Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2851 - 2860 af 4768

Annoceringseffekter

11. maj 2021 kl. 0:00 , , Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer i begge tilfælde bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/annoceringseffekter

ADAMs databank juni 2019

15. juli 2019 kl. 0:00 , , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. , , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned., , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

ADAM Modelversion jul17x

22. august 2018 kl. 0:00 , , ADAM Modelversion jul17x, 22-08-2018, Modelversionen juli 2017 patch (Jul17x) er nu udsendt og afløser modelversionen juli 2017 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Rettelser kan opdeles i følgende grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligning for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i disse io-celler. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for, at de to opgørelser af BVT bliver næsten ens. Der var en særlig stor diskrepans i BVT i løbende priser i Jul17, hvilket ikke var tilfældet i Okt16. Det er rettet til modelversion Jul17x. De relationer, der beskriver diskrepansen i faste priser, er korrigerede, og diskrepansen bliver målt mere nøjagtigt. Figuren viser, at der er diskrepans i de tre seneste modelversioner i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Der kan læses mere om modelversionen Jul17x under , modelversionsnyt, og i papiret nmh10818., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2018/adam-modelversion-jul17x

Om app til godstransport

Hent applikation, Appen hentes via smartphone eller tablet på , www.dst.dk/godsapp, ., Appen skriver og sletter på SD-kort, Appen findes i en Android-version til Android 5.0 og højere og en iOS-version (Apple) til iOS11 og højere., For at lagre data undervejs skriver appen data på telefonens SD-kort. Når data er afsendt og modtaget i Danmarks Statistik, slettes data igen., Opstart, Når appen startes, spørger den om CVR-nr. og registreringsnummer, hvorefter den kontrollerer, at den pågældende lastvogn indgår i stikprøven., Du skal dernæst udfylde nogle få oplysninger om lastvognens opsætning og kilometertælleren., Hvis lastvognen ikke indgår i vores stikprøve, kan du ikke fortsætte herfra., Krav til internetadgang og GPS, Internetadgang kræves ved hentning, opstart og afsluttende dataaflevering., GPS er ikke et krav, men når applikationen har adgang til din telefon eller tablets GPS, slipper du selv for at taste din position ind. Telefonen søger kun aktivt på din position, når du beder om det., Skift af chauffør, Hvis du overlader bilen, men ikke telefonen til en anden chauffør undervejs, skal denne chauffør også hente applikationen og registrere med samme CVR-nr. og registreringsnummer. Dernæst registrerer chaufføren sin kørsel i lastvognen., Når I hver især er færdige med at køre lastvognen i indberetningsugen, sender I blot de data, I har registreret. Så finder vi ud af at knytte data sammen., Adgang til indberettede data, Appen kan ikke hente de data frem, som er blevet indberettet til Danmarks Statistik. Det er valgt for at sikre jeres oplysninger bedst mulig., Når data sendes, sendes en kvittering til den e-mail adresse, der er registreret i appen., Kontakt, Du kan få hjælp ved at kontakte Danmarks Statistik på:, 3917 3930, transport@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler/godsapp/kvikguide

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 , , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 , , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter, og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET

Navn, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET , Beskrivende navn, Fuldtidsbeskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variabel til sammentælling af antal fuldtidsbeskæftigede , Detaljeret beskrivelse, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET angiver, hvor mange fuldtidsbeskæftigede jobbet svarer til. Det beregnes som antal betalte timer (AJO_LOENTIMER) divideret med 160,33. , ANVENDELSE af AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET: , Variablen anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere. , Antal fuldtidsbeskæftigede bruges i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) som grundlag for stikprøveudvælgelse af erhvervsstatistikker, opregningsgrundlag mv. Antal fuldtidsbeskæftigede bruges endvidere i arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet m.fl., DATABRUD inden for AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET:, Løntimetallet valideres og imputeres i de tilfælde, hvor løntimerne er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen, ligesom imputerede timetal erstattes af nye imputeringer; jf. variablen AJO_LOENTIMER., Antallet af fuldtidsbeskæftigede valideres inden offentliggørelse vha. analyser af fuldtidsbeskæftigelsen over tid fordelt på sektorer og brancher samt geografisk og på passende detaljeringsniveauer. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-fuldtid-beskaeftiget

VAN_VFRA

Navn, VAN_VFRA , Beskrivende navn, udvandringsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , Detaljeret beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , En person, der udvandrer flere gange i løbet af en periode, medtages det tilsvarende antal gange og har flere udvandringsdatoer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Udvandringer indrapporteres til CPR med større forsinkelse end de øvrige hændelser (fødte, døde flytning mv). Der er ikke stærke incitamenter for en udvandret til at melde sin vandring til folkeregistret. Først når en offentlig myndighed senere forsøger at komme i kontakt med vedkommende, vil det blive opdaget, at han ikke længere findes på bopælen, og efter en undersøgelse vil en udvandring blive registreret. Udvandringer foretaget i tællingsåret bliver derfor nogle gange først indberettet det følgende år. Problemerne med forsinkede vandringsoplysninger gælder i sær udenlandske statsborgere., Senest med udgangen af 3. kvartal blev kommunerne i foråret 2019 af ministeriet pålagt at sikre at reelt udvandrede personer, der ikke havde meldt sin udvandring, blev registreret som udvandret. Stigningen i antal udvandrede i 3. kvartal 2019 ift. 3. kvartal 2018 må derfor ses i sammenhæng med denne opgave. , Bilag, Notat, Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, VAN_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/van-vfra

STARTAR

Navn, STARTAR , Beskrivende navn, Første år på arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for første gang på arbejdsmarkedet (fra 1980)., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om det første år med tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. som beskæftiget eller arbejdsløs, er dannet ud fra stillingsoplysninger (PSTILL/PSOC_STATUS_KODE) for to på hinanden følgende år. I dannelsen af det aktuelle år kontrolleres, om den enkelte person er aktiv på arbejdsmarkedet, dvs. om personen er i arbejdsstyrken. Hvis dette er tilfældet, og personen ikke tidligere har været dette, sættes STARTAR til det aktuelle år. Hvis personen også var aktiv på arbejdsmarkedet året før, beholdes den værdi, der tidligere er angivet for den enkelte person (blank eller lig et årstal). For personer, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen i et eller flere år, vil STARTAR været nulstillet., I perioden 1980-2007: Aktiv på arbejdsmarkedet defineres her som havende en PSOCSTATUS_KODE inden for værdierne 31-40 (beskæftiget eller arbejdsløs), , Fra 2008-; Aktiv på arbejdsmarkedet defineres her som havende en PSOCSTATUS_KODE inden for værdierne 131-200 (beskæftiget eller arbejdsløs). Kravene som skal være opfyldt for at blive opgjort som beskæftiget er beskrevet under dokumentationen af variablen POC_STATUS_KODE. , Mere information om definitionerne af PSTILL og PSOC_STATUS_KODE kan findes under dokumentationen af disse variable., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_STARTAR - Første år på arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/startar

FRAVAARSAG

Navn, FRAVAARSAG , Beskrivende navn, Fraværsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver fraværsårsagen for en fraværsperiode. Fraværsårsagerne omfatter egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov., Detaljeret beskrivelse, Statistikken offentliggøres på fire fraværsårsager:, 1100 - Egen sygdom, 1200 - Barns sygdom, 1300 - Arbejdsulykke, 1400 - Barsels- og adoptionsorlov, De private virksomheder registrerer virksomhedens fravær på de fire fraværsårsager. De offentlige virksomheder/institutioner benytter nogle mere detaljerede fraværsårsager, som samles til de fire fraværsårsager, som statistikken offentliggøres på. , De fire fraværsårsager omfatter følgende:, 1100=egen sygdom:, Almindelig sygdom, herunder graviditetsbetinget sygdom, fravær som følge af ulykke uden for arbejdstiden og delvis sygdom., 1200=børns sygdom, Alt fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder også overenskomst bestemt frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse, samt fravær i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn jf. Barselslovens § 26, 1300=arbejdsulykke, Ulykker i arbejdstiden, såvel på arbejdsstedet som uden for arbejdsstedet., 1400=barsels- og adoptionsorlov, Kvinders og mænds fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, forældre-, børnepasnings- og adoptionsorlov. Fravær hos medarbejdere, der holder børnepasningsorlov efter de gamle orlovsregler, skal også registreres her., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, D161900.TXT_FRAVAERSAARSAG_NY3 - Fraværsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Egen sygdom, 01-01-2003, 1200, Børns sygdom, 01-01-2003, 1300, Arbejdsulykke, 01-01-2003, 1400, Barsels- og adoptionsorlov, 01-01-2003

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravaarsag

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation