighed omkring ejerskab af jord og ejendom i Danmark. Danmark udarbejder dog ikke officiel statistik om befolkningens opfattelse af jordrettigheder., Senest opdateret:, 11-11-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 9.3.1 - Værditilvækst - små virksomheder

Andelen af små virksomheder i industriens samlede værditilvækst (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, I alt, 11,0, 11,7, 11,0, 9,3, 8,9, 8,7, 8,4, 8,1, 9,6, 8,5, 7,8, 9,6, 8,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af Regnskabsstatistikken for de private byerhverv, som andelen af de små industrivirksomheder værditilvækst i forhold til den samlede værditilvækst inden for industri. Med små virksomheder menes virksomheder med under 20 beskæftigede., Senest opdateret:, 04-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-03/indikator-1

Statistikdokumentation: Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik) 2022 , Tidligere versioner, Formålet med Naturgas ugentlig - eksperimental statistik er tidligt at følge tendenser i forbrug af naturgas og afhængighed af import. Statistikken kan vise, hvordan forbrug og lagre af naturgas er i en uge sammenlignet med samme uge i andre år., Indhold, Statistikken er en ugentlig opgørelse af forbrug og lagre af naturgas., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der beregnes ugentlige tal for forbrug som en sum af dagligt forbrug og lagrene beregnes som et gennemsnit af daglige lagre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er oprettet, da der efter Ruslands invasion af Ukraine er stor interesse for naturgas., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er opgjort på samme måde for alle uger. Alle perioder opdateres ved hver offentliggørelse. Der forventes dog ikke nogen revisioner af tidligere data, da kildedata er opgjort løbende. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 3-4 dage efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Energistyrelsen månedsstatistik for naturgas., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres ugentligt i statistikbanken under , energiforbrug, og bliver præsenteret på emnesiden om , Invasion af Ukraine, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/naturgas-ugentlig--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation