Søgeresultat

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus.,  Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010?id=6c0826d4-1f0a-4f09-b239-5d6e8b3bf953

Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022

Navn: , SOC_STATUS_KODE_V2_2022 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen , International Classification of Status in Employment (ICSE), . , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles. , Gyldig fra: , 1. januar 2022 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 417: Tidlig pension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007

Navn: , DEGURBA_DST_V1_2007 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler kommuner efter befolkningstæthed og antal indbyggere i største by i kommunen. Klassifikationen bygger på Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), . Som supplement til Eurostat's DEGURBA, har Danmarks Statistik til brug i dansk sammenhæng, foretaget en underopdeling af , Medium befolket område, og , Tyndt befolket område, efter antal indbyggere i største by i kommunen jf. nedenfor:, 1: Tæt befolket område, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, I tilfælde af at kommunens største by breder sig ind over flere kommuner (fx Birkerød) medregnes kun de personer, der bor i kommunen ved bestemmelsen af kommunens største by., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Tæt befolket område, 1.1: Tæt befolket område, 101: København, 147: Frederiksberg, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 253: Greve, 461: Odense, 751: Aarhus, 851: Aalborg, 2: Medium befolket område, 2.1: Medium befolket område, mindst 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 217: Helsingør, 265: Roskilde, 370: Næstved, 561: Esbjerg, 615: Horsens, 621: Kolding, 730: Randers, 2.2: Medium befolket område, mellem 15.000 og 40.000 indbyggere i største by i kommunen, 151: Ballerup, 169: Høje-Taastrup, 190: Furesø, 201: Allerød, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 259: Køge, 269: Solrød, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 450: Nyborg, 479: Svendborg, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 607: Fredericia, 661: Holstebro, 746: Skanderborg, 756: Ikast-Brande, 813: Frederikshavn, 2.3: Medium befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 155: Dragør, 210: Fredensborg, 260: Halsnæs, 530: Billund, 671: Struer, 727: Odder, 3: Tyndt befolket område, 3.1: Tyndt befolket område, mindst 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 376: Guldborgsund, 580: Aabenraa, 630: Vejle, 657: Herning, 740: Silkeborg, 779: Skive, 791: Viborg, 860: Hjørring, 3.2: Tyndt befolket område, under 15.000 indbyggere i største by i kommunen, 270: Gribskov, 306: Odsherred, 320: Faxe, 336: Stevns, 340: Sorø, 350: Lejre, 360: Lolland, 390: Vordingborg, 400: Bornholm, 410: Middelfart, 411: Christiansø, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, 550: Tønder, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 665: Lemvig, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 741: Samsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 766: Hedensted, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Danmarks Statistik, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-dst

Statistikdokumentation: Offentlige restancer

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige restancer 2024 , Tidligere versioner, Offentlige restancer 2023, Offentlige restancer 2022, Offentlige restancer 2021, Offentlige restancer 2020, Offentlige restancer 2019, Offentlige restancer 2018, Offentlige restancer 2017, Offentlige restancer 2016, Formålet med statistikken Restancer til det offentlige er at belyse udviklingen i gæld til det offentlige, der ikke er betalt rettidigt, herunder skatterestancer. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for årene 2013-2016 og er sammenlignelig over hele perioden., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af restancer til det offentlige. Statistikken indeholder information om restancerne opdelt efter fordringshaver og type. Både totalsummen og de enkelte restancer vises, idet de er af samfundsmæssig interesse, da de påvirker den offentlige likviditet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Opgørelsen og dataindsamlingen foretages af Gældsstyrelsen. Danmarks Statistik foretager ingen direkte statistisk behandling ud over validering af data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Restancer påvirker det offentliges likviditet og såfremt restancer ikke bliver inddrevet, også det offentlige over-/underskud. Statistikken er relevant for økonomiske ministerier, Nationalbanken, interesseorganisationer og andre der udarbejder analyser og prognoser. Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat og har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på Gældsstyrelsens registre, hvorfor fejl i disse overføres til statistikken. Disse eventuelle fejl formodes dog at være af meget begrænset karakter. Usikkerheden af data vurderes derfor til at være lav. Der foretages ingen revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo august året efter indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for perioden 2013 til 2016. Statistikken er fuldt sammenlignelige over årene. Der er ingen fælles EU-retningslinjer for udarbejdelse af statistik over restancer til det offentlige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Offentlige restancer under emnet , Restancer til det offentlige, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-restancer

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 11.7.1 - Bebyggede områder - offentlig brug

Download data, Forklaring, Indikatoren belyser borgernes mulighed for adgang til fælles offentlige arealer i danske byer. I nærværende opgørelse er byernes offentligt tilgængelige arealer blevet underopdelt i tre arealtyper: 1) Stier, gader og veje, 2) Grønne arealer – herunder skove, parker og andre naturområder m.m., 3) Andre åbne arealer – herunder arealer omkring uddannelsesinstitutioner, idrætshaller og friluftsbade, rådhuse, holdepladser for offentlig trafik, sygehuse, biblioteker o. lign., hvortil der er en registreret vej/sti. Hertil kommer arealer uden eller med en yderst begrænset bygningsmasse (byggegrunde, boldbaner o. lign.)., Kun arealer under åben himmel er medtaget. Større overdækkede offentligt tilgængelige arealer som f.eks. butikscentre og ventesale/perroner på jernbanestationer er ikke medtaget., Opgørelsen er udarbejdet af i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen. Opgørelsen er opgjort på baggrund af grunddata fra Matriklen, Danske Stednavne og GeoDanmark-data mfl. samt markkort og markblokke fra Landbrugsstyrelsen., Den oprindelige indikator er opdelt på køn, alder og handicapstatus, jf. , SDG indikator 11.7.1, . Dette er i imidlertid ikke muligt for Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 25-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-07/indikator-1

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Danske fiskerfartøjer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , chh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske fiskerfartøjer 2024 , Tidligere versioner, Danske fiskerfartøjer 2022, Danske fiskerfartøjer 2020, Danske fiskerfartøjer 2019, Danske fiskerfartøjer 2018, Danske fiskerfartøjer 2017, Danske fiskerfartøjer 2016, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2015, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2013, Formålet med statistikken er at belyse den danske flåde af fiskerfartøjer. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens register over fiskerfartøjer., Indhold, Statistikken over den danske fiskerflåde er en årlig statistik, der beskriver de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. En registrering af et fiskerfartøj kræver en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Registeret over fiskerfartøjer er et administrativt register, der indeholder alle enheder med tilladelse til erhvervsfiskeri. Data indrapporteres løbende fra fartøjsejere ved hjælp af Fiskeristyrelsens fartøjsregisterskema. De indsamlede data gennemgår tjek for uregelmæssigheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Data om fiskerfartøjer indgår i regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsjregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold til overholdelse af regler og indsendelse af valide data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på emnesiden for , Fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-fiskerfartoejer

Statistikdokumentation

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene