Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2841 - 2850 af 3703

NYT: Flest ejendomshandler i ti år

Ejendomssalg (år) 2017

Ejendomssalg (år) 2017, I 2017 blev der handlet 123.955 ejendomme på landsplan, inklusive erhvervsejendomme, landbrug og ubebygget grunde. Dermed var antallet af salg 10 pct. højere end i 2016. Antallet af handler i 2017 var det højeste siden 2007, hvor handelsaktiviteten var på 129.205 ejendomme og dermed 4 pct. højere end i 2017., Rekordstor stigning i sommerhussalg, Med en stigning på 19 pct. var sommerhuse den ejendomskategori med den største procentvise stigning i handelsaktiviteten fra 2016 til 2017. Det er den største procentvise stigning i handelsaktiviteten for sommerhuse siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992. For enfamiliehuse steg handelsaktiviteten med 10 pct., mens ejerlejligheder steg 6 pct., Ejerlejligheder handles hyppigst, I 2017 fandtes der ca. 2,3 mio. ejendomme i Danmark. Af dem udgjorde enfamiliehuse ca. halvdelen. De resterende ejendomstyper består af ejerlejligheder, sommerhuse, landbrugsejendomme, andre ejendomme samt ubebygget grunde. Ud af de ca. 2,3 mio. ejendomme i Danmark blev godt 124.000 handlet i 2017, hvilket svarer til 1 ud af 20 ejendomme. Af disse udgjorde enfamiliehuse 46 pct. af alle handlede ejendomme. Til gengæld var ejerlejligheder den ejendomstype med den største relative handelsaktivitet i forhold til alle ejendomme, idet ejerlejligheder udgjorde 12 pct. af alle ejendomme i Danmark, men 19 pct. af alle handlede ejendomme i 2017., Salgsfremgang i alle regioner, Handelsaktiviteten steg både på landsplan og i alle regioner, og der var kun mindre regionale forskelle i fremgangen. Den største stigning i handelsaktiviteten var i Region Sjælland med 12 pct., mens den laveste stigning var i Region Hovedstaden med 8 pct. I de tre øvrige regioner steg handelsakviteten mellem 10 og 11 pct. fra 2016 til 2017., Antal handler fordelt på regioner, , 2016, , 2017, , Ændring, 2016-2017, , antal, pct., Hele landet, 112, 721, 123, 955, 10,0, Hovedstaden, 33, 232, 35, 753, 7,6, Sjælland, 18, 255, 20, 523, 12,4, Syddanmark, 22, 070, 24, 506, 11,0, Midtjylland, 25, 689, 28, 249, 10,0, Nordjylland, 13, 475, 14, 924, 10,8, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2018 - Nr. 416, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Statistikken dækker kun ejendomme solgt i almindelig fri handel. Beregningsprincipperne er identiske i den månedlige, kvartalsvise og årlige ejendomssalgsstatistik. Almindelig fri handel er salg mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave. En ufyldestgjort panthavers videresalg af en ejendom, som er overtaget på tvangsauktion, er almindeligt frit salg; ufyldestgjort vil sige, at der ikke er opnået fuld dækning for tilgodehavender., Familieoverdragelse er salg mellem ægtefæller eller mellem personer, der er beslægtede eller besvogrede, også selv om salget ikke indeholder en gave. Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27979

Nyt

NYT: Københavnerne har mindst plads til hus og have

Arealanvendelse 2016

Arealanvendelse 2016, Der er stor forskel på hvor meget plads vi bor på i forskellige landsdele. I Byen København optager hver indbygger i gennemsnit kun 54 m, 2, overfladeareal til boligformål, mens bornholmerne kan brede sig på mest plads med 808 m, 2, areal til boligformål pr. indbygger. Det viser de første beregninger af arealanvendelsen baseret på kobling af registeroplysninger og matrikelkort. Vi bruger i alt 2.403 km, 2, (5,6 pct.) af Danmarks areal til boligformål. Det vil sige de bygninger, vi bor i og de tilknyttede arealer (private haver, gårdanlæg, parkeringspladser m.m.). Vi bruger yderligere 790 km, 2, (1,8 pct.) til sommerhusområder og andre rekreative faciliteter., Det meste areal anvendes til landbrug og skovbrug, Den største del af det danske areal (35.258 km, 2, ) anvendes af de primære erhverv, som er direkte afhængige af jorden. Alle de øvrige erhverv anvender tilsammen 1.301 km, 2, , svarende til 3 pct. Det er branchegruppen , offentlig administration, undervisning og sundhed, som anvender mest areal (350 km, 2, ) blandt de øvrige erhverv. Det svarer til 61 m, 2, pr. dansker anvendt til rådhuse, folkeskoler, institutioner, hospitaler mv., For hver beskæftiget i , offentlig administration, undervisning og sundhed, anvendes der 395 m, 2, . Set i forhold til beskæftigelsen er , forsyning, den mest arealkrævende af branchegrupperne blandt de øvrige erhverv - for hver beskæftiget i forsyningen anvendes 3.654 m, 2, . , Forsyning, omfatter bl.a. affaldsbehandling, kraftværker, renseanlæg mv. Også branchen , kultur, fritid og anden service, anvender mere areal, end hvad der svarer til dens andel af beskæftigelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. golfbaner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, biografer og lign., Anvendelsen af Danmarks areal efter branche og øvrige anvendelseskategorier. 2016, , Km, 2, Pct., M, 2, pr., indbygger, M, 2, pr. , beskæftiget, Areal i alt, 42, 926, 100,0, 7, 521, -, Primære erhverv, 35, 258, 82,2, 6, 177, 491, 523, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35, 234, 82,1, 6, 173, 521, 685, Råstofindvinding, 24, 0,1, 4, 5, 794, Øvrige erhverv, 1, 301, 3,0, 228, 464, Industri, 153, 0,4, 27, 529, Forsyning, 81, 0,2, 14, 3, 654, Bygge og anlæg, 63, 0,2, 11, 352, Handel og transport mv., 321, 0,7, 56, 434, Information og kommunikation, finans og, , , , , forsikring, ejendomshandel, 98, 0,2, 17, 428, Erhvervsservice, 88, 0,2, 15, 287, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 350, 0,8, 61, 395, Kultur, fritid og anden service, 148, 0,3, 26, 958, Andre anvendelser, 6, 366, 14,8, 1, 116, -, Husholdninger (boligformål), 2, 403, 5,6, 421, -, Rekreative faciliteter (inkl. sommerhuse), 790, 1,8, 138, -, Infrastruktur, 1, 467, 3,4, 257, -, Uden kendt el. specifik anvendelse, 1, 706, 4,0, 299, -, Arealregnskab er en del af det grønne nationalregnskab, Denne udgivelse om arealanvendelsen er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Opgørelsen er lavet på basis af matrikelkortet og en række administrative kilder og registre om boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner (læs mere i , statistikdokumentationen, ). Opgørelsen supplerer udgivelsen , Arealdække 2016, fra 6. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:42, . , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2017 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28512

Nyt

NYT: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022

Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022, I 2022 havde 68 pct. af de 20 til 24-årige gennemført en ungdomsuddannelse, der enten er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler de 20-24 årige efter deres forældres højeste uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn har gennemført en ungdomsuddannelse. I 2022 havde 47 pct. af de 20 til 24-årige med forældre, som højst havde en grundskoleuddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse, mens det var 87 pct. for dem med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er altså et spænd på 40 procentpoint i 2022 på de to grupper med højeste og laveste andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er dog et fald i forhold til 2012, hvor forskellen var 44 procentpoint mellem disse to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Færre unge starter på en ungdomsuddannelse, Samtidigt med at der ses en stigning i andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, ses der også en stigning i andelen, der slet ikke starter på en ungdomsuddannelse. I 2022 var 6 pct. af de 20 til 24-årige ikke startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 4 pct. i 2012. Forskellen bliver mere markant, når man grupperer de unge efter deres forældres uddannelse. Stigningen er markant størst for unge af forældre med højst en grundskoleuddannelse. I 2022 var det 21 pct. af de unge, hvor deres forældre højst havde en grundskoleuddannelse bag sig, som ikke var startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 11 pct. i 2012. Dette er en stigning på 10 procentpoint. I den anden ende af skalaen var det 3 pct. af unge af forældre med en videregående uddannelse, som ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2022, mens det var 2 pct. i 2012. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau er stigende, bliver gruppen af unge med forældre, der højest har en grundskolebaggrund, stadig mindre. Læs mere i publikationen , Uden Uddannelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Store kommunale forskelle for de unges uddannelsesstatus, Der er store geografiske forskelle, når man ser på de 20 til 24 åriges uddannelsesstatus fordelt på, hvilken kommune de unge boede i 2022. Der er et spænd på 39 procentpoint fra top til bund ift. hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Øverst på listen over unge uden en ungdomsuddannelse ligger Lolland med 49 pct. i 2022, efterfulgt af Odsherred og Læsø med 44 pct. Nederst på listen ligger Frederiksberg og Aarhus med 10 pct. af de 20 til 24 årige uden en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. november 2023 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45557

Nyt

NYT: Fremgang i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4, , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10, , Februar, 5, 6, 10, 7, , Marts, 6, 7, 6, 6, , April, 5, 6, 11, 7, , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22997

Nyt

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt

NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

Overgang fra bachelor til kandidat 2016

Overgang fra bachelor til kandidat 2016, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24238

Nyt

NYT: 2020 blev rekordår for salg af dansk musik

Musik 2020

Musik 2020, Forbrugernes køb af indspillet musik er steget hvert år siden 2012 og udgjorde i 2020 i alt 632 mio. kr. Udviklingen fra 2019 til 2020 adskiller sig markant fra resten af perioden ved, at stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 pct. Det er den største stigning siden 2012. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr. Det er første gang i perioden, at salget af udenlandsk musik falder. Hvorvidt der er tale om et generelt skift i befolkningens musikpræferencer, eller det er en effekt af COVID-19 med de dermed forbundne restriktioner på kulturområdet eller andre forhold, der er årsagen, er det for tidligt at vurdere. Dansk og udenlandsk musik er defineret ud fra, hvor kunstneren er bosiddende. Som hovedregel er musikken kategoriseret som dansk, når indspilningen er foretaget af kunstnere bosiddende i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, 90 pct. af salget er streaming, Streamingtjenesternes andel af det samlede musiksalg er steget hvert år, siden de åbnede i Danmark i 2012. I årene mellem 2012 og 2016 udgjorde andelen af udenlandsk musik en større andel af streamingtjenesternes salg end dansk musik, men fra 2016 og frem er andelene stort set ens. I 2020 stammer 91 pct. af det udenlandske og 90 pct. af det danske musiksalg fra streaming., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, Musikrettigheder for offentlig afspilning faldt i 2020, Når radio- og tv-kanaler, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. I perioder af 2020 var store dele af samfundet lukket ned, og brugen af musik i det offentlige rum blev derfor reduceret. Rettighedsbetalinger fra virksomheder inden for , kultur og fritid, faldt med 43 mio. kr., hvilket primært kan henføres til lavere koncertaktivitet. , Hoteller og restaurationer, faldt med 25 mio. kr., og betalingen for brug af musik inden for , handel og transport, mv. faldt med 8 mio. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik2, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2021 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32378

Nyt

NYT: Social og sundhedsområdet brugte flest vikarer

Serviceydelser for serviceerhverv 2023

Serviceydelser for serviceerhverv 2023, I 2023 solgte virksomheder inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte over 42 mio. vikartimer. Det svarende til næsten 22.000 årsværk. Sammenlagt udgjorde vikartimer relateret til , social-og sundhedsområdet, næsten 15 mio. i alt. Inden for , produktion,, der bl.a. dækker over maskinarbejdere og maskinoperatører i industrien, blev der solgt næsten 8 mio. vikartimer. Bemærk, at som noget nyt dækker statistikken kun virksomheder med mindst 20 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2511, Bygge- og anlægsopgaver fylder mest blandt Rådgivende ingeniører mv., I 2023 omsatte virksomheder med mindst 20 ansatte inden for , Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, for næsten 52 mia. kr. Serviceydelserne, der relaterer sig til bygge- og anlægsopgaver, er opgjort til næsten 18 mia. kr. Det drejer sig om hhv. , ingeniørtjenester ifm. byggeopgaver, for over 10 mia. kr. og , ingeniørtjenester ifm. anlægsopgaver, for 5,5 mia., samt , projektstyring ifm. bygge- og anlægsopgaver, for 1,7 mia. kr. Serviceydelserne , salg af varer, og, ingeniørtjenester ifm. energi, udgjorde hver især ca. 10 mia. kr. , Ingeniørtjenester i forbindelse med energi, består af , vedvarende energi, , , andre energiopgaver, og , energiplanlægning,, hvoraf , vedvarende energi, og andre energiopgaver, begge udgjorde ca. 4,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2509, Computerprogrammering fyldte mest i IT-servicevirksomhed, Blandt IT-servicevirksomheder med mindst 20 ansatte blev der i 2023 omsat for i alt 111 mia. kr. På serviceydelserne , Computerprogrammering, og , It-konsulentbistand, blev der omsat for hhv. 26 og 24 mia. kr. , Computerprogrammering, dækker over udvikling af computerspil, applikationer (apps) og anden computer software, hvoraf den sidste udgjorde næsten 22 mia. kr. Der blev omsat for næsten 21 mia. kr. på , udgivelse af computerspil, software og salg af licenser,, hvoraf , salg af licenser, udgjorde over 13 mia. kr. og , udgivelse af online software, udgjorde næsten 4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2501, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. januar 2025 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en stikprøvebaseret årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomhederne bliver bedt om at angive fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anden virksomhedsrådgivning, Bogføring, revision og skatterådgivning, Reklamevirksomhed, Vikarbureauer og anden personaleformidling, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50236

Nyt

NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50937

Nyt

NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51320

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation