Søgeresultat

ANM_STARTDTO

Navn, ANM_STARTDTO , Beskrivende navn, GERNINGSSTARTDATO , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, GERNINGSSTARTDATO, Angiver den dato, hvor gerningen er begået/påbegyndt., Detaljeret beskrivelse, Angiver den dato, hvor gerningen er begået/påbegyndt., Datoen er altid udfyldt med en valid dato. I, 1990 optræder dog 2.568 anmeldelser med ANM_STARTDTO = 1599-12-31. Disse anmeldelser vedrører udelukkende brugstyveri af køretøjer (et brugstyveri af last/varebil, 346 af knallerter og 2.221 af cykler)., Hovedparten (95 pct. under ét i perioden 1990-2018)) af anmeldelserne har en ANM_STARTDTO, der ligger i samme år som ANM_TAAR (anmeldelsestællingsår). Yderligere 4 pct. har en ANM_STARTDTO, der ligger i året før ANM_TAAR., Et mindre antal (851 i hele perioden 1990-2018) har en ANM_STARTDTO, der ligger efter ANM_TAAR. Typisk ligger ANM_STARTDTO for disse i januar måned året efter ANM_TAAR. Det må formodes at skyldes, at anmeldelsen er registreret i det centrale anmeldelsesregister, inden udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik., I 1998 og 1999 optræder der i alt 14 anmeldelser, hvor ANM_STARTDTO ligger i perioden 2016-2049., Populationer:, Anmeldelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af samtlige politianmeldte overtrædelser af straffeloven og/el. særlovene (ekskl. færdselsloven og færdselslovsrelaterede særlove) i Danmark. Registret forefindes fra og med 1990. , Værdisæt, ANM_STARTDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/anm-startdto

SIG_GER2DTO

Navn, SIG_GER2DTO , Beskrivende navn, Gerningsdag, slutdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter. , Detaljeret beskrivelse, Gerningsdag, slutdato, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter., I perioden 1980-2006 har ca. 90 pct. af sigtelserne under ét SIG_GER2DTO = 1599-12-31, dvs. uoplyst. Dvs. at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. I perioden 2007-2018 under ét er den tilsvarende andel på 83 pct. I disse år har yderligere 8 pct. af sigtelserne samme SIG_GER1DTO og SIG_GER2DTO, hvilket også skal tolkes som, at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. , I de resterende sigtelser ligger SIG_GER2DTO kortere eller længere tid efter SIG_GER1DTO. Det betyder, at anmeldelsen vedrører en lovovertrædelse, der har fundet sted over et tidsrum., Andelen er størst blandt de alvorlige seksualforbrydelser (blodskam, seksualforbrydelser mod børn under 12 år), hvor den ligger mellem 52 pct. og 84 pct. Også for visse ejendomsforbrydelser, som skattesvig, ligger andelen højt med 91 pct. Andelen er særlig lav (under 5 pct.) for bl.a. vold o.l. mod offentlig myndighed, røveri, butikstyverier og færdselslovsovertrædelser. , Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, SIG_GER2DTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-ger2dto

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

Bag tallene

Statistikdokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022 , Tidligere versioner, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2013, Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark., Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988., Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet., Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse., Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke. Oplysninger om indvandredes opholdstilladelse samt oplysninger om indvandreres første og nuværende opholdsgrundlag indeholder imputerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer også ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/asylansoegninger-og-opholdstilladelser

Statistikdokumentation

434.000 flere personer i Danmark i 2050

Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

Pressemeddelelse

Samarbejde øger konkurrencevnen

Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen., 11. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Oplysningerne stammer fra rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003, som udkommer den 11. juni 2004. Cirka 1612 danske virksomheder indenfor forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , * Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder., * Især virksomheder, der indgår i en koncern og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , * Virksomhederne er motiveret for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , * Virksomhederne peger på deres egen størrelse eller forretningsområde og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer, som de største barrierer for at samarbejde.  , Det er navnlig indenfor brancherne forretningsservice eller transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Flere svenske virksomheder samarbejder , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. , Af denne sammenligning fremgår det, at langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast samarbejde med andre. Blandt de svenske virksomheder har lidt over halvdelen en eller anden form for samarbejdsrelation. Til gengæld er de svenske virksomheders samarbejdsrelationer ofte af kortere varighed, og antallet af samarbejdspartnere mindre. , Dette tyder på en anden form for virksomhedskultur i Sverige, som indebærer, at flere svenske virksomheder indgår i forpligtende samarbejde med hinanden. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/11-06-2004-SamarbejdeKonkurrence

Pressemeddelelse

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene

Bliv klogere på 15-årige

I Danmark anno 2018 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Emma, og blandt drengene er det Frederik. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom., 11. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 25. april 2018 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2003 blev der født 67.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2018 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation , Danmark i Tal 2018 , fokus på. , I 2003 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Emma og Frederik. De drenge, der fylder 15 år i 2018, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.,  , Uddannelse og kriminalitet, Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2003 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 65 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 18 pct., mens efterskolerne tager sig af 17 pct., Nogle få af de 15-årige fra 2003 risikerer også allerede at have været i berøring med retsvæsnet. For eksempel fik fem 15-årige fra årgang 2001 en dom til frihedsstraf for alvorlig vold i 2016. Heraf var en af de dømte piger, mens de resterende fire så var drenge.,    ,  , For fuld musik, Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det., Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.,  , Du kan læse mere om de 15-årige i , Danmark i Tal 2018, , hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-07-bliv-klogere-paa-15-aarige

Bag tallene

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Dimittender fra erhvervsuddannelser blandt OECD's ældste

Danske dimittender fra erhvervsuddannelserne er i gennemsnit 27,7 år. Dermed er de blandt OECD’s ældste erhvervsuddannelsesdimittender., 18. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, 27,7 år er dimittenderne i gennemsnit, når de afslutter en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er de australske dimittender 32,6 år i gennemsnit., Derudover er også de canadiske, new zealandske, irske og finske dimittender i gennemsnit ældre end de danske, når de afslutter en erhvervsuddannelse., Til gengæld er gennemsnitsalderen lavere i 25 af OECD-landene. Lavest er den  i Israel, hvor dimittenderne i gennemsnit er 17,2 år., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Sammenlignet med de øvrige OECD-lande begynder en relativt lille andel af unge 15 til 19-årige på erhvervsuddannelserne i Danmark. Kun tre OECD-lande har en lavere andel af unge på disse uddannelser., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Modsat begynder en relativt stor andel af de 20 til 24-årige danskere en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande., Her har blot to OECD-lande en større andel 20 til 24-årige, der begynder på en erhvervsuddannelse., Altså er de unge i Danmark ældre end i de fleste andre OECD-lande, når de begynder på erhvervsuddannelserne, hvilket formentligt afspejler forskelle i uddannelsessystemernes opbygning., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, Ser man på kønsfordelingen blandt dimittenderne fra erhvervsuddannelserne, så er Danmark tæt på en helt lige fordeling., 50,7 procent af dimittenderne er kvinder. Kun fire lande, Mexico, Israel, Nederlandene og Chile har en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige dimittender., Hvis du har spørgsmål til uddannelsesstatistikkerne her eller søger mere information om opgørelser vedrørende erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen via nkl@dst.dk eller på telefon 39 17 32 59.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-18-Dimittender-fra-erhvervsuddannelser-blandt-OECDs-aeldste

Bag tallene