Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 11 - 20 af 59

    Syddansk Universitet gør de studerende klar til arbejdsmarkedet

    Syddansk Universitet bliver klogere på kommende, nuværende og tidligere studerende ved at få tilpassede data fra Danmarks Statistik. Tallene afslører styrker og svagheder og giver ledelsen redskaber til, hvor der skal sættes ind., 20. august 2018 kl. 14:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Ingeniører uddannet i Sønderborg eller Odense fordeler sig efter endt uddannelse rundt i Vestdanmark. Nye ingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby får derimod i høj grad arbejde i hovedstadsområdet. , Det har Syddansk Universitet fundet ud af ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik. Dermed ved ledelsen nu, at det er vigtigt at opretholde uddannelsen på en lille campus som i Sønderborg. Ellers kommer virksomheder i provinsen nemt til at mangle ingeniører. , SDU bruger blandt andet statistikken til at holde øje med de studerendes vej fra studie til arbejde. Dataene handler meget om, hvor de studerende kommer fra, og hvad der sker med dem, der dropper ud. Men det allervigtigste spørgsmål er, hvad der sker med dem efter de har afsluttet uddannelsen: Kommer de i arbejde og hvor henne? Herunder også om de måske starter egen virksomhed. , - Vi har fået tal, der følger de unge fra 7. klasse til to år efter, de har afsluttet deres studie, fortæller chefkonsulent Jacob Jensen fra Syddansk Universitet. De viser, at unge ofte bliver boende og arbejder omkring de campusbyer, hvor de har læst. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at udbyde uddannelser i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg, hvis vi skal levere arbejdskraft til virksomheder i alle dele af landet., Bosætningsmønstre for SDU’s kandidatdimittender, Figuren viser dashboard over bosætning for SDU’s kandidatdimittender for henholdsvis 7. klasse, ungdomsuddannelse, undervejs på bachelor- og kandidatstudium samt et og tre år efter dimission. Dashboardets figurer giver indsigt i mobiliteten hos SDU’s dimittender, som med et enkelt klik kan perspektiveres af mobilitetsmønstret for en af de andre danske universiteter., Kilde: Syddansk Universitet, Effektiv levering af data, Syddansk Universitet indberetter selv sammen med alle landets uddannelsesinstitutioner mange oplysninger til Danmarks Statistik. Oplysningerne bliver til statistik, som sammen med en masse andre informationer om unge ligger offentligt tilgængeligt i Statistikbanken. De er bare ikke opdelt på de enkelte institutioner og afdelinger., Men det får Syddansk Universitet nu leveret gennem deres egen version af Statistikbanken. Løsningen der indeholder data om alle landets studerende har den samme funktionalitet, som findes i den offentlig tilgængelige Statistikbank. , - Vi har fået vores egen statistikbank, der struktureres og opdateres helt efter vores ønske, siger Jacob Jensen og fortsætter. , - Det gør det meget nemmere end at få en masse Excel-ark på mail. De kan nemt blive korrumperede, hvis en modtager måske selv begynder at regne videre på dem og så sender videre. Måske forsvinder der pludselig data i en celle. , - I stedet har vores interne brugere nemt adgang til et fast datasæt med en struktur, som vi selv har defineret. Tabellerne i datasættet opdateres, når Danmarks Statistik opdaterer deres tabeller i Statistikbanken. Dermed er vi sikre på, at vores diagrammer og analyser altid baserer sig på de nyeste oplysninger. , Vigtigt at sikre diskretionen, Det er Elevregistret og en række andre registre hos Danmarks Statistik, der udnyttes til at svare på de spørgsmål, som Syddansk Universitet stiller. Elevregistret er dannet i starten af 1970erne og følger de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere., Det er chefkonsulent Ole Schnor hos Danmarks Statistik, der finder dataene frem. En af udfordringerne har været at sikre diskretion. Når der spørges meget specifikt, bliver antallet af personer i de enkelte tabelceller meget små med risiko for, at enkeltpersoner kan identificeres. , - Derfor har vi ud fra vores statistikfaglige baggrund og i samarbejde med Syddansk Universitet brugt en del tid på at sikre diskretionen, fortæller Ole Schnor. , Et flagskib, Med samarbejdet nyder Syddansk Universitet gavn af Danmarks Statistiks flagskib – ”Statistikbanken” via en Stathost-løsning. Det betyder, at Danmarks Statistik opbevarer de sammensatte data for Syddansk Universitet, som har adgang via en særlig hjemmeside med Statistikbankens funktionalitet., - Universitetet udnytter på den måde vores produktionssystem. De får glæde at det udviklingsarbejde, der foregår hele tiden på Statistikbanken, siger specialkonsulent Jacob Solander fra Danmarks Statistik. Det er ham og hans kolleger, der indlæser de data, som Syddansk Universitet efterspørger. , Mulighed for sammenligning, Syddansk Universitet har selv mange data om sig selv, de studerende og forretningssystemerne. Men med deres egen statistikbank kan de nu også sammenligne sig med andre universiteter., - Vi får øje på vores styrker og svagheder, og hvor vi derfor skal sætte ind, siger Jacob Jensen, og bekræfter at andre universiteter har det helt fint med, at SDU sammenligner sig med dem. , - De andre synes, vores system og analyser er fantastiske. Jeg gætter på, at flere uddannelsesinstitutioner har lagt sig i kø hos Danmarks Statistik for også at få data på den måde, siger Jacob Jensen. , - Før i tiden kendte vi nærmest kun ledighedsprocenter. Jo mere vi ved, des bedre kan vi gøre vores studerende klar til arbejdsmarkedet.,  , Fakta #1 Stathost, En StatHost løsning giver en virksomhed eller en organisation mulighed for både at præsentere egne data og data bestilt fra Danmarks Statistik på et eget site der har Statistikbankens opsætning og tilbyde brugerne Statistikbankens funktioner. Virksomhedens data placeres på servere i Danmarks Statistik og tilpasses layoutmæssigt, så de enten fremstår som en integreret del af virksomhedens hjemmeside eller som et selvstændigt site. StatHost løsningen kan enten være offentlig for alle eller have pålogning så det kun er et begrænset antal brugere der kan se data., Læs mere om Stathost her, Fakta #2 Statistikbanken, Statistikbanken er Danmarks Statistiks statistikdatabase. Den indeholder officiel statistik, og har over 4000 tabeller, fordelt på 13 hovedemner, som beskriver det danske samfund. Statistikbanken er gratis at bruge og data kan downloades i mange filformater. Statistikbanken har mange funktioner som fx, Visning af data både i tabeller og som figurer og kort, Eksport af data til mange formater, fx Excel, Personlige brugerprofiler hvor tabeludtræk kan gemmes, Automatisk opdatering af tabeller fra Excel, Opsætning af Danmarks Statistiks API på kundens StatHost, Læs mere om Statistikbanken her, Jacob Jensen, Kontorchef, Rektorsekretariatet, Syddansk Universitet, Kilde: Fotograf Gitte Rønholt Hvidt, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Kilde: Danmarks Statistik, Jacob Solander, Specialkonsulent, Kommunikation - Web og statistikbank, Danmarks Statistik, Kilde: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-08-18-Syddansk-Universitet-goer-de-studerende-klar-til-arbejdsmarkedet

    Dialog fremmer kvalitet

    Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation