Søgeresultat

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse,  2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

Bag tallene

Rekordstor andel tager efterskole i 10. klasse: Især andelen af unge med forældre med relativt høje indkomster er stigende

Andelen af unge, der tager efterskole i 10. klasse, har aldrig været større. I 2019 valgte 29 pct. af årgangen et år på efterskole i 10. klasse. Særligt unge med forældre med relativt høje indkomster bliver efterskoleelever. Godt 40 pct. af eleverne flytter ud af regionen for at tage på efterskole., 4. september 2020 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 valgte 20.700 elever at tage 10. klasse på efterskole. Det svarer til 29 pct. af årgangen og er flere end nogensinde og en fortsættelse af en mangeårig tendens, hvor stadig flere vælger 10. klasse på en efterskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen steg således stort set hvert år fra begyndelsen af 1990’erne frem til 2003 og igen fra 2006 til 2019, efter et kortvarigt fald i en treårig periode fra 2003 til 2006., Stigningen falder sammen med, at især børn med forældre med relativt høje indkomster i højere grad end tidligere tager på efterskole. I 2019 var 36 pct. af de unge med forældre i de to kvartiler med højest indkomst på efterskole. For unge med forældre i nederst indkomstkvartil var andelen 17 pct. Før 1993 var andelene stort set identiske omkring 10-12 pct. – og faktisk lidt højere for den nederste indkomstkvartil., ”De seneste små 30 år har udviklingen været forskellig i de forskellige indkomstkvartiler, så andelen af elever som vælger efterskole i dag er langt større blandt den halvdel af forældrene, som har de højeste indkomster,” siger Alex Skøtt Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Nederste indkomstkvartil vælger 10. klasse i folkeskolen, Når man alene ser på elever, som går i 10. klasse og dermed ser bort fra dem, som vælger fx at arbejde eller tage en ungdomsuddannelse, viser tallene, at størstedelen af eleverne nu går på efterskole. Det gælder især for unge med forældre fra øverste indkomstkvartil, hvor andelen overstiger 70 pct. Blandt unge i 10. klasse med forældre fra nederste indkomstkvartil er det til gengæld kun 34 pct. der går på efterskole. Resten går i 10. klasse i folkeskolen eller på en fri- eller privatskole., ”Tallene her viser, at når 10. klasse i stigende grad foregår på efterskole, skyldes det, at børn af forældre med højere indkomster i stadig højere grad tager på efterskole” siger Alex Skøtt Nielsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Ingen forskel mellem indkomstkvartiler for efterskole i 9. klasse, Forskellen mellem andelene på efterskole i de forskellige indkomstkvartiler ses ikke for elever i, 9. klasse, viser Danmarks Statistiks opgørelse. Her lå andelene i alle fire indkomstkvartiler på 10-13 pct. i 2019., ”For 9. klasse eleverne er andelen faktisk lavest blandt unge med forældre i den øverste indkomstkvartil. Andelen er i øvrigt overordnet faldet de seneste ti år,” siger Alex Skøtt Nielsen., Langt færre elever går dog på efterskole i 9. klasse end i 10. klasse, viser tal fra Danmarks Statistik. Omtrent 11 pct. af en 9. klasses årgang går på efterskole mod 29 pct. i 10. klasse., Københavnere flyttet oftest væk på efterskole, Andelen af elever, som går på efterskole i en anden region end den, som deres forældre bor i, var med 88 pct. langt større i Region Hovedstaden end i de fire andre regioner i 2019. Her rejste mellem 24 og 42 pct. af efterskoleeleverne ud af regionen for at tage på efterskole., ”At eleverne i Region Hovedstaden oftere tager på efterskole i en anden region skyldes nok, at der ikke ligger ret mange efterskoler i regionen, mens der fx er særligt mange efterskoler i Region Syddanmark og Region Midtjylland” siger Alex Skøtt Nielsen., Som det ses af diagrammet nedenfor, tager de fleste unge, der rejser ud af regionen, på efterskole i naboregionerne. Fx tager midtjyder til Region Nordjylland eller Region Syddanmark og kun i mindre grad til Region Sjælland eller Region Hovedstaden. På samme måde tager unge fra Region Hovedstaden primært til Region Sjælland. Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Kilde: Særkørsel på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Vestjyder tager oftest på efterskole, Andelen af eleverne i 9.-10. klasse, som tager på efterskole er langt større i Vestjylland end på Sjælland. I Ringkøbing-Skjern, hvor relativt flest tager på efterskole, gik 52 pct. af eleverne i 9. og 10. klasser i 2019 på efterskole. I ingen kommuner øst for Storebælt var denne andel over 30 pct. I en række andre vestjyske kommuner var andelen over 40 pct., mens de i størstedelen af de jyske og fynske kommuner lå på 30-40 pct., Tendensen med, at vestjyder oftere tager på efterskole har været gældende i alle de 15 år, som statistikken dækker., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/uddakt20. , Anm.: Se en tabel med antal elever i de enkelte kommuner i Statistikbanken., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, Alex Skøtt Nielsen og Martin Nørskov. De kan kontaktes på henholdsvis lri@dst.dk, axn@dst.dk og mno@dst.dk. , Tabel: Efterskoler og elever fordelt på region. 2019, Skolernes beliggenhed,  , Antal skoler,  , Elevernes bopæl,  , Region,  , Nordjylland,  , Midtjylland,  , Syddanmark,  , Sjælland,  , Hovedstaden,  , Nordjylland,  , 33,  , 2 057,  , 1 099,  , 181,  , 112,  , 68,  , Midtjylland,  , 75,  , 837,  , 6 224,  , 1 569,  , 550,  , 273,  , Syddanmark,  , 81,  , 111,  , 1476,  , 5 643,  , 1 671,  , 943,  , Sjælland,  , 40,  , 4,  , 9,  , 44,  , 2 683,  , 2 136,  , Hovedstaden,  , 11,  , 16,  , 26,  , 19,  , 712,  , 272,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-04-rekordstor-andel-paa-efterskole

Bag tallene

Turistovernatninger i Danmark steg med 22 pct. på et år

Turismen i Danmark har nu godt og grundigt overhalet niveauet før COVID-19. I 2022 lå antallet af turistovernatninger knap 12 pct. højere end i 2019. I det seneste år af perioden tog overnatnings-tallet et ekstra stort hop opad: fra 2021, der var præget af COVID-19, til 2022 steg antallet med 22 pct. , 15. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antallet af turistovernatninger i 2022. Rettelser foretaget 4. september 2023., I 2022 kom det samlede antal turistovernatninger i Danmark op på , 62,9, mio. svarende til en stigning på 22 pct. i forhold til året før. , Indstiller man kikkerten på et tilbageblik til 2019 - dvs. lige inden COVID-19 ramte dele af turismeerhvervet hårdt - er der også tale om en stigning. En lidt mindre stigning, men stadig en klar tendens. I 2022 var antallet af turistovernatninger i Danmark næsten 12 pct. højere end i 2019, hvor der var 56,1 mio. overnatninger., Heraf stod feriehusene for den største stigning hen over COVID-19-krisen målt i antal, nemlig , 2,5, mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, hvilket svarer til en stigning på , 12, pct. Campingpladserne tegner sig også for en pæn del af fremgangen i perioden; her var der 1,7 mio. flere overnatninger, svarende til en stigning på 15,5 pct. Endelig er hotellerne også med i den tunge ende af overnatnings-opsvinget med 1,4 mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, svarende til en stigning på 8,2 pct., FAKTA / Samlede antal overnatninger, De , 62,9, mio. overnatninger omfatter kun hoteller med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder., Højdespringerne det seneste år, Ser man udelukkende på udviklingen det seneste år, har hotellerne taget et markant spring på , 58,7, pct. flere overnatninger end i 2021. Feriecentrene er også steget markant med 36,1 pct. fra 2021 til 2022. I den mere stille ende med mindre procentuelle stigninger ligger lystbådehavne med en stigning på ni pct., campingpladser med syv pct. og feriehuse med seks pct., ”De overnatningsformer, der har haft den største procentvise stigning i overnatninger fra 2021 til 2022 er samtidig dem, der blev hårdest ramt under COVID-19”, siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Vandrerhjemmene havde ganske vist en iøjnefaldende stigning på hele 66 pct. fra 2021 til 2022, men de udgør samtidig en relativt lille del af det samlede overnatningstal. Det samlede antal overnatninger på vandrerhjem kom i 2022 således op på 1,7 mio., hvilket svarer til fire pct. af alle turistovernatninger sidste år., Til sammenligning fandt 37 pct. af overnatningerne sted i feriehusene, som generelt ligger helt i top, når det gælder andelen af turistovernatninger. Hotellerne kom ind på andenpladsen med 29 pct. af overnatningerne i 2022, mens campingpladserne stod for 20 pct. I den anden ende af skalaen ligger feriecentrene med syv pct., vandrerhjemmene med fire pct. og lystbådehavnene med to pct., Antal overnatninger fordelt på typer, 2002-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Udenlandske gæster vender tilbage, Fordelingen af overnattende turister fra henholdsvis Danmark og udlandet har ændret sig hen over de seneste 30 år, hvor tendensen er, at andelen af danske overnatninger stiger. I 1992 stod udenlandske turister for 63 pct. af overnatningerne. I 2006 havde fordelingen ændret sig til tæt på fifty-fifty, og under COVID-19-pandemien blev billedet vendt om med to tredjedele danske turistovernatninger i både 2020 og 2021. , Fra 2021 til 2022 steg andelen af udenlandske turister, så der stort set var lige mange overnatninger fra danske og udenlandske turister – med en lille overvægt af danske turister på 51 pct., Antal overnatninger i Danmark fra hhv. turister fra DK og fra verden udenfor DK, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Turisterne kommer især fra Tyskland, En helt overvejende del af de udenlandske turistovernatninger udgøres af gæster fra , vores nærmeste naboland mod syd, Tyskland. Sådan var det før COVID-19, og sådan var det stadig i 2022. Sidste år var der ca. , 19,4 mio. overnatninger fra tyske turister svarende til 63 pct. af de udenlandske overnatninger. , Rækkefølgen på Top 10-listen over andele af udenlandske turister i Danmark ligger i det hele taget meget stabilt hen over årene. Tager man et nedslag på årene hhv. 2014 (et godt stykke tid efter finanskrisen) og 2019 (året før COVID-19) og sammenligner med sidste år, er rækkefølgen fuldstændig den samme, nemlig denne:, Top 10 over udenlandske turister i Danmark 2022, 1. Tyskland, 63,0 pct.  (ca. 19,4 mio.), 2. Norge, 7,3 pct. (ca. 2,25 mio.), 3. Sverige, 5,5 pct. (ca. 1,69 mio.), 4. Holland, 5,5 pct. (ca. 1,68 mio.), 5. Storbritannien, 2,5 pct. (ca. 785.000),  6. USA, 2,3 pct. (ca. 722.000),  7. Frankrig,  , 1,2 pct. (ca. 370.000),  8. Italien,  , 1,1 pct. (ca. 337.000),  9. Schweiz,  , 1,0 pct. (ca. 307.000),  10. Spanien,  , 0,9 pct.  (ca. 277.000), Kilde: www. statistikbanken.dk/TURIST,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-15-turistovernatn-steg-22-pct

Bag tallene

Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

Bag tallene

Danske malkekøer er de mest produktive i EU

I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

Bag tallene

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

Bag tallene

Erhvervsliv og Verdensmål

Erhvervslivets udvikling er vigtig for opfyldelsen af Verdensmålene. Nedenfor kan du se Danmarks Statistiks udvalgte bæredygtighedsindikatorer for grupper af erhverv samt rapporter om erhvervsliv og virksomheder. Indikatorerne vil blive opdateret med nye statistiske resultater løbende. , Indikatorer for erhvervslivet, Beskæftigelse og økonomi, Beskæftigelse i erhvervene efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5. Antallet er et estimat for ansatte plus ejere og er opgjort i årsværk/fuldtidsbeskæftigede. Kilden er firmastatistikken www.statistikbanken.dk/GF3, Værditilvækst i faste priser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.1. Beløbet viser bruttoværditilvæksten og er i faste priser (2010-priser), dvs. renset for inflation. Kilden er nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Omstilling til bæredygtig produktion, Forskningsudgifter efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.5. De viser erhvervenes udgifter til egen forskning og udvikling og er i løbende priser. Benævnelsen ”Erhvervsservice” dækker her over branchegrupperne N+M. Kilden er forskningsstatistikken www.statistikbanken.dk/FORSK01, Beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester efter branche, Note: Tallene er relateret til flere verdensmål omhandlende grøn omstilling. Tallene viser antal beskæftigede i årsværk og kan relateres til tabellen Beskæftigelse i erhvervene efter branche. Kilden er statistik om grønne varer og tjenester www.statistikbanken.dk/GRON2, Drivhusgasser og energiforbrug, Udledning af drivhusgasser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I tallene, som er opgjort i CO2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2, Udledning af drivhusgasser ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I udledningen, som er opgjort i co2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Bruttoenergiforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke i tallene. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H, Bruttoenergiforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Vandforbrug og affaldsproduktion, Vandforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Brug af vand i landbrug varierer med årets nedbør. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2, Vandforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Affaldsmængder efter branche, Note: Tallene er relateret til mål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD, Affaldsmængder ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til verdensmål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Sikkerhed og sundhed, Arbejdsulykker ift. beskæftigelse efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8. Der indgår ulykker som betyder mindst tre fraværsdage og der er korrigeret for estimeret underanmeldelse. Kilden er Eurostat-tabel Non-fatal accidents at work by NACE Rev. 2 activity and sex, Fravær ved egen sygdom efter køn og brancher, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. I brancher med få beskæftigede, er der nogen usikkerhed. Kilden er www.statistikbanken.dk/FRA022, Ligestilling og ligeløn, Kvinder som andel af beskæftigede efter position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Kvinder som andel af bestyrelser og direktioner efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 5.5 og omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Kilden er www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinders timefortjeneste som andel af mænds efter køn, position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Der er opdelt i lønmodtagere med og uden ledelsesansvar. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Rapporter og analyser, Danmarks Statistik følger erhvervslivets og virksomheders engagement i Verdensmålene og rapporterer herom., Små virksomheder har øget fokus på socialt ansvar, Hver femte virksomhed med 5-9 ansatte har øget deres fokus og indsats i forhold til deres sociale ansvar i de seneste tre år. En sådan udvikling har relation til verdensmålene om anstændige jobs, mere uddannelse og øget ligestilling. , Læs om undersøgelsen i nyheden "Små virksomheder har fokus på socialt ansvar, ", Erhvervslivet og Verdensmålene – Danmark og nabolande, Danmarks Statistik følger nu op på belysningen af erhvervsliv og Verdensmål med en publikation, hvor Verdensmålsindikatorer for brancher i Danmark sammenlignes med tilsvarende i 7 nabolande. Der er fokuseret på (grøn) omstilling, på udledning af drivhusgasser og på ligestilling. Der er belysning af udviklingen fra 2010-2019., Publikationen udkom i marts 2022., Læs publikationen om erhvervslivet og Verdensmålene, Publikation om erhvervslivet og Verdensmålene 2020, Med publikationen belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til Verdensmålene med afsæt i eksisterende statistik. Belysningen følger 14 branchegrupper og ser på økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Publikationen udkom i oktober 2020., Læs publikationen fra 2020 om erhvervslivet og Verdensmålene her, Pilotundersøgelse 2019, Danmarks Statistik spurgte i 2019 danske virksomheder med over 250 ansatte om deres arbejde med Verdensmålene, herunder udvalget delmål. , Læs resultaterne fra undersøgelsen her

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/virksomheder

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder, når de e-handler. Netmagasinet tager her pulsen på de e-handlende og giver et billede af, hvem der handler, hvor ofte, hvor meget og ikke mindst hvilke ting, der bliver handlet., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kvinderne har traditionelt altid haft bukserne på, når det drejer sig om at shoppe. Men på internettet markerer mændene sig faktisk som dem, der bruger flest penge. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., Her er 4.300 personer blevet spurgt om deres vaner på internettet. Mens hver femte e-handlende mand altså løftede sløret for et forbrug på over 5.000 kr., kan kun hver syvende kvinde bryste sig med samme forbrug over nettet de seneste tre måneder., - De ting, mænd køber, er både større og dyrere, end det kvinderne køber. Så ligesom i det virkelige liv, er der også forskel på mænd og kvinder på nettet, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)., Supershoppere på Sjælland, Internettets supershoppere bor typisk i Region Sjælland. Her er det nemlig lidt mere end hver femte e-handler, der har brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. E-handlerne i Region Hovedstaden følger lige efter, mens de e-handlende i Region Syddanmark holder mest igen på kontanterne - eller rettere på Dankortet, som er e-handlernes foretrukne betalingsmiddel. Andelen af netkøbere med et forbrug på over 5.000 kr. er nemlig lavest i den syddanske region., Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fortæller også, at jo flere børn en familie har, jo flere penge bruger familien på internettet. Til spørgsmålet om, hvorfor man handler på internettet, spiller bekvemmeligheden mere og mere ind, jo flere børn man har., Ni ud af ti familier med flere end to børn mener, at bekvemmeligheden er vigtig eller meget vigtig, når de handler over internettet, mens lidt færre - nemlig otte ud af ti - familier uden børn deler samme opfattelse., - Forbrug direkte til børnene udgør en stadig stigende post hos børnefamilier. Man bruger generelt også flere penge, når man har flere børn. Nethandel appellerer til travle mennesker, og det er børnefamilierne, fortæller erhvervssociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph., Mænd handler mest på nettet, Flere og flere i Danmark handler på nettet. Mændene er klart de mest aktive. Inden for det seneste år har 66 pct. af mændene handlet på nettet, mens kvinderne ligger lidt lavere med 61 pct. Det er for begge køns vedkommende en pæn stigning i forhold til for bare to år siden, hvor 60 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne havde handlet på nettet inden for det seneste år., Der er flere årsager til den øgede handel på nettet, mener FDIH-direktør Morten Kamper. En af årsagerne er bekvemmelighed., - På internettet kan du handle, når du vil. Du har samtidig mulighed for at sammenligne produkterne med hinanden, udbuddet er større, og prisen ofte lavere, forklarer han., Flere vil handle på nettet, FDIH-direktøren er sikker på, at endnu flere vil handle over nettet i fremtiden. Det betyder, at flere detailhandelskæder, der hidtil ikke har vægtet nethandel højt, vil skulle tænke anderledes., - Vi vil uden tvivl se flere af de store, etablerede detailhandelskæder blive mere aktive på nettet. Det er godt for samfundet og ikke mindst for brugerne. Men det giver også store udfordringer for virksomhederne selv. Hvis de kun har en fysisk forretning, vil de jo ligge i konkurrence med sig selv, hvis de går på nettet, siger Morten Kamper., Mænd handler hyppigere end kvinder på internettet. Op imod hver tiende e-handlende mand har handlet flere end ti gange på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de flittigste e-handlende kvinder., Forskellige varer i e-indkøbskurven, Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder køber, når de handler på internettet. Ikke overraskende hælder mændene til de mere tekniske varer som mobiltelefon, kamera, tv og computer, mens kvinderne sætter sig på de blødere varer i form af dagligvarer, tøj, sports- og fritidsudstyr., - Der er jo forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Nettet giver os mulighed for at forfølge det, vi synes er interessant. Det tvinger os ikke til at forholde os til alt muligt andet og alle mulige andre produkter. Vi går ikke lige forbi en palle med vaskepulver eller el-pærer og skal forholde os til, om vi nu også mangler noget af det. Vi kan dyrke og forfølge den varekategori, der optager os, og det er medvirkende til, at forskelle på mennesker og forskel på køn bliver endnu mere udpræget i vores forbrug på nettet, forklarer erhvervssociolog Eva Steensig., Hver anden e-handlende kvinde har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr over nettet inden for det seneste år, mens hver tredje e-handlende mand har købt computerudstyr. Det absolut mest købte over nettet for både mænd og kvinder er billetter til teater, biograf eller koncerter, hvilket næsten to ud af tre har købt inden for det seneste år. Rejser og overnatninger i forbindelse med rejser følger lige efter. Halvdelen af netkøberne har således købt en rejse eller overnatning., Hvis du vil videre..., Se mere om Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, ., Du kan også se flere resultater fra undersøgelsen og om it generelt på , www.dst.dk/it, ., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 26. oktober 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Bag tallene