Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4451 - 4460 af 6582

    Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

    4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 ,  , Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

    Bag tallene

    Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

    Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

    Bag tallene

    FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

    Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

    Bag tallene

    70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

    Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

    Bag tallene

    AFSLUTTET

    Navn, AFSLUTTET , Beskrivende navn, Afsluttet ambulant behandling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, AFSLUTTET angiver, om en ambulant kontakt er afsluttet eller ej., Hvis den ambulante kontakt er registreret med en udskrivningsdato i kalenderåret, så angives kontakten som afsluttet. Hvis dette ikke er tilfældet, så angives den ambulante kontakt som uafsluttet. , Variablen dannes af Danmarks Statistik. , Detaljeret beskrivelse, Ambulante kontakter kan lukkes og genåbnes uden ændringer i hverken sygdom eller behandling, hvorfor variablen påvirkes af administrative beslutninger. , Der var i 2008 en markant stigning i antallet af afsluttede ambulante kontakter og et markant fald i antallet af uafsluttede ambulante kontakter ift. det foregående år, hvilket tyder på en administrativ beslutning fra sygehusene eller regionernes side. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ambulante indlæggelser i løbet af året., Alle ambulante indlæggelser i løbet af året på offentlige somatiske sygehusafdelinger. , Værdisæt, D282170.TXT_AFSLUTTET - Afsluttet ambulant behandling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Behandling er ikke afsluttet i tællingsåret, 17-12-1770, 1, Behandling er afsluttet i tællingsåret, 17-12-1770

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/afsluttet

    SIKGRUP

    Navn, SIKGRUP , Beskrivende navn, Sygesikringsgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SIKGRUP angiver den sygesikringsgruppe, som personen, der modtager ydelse fra lægen mv., tilhører., Detaljeret beskrivelse, I sygesikringsgruppe 1 ydes lægehjælpen, herunder speciallægehjælp, gratis, mens der er en vis egenbetaling i sygesikringsgruppe 2. Gruppe 1 sikrede skal på forhånd vælge en læge i området. For at skifte læge skal der betales et gebyr. Den almene læge skriver en henvisning til en bestemt speciallæge, hvis det er nødvendigt. Gruppe 2 sikrede kan frit vælge læge og speciallæge. Der er et mindre antal øvrige sikringsgrupper, f.eks. for værnepligtige og institutionsbeboe, Bilag, Graf - SIKGRUP 1990-2005, Tabel - SIKGRUP 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SIKRGRP - Sygesikringsgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, X, Uoplyst, 01-01-2005, 0, Tidligere selvstændigt registrerede børn, 01-01-2005, 1, Sikringsgruppe 1, læge mv. uden betaling, 01-01-2005, 2, Sikringsgruppe 2, læge mv. mod betaling, 01-01-2005, 4, Institutionsanbragte, plejehjem mv., 01-01-2005, 5, Sikrede er værnepligtig (3 md. el. mere), 01-01-2005, 6, Institutionsbeboer, 01-01-2005, 7, Sikrede har bopæl i udlandet, 01-01-2005, 8, Uoplyst, 01-01-2005, 9, Afdød, 01-01-2005

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/sikgrup

    YDERSAMT

    Navn, YDERSAMT , Beskrivende navn, Yders amt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDERSAMT angiver indtil 2007, hvilket amt og fra 2007 hvilken region yderen (lægen mv.) hører til og dermed modtager betaling fra., Detaljeret beskrivelse, YDERSAMT anvendes ikke af Danmarks Statistik. , Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDERSAMT - Yders amt, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 000, Uoplyst, 01-01-2007, 001, Hovedstadsregionen, 31-12-2006, 011, København og Frederiksberg kommuner, 31-12-2006, 012, Københavns amtskommune, 31-12-2006, 013, Frederiksborg amtskommune, 31-12-2006, 014, Roskilde amtskommune, 31-12-2006, 021, Vestsjællands amtskommune, 31-12-2006, 022, Storstrøms amtskommune, 31-12-2006, 023, Bornholms amtskommune, 31-12-2006, 024, Fyns amtskommune, 31-12-2006, 031, Sønderjyllands amtskommune, 31-12-2006, 032, Ribe amtskommune, 31-12-2006, 033, Vejle amtskommune, 31-12-2006, 034, Ringkøbing amtskommune, 31-12-2006, 035, Århus amtskommune, 31-12-2006, 036, Viborg amtskommune, 31-12-2006, 037, Nordjyllands amtskommune, 31-12-2006, 081, Nordjylland, 01-01-2007, 082, Midtjylland, 01-01-2007, 083, Syddanmark, 01-01-2007, 084, Hovedstaden, 01-01-2007, 085, Sjælland, 01-01-2007, 090, Grønlands kommuner, 31-12-2006, 099, Uoplyst amt, 31-12-2006

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydersamt

    ANT_BES

    Navn, ANT_BES , Beskrivende navn, Antal ambulante besøg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANT_BES angiver det samlede antal ambulante besøg i forbindelse med en ambulant kontakt, dvs. ambulante besøg i tidligere år også er inkluderet. , Hvis en person har haft mere end et besøg på samme dato knyttet til samme ambulante kontakt, registreres dette som ét besøg. , Variablen opgøres kun, såfremt der i kalenderåret har været ambulante besøg. Den har fortrinsvis administrativ betydning. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret. , Detaljeret beskrivelse, ANT_BES angiver det samlede antal ambulante besøg i forbindelse med en patients ambulante kontakt. , Variablen bruges ikke til den statistiske opgørelse af ambulante behandlinger., Graf og tabel vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, Gennemsnittet angiver det gennemsnitlige antal besøg for en ambulant kontakt, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ambulante indlæggelser i løbet af året., Alle ambulante indlæggelser i løbet af året på offentlige somatiske sygehusafdelinger. , Værdisæt, ANT_BES har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/ant-bes

    IANTY

    Navn, IANTY , Beskrivende navn, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, IANTY er patientens samlede antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser i løbet af et givent kalenderår. Y-diagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med kode '100' (Undersøgelser, forebyggende forholdsregler mm. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose)., Der skelnes mellem indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (IANTY), indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (IANTS), og indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (IANTF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter , SYHB vedrører indlagte patienter, Gennemsnittet angiver patienternes gennemsnitlige antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, IANTY har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/ianty

    IANTS

    Navn, IANTS , Beskrivende navn, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, IANTS er patientens samlede antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdomsdiagnoser i løbet af et givent kalenderår. Sygdomsdiagnoser er de diagnoser, som i diagnosegrupperingen DIAG99 er lig med følgende koder: 001-068, 076-099, 101. Se DIAG99 værdisæt for specifikation af førnævnte diagnosekoder., Der skelnes mellem indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser (IANTY), indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom (IANTS), og indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med fødsel (IANTF). Formålet med opdelingen i Y-, S- og F-diagnoser er at kunne analysere på de tre grupper separat. , Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret., Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , Grafer og tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAP vedrører ambulante patienter , SYHB vedrører indlagte patienter, Gennemsnittet angiver patienternes gennemsnitlige antal hhv. indlæggelser og ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, IANTS har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/iants

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation