Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2981 - 2990 af 3709

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

Sociale udgifter 2024

Sociale udgifter 2024, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49870

Nyt

NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

Fondes aktiviteter 2024

Fondes aktiviteter 2024, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr. fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53906

Nyt

NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

Sårbare gruppers sundhed 2023

Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54411

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

Afgrøder i dansk landbrug 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

NYT: Detailsalget steg i november

Detailomsætningsindeks november 2025

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,5 %, oktober 2025 - november 2025, Se tabel, Detailomsætningsindeks november 2025, Det samlede detailsalg steg 1,5 pct. fra oktober til november, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Der var fremgang i alle tre varegrupper, idet salget af , beklædning mv., andre forbrugsvarer, og , fødevarer og andre dagligvarer, steg hhv. 2,7 pct., 1,6 pct. og 1,1 pct. I denne offentliggørelse er der fokus på de traditionelle julegavebrancher, hvor omsætningen i november i år ikke har udgjort en lige stå stor andel af omsætningen i januar-november som i de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., November står stærkere end tidligere - men ikke så stærkt som sidste år, November er en stor handelsmåned, hvor kampagner og gode tilbud sætter gang i julehandlen. Sammenlignet med gennemsnittet i årene 2010-2019 har omsætningen i november de seneste år udgjort en større andel af årets omsætning i mange af de traditionelle julegavebrancher., Samlet set var novembers andel af omsætningen i januar-november dog lavere i 2025 end i de seneste år. Novembers andel af omsætningen i januar-november udgjorde 10,2 pct. i 2024 og er i 2025 faldet til 9,4 pct. , Den faldende tendens i 2025 gør sig særligt gældende for branchen , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., , hvor andelen er faldet fra 18,6 pct. i 2024 til 17,2 pct. i 2025. Det næststørste fald ses i branchen , detailhandel med bøger, aviser og papirvarer, , som er faldet fra 12,9 i 2024 til 11,9 i 2025. I en anden traditionel julegavebranche, , detailhandel med spil og legetøj samt musik- og videooptagelser, , er andelen faldet fra 17 pct. i 2024 til 16 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel af værdiindeks -, www.statistikbanken/deta211, Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,9 pct. mellem september og oktober. Stigningen opjusteres til 1,0 pct. i denne offentliggørelse. Udviklingen fra august til september revideres fra 0,0 pct. til en stigning på 0,2 pct., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2025, , 2025, , Jun., , Jul., , Aug., , Sep., , Okt.*, , Nov.*, , , Jun., -aug., Sep., -nov.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 97,3, 97,9, 98,3, 98,5, 99,5, 100,9, , 97,8, 99,6, Fødevarer og andre dagligvarer, 90,3, 90,2, 91,1, 90,5, 91,1, 92,1, , 90,5, 91,2, Beklædning mv., 98,9, 101,2, 103,2, 102,4, 101,8, 104,6, , 101,1, 102,9, Andre forbrugsvarer, 103,2, 104,2, 103,9, 104,9, 106,5, 108,1, , 103,7, 106,5, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, -0,7, 0,6, 0,4, 0,2, 1,01, 1,5, , 0,5, 1,8, Fødevarer og andre dagligvarer, -0,9, -0,1, 1,0, -0,7, 0,70, 1,1, , -0,6, 0,8, Beklædning mv., -4,4, 2,3, 2,0, -0,8, -0,57, 2,7, , 0,3, 1,8, Andre forbrugsvarer, -0,1, 1,0, -0,2, 1,0, 1,46, 1,6, , 1,4, 2,7, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , Sep., , Okt., , Nov., , Sep., , Okt.*, , Nov.*, , , Sep., -nov., Sep., -nov.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 90,2, 93,4, 104,4, 93,3, 98,0, 109,3, , 96,0, 100,2, Fødevarer og andre dagligvarer, 87,8, 89,5, 92,2, 86,1, 90,5, 91,9, , 89,8, 89,5, Beklædning mv., 94,1, 102,0, 115,5, 98,3, 103,6, 120,5, , 103,9, 107,5, Andre forbrugsvarer, 91,8, 95,6, 113,6, 98,8, 103,9, 122,9, , 100,3, 108,5, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 0,7, 2,6, 3,2, 3,3, 4,9, 4,7, , 2,2, 4,3, Fødevarer og andre dagligvarer, -1,8, -0,8, 1,7, -1,9, 1,0, -0,3, , -0,3, -0,4, Beklædning mv., 1,3, 2,5, 5,0, 4,4, 1,5, 4,4, , 3,0, 3,5, Andre forbrugsvarer, 2,8, 5,6, 4,0, 7,6, 8,6, 8,2, , 4,1, 8,1, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +1,5 %, oktober 2025 - november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2026, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51580

Nyt

NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51316

Nyt

NYT: Bogsalget topper i november og december

Bogsalg 2024

Bogsalg 2024, I 2024 blev der solgt 8,7 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Styksalget, som er ekskl. streaming, toppede i november og december. Tilsammen stod disse to måneder for ca. en tredjedel af årets samlede salg. I november 2024 blev der solgt 1,1 mio. bøger, hvilket var en halv mio. flere end i oktober, og bogsalget steg yderligere til 1,5 mio. i december. Stigningen i antallet af solgte bøger i november og december ses i alle år i perioden 2022 til 2024. Næstefter november og december bliver der solgt flest bøger i juli. Til sammenligning blev der i juli 2024 solgt omkring 700.000 bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Fagbøger er populære til jul og skønlitteratur til sommerferien, I december 2024 var 37 pct. af de solgte bøger faglitterære, blandt andet kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I sommerperioden var det omvendt. I perioden juni-august var 32 pct. af de solgte bøger skønlitterære, mens 25 pct. var fagbøger. Især i juli måned er skønlitteatur populært. Der blev i juli 2024 solgt 235.000 skønlitterære bøger, svarende til 34 pct. af bogsalget i denne måned, mens 23 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, De 5 mest solgte boggenrer i december og juli, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., var den mest sælgende kategori i december i 2024. Med omkring 184.000 solgte eksemplarer stod den kategori for 12 pct. af månedens samlede bogsalg. Den næstmest sælgende genre var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt 136.000 af, svarende til 9 pct. af salget. Begge genrer var også populære i juli. Her var det dog krimier mv, der med 95.000 solgte eksemplarer var den mest solgte genre, svarende til 14 pct. af bogsalget i juli. Mens de fem mest solgte genrer i juli alle var skønlitterære - med undtagelse af , Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , som er en blandingskategori - var to ud af de fem mest solgte genrer i december faglitterære. Den tredjemest solgte kategori i december var , Biografier, sande fortællinger og ikke fiktiv prosa, , og den fjerde mest solgte var , Mad og drikke, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling, og der kan derfor forekomme revisioner af tallene. I forbindelse med denne udgivelse er tallene fra sidste år blevet revideret. Der er tale om mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Med denne udgivelse er der desuden kommet en ny tabel: , www.statistikbanken.dk/bogs04, , som viser bogsalget efter genre på månedsbasis., Frem mod næste offentliggørelse vil statistikken blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også blive undersøgt om statistikken kan nuanceres yderligere med flere opdelinger, blandt andet i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. december 2025 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55836

Nyt

NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

Kvindekrisecentre 2023

Kvindekrisecentre 2023, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52997

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation