Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 11.2.1 - Adgang til offentlig transport

Download data, Forklaring, Denne indikator belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport indenfor afstand af 500 m fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer: 1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end en type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge. 2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen. 3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen. 4. Lavt = Adgang til < 4 afgange i timen - men trods alt stadigvæk mulighed. 5. Intet = Slet ingen adgang til offentlig transport inden for 500 m til fods. Opgørelsen er foretaget for en typisk arbejdsdag i december 2019 i tidsrummet 6-20. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af stoppestedsdata fra Rejseplanen, vejdata fra Kortforsyningen samt befolkningsdata fra CPR og Danmarks Statistiks egen Byopgørelse. I henhold til den oprindelige , FN-indikator, skal indikatoren også opdeles efter handicapstatus. I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 24-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-02/indikator-1

Bag Tallene

Netmagasinet Bag Tallene , er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv. Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning,  , 2014,  , 2015,  ,  , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Kvt., År,  , 1. kvt. 1997 = 100,  , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6,  , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7,  , -0,8, 0,7, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Analyser: Husholdningernes formue i fast ejendom

Danmarks Statistik offentliggjorde en ny individbaseret formuestatistik for husholdningernes faste ejendom og gæld samt pensioner 22. juni 2015. Opgørelsen af pensioner er foretaget for 2014, og markedsværdier for fast ejendom og gæld er opgjort for 2004-2013. Resultaterne er tilgængelige fra Statistikbanken og en ny emneside for Formue og Gæld., Denne analyse præsenterer resultater fra en opgørelse af markedsværdier i fast ejendom. Det første kapitel beskriver en ny metode til beregning af markedsværdien, hvor beregningerne tager udgangspunkt i aktuelle salg. Det efterfølgende kapi-el ser på den overordnede opgørelse af fast ejendom (boligformuen) og det geografiske perspektiv. For at vurdere boligejernes økonomiske situation er det utilstrækkeligt kun at se på boligformuen. En betydelig andel af boligejerne har lånefinansieret deres bolig i større eller mindre grad, og derfor sammenholdes markedsværdien af fast ejendom med gælden i de sidste kapitler., Boligejerne havde ved udgangen af 2013 en samlet markedsværdi af fast ejendom og biler på 3.813 mia. kr. Til sammenligning er dette dobbelt så højt som årets BNP. Omtrent 54 pct. af den samlede boligformue kan henføres til enfamiliehuse, som således udgør den absolut dominerende boligform i Danmark. Den næststørste kategori for boligformuen er bebyggede landbrug, som udgør 13 pct. Ejerlejligheder udgør 8 pct. og andelsboligerne udgør 7 pct. af den samlede boligformue.,  , Hent som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom, Kolofon, Husholdningernes formue i fast ejendom, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. juni 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27146-husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Analyse

Analyser: Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen i Danmark på det lange sigt følger inflationen i euroområdet. De senere år har der imidlertid været væsentlige afvigelser mellem den danske inflation og euroområdets., I analysen fokuseres på NFNE-inflationen, som er inflationen uden de prisvolatile pro­duktgrupper som energi og ikke-forarbejdede fødevarer. NFNE-inflationen regnes for at være et godt mål for den underliggende inflation. Denne analyse forsøger at forklare, hvorfor den danske NFNE-inflation adskiller sig fra euroområdets i perioden 2014-2016., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark havde i 2014 og har også indtil nu i 2016 lavere NFNE-inflation end euroområdet, mens NFNE inflationen i Danmark lå højere end i euroområdet i 2015. Bidragene til denne afvi­gende udvikling kommer især fra tre faktorer:, Afvigelserne i NFNE-inflationen følger samme mønster som afvigelserne for prisudviklin­gen på ikke-energi relaterede industriprodukter. Specielt udviklingen for be­klædning, biler og møbler har bidraget. Afvigelser i inflationen for ikke-energi relaterede industrielle goder er dog ikke et rent dansk fænomen., Forbrugssammensætningen i Danmark afviger fra euroområdets, og dette har været med til at øge den danske inflation i 2015. Specielt det højere forbrug af finansielle ser­vices i Danmark har spillet en rolle. Den samlede betydning af forskelle i forbrugssam­mensætningen er dog marginal., Skatte- og afgiftsændringer reducerer forskellen på inflationen i Danmark og euroområ­det, især for 2014.,  , Hent som pdf, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Kolofon, Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 26. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27498-hvorfor-er-den-danske-inflation-forskellig-fra-euroomraadets

Analyse

Analyser: Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres produktion på tværs af grænser. I dag er forarbejdningsaktiviteter i udlandet, traditionel handel med varer, der passerer grænsen, samt køb og salg af varer, der udelukkende foregår udenfor landets grænser (merchanting) nært forbundet. Denne udvikling har været sær¬lig kraftig de seneste ti år., I denne analyse beskrives virksomhedernes internationale organisering af produktionen med et særligt fokus på danske fremstillingsvirksomheders produktion og salg i udland­et. Analysen er baseret på nye tal for betalingsbalancen og udenrigshandel med varer og tjenester, der er offentliggjort den 10. oktober 2016., Analysens hovedkonklusioner: , I 2005 solgte danske fremstillingsvirksomheder varer i udlandet, som ikke er produceret i Danmark, for ca. 8 mia. kr. I 2015 var dette tal steget til godt 120 mia. kr., Fremstillingsvirksomhedernes salg af merchantingvarer, altså varer som købes og videre­sælges udenfor Danmarks grænser, udgjorde i 2015 næsten 70 mia. kr. Merchanting­varer­ne blev især solgt i andre EU-lande., Danske virksomheders køb af udenlandske varer til forarbejdning i udlandet er i løbet af ti år steget fra et niveau på næsten nul til knap 16 mia. kr. I samme periode er danske virksom­heders køb af forarbejdningsydelser i udlandet steget fra knap 1 mia. kr. til næsten 9 mia. kr., Hent som pdf, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Kolofon, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 10. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27689-stor-stigning-i-danske-fremstillingsvirksomheders-salg-af-varer-i-udlandet

Analyse

Analyser: Mange job med relativt få timer om ugen

Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Konsekvenserne af 225-timersreglen er blevet diskuteret kraftigt på det seneste, og blandt andet har der været en debat om hvor mange job med få timer, der er på det danske arbejdsmarked? Denne analyse opgør derfor antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job., Analysens, hovedkonklusioner, : ,  , I 1. halvår 2016 var der 650.900 job med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og 455.500 af disse job var under 10 timer om ugen., På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men få af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere. 5.500 af jobbene er besat af kontanthjælps­modtagere., Med knap 141.000 job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel, hvor unge under 18 år har mere end en tredjedel af jobbene., Knap halvdelen af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer i gang med en uddannelse., Knap 66.400 job under 20 timer om ugen er besat af indvandrere, hvilket svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer., Hent som pdf, Mange job med relativt få timer om ugen, Kolofon, Mange job med relativt få timer om ugen, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/27726-mange-job-med-relativt-faa-timer-om-ugen

Analyse

Analyser: De bedste mælkeproducenter har overskud

Selvom mælkeproducenterne i Danmark de seneste par år har været påvirket af faldende mælkepris, dårlig økonomi og høj gæld, har nogle producenter klaret sig godt. I denne analyse undersøges, hvorfor nogle mælkeproducenter på trods af dårlige konjunkturer præsterer overskud, mens andre kører med underskud og plages af lav soliditet., Analysens hovedkonklusioner: ,  , Den fjerdedel af mælkeproducenterne, som klarer sig bedst, har præsteret solide resultater også i år med dårlige prisforhold., Lavere finansieringsomkostninger er den vigtigste enkeltstående forskel mellem producent­erne med gode resultater og producenterne med dårlige resultater. Derudover er der også bidrag fra højere mælkeydelse og højere effektivitet på omkostninger., En del af mælkeproducenterne har ringe indtjening og mangler egenkapital, og er dermed i risikozonen for konkurs. Konkurser blandt mælkeproducenter tog for alvor fart i 2015 og er fortsat på højt niveau i 2016., Prisen på konventionel mælk har været faldende de seneste år, men mælkeprisen er nu i efteråret 2016 opadgående., Prisen på økologisk mælk har haft en mere gunstig udvikling de seneste år, blandt andet fordi al økologisk mælk nu kan afsættes som økologisk mælk. Det betyder, at driftsresultat­erne for de økologiske mælkeproducenter i 2015 er bedre end for de konven­tionelle., Hent som pdf, De bedste mælkeproducenter har overskud, Kolofon, De bedste mælkeproducenter har overskud, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 7. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/27903-de-bedste-maelkeproducenter-har-overskud

Analyse