Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4951 - 4960 af 5837

NYT: Detailhandlens konjunkturer er forsigtigt positive

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 3 i maj mod 9 i april. Til trods for dette fald og til trods for den mere langsigtede faldende tendens igennem 2016 og begyndelsen af 2017, er der dog antydning af en påbegyndt stigende tendens væk fra nullet i marts, som var det laveste punkt siden januar 2013. Indikatoren udviser ikke sæsonmønster og er derfor ikke korrigeret herfor., Faktisk omsætning er steget, Vurderingen af omsætningens udvikling over de seneste tre måneder er på nettotallet 9. Det har været stigende siden marts, men er langt fra maj sidste år, hvor tallet var på 27., Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (maj-juli) er på nettotallet 16, hvilket er ganske højt, men lavere end i april, hvor det var oppe på 37. For den korte periode marts-maj ses et lignende udviklingsmønster i den månedlige undersøgelse om , Forbrugerforventninger, . Her var der også en stigning fra marts til april og et fald fra april til maj., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Maj, 27, 17, 38, 16, , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1, , Februar, 6, 13, 15, 3, , Marts, 0, 14, 13, 0, , April, 6, 15, 37, 9, , Maj, 9, 15, 16, 3, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Jævnt positive forventninger i alle brancher, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupperne viser, at de alle ligger i et snævert positivt interval mellem 2 og 6. Handel med fødevarer ligger med nettotallet 2 temmelig lavt både i forhold til april (12) og i forhold til maj sidste år (32). , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Detailhandel i alt, 16, 9, 1, 3, 0, 9, 3, Bilhandel inkl. engros, 4, -3, -3, 1, 1, 5, 6, Bilværksteder, 5, 0, 0, -6, 2, 5, 5, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 32, 18, 4, 5, 0, 12, 2, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 4, 5, 0, 2, -3, 6, 3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Beskedne positive forventninger til beskæftigelsen, De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive med nettotallet 16. Det samme gælder for forventningerne til ordrebeholdning hos leverandører, hvor nettotallet er på 6 mod 27 i maj sidste år. , Også forventningerne til beskæftigelsen er positive, dog forholdsvis beskedne med et nettotal på 3, som er på niveau med de seneste fem års middelværdi (2,5). Sidste år i maj var tallet 8. Forventningerne til salgspriserne er samlet set også positive med nettotallet 1, men kun takket være handel med fødevarer og bilværksteder. Her var tallet negativt i maj 2016 med minus 2., Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22999

Nyt

NYT: Byggeriets konjunkturer i vater

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017

30. maj 2017, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er uændret på minus 6 i maj ligesom i april - og ligesom i maj 2016. Dermed ligger byggeriets konjunkturindikator særdeles stabilt på samme niveau som det seneste halvandet år., Forventninger til beskæftigelsen rammer som regel plet, Målingen i februar af forventet udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder (februar-april) viser et sæsonkorrigeret nettotal på 9. Ved målingen i maj af samme periodes faktiske udvikling er nettotallet på 11. Det er en fin overensstemmelse, som bekræftes af historisk analyse af tal for de to indikatorer, faktisk og forventet beskæftigelse. Der er en korrelation på 0,94 i de ikke-sæsonkorrigerede tal og 0,93 i de sæsonkorrigerede tal - når de to serier sammenlignes med tre måneders forskydning. , Faldende beskæftigelsesforventninger og mangel på arbejdskraft, Ovenfor ses det, at de sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger fra midten af 2016 er i en nedadgående trend. Dette er et mønster, der går igen i indikatoren for , arbejdskraftmangel som produktionsbegrænsende faktor, . Den har vist en stigende tendens siden 2014 og frem til september 2016, hvor 24 pct. af virksomhederne, vægtet efter størrelse, angav mangel på arbejdskraft. Herefter har der været en faldende tendens, og i maj er indikatoren på 19 pct. Se yderligere tal i statistikbanktabellen , KBYG33, ., Ordrebeholdningen er stort set uændret, De to indikatorer, som udgør den sammensatte konjunkturindikator, er stort set uændrede i forhold til april. Beskæftigelsesforventningerne er faldet fra 8 til 7, og omvendt er vurderingen af ordrebeholdningen steget fra minus 20 til minus 19. , Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 7, -19, -6, , December, 8, -19, -6, 2017, Januar, 11, -20, -5, , Februar, 9, -17, -4, , Marts, 8, -15, -4, , April, 8, -20, -6, , maj, 7, -19, -6, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Byggeentreprenører har positive forventninger for første gang siden juli 2016, Den sammensatte konjunkturindikator i , ikke-sæsonkorrigerede, tal er uændret på nettotallet 2 som i maj sidste år. Blandt brancherne ligger byggeentreprenørerne højest med nettotallet 8, hvilket er en pæn udvikling i forhold til maj sidste år, hvor tallet var 1. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Bygge og anlæg i alt, 2, -16, -14, -8, -2, -2, 2, Byggeentreprenører, 1, -10, -14, -7, -3, -10, 8, Anlægsentreprenører, -4, -22, -26, -14, -5, 3, -5, El-installation mv., 6, -3, -1, 4, 0, 3, 1, Vvs- og blikkenslagerforretninger, 8, -10, -2, -15, 1, 1, 7, Tømrer- og bygningsvirksomhed mv., 2, -4, -5, -5, 1, -5, 1, Maler- og glarmestervirksomhed mv., -1, -41, -26, -21, -13, -5, -1, Murere, 1, -29, -20, -8, 5, 3, 4, Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv., 5, -37, -36, -12, -1, 5, -3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23000

Nyt

NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017

19. november 2018, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24601

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

Fravær 2019

23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

NYT: Industrien forventer fald i investeringer

Industriens investeringsforventninger marts 2021

Investeringsforventninger, industri, forventet ændring 2020-2021, -14 %, Se tabel, Investeringsforventninger, industri , vurderet ændring 2019-2020, +12 %, Se tabel, 23. april 2021, I marts 2021 viste den seneste undersøgelse af industrivirksomhedernes investeringsforventninger, at der i 2021 forventes et fald i investeringerne på 14 pct. i forhold til investeringerne i 2020. Dette fald i 2021 kommer efter et 2020 med høje investeringer. Investeringsforventningerne for 2020 viser en vækst på 12 pct. i forhold til 2019. Faldet i 2021 betyder ikke, at investeringerne i kroner og øre vil blive negative, men at de relativt set vil være lavere end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/invest1, Faldet i 2021 skyldes især branchegrupperingen , ikke-varige forbrugsgoder, De forventerede investeringer i 2021 falder kraftigst i branchegrupperingen , ikke-varige forbrugsgoder, , der blandt andet omfatter fødevare- og medicinalvirksomheder. Med store investeringer i 2020 (46 pct.) er det ikke overraskende, at forventningerne til investeringerne falder til minus 30 pct. i 2021. Større opkøb i medicinalindustrien i 2020, som har været omtalt i medierne, spiller formodentlig ind på resultatet., Der er også negative forventninger i , mellemproduktindustrien, (minus 7 pct.), mens de to sidste branchegrupperinger har positive forventninger i 2021 i forhold til 2020. , Investeringsgodeindustrien, forventer en stigning på 10 pct. og , varige forbrugsgoder, forventer en stigning på 37 pct. Hvilke produkter de enkelte branchegrupperinger indeholder, er beskrevet i , Kilder og metoder, . , Nøgletal for investeringsforventningerne, I tabelform vises nøgletallene for de seneste tre års vækstrater i investeringerne. Raterne er beregnet på grundlag af tal fra , regnskabsstatistikken, fra 2019. , I statistikbanken findes flere tal for , Industriens investeringsforventninger, ., Forventninger til industriens investeringer. Samlet industri og fire sektorer, , Årlig , investerings-, Årlig vækst, , Opgørelse, 2019, , 2019, (måling -, mar. 2020), 2020, (måling - , mar. 2021), 2021 , (måling - , okt. 2020), 2021, (måling - , mar. 2021), , mio. kr., pct., Industri, 26, 457, -2, 12, -16, -14, Investeringsgodeindustri, 6, 449, 13, -12, -4, 10, Mellemproduktindustri, 8, 791, 0, -9, 16, -7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 615, 9, 10, 27, 37, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 10, 065, -14, 46, -38, -30, Anm.: I tallet for den samlede industri er inkluderet olieraffinaderier foruden de fire sektorer. Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, og er vægtgrundlaget for vækst-beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/invest1, Investeringsforventninger, industri, forventet ændring 2020-2021, -14 %, Se tabel, Investeringsforventninger, industri , vurderet ændring 2019-2020, +12 %, Se tabel, Industriens investeringsforventninger marts 2021, 23. april 2021 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32073

Nyt

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19308

Nyt

NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

Pendling november 2019

24. marts 2021, Ændret 24. marts 2021 kl. 13:30, Tallene og teksten til tabellen er rettet siden offentliggørelsen, således at andelen af langdistancependlere nu er beregnet i forhold til antallet af pendlere og ikke i forhold til antallet af beskæftigede. Alle rettede tal er markeret med rødt, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand fra bopæl til arbejdssted på landsplan var 22,0 km. i 2019. Pendlingsafstanden var med 35,5 km. størst for pendlere bosiddende i Vordingborg Kommune, efterfulgt af pendlere bosiddende i Faxe Kommune med 32,7 km. og pendlere bosiddende i Sorø Kommune med 32,3 km. Pendlere med bopæl i Stevns, Guldborgsund, Næstved, Slagelse og Ringsted havde også i gennemsnit mindst 30 km. til arbejde. I den modsatte ende af spektret havde beboere i København og i en række kommuner tæt på København pendlingsafstande på under 15 km., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb4, Flest langdistancependlere i Faxe, Faxe Kommune har med , 26,8, pct. flest langdistancependlere, som er pendlere, der har mere end 50 km. til arbejde. Vordingborg Kommune har med , 26,3, pct. den næststørste andel langdistancependlere. Samtlige 12 kommuner i landsdelene Vest- og Sydsjælland er blandt de 13 kommuner med de største andele af langdistancependlere. På landsplan er , 9,4, pct. af pendlerne langdistancependlere., Langdistancependlere - bopælskommuner, , Pendlere, , Langdistancependlere, (over 50 km.), Andel , langdistancependlere, , antal, pct., Hele landet, 2, 736, 096, 258, 221, 9,4, Faxe, 16, 778, 4, 491, 26,8, Vordingborg, 18, 553, 4, 886, 26,3, Sorø, 13, 673, 3, 376, 24,7, Odsherred, 13, 091, 3, 228, 24,7, Næstved, 38, 145, 9, 281, 24,3, Ringsted, 16, 954, 4, 114, 24,3, Holbæk, 32, 792, 7, 419, 22,6, Slagelse, 35, 647, 7, 974, 22,4, Stevns, 10, 287, 2, 111, 20,5, Guldborgsund, 24, 993, 4, 717, 18,9, Kalundborg, 20, 656, 3, 858, 18,7, Langeland, 4, 560, 755, 16,6, Lolland, 15, 338, 2, 393, 15,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afstb3, Flest langdistancependlere pendler til København og omegn, Langdistancependlerne, som bor i Vest- og Sydsjælland, pendler i overvejende grad mod Københavnsområdet. Blandt de 57.800 langdistancependlere pendler 35.200 (60,9 pct.) til Københavns omegn eller Byen København. , Kilde: Egne beretninger på baggrund af , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Pendling november 2019, 24. marts 2021 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Pendling, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Statistikgrundlaget er fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervspendling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32777

Nyt

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation