Søgeresultat

VARMEHJALP

Navn, VARMEHJALP , Beskrivende navn, Varmehjælp til folkepensionister , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen eksisterer fra 2002 til 2007, I 2008 og 2009 har kvaliteten af de modtagne data vedr. varmehjælp været for dårlig., Variablen er senere efterleveret for 2008 og 2009 , og ligger særskilit., Variablen ligger i personindkomstregiseret igen fra 2010. , Detaljeret beskrivelse, VARMEHJALP indgår i variablen QBISTYD, Hvor, QBISTYD: Kontanthjælps-, aktiverings-, revaliderings, integrations-, og ledighedsydelse , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, VARMEHJALP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/varmehjalp

FOERFRAV

Navn, FOERFRAV , Beskrivende navn, Første fraværsdag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., Detaljeret beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. , Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag)., FOERFRAV er altid en gyldig dato., Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FOERFRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/foerfrav

ANM_STARTDTO

Navn, ANM_STARTDTO , Beskrivende navn, GERNINGSSTARTDATO , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, GERNINGSSTARTDATO, Angiver den dato, hvor gerningen er begået/påbegyndt., Detaljeret beskrivelse, Angiver den dato, hvor gerningen er begået/påbegyndt., Datoen er altid udfyldt med en valid dato. I, 1990 optræder dog 2.568 anmeldelser med ANM_STARTDTO = 1599-12-31. Disse anmeldelser vedrører udelukkende brugstyveri af køretøjer (et brugstyveri af last/varebil, 346 af knallerter og 2.221 af cykler)., Hovedparten (95 pct. under ét i perioden 1990-2018)) af anmeldelserne har en ANM_STARTDTO, der ligger i samme år som ANM_TAAR (anmeldelsestællingsår). Yderligere 4 pct. har en ANM_STARTDTO, der ligger i året før ANM_TAAR., Et mindre antal (851 i hele perioden 1990-2018) har en ANM_STARTDTO, der ligger efter ANM_TAAR. Typisk ligger ANM_STARTDTO for disse i januar måned året efter ANM_TAAR. Det må formodes at skyldes, at anmeldelsen er registreret i det centrale anmeldelsesregister, inden udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik., I 1998 og 1999 optræder der i alt 14 anmeldelser, hvor ANM_STARTDTO ligger i perioden 2016-2049., Populationer:, Anmeldelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af samtlige politianmeldte overtrædelser af straffeloven og/el. særlovene (ekskl. færdselsloven og færdselslovsrelaterede særlove) i Danmark. Registret forefindes fra og med 1990. , Værdisæt, ANM_STARTDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/anm-startdto

SIG_GER2DTO

Navn, SIG_GER2DTO , Beskrivende navn, Gerningsdag, slutdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter. , Detaljeret beskrivelse, Gerningsdag, slutdato, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter., I perioden 1980-2006 har ca. 90 pct. af sigtelserne under ét SIG_GER2DTO = 1599-12-31, dvs. uoplyst. Dvs. at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. I perioden 2007-2018 under ét er den tilsvarende andel på 83 pct. I disse år har yderligere 8 pct. af sigtelserne samme SIG_GER1DTO og SIG_GER2DTO, hvilket også skal tolkes som, at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. , I de resterende sigtelser ligger SIG_GER2DTO kortere eller længere tid efter SIG_GER1DTO. Det betyder, at anmeldelsen vedrører en lovovertrædelse, der har fundet sted over et tidsrum., Andelen er størst blandt de alvorlige seksualforbrydelser (blodskam, seksualforbrydelser mod børn under 12 år), hvor den ligger mellem 52 pct. og 84 pct. Også for visse ejendomsforbrydelser, som skattesvig, ligger andelen højt med 91 pct. Andelen er særlig lav (under 5 pct.) for bl.a. vold o.l. mod offentlig myndighed, røveri, butikstyverier og færdselslovsovertrædelser. , Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, SIG_GER2DTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-ger2dto

Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

Bag tallene

Statistikdokumentation: Livskvalitetsindikatorer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livskvalitetsindikatorer 2015 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer. Datagrundlaget for de subjektive indikatorer er en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere mv. De objektive indikatorer er baseret på registerdata om bl.a. indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Denne statistik er kun offentliggort for 2015, og der er ikke umiddelbart planer om opdatering med nyere år., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om danskernes objektive og subjektive livskvalitet på individniveau. De objektive indikatorer dækker hele landet, mens de subjektive indikatorer er indsamlet for 38 af landets 98 kommuner og har desuden en landstotal. Det er første gang at undersøgelsen gennemføres, og det vides ikke om den fortsættes i fremtiden., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages en skemaindsamling af 38 spørgsmål om livskvalitet indsamlet fra 42.500 voksne personer. Disse data (spørgsmål) opregnes og klassificeres efter alder, køn, indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Denne statistik er primært relevant for den brede offentlighed og politikere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen at præcision og pålidelighed er stor nok til at kunne repræsentere den samlede danske voksne befolkning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udkommer i september 2016, og de seneste indsamlede data stammer fra februar 2016 , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foretages lignende undersøgelser i EU og OECD, men undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside https://www.dst.dk herunder en interaktiv web-site og Statistikbanken, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livskvalitetsindikatorer

Statistikdokumentation

Halvdelen af danskerne surfer på mobilen

29. november 2012 kl. 9:50 ,  , Fra 2008 til 2012 er andelen af mobiltelefonejere, der bruger telefonen til at gå på internettet, steget fra 9 til 54 pct. Det er især mændene, der bruger telefonen til andet end at ringe og skrive sms’er. 43 pct. af mændene downloader applikationer, mens det samme kun gælder 34 pct. af kvinderne. 22 pct. af mændene og 13 pct. af kvinderne bruger mobiltelefonens internetforbindelse til at gå på netbank, mens 21 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne bruger telefonen til onlinebetalinger. , Det er nogle af konklusionerne i publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • 73 pct. af danskerne har handlet på internettet i 2012 mod 42 pct. i 2004. Næsten to ud af tre har købt billetter til teater, koncert eller biograf. Seks ud af ti har købt rejserelaterede produkter. , • Danskerne e-handler primært hos danske forhandlere, men antallet af danskere, der har købt varer fra andre europæiske lande, er steget fra 34 pct. i 2008 til 39 pct. i 2012. , • Et stigende antal danskere læser nyheder på nettet eller downloader aviser og/eller tidsskrifter. I 2010 var det lidt mere end syv ud af ti, mens andelen i 2012 er steget til knap otte ud af ti. , • I 2012 indsendte 69 pct. af de 16 til 74-årige elektroniske blanketter til det offentlige – en stigning fra 64 pct. i 2011. , • Andelen af familier, der har en tablet, er mere end fordoblet fra 9 pct. i 2011 til 19 pct. i 2012. E-bogslæseren findes kun i 4 pct. af de danske hjem, men også her er der sket en fordobling siden sidste år. , • Hver tiende internetbruger har prøvet at oprette en hjemmeside. Dobbelt så mange mænd som kvinder har oprettet en hjemmeside. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Søndergaard Rasmussen , tlf. 39 17 36 28, , psr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-29-it-anvendelse-i-befolkningen

Pressemeddelelse

Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der – isoleret set – kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark. Læs mere i ny analyse fra Danmarks Statistik., 13. april 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag offentliggjort en analyse, der undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder., Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?  , Analysens, hovedkonklusioner:, • En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., • Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., • Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., • Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Du kan hente analysen på , http://www.dst.dk/ext/formid/eksport, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming von Hadeln Løve, , fll@dst.dk, , tlf: 39 17 37 27 eller Jon Mortensen, , jmo, @dst.dk, , tlf.: 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-13-danske-eksportvirksomheder-og-sydeuropa

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Annemette Lindhardt Olsen , 20 59 02 47 , ALO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2022 , Tidligere versioner, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2019, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2016, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2015, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2013, Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark., Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988., Fra 1997 findes der opholdstilladelser på individniveau for indvandrede personer med statsborgerskab uden for Danmark og Norden., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Siden 1. juli 2002 har det dog ikke været muligt at søge om asyl fra udlandet., Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og ansøgerens statsborgerskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse., Antallet af asylansøgninger og opholdstilladelser fejlsøges ikke. Oplysninger om indvandredes opholdstilladelse samt oplysninger om indvandreres første og nuværende opholdsgrundlag indeholder imputerede data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, politiske partier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det vurderes, at kvaliteten af oplysningerne gennemgående er høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Indvandringer med oplysninger om opholdstilladelse udkommer også ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid og kan også sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/asylansoegninger-og-opholdstilladelser

Statistikdokumentation

434.000 flere personer i Danmark i 2050

Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

Pressemeddelelse