Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2331 - 2340 af 3699

    Analyser: Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?

    Landbruget gennemgår i disse år en markant teknologisk udvikling, hvor data fra satellitter, sensorer mv. bruges til mere nøjagtig kørsel og målrettet behandling af markerne. Det såkaldte præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi gennem lavere forbrug af diesel, gødning og sprøjtemidler., Mange af de forskellige teknologier er først markedsført bredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene. Alligevel omfatter teknologien størsteparten af det danske landbrugsareal, da brugerne især tæl­les blandt de største bedrifter. , Denne analyse ser på effekterne af præcisionslandbrug, set med landmændenes øjne, samt på hvilke landbrug, der er længst fremme med anvendelsen.,  , Analysens hovedkonklusioner:  , Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal., 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på fx lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten., Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt., Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnit­lige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt bru­gerne., Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisi­onsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien., Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre., Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostnin­ger".,  , Hent som pdf, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kolofon, Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

    https://www.dst.dk/analyser/32792-praecisionslandbrug-hvem-bruger-det-og-hvad-er-effekten

    Analyse

    Analyser: Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

    I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017., I denne analyse kigges der nærmere på indvandrere med dansk lægeuddannelse. Gruppen omfatter både personer, som er indvandret til Danmark i en ung alder, og personer, der er indvandret i en senere alder og dermed i højere grad må antages at være indvandret med henblik på at tage en lægeuddannelse i Danmark. Det undersøges blandt andet, hvor mange indvandrere, der bliver i Danmark og arbejder som læge efter at have færdiggjort lægeuddannelsen, og hvor mange, der forlader landet efter endt uddannelse., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2010 til 2017 er antallet af indvandrere med en dansk lægeuddannelse, der arbejder som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, steget med knap 700 personer (+69 pct.). Indvandrere fra Sverige og Norge står for en stor del af stigningen., 37 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, var under 20 år, da de kom til Danmark., 43 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, indvandrede til Danmark, da de var mellem 20 og 23 år, og hovedparten var svenskere og nordmænd., Tre år efter at indvandrere fra Sverige og Norge, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark, er henholdsvis 35 og 42 pct. udvandret igen. Blandt indvandrere fra øvrige lande, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, er 26 pct. udvandret efter tre år., Tre år efter at indvandrere fra øvrige lande, der var under 20 år ved indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark arbejder 85 pct. som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er nogenlunde samme andel som personer af dansk oprindelse. , Hent som pdf, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Kolofon, Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. august 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/33209-et-stigende-antal-indvandrere-med-dansk-laegeuddannelse-arbejder-som-laege-i-danmark

    Analyse

    Analyser: Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs

    I 2018 gik 7.155 danske virksomheder konkurs. De fleste konkursramte virksomheder var små eller inaktive, men der var også store iblandt. Generelt er forløbet frem mod konkurs præget af en langsom kæntring for de små virksomheder, mens de store virksomheder har et kortere nedgangsforløb., Denne analyse giver en karakteristik af de virksomheder, der går konkurs, og har særligt fokus på virksomhedsformen. Samtidig beskrives den typiske udvikling i omsætning og antal ansatte de sidste fem år før konkurserne.,   , Analysens hovedkonklusioner:  , Antallet af konkurser faldt efter et højt niveau i forbindelse med finanskrisen, men har atter været stigende siden 2014. Andelen af alle aktive virksomheder (virksomheder med ansatte eller en vis omsætning), der er gået konkurs, har imidlertid været faldende., Andelen af konkurser ud af det samlede antal aktive virksomheder er særlig høj blandt iværk­sætter- og anpartsselskaber. Målt i antal er der flest aktive anpartsselskaber, der er gået konkurs., Mere end halvdelen af de aktive enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber havde eksiste­ret i mere end 10 år, da de gik konkurs, mens det gjaldt mindre end hver femte ak­tive anpartsselskab., Omsætningen i de konkursramte virksomheder, som var aktive fem år før konkurs, faldt hurtigere end antallet af ansatte frem mod konkursen., Perioden, hvor omsætningen falder inden konkurs, er væsentlig kortere for store virksomhe­der end for små virksomheder., Ca. halvdelen af de konkursramte virksomheder har ikke haft ansatte de seneste fem år før konkurs.,  , Hent som pdf, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Kolofon, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/33216-omsaetning-falder-foer-antal-ansatte-frem-mod-konkurs

    Analyse

    Analyser: Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

    Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning., Et eksempel er medicinalbranchen, som på 10 år har mere end fordoblet sin andel af den samlede industriproduktion. Der er samtidig sket en markant udvikling i branchens pro­duktionsproces, som slår igennem på produktivitetstallene for den samlede industri., Denne analyse undersøger medicinalbranchens bidrag til industriens produktivitetsud­vikling forklaret ved nationalregnskabets KLEMS beregninger. Herunder belyses det hvilke inputfaktorer, der i særlig grad bidrager til produktivitetsvæksten., Analysens hovedkonklusioner: , Industrien har i perioden 2008-2017 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,1 pct., målt som vækst i produktionsoutput per time, mens medicinalbranchen i samme peri­ode har haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,4 pct., Medicinalbranchen er vokset kraftigt de seneste 10 år, og branchens andel af den samlede industriproduktion er steget fra 7 pct. i 2008 til 15 pct. i 2017., Medicinalbranchen har stor betydning for industriens samlede produktivitetsvækst, og i høj grad også for, hvilke faktorer der driver den samlede industris produktivitetsvækst., Medicinalbranchen er kendetegnet ved en lav lønkvote, en stor andel af højtuddannet arbejds­kraft og et højt investeringsniveau. De seneste 10 år er produktionen og produktivi­teten steget kraftigt i medicinalbranchen., Medicinalbranchens produktivitet drives især af den ”totale faktorproduktivitet”, hvilket afspej­ler, at produktionsfaktorerne under ét er blevet mere effektive., Hent som pdf, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Kolofon, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 30. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Børre Eriksen, Telefon: 29 12 27 56

    https://www.dst.dk/analyser/33895-skift-i-industriens-sammensaetning-paavirker-produktivitetsudviklingen

    Analyse

    Analyser: Sæson på boligmarkedet

    Der er sæsonudsving på boligmarkedet, idet der fx sælges flere sommerhuse om foråret end om vinteren. Sommerhuse er også lidt dyrere om foråret end om vinteren. Ved at sæsonkorrigere tidsserierne for boligsalg og boligpriser kan man identificere og fjerne deres sæsonbevægelser, så de konjunkturdrevne bevægelser fremtræder mere klart., Denne analyse diskuterer emnet sæson på boligmarkedet, og undersøger blandt andet, om man teoretisk set kan spare penge ved at købe bolig om vinteren i stedet for om sommeren.,  , Analysens hovedkonklusioner:, Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på boligmarkedet, i både salgstal og boligpris. Boligsalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. Dog er priserne for sommerhuse højest i 3. kvartal og lavest i 1. kvartal., Både for antallet af salg og for priserne er de relative sæsonudsving størst for sommerhuse, lidt mindre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., En beregnet hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder. For sommerhuse er forskellen mellem 1. kvartal (billigst) og 3. kvartal (dyrest) på ca. 36.000 kr. pr. million., Den positive sammenhæng mellem sæsonen i salg og pris tyder på, at sæsonen fortrinsvis afspejler udsving i efterspørgslen, ikke i udbuddet. Samtidig tyder den svage sæson i bolig­prisen på, at boligudbuddet er elastisk i forhold til sæsonudsving, så en lille ændring i prisen giver en stor ændring i boligsalget. Dette gør sig mest gældende for sommerhuse, lidt min­dre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., Hent som pdf, Sæson på boligmarkedet, Kolofon, Sæson på boligmarkedet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 31. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

    https://www.dst.dk/analyser/33912-saeson-paa-boligmarkedet

    Analyse

    Analyser: Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?

    Vores forbrug trækker på naturens ressourcer - ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Jordens ressourcer er ikke uendelige, og der er i stigende grad kommet fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed., Denne analyse ser nærmere på anvendelse af naturressourcer i den danske økonomi og fremlægger resultaterne af den første opgørelse af det danske ressourcefodaftryk. Res­sourcefodaftrykket forsøger at opgøre hvor mange ressourcer, der bliver indvundet fra både den danske og den udenlandske natur til de varer og tjenester, som anvendes i den danske økonomi., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske import i 2016 vejede 63 mio. tons. Til produktionen af importen af varer og tjenester kan imidlertid tilknyttes et yderligere råstofforbrug på henholdsvis 70 og 21 mio. tons, så importen under ét havde et ressourcefodaftryk på omkring 154 mio. tons i 2016., Vægten af de varer, der blev eksporteret fra Danmark i 2016 var 38 mio. tons i 2016, men bag produktionen heraf lå samlet set en indvinding af 102 mio. tons råstoffer i Danmark og udlandet. Hertil kommer at produktionen af tjenester til eksport krævede 35 mio. tons rå­stoffer., Danmark har et betydeligt større ressourcefodaftryk per person end EU som gennemsnit. Vores forbrug og investeringer mv. krævede indvinding af 22 tons råstoffer per person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 14 tons., Det danske ressourcefodaftryk er steget siden 2013, men er lavere end i 2008. Især forbru­get af varer med tilknytning til ikke-metalliske mineraler, såsom sten og grus til byggebran­chen, er vokset., Hent som pdf, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Kolofon, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 21. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon:

    https://www.dst.dk/analyser/34687-hvordan-paavirker-vores-forbrug-verdens-naturressourcer

    Analyse

    Analyser: Julehandlens betydning for detailhandlen

    Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året. Inden for detailhandel med spil og legetøj udgør salget i december eksempelvis mere end en femtedel af den årlige omsætning. Denne analyse belyser, hvilke brancher i detailhandlen julehandlen er særlig vigtig for. I den forbindelse analyseres også udviklingen i julehandlens betydning for disse brancher., Analysen viser:, I , detailhandel med spil og legetøj, , , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., samt , detailhandel med bøger, udgjorde omsætningen i december mere end en femtedel af omsætningen i 2014., I detailhandlen var der i 2014 syv brancher, hvor omsætningen i december udgjorde 17 pct. eller derover af den årlige omsætning. Dette er mere end dobbelt så meget som en ”gennemsnitsmåned”, hvor salget vil udgøre godt 8 pct. Udover de ovennævnte brancher var det bl.a. , detailhandel med drikkevarer, samt , detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer, ., Omsætningen blev mere end fordoblet i december i forhold til oktober i de syv brancher, hvor julehandlen udgjorde den højeste andel af omsætningen i 2014. Den største stigning var inden for , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., , hvor omsætningen blev tredoblet fra oktober til december 2014., Sammenlignet med 2000 er julehandlen ikke blevet mere eller mindre vigtig for detailhandlen under ét. Således udgjorde omsætningen i december ca. 10 pct. af den årlige omsætning i både 2000 og 2014., Hent som pdf, Julehandlens betydning for detailhandlen, Kolofon, Julehandlens betydning for detailhandlen, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Søren Kühl Andersen, Telefon: 22 26 04 36

    https://www.dst.dk/analyser/27144-julehandlens-betydning-for-detailhandlen

    Analyse

    Analyser: Kriminalitet og uddannelse blandt unge

    Tidligere har tal fra Danmarks Statistik vist, at unge dømte klarede sig dårligt igennem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet. Med udgangspunkt i statistikdata for personer født mellem 1985 og 1989 og som har gået i grundskole i Danmark, ser denne analyse nærmere på emnet. Analysen tager afsæt i antallet af domme blandt personerne samt status for uddannelse på det fyldte 25. år., For denne gruppe af unge sammenlignes dømtes og ikke-dømtes grundskoleforløb og ungdomsuddannelsesforløb. Betydningen af tidspunktet for den første dom samt personernes sociale baggrunds undersøges også., Analysens hovedkonklusioner , Analysen konkluderer ikke på årsager, men konstaterer en statistisk sammenhæng mellem uddannelsesforløb og kriminalitet i den undersøgte gruppe., Tages der højde for forskelle i køn, forældrenes uddannelse, husstandsindkomst, herkomst og urbaniseringsgrad i opvækstkommunen, er der stadig store forskelle på dømte og ikke-dømtes uddannelsesforløb., Personer, der afbrød 8. eller 9. klasse, har 5 gange større risiko for at have en dom som 25-årige, end det er tilfældet for personer, der afsluttede grundskolen., Ser man på karaktergennemsnittet fra de skriftlige prøver i dansk og matematik i grundskolen, har personer, som har en dom som 25-årig, i gennemsnit fået lavere karakterer end ikke-dømte., Sammenhængen mellem afbrudte uddannelsesforløb og kriminalitet ses også på ungdomsuddannelserne. Kun 48 pct. af personer med en dom har som 25-årig gennemført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel er 82 pct. for personer uden dom., Hent som pdf, Kriminalitet og uddannelse blandt unge, Kolofon, Kriminalitet og uddannelse blandt unge, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 20. juli 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21

    https://www.dst.dk/analyser/27150-kriminalitet-og-uddannelse-blandt-unge

    Analyse

    Analyser: Den økonomiske krise har betydet flere studerende

    Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres ud­dannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: ,  , Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Udover den demografiske og økonomiske udvikling skyldes det stigende antal studerende også andre forhold, fx er der blevet flere internationale studerende i Danmark., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Hent som pdf, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Kolofon, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Tony Maarsleth Kristensen, Telefon: 40 20 47 89

    https://www.dst.dk/analyser/27463-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

    Analyse

    Analyser: Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

    De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet udvist store forskelle, især i 2015 er forskellen markant, hvilket har fået en del opmærksomhed fra bl.a. Eurostats, Finansministeriets og bankøkonomers side. Analysen ser på udviklingen i statens overskud for perioden 2005 til 2015 som det opgøres i statsregnskabet og nationalregnskabet og belyser årsagerne til de senere års store forskelle mellem de to opgørelser., Analysens hovedkonklusioner:, I en række år har der været en forholdsvis tæt sammenhæng mellem statsregnskabets og nationalregnskabets opgørelser af statens overskud/underskud, men fra 2013 til 2015 har der været betydelige forskelle, og især i 2015 er forskellen på 66 mia. kr. mar­kant mellem de to saldo­op­gørelser. , Forskellen kan generelt henføres til, at opgørelsesprincipperne for de to saldoopgørel­ser afviger på en række centrale områder. Især på skatte- og afgiftsområdet er der en forskellig periodisering i de to saldoopgørelser, som på kort sigt kan bevirke store for­skelle i opgørelsen af skatteprovenuet, men på længere sigt vil disse forskelle blive udjævnet. , Den vigtigste årsag til forskellen i de to opgørelser fra 2013 til 2015 er ekstraordinært store skatteperio­diseringer i nationalregnskabet. Dette skyldes især historisk store ud­sving i provenuet fra skatten på pensionsafkast, som i perioden har bevirket markante skatteperiodiseringer på op til ca. 35 mia. kr.,  Selskabsskatter og personskatter samt moms mv. har hver især medvirket til skatte­perio­diseringer på op til 10 mia. kr. fra 2013 til 2015. , Øvrige faktorer, bl.a. korrektioner for det statsgaranterede kommunale udskrivnings­grund­lag og korrektioner for tilsagnsordninger, har også bidraget til forskelle mellem de to opgørelser af statens saldo på i alt omkring 10 mia. kr. fra 2013 til 2015., Hent som pdf, Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år, Kolofon, Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27495-aarsager-til-forskelle-i-opgoerelserne-af-statens-overskud-de-seneste-aar

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation