Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4401 - 4410 af 4868

    Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

    De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

    Bag tallene

    Sanktionsregler

    Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og følger Danmarks Statistiks hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Overtræder du reglerne, risikerer du, at du eller hele din institution suspenderes eller kommer i karantæne hos Danmarks Statistik. Læs her om vores sanktionsregler og sagsbehandling ved databrud., Brugere af Danmarks Statistiks forskermaskiner er ansvarlige for at overholde vores hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Det betyder, at du som bruger har ansvar for: , At dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. , Læs mere under Regler for arbejde med mikrodata,  , At hjemtage analyseresultater og materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. , Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, , og , At underrette Forskningsservice øjeblikkeligt, hvis du konstaterer, at du har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- eller hjemtagelsesregler., Læs mere i Danmarks Statistiks vejledningsmateriale:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) ,  , Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler eller mistanke om, at du har det, har du underretningspligt. Opfylder du underretningspligten i forbindelse med overtrædelse, vil det ses som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice, sidstnævnte ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende: , Din ident og autorisationsnummeret på den institution, du er tilknyttet, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice.,  , Danmarks Statistiks sanktionsregler, Hvis der sker brud på Danmarks Statistiks regler for hjemtagelse og datasikkerhed, har Danmarks Statistik mulighed for at sanktionere brugere og i værste fald hele institutioner. Danmarks Statistiks sanktionsregler træder i kraft, hvis: , En bruger overtræder reglerne for arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner, for eksempel ved at tage et skærmbillede eller afskrive fra forskermaskinen, , eller, En bruger har hjemtaget data med mikrodata for eksempel hjemtaget en fil med pseudynomiseret nøglevariable fra BOPIKOM, Bemærk, : En enkeltstående overtrædelse af diskretionsreglerne vil ikke medføre sanktioner. Ved gentagne overtrædelser kan det dog føre til sanktioner for institutionen., Sanktioner ved brud – Vurdering af alvor og omfang, Det er Danmarks Statistik, der træffer afgørelse om en sanktion. Afsættet er et skel mellem milde og alvorlige brud: , Milde brud, : Ubetænksom handling eller uheld – for eksempel identifikation ved fejlsøgning, Alvorlige brud, : Bevidst handling – for eksempel bevidst forsøg på at identificere individer eller virksomheder i data , Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om et brud skal betegnes som mildt eller alvorligt. I vurderingen af et bruds alvorlighed indgår følgende overvejelser:, Er der tale om en ubetænksom eller bevidst handling?, Har brugeren selv opdaget bruddet, og i så fald opfyldt sin underretningspligt?, Ved hjemtagning, : Hvor stor en mængde mikrodata har brugeren hjemtaget?, Ved hjemtagning, : Er hjemtagsværktøjet i DDV brugt til hjemtagelsen, og i så fald, har brugeren ignoreret hjemtagsmodulets advarsel? , Ved enkeltstående, milde brud vil sanktionen ramme brugeren og projektet, hvor bruddet er sket. Det betyder, at projektet, hvor bruddet fandt sted, midlertidigt lukkes for alle og brugerens adgang midlertidigt lukkes, så denne ikke kan tilgå sine projekter. Ved alvorlige eller gentagne brud, dvs. hvor der tidligere er registreret brud på institutionsnummeret, vil sanktionerne være strengere. Se oversigten over sanktioner nedenfor., Bemærk, : Hvis Danmarks Statistik tidligere har registreret brud for en institution, vil brud, der er mere end 2 år gamle, ikke tages i betragtning. Det betyder, at det nye brud vil blive behandlet som et førstegangsbrud., Oversigt over sanktioner, Sanktionsystem for forskningsordningen,  , Sanktion mod bruger og projekt:, Adgang for bruger lukkes og adgang til projekt lukkes, Sanktion mod institution:, Adgang for alle brugere lukkes og adgang til alle projekter lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang, inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Konkret, vurdering*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale og/eller en konkret brugeraftale, 6 mdrs. karantæne*, Konkret evaluering af institutionens autorisations-aftale, samt mulighed for at opsige autorisations-aftale*, Sanktionssystem for myndighedsordningen,  , Sanktion mod bruger: , Adgang for bruger lukkes, Sanktion mod ordning:, Adgang for ordningens brugere lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang , inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne, 1 mdrs. karantæne, Konkret vurdering, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne, 3 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale og/eller brugeraftale, 3 mdrs. karantæne, 6 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, * Når Danmarks Statistik konstaterer et brud, der falder ind under sanktionsreglerne, vil brugeren og det projekt, hvor bruddet har fundet sted, blive midlertidigt suspenderet, indtil Danmarks Statistik har behandlet sagen og truffet en afgørelse. Dette gælder uanset, om der er tale om et enkeltstående eller gentagne brud inden for 2 år. , Danmarks Statistiks afgørelse træffes på baggrund af en redegørelse og en plan, som den institution, brugeren er tilknyttet, skal forelægge for Danmarks Statistik. Behandlingen af sagen påbegyndes først i Danmarks Statistik, når en , tilstrækkelig , redegørelse og plan er modtaget. Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om en institutions redegørelse og plan er tilstrækkelig eller skal omgøres.  , Du kan læse mere om Danmarks Statistiks sagsbehandling samt de krav, der stilles til redegørelsen og planen under ”Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning”.,  , Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning, Når Danmarks Statistik modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagsregler, vil den pågældende bruger og det projekt, hvor bruddet er sket, blive midlertidigt suspenderet. Suspensionen varer, indtil Danmarks Statistik har modtaget en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og plan for at forhindre lignende brud i fremtiden, og sagen er blevet behandlet og afgjort af Danmarks Statistik., Sagsbehandlingen trin-for-trin , Processen foregår i følgende trin:, Trin: Orientering og krav om redegørelse og plan, Når Forskningsservice modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks regler, vil den pågældende bruger og den autorisationsansvarlige, tilknyttet institutionen, blive orienteret pr. mail. , Forskningsservice orienterer om datoen for suspensionen af projektet og pågældende bruger samt anmode om en tilstrækkelig redegørelse for hændelsen og bruddets omfang, samt en tilstrækkelig plan for at undgå lignende brud i fremtiden. Både redegørelsen og planen skal udfyldes i den standardskabelon som udleveres af Forskningsservice., Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der har ansvaret for, at redegørelsen og planen udarbejdes og sendes til Forskningsservice., Redegørelse og plan – krav om ”tilstrækkelighed”, Med kravet om tilstrækkelighed efterspørger Forskningsservice en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og bruddets omfang. Med en tilstrækkelig plan menes en redegørelse og eventuel dokumentation for passende tekniske, organisatoriske og/eller personalemæssige foranstaltninger, institutionen har implementeret i lyset af bruddet. Planen kan bl.a. bestå af: , En kort redegørelse for institutionens nuværende regler og praksis, som er relevante for sagen, En redegørelse for, hvad institutionen har gjort i forbindelse med bruddet, for eksempel hvilke konsekvenser det har haft for bruger, En plan for, hvad institutionen vil gøre for at forebygge lignende brud i fremtiden, Det er vigtigt, at der ikke fremsættes hensigtserklæringer. Det betyder, at institutionen skal redegøre for de indsatser, der allerede er gennemført eller vil blive gennemført, samt beskrive den proces, der ligger bag. Eksempler kunne være: , Har den autorisationsansvarlige afholdt møde med relevante nøglepersoner i institutionen om bruddet? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvilke forslag/ beslutninger blev vedtaget?). Vedhæft evt. beslutningsreferat., Har den autorisationsansvarlige indstillet forslag eller løsningsforslag til et relevant udvalg, direktionen, bestyrelsen eller lignende? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvad er/var på dagsordenen? Hvad blev besluttet?). Vedhæft evt. dagsorden og/eller beslutningsreferat. , Har man på institutionen besluttet at styrke for eksempel kommunikationen, undervisningsmaterialer, kodeks for adfærd eller lignende? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?). , Har institutionen vedtaget eller gjort andet for at forebygge lignende brud i fremtiden? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?)., Hvis Forskningsservice vurderer, at redegørelsen, planen eller begge er utilstrækkelige, vil Danmarks Statistik orientere herom og anmode om en ny. ,  , Trin: Sagsbehandling i Danmarks Statistik, Når Danmarks Statistik vurderer, at en tilstrækkelig redegørelse og plan er modtaget, vil Forskningsservice forberede sagen til Danmarks Statistiks Direktion og Rigsstatistiker. Sagsbehandlingen forventes at tage cirka 8 arbejdsdage fra modtagelsen af den tilstrækkelige redegørelse til afgørelsen sendes., Trin: Afgørelse, Når Danmarks Statistik har truffet afgørelse i sagen, modtager den autorisationsansvarlige et afgørelsesbrev fra Danmarks Statistik pr. mail. Brevet indeholder den endelige afgørelse fra Danmarks Statistiks Rigsstatistiker, herunder begrundelsen for afgørelsen samt information om, hvorvidt den midlertidige suspension af projektet og brugeren ophæves, eller om der lægges yderligere sanktioner på brugeren eller institutionen., Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til sanktionsregler og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks statistik , Aftaler, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/sanktionsregler

    IDA arbejdssteder

    Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

    KILDE_KODE

    Navn, KILDE_KODE , Beskrivende navn, Entydig kode for datakilden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KILDE_KODE angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet tilstandene, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres sammenhængen mellem de forskellige kildekoder og tilstandskoder. Ønskes yderligere information om tilstandskoderne henvises til variablen PTI_TILSTAND_KODE. Bemærk at data er overlapsbehandlede, hvilket betyder, at data fra nogle tilstandskoder kan være trumfet af andre., Kildekode 12 stammer fra Bestandsstatistikken og indberettes af STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)). Kilden anvendes fra 2007-2011 til beregning af aktiverede dagpengemodtagere, lediges deltagelse i voksenlærlingeordningen samt servicejob og orlov. Beregningen opgøres på baggrund af tilstandskoderne: 1010, 1030, 1040, 1080, 1120, 1520, 1530, 1550, 1570 og 3130. , Det bør bemærkes, at kildekode 12 med tiden blev erstatytet af kildekode 17. Denne nyere kilde (gældende fra 2010-2019) skyldes ren teknik, og skal til alle praktiske formål blot sammenlægges med kilde 12, da de begge angiver 'aktivering af dagpengeberettigede mv.' Siden anvendelsen af kildekode 12 stoppede i 2011, er følgende yderligere tilstandskoder blevet indberettet med kildekode17: 1039, 1049 og 15xx-koder, som efterfølgende samles i 1599 af Danmarks Statistik., Kildekode 19 blev anvendt fra 2010-2012. Data stammede fra eindkomst (via STAR/AMS) og havde tilstandskode 1900 (selvvalgt uddannelse)., Kildekode 20 er blevet anvendt siden 2007. Den indberettes af STAR/AMS og angiver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige og får tilstandskoden 5080., Kildekode 21 blev anvendt fra 2014-2017. Data kom fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS og drejede sig om arbejdsmarkedsydelse (tilstandskode 5035)., Kildekode 201 er blevet anvendt fra 2007-2017 og stammer fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af dagpengeledige på baggrund af tilstandskoderne 5020 og 5030 (dagpengeudbetalinger)., Kildekode 202 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af feriedagpengeledige på baggrund af tilstandskoden 5070 (feriedagpengeudbetalinger)., Kildekode 206 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af efterlønsmodtagere på baggrund af tilstandskode 6010 (udbetaling af efterløn)., Kildekode 250 er blevet anvendt siden 1. juli 2017 og stammer fra Forsikrede Ledige og Efterløns-UdbetalingsRegister (FLEUR) og indberettes af STAR. Datakilden FLEUR skal ses som en erstatning for RAM. Herfra indberettes tilstandene 5025 (ledige dagpengemodtagere inkl. g-dage) og 1800 (jobrettet uddannelse). , Kildekode 401 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra KMD-aktiv, som er kommunernes økonomisystem, og indberettes af KMD. Kilden anvendes til at angive forskellige forsørgelsesydelser på baggrund af tilstandskoderne: 4010, 4012, 4014, 5100, 5110, 5120, 5130, 5140, 6030, 7005, 7050 og 7090. Fleksydelse (tilstandskode 6030) er de seneste år blevet indberettet via separate systemer fra KMD og ATP. , Kildekode 451 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra kommunale indberetningssystemer, og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af kommunal aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob på baggrund af tilstandskoderne: 1030, 1039, 1040, 1049, 1050, 1060, 1070, 1510, 1520, 1550, 1560, 1562, 1564, 2020, 2030, 2520 og 2530. Alle 15xx samles efterfølgende af Danmarks Statistik til 1599. , Kildekode 601 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Pensionsregistret og indberettes af KMD. Kilden anvendes til opgørelse af personer på førtidspension på baggrund af tilstandskode 7025., Kildekode 602 er blevet anvendt siden 2013 og afleveres af STAR/AMS indeholdende personer på ressourceforløb (tilstandskode 7024)., Kildekode 611 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Sygedagpengeregistret og indberettes af KMD. Indtil 2017 blev denne kilde anvendt til såvel sygedagpengemodtagere som barselsdagpengemodtagere på baggrund af tilstandskoderne: 7035, 7036, 7037, 7045, 7046 og 7047. Siden 2017 indberettes barselsdagpengene (7045, 7046 og 7047) særskilt via kildekode 643 fra UDK under ATP., Kilde 621 er blevet anvendt siden 2008 og indeholder SU-modtagere (tilstandskode 7100). Data stammer direkte fra eindkomst., Kilde 631 er blevet anvendt siden 2015 og indeholder sygemeldte personer på alm. dagpenge (tilstandskode 5800). Data kommer via STAR. , Kilde 643 er blevet anvendt siden 2017 og indeholder barselsdagpengemodtagere (tilstandskode 7045, 7046 og 7047). Data kommer fra UDK under ATP. , Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_KILDE - Entydig kode for datakilden, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik, 17, STAR, bestands-statistik 2010 time-reduceret, 19, E-indkomst uddannelsesydelse, 20, Kontanthjælps-ledige fra STAR, 201, Dagpengeudbetaling, 202, Feriedagpengeudbetaling, 206, Ugentlig udbetaling af efterløn, 21, Arbejdsmarkedsydelse via RAM, 250, Dagpengeudbetaling (FLEUR), 260, Data fra STAR ang. midlertidig job-fordeling, 401, KMD-Aktiv, 451, Indberetning fra kommunale systemer, 601, Førtidspension, 602, Ressourceforløb via STAR, 603, Data for tidlig pension, indberettes fra ATP, 611, KMD sygedagpengesystem (syge- og barselsdagpenge fra samme system), 612, KMD sygedagpengesystem kun sygedagpenge, 613, KMD sygedagpengesystem II (det kommende system), 621, SU via e-indkomst, 631, Fraværsmarkeringer for sygdom fra STAR, 641, KMD barsel (data fra KMD barsel konverteret til UDK barsels-systemet), 642, OPUS barsel (data konverteret til UDk barsels systemet), 643, UDK barsel (data fra ATPs ny udk-barsels-system)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/kilde-kode

    Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

    Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.”   , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

    Bag tallene

    Autorisering af institutioner

    Institutioner skal være autoriserede for at få adgang til data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Denne side giver information om mulighederne for at opnå autorisation, uddannelsesautorisation eller bestillerautorisation samt om ansøgningsprocessen., Ansøg om autorisation, For at få adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger skal institutioner autoriseres. Kun institutioner med varige forsknings-/analysemiljøer, der bl.a. har en personaleansvarlig chef og mindst tre erfarne forskere/analytikere, kan autoriseres. For at opnå autorisation skal I udfylde ansøgningsformularen nederst på denne side., Læs nærmere om Danmarks Statistiks krav til jeres institution og ansøgning nedenfor under ’Typer af institutioner, der kan autoriseres’ og ’Krav til ansøgning om autorisation’.  , Uden autorisation – hvilke muligheder er der?, Hvis jeres forsknings-/analysemiljø ikke kan komme i betragtning til en autorisation, eller hvis I ikke ønsker at blive autoriserede, har I følgende muligheder:, I kan få Danmarks Statistiks Consulting-team til at løse analyseopgaven for jer. , Se, hvordan I bestiller en opgave hos DST Consulting, I kan bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har autorisation til at udføre analyseopgaven for jer. Til dette skal I have en bestillerautorisation. , Bemærk, : Denne løsning tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed har adgang til de data, I har behov for, eller at I kan få dispensation til, at de får adgangen. Find mere information under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ nedenfor. , Ansøg om bestillerautorisation,  , Typer af institutioner, der kan autoriseres, Nedenstående miljøer inden for Det Danske Rigsfællesskab kan komme i betragtning til autorisation, forudsat de opfylder kriterierne for at kunne ansøge:, Brugergruppen defineret under rammeaftalen mellem Danmarks Statistik og Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC): Offentligt finansierede forsker- og analysemiljøer (dvs. institutter ved universiteter, sektorforskningsinstitutter, ministerier, styrelser mv.), samt alment velgørende fonde i Danmark., Inden for den private sektor kan følgende danske organisationer opnå autorisation:, Interesseorganisationer - her og ved virksomheder er det relevant at se på ejerskabet, på medarbejderstaben (uddannelse) samt de opgaver, som er løst for specielt offentlige kunder. Der kan blive tale om at rette henvendelse til disse kunder for at få en udtalelse., Konsulentfirmaer - disse kan dog ikke få adgang til data, der indeholder virksomhedsdata. Rigsstatistikeren kan give dispensation for adgang til virksomhedsdata til konsulentfirmaer, der udfører udredning eller forskning på virksomhedsdata for en offentlig myndighed eller en interesseorganisation, forudsat at det sker under myndighedens eller organisationens dataansvar., Andre virksomheder kan autoriseres, men kan ikke få adgang til data, som indeholder virksomhedsdata., Særligt for Grønland og Færøerne, Ifølge Databeskyttelsesforordningen er Færøerne og Grønland tredjelande, hvilket har følgende betydning i forhold til at opnå autorisation:, Færøerne har opnået en tilstrækkelighedsafgørelse fra Kommissionen og kan dermed godkendes som sikkert 3. land. Dermed kan institutioner og virksomheder fra Færøerne opnå autorisation på lige fod med danske., Grønland har ikke opnået tilstrækkelighedsafgørelse, hvorfor grønlandske institutioner skal indgå overførselsaftaler for at kunne autoriseres. Indtil Grønland godkendes som sikkert 3. land, vil autorisering alene kunne omfatte offentlige institutioner., For både Færøerne og Grønland skal den autoriserede institution indhente godkendelse fra Datatilsynet, hvis der skal opnås adgang til følsomme oplysninger jf. Databeskyttelsesloven., Krav til ansøgning om autorisation, For at komme i betragtning til autorisation skal jeres institution have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed. Danmarks Statistik har fastlagt fire krav, som I skal kunne indfri:, Der skal i forsknings-/analysemiljøet være en personaleansvarlig chef, som er indforstået med at påtage sig ansvaret for autorisationen og føre tilsyn med, at reglerne i autorisationsaftalen bliver overholdt. Hertil hører bl.a. løbende at sikre, at alle personer der skal have adgang, kender reglerne for adgang til data og reglerne for hjemtag af resultater., Der skal mindst være tre personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af data/store datamængder og solidt kendskab til vores datasikkerhedsregler. Erfaringen kan være opnået fx ved tidligere adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, eller ved på anden vis at have opnået erfaring i håndtering af registerdata., For private miljøer skal forsknings-/analysemiljøet være mindst et år gammelt, før det kan komme i betragtning til autorisation., Miljøet skal fremgå af institutionens hjemmeside., Hvis I er en offentlig institution og jeres forsknings-/analysemiljø ikke indfrier kravene, har I mulighed for at bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation, til at løse jeres analyseopgave for jer. Til dette skal I bruge en bestillerautorisation. Læs mere under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ herunder., Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation, kan de rettes til , FSEautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om autorisation’ i emnefeltet., Krav til ansøgning om uddannelsesautorisation, For at få adgang til specialeordningen kræves en Uddannelsesautorisation. For at opnå godkendelse til en uddannelsesautorisation skal din uddannelsesinstitution være tilknyttet et anerkendt offentligt forskningsuniversitet i Danmark, som tilbyder kandidatuddannelser, der afsluttes med et kandidatspeciale., Derudover skal jeres uddannelsesinstitution have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed. Danmarks Statistik har fastlagt tre krav, som I skal kunne indfri:, Der skal i forsknings-/analysemiljøet være en personaleansvarlig chef, som er indforstået med at påtage sig ansvaret for autorisationen og føre tilsyn med, at reglerne i autorisationsaftalen bliver overholdt. Hertil hører bl.a. løbende at sikre, at alle personer der skal have adgang, kender reglerne for adgang til data og reglerne for hjemtag af resultater., Der skal mindst være tre personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af data/store datamængder og solidt kendskab til vores datasikkerhedsregler. Erfaringen kan være opnået fx ved tidligere adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, eller ved på anden vis at have opnået erfaring i håndtering af registerdata., Miljøet skal fremgå af institutionens hjemmeside., Hvis ovenstående krav kan opfyldes og I ønsker oprettelse af en Uddannelsesautorisation, udfyldes nedenstående i ansøgningsskemaet under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’: , "Uddannelsesautorisation ønskes for Uddannelsesinstitution med flg. autorisationsnummer hos Danmarks Statistik .", Ved spørgsmål eller ønske om oprettelse af en fælles uddannelsesautorisation for flere Uddannelsesinstitutioner under samme fakultet/institut rettes henvendelse til , FSEautorisation@dst.dk, . Skriv ’Vedr. ansøgning om uddannelsesautorisation’ i emnefeltet., Krav til ansøgning om bestillerautorisation, For at komme i betragtning til bestillerautorisation, skal I indgå samarbejde med en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation. Her varetages analyseopgaven på jeres/bestillers ansvar, men med afsæt i det faglige miljø hos den udførende konsulentvirksomhed., Bestillerautorisationer tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed kan få adgang til data, som I har brug for. I bedes forhøre jer hos konsulentvirksomheden, om dette er tilfældet, inden I ansøger om en bestillerautorisation., Bemærk., Hvis I har brug for erhvervsdata med begrænset adgang, kan I søge om dispensation på vegne af konsulentvirksomheden. , Læs om muligheden for at søge dispensation under Adgang til erhvervsdata, I kan tidligst ansøge om dispensation, når I er blevet bestillerautoriserede., Ansøgning om bestillerautorisation - vejledning, For at ansøge om en bestillerautorisation skal I anvende den samme formular som ved ansøgning om en autorisation., Alle felter i formularen skal udfyldes som anført, med undtagelse af seks felter:, Under ’Navn på institution’ skal I tilføje ’- Bestillerautorisation” , [Eksempel: Styrelse for xxx - Bestillerautorisation], Under 'Navn på autorisationsansvarlig (personaleansvarlig chef)' angiver I navnet på den personaleansvarlige chef i jeres institution, som skal fungere som autorisationsansvarlig. Dette indebærer blandt andet, at den pågældende skal tildele roller i Danmarks Datavindue og er dataansvarlig uden at have tilsynspligt. Tilsynspligten ligger hos den udførende konsulentvirksomhed. , Læs mere om rollefordeling under Brugerroller, Under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive den udførende konsulentvirksomheds navn og autorisationsnummer (1-3 cifre) , [Eksempel: Konsulenthus navn, 123], Under ’Antal forskere i jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive ’0’, Under ’Antallet af personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af registerdata/store datamængder´ skal I angive ’0’, Under ’Link til miljøets hjemmeside’ skal I angive jeres institutions hjemmeside., Har I spørgsmål til ansøgning om bestillerautorisation, kan de rettes til , FSEautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om bestillerautorisation’ i emnefeltet., Sådan bedømmer Danmarks Statistik ansøgninger om autorisation og bestillerautorisation, Bedømmelse af ansøgning af autorisation, For at vurdere om I kan blive autoriserede, foretager Danmarks Statistik en konkret bedømmelse af jeres forsknings-/analysemiljø. Her lægges vægt på jeres kompetencer inden for håndtering af data og jeres kendskab til de datasikkerhedsregler, der gælder for adgang under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Alle autorisationer godkendes af Danmarks Statistiks rigsstatistiker., Hvis I bliver godkendt til autorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Bedømmelse af ansøgning om bestillerautorisation, For at opnå en bestillerautorisation er der ikke behov for, at jeres forsknings-/analysemiljø bedømmes af Danmarks statistik. Det skyldes, at jeres analyseopgaver varetages af en autoriseret konsulentvirksomhed., Til bedømmelsen af jeres ansøgning om bestillerautorisation lægger Danmarks Statistik vægt på, om I er en offentlig institution, samt om I har udpeget en personaleansvarlig chef som autorisationsansvarlig., Hvis I bliver godkendt til bestillerautorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale, Læs mere om reglerne for hjemtag af analyseresultater, Danmarks Statistiks datafortroligheds- og informationssikkerhedspolitik, Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan de rettes til , FSEautorisation@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/autorisering-af-institutioner

    IGFSP

    Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/igfsp

    Udenrigshandel med tjenester - kvartal

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs om tidsforbrug her:, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Fra 2025 findes Kosovo som landekode. Det betyder, at alt tjenestehandel til og fra Kosovo skal indberettes på XK., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres import og eksport af tjenesteydelser med andre lande. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling af Danmarks samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande. Statistikken bruges af økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel. Statistikken bruges endvidere som en vigtig informationskilde til betalingsbalancen og nationalregnskabet. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 1. kvartal 2025, 16. april 2025, 2. kvartal 2025, 16. juli 2025, 3. kvartal 2025, 17. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 16. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberettes udenrigshandel med tjenester og poster til betalingsbalancen, som vi ikke har andre kilder til. Sidstnævnte omfatter blandt andet varehandel med udlandet, hvor varerne ikke kommer fysisk til Danmark., Læs mere om:, Udenrigshandel med tjenester - (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP., Gå til vejledning for indberetning., Gå til vejledning for IDEP, filformater, dataimport m.m., Start indberetning, I har fire valgmuligheder:, UHT Excel line - hvis I skal indberette én periode for én virksomhed., UHT Multi Excel - I har her mulighed for at uploade en fil, der dækker flere CVR-/SE-numre, perioder og/eller varestrømme., Manuel indtastning i online-formular., Nulindberetning - hvis I ikke har haft udenrigshandel med tjenester i et kvartal., OBS, : Kun de originale standard regneark fra Danmarks Statistik kan udfyldes og uploades. Der kan ikke ændres i regnearkenes struktur og format., Hent regneark (UHT-fileksempler), og se vejledning til IDEP, ., 1) Udfyld og upload standard regneark "UHT Excel line" i IDEP, UHT Excel Line-fileksempel - (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Vælg importformat: , UHT Excel Line, ., Klik på , Gennemse, , og find filen på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og, Send indberetning, ., 2) Udfyld og upload standard regneark "UHT Multi Excel" i IDEP, UHT Multi Excel-fileksempel - kvartalsvis (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Klik på , Multi import, ., Vælg importformat: , UHT Multi Excel, ., Klik på , Gennemse..., og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Vælg eventuelt arknavn: , Vælg ark med data i, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes,  i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og,  Send indberetning, ., 3) Indtast oplysninger manuelt i IDEP, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Manuel indtastning, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Klik , Opret, , og indtast oplysninger for hver enkelt tjenestekode., Vælg: , GEM - og tilføj flere, , , GEM - og se gemte poster, eller , RYD - og se gemte poster, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , 4) Nulindberetning for kvartalet, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , Find mere vejledning til Udenrigshandel med tjenester - kvartal og IDEP nedenfor., Vejledninger m.m., Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2025 - (PDF), Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2024 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - kvartal 2025 (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - kvartal 2024 (PDF), Tjenestekoder 2025 (PDF), Tjenestekoder 2024 (PDF), Landekoder 2025 (PDF), Landekoder 2024 (PDF), Se vejledninger og skabeloner til indberetning via IDEP, ., Vejledning til IDEP, filformater, dataimport m.m., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP. Du kan vælge at indtaste data manuelt i online-formularen eller importere data via en Excel-fil (dataimport: UHT Excel line/ UHT Multi Excel)., Har du MitID erhverv, kan du straks benytte IDEP til indberetning., Bemærk, , at indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Start IDEP, Dataimport “UHT Excel line” via IDEP, Virksomheder, der handler med mange forskellige lande og tjenestetyper (eller ønsker at udtrække oplysningerne fra deres regnskabssystem) kan benytte muligheden for at importere en Excel-fil. Hent vejledning og fileksempler nedenfor: , IDEP-vejledninger, Manuel indberetning, Erstatningsindberetning (ret eller erstat en indberetning), Tredjepartsindberetning, Dataimport-vejledninger, UHT Excel Line – dataimport , UHT Multi Excel – dataimport, UHT-fileksempler, UHT Excel Line-fileksempel (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Kvartalsvis (Excel), Hvem skal indberette - og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 2500 virksomheder om lovpligtig, kvartalsvis indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Kriterier for udvalg og opdatering af stikprøve (PDF), Ingen udenrigshandel med tjenester, Det er lovpligtigt at indberette udenrigshandel med tjenester, hvis denne handel forekommer, jævnfør , Lov om Danmarks Statistik, § 9a og § 10., Hvis virksomheden på tro og love kan attestere ikke at have haft udenrigshandel med tjenester det forgående år, og ikke forventer at få udenrigshandel med tjenester året ud, er det muligt at indsende en samlet nul-indberetning for hele året 2025. Herved kan virksomheden undgå løbende igennem året at skulle indberette et nul i hvert enkelt kvartal., Bemærk, at virksomheden senere vil kunne blive gjort pligtig med tilbagevirkende kraft, hvis virksomheden skulle vise sig at få udenrigshandel med tjenester i 2025 efter sammenligning med momsindberetningen. Bemærk også, at virksomheden vil kunne blive gjort pligtig i fremtiden fra 2026 og frem, hvor det igen vil være nødvendigt at indberette nul, såfremt virksomheden ikke har eller forventer at få udenrigshandel med tjenester., Her kan I indberette en samlet nul-indberetning for hele året 2025, ., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, . , Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-120 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten steg i september, 10. november 2025 , I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 pct. til 181,7 mia. kr. Den samlede import faldt 1,1 pct. til 148,2 mia. kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Detaljeret import og eksport., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-kvartal

    Sitemap over dst.dk

    Find statistik, Statistik fordelt efter emne, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Temaer, Historien om statistik, Land og by, Ligestilling, Digitalisering, Krig i Ukraine, Klima, Verdensmål, Et overblik over dansk økonomi, Tidligere temaer, Nyheder, analyser og publikationer, Nyt fra Danmarks Statistik, Analyser, Publikationer, Bag Tallene, Rigsstatistikerens klumme, Historiske publikationsserier, Udgivelseskalender, Lær om statistik, Gennemsnitsdanskeren, Prisberegner, Sammenlign din indkomst, Quiz om Danmark og danskerne, Quiz, Hvor mange har fødselsdag samme dag som dig?, Hjælp til Statistikbanken, Hjælpevideoer til Statistikbanken, Statistikbank API, Px-formatet og Px-programmer, Nyheder efter emne, Dokumentation, Statistikdokumentation, Begreber, Klassifikationer, Variable, Eksperimentel statistik, Metodepapirer, Udlændingedatabasen, Dansk Branchekode, Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, Dansk Branchekode er opdateret, Kommunekort, Kommuneregnskaber, Ældreområdet, Handicap og udsatte (voksne), Udsatte børn og unge, Sygefravær, Børnepasning, Indkomster, Arbejdsløshed, Kommunefakta, Økonomisk model ADAM, Modellen ADAM, Databanker, Multiplikatorer, Fremskrivninger, Dokumentation, Relevante links, Om ADAM gruppen, ADAM download zone, Mindeord, ADAM nyheder, Data til kunder, Data til forskning, Nyt og meddelelser, Mikrodataordninger, Autorisering af institutioner, Brugeradgang, Generelt om data, Anmodning om data, Analyseplatform, Regler og datasikkerhed , Danmarks Datavindue, Om Forskningsservice, Skræddersyet statistik, Bestil en opgave, Kundecases, Priser og aftalevilkår, Tak for din forespørgsel, Din feedback, Tak for dit svar, Statistikprodukter, Beskæftigelse, pendling og indkomst, Erhvervsliv og handel, Geodata, Nøgletal, Stathost, Uddannelse, social og sundhed, Økonomi, Tilmeld dig nyhedsbreve, Tak for din registrering, Tak for din bestilling, Dataindsamling, Sådan foregår en undersøgelse, Eksempler på undersøgelser, Deltagerinformation - Dit Svar, Er du blevet ringet op?, Indsamling af data, Rådgivning, Udtagning af stikprøver, Medarbejdere i DST Survey, Omnibus - svar på spørgsmål nemt og billigt, Privatlivspolitik når du deltager i en frivillig undersøgelse , Priser, Undersøgelsen er afsluttet, Hjælpeskema til CVTS2011, Undersøgelsen er midlertidigt nede, Undersøgelsen starter d. 3. februar, Політика конфіденційності під час участі в добровільному опитуванні, Data til myndigheder, Kurser og seminarer, Tak for din forespørgsel, Kursus i ADAM, Brug af PC-AXIS, Kursusnyt, Din evaluering, Tak for dit svar, Statistisk Perspektiv, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, Arkiv, Nyhedsbrev om statistikprodukter og ydelser, Grundlaget for statistik mod betaling, Økonomisk model ADAM, Produkter og priser, Om ADAMs databank, Betalingsdatabanken, For indberettere, Indberetninger til statistik, Ægpakkeri, Ældreområdet, Arbejdskraftundersøgelsen, Beholdning af skibe i udenlandske registre, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Bilstøtte, Børnepasning fra 0 år til skolestart, Børnepasning - skolebørn, Byggeriets køb af varer og tjenester, Datterselskaber i udlandet, Detailhandlens omsætning, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Engroshandlens lagre, EXTRASTAT - Transaktionens art, Feriehusudlejning - årlig, Folkebiblioteker, Fondes aktiviteter, Forbrug af oliefrø, Forbrugerkredit, Forbruger- og nettopriser, Formaling af korn, Forskning og udvikling i offentlige institutioner, Forskning og udvikling ved hospitaler, Forskningsbiblioteker, Fravær, Godstransport med lastbiler, Handicap og udsatte (voksne), Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Herberger og forsorgshjem, Højskoler, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Hugst og skovarealer, Husleje, Individhenførbare udgifter, Industriens energiforbrug, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens produktion og omsætning, Industriens salg af varer, International organisering og outsourcing, Intrastat, It-anvendelse i virksomheder, Jernbane­transport - kvartalsvis, Jernbanetransport - årlig, Kapacitet på ægrugerier, Kapitelstakster, Køb af industrikartofler og læggekartofler, Køb af varer og tjenester - serviceerhverv, Kommuners og regioners foreløbige årsregnskab, Kommuners og regioners regnskab år til dato, Kommuners og regioners årsbudget, Kommuners og regioners årsregnskab, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Konjunkturbarometer for detailhandel, Konjunkturbarometer for industri, Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Krisecentre , Kvartalspriser på frugt, grønt og rodfrugter, Lærer-elev-registret – ungdom, Lagerbeholdning af korn hos kornhandlere, Lagerbeholdning af korn hos landmænd, Landbrug og gartneri, Ledige stillinger og antal ansatte, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Lønstatistik, Miljøbeskyttelsesudgifter, Museer og zoologiske anlæg, Musikskoler, Månedspriser på korn og foderstoffer, Nybyggeri af boliger, Øvrige arbejdsomkostninger, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, Overnat­ninger på mindre overnatningssteder, Passager- og færgeruter, Ph.d.-uddannelsen, Priser for renovering og vedligehold, Priser på såsæd, Producent- og importpriser for varer, Producentpriser for tjenester, Produktion af foderblandinger, Produktion af frugt og grønt, Regnskabsstatistik, Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik - store koncerner, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Scenekunst, Serviceydelser for serviceerhverv, Skibsfarten på mindre havne, Skibsfarten på større havne, Små virksomheders aktiviteter, Sociale ressourcer, Stofmisbrugsdatabasen, Svinebestanden, Transport i rørledninger, Udenrigshandel med fly og helikoptere i udenlandske registre , Udenrigshandel med økologiske varer, Udenrigshandel med skibe og fly, Udenrigshandel med tjenester - kvartal, Udenrigshandel med tjenester - månedlig, Udlån af hjælpemidler, Udsatte børn og unge - indsatser og støtte, Udsatte børn og unge - anbringelser, Udsatte børn og unge - underretninger, Udvekslings­studerende, Udviklingsaktiviteter i erhvervslivet, Universiteter - åben uddannelse, Videregående uddannelser, Videregående uddannelser - universiteter, Videregående uddannelser - åbne uddannelser, Virksomhedernes efteruddannelse, Indsæt statistiknavn, Socialstatistikkerne, Om dataindsamling fra virksomheder, INDSÆT STATISTIKNAVN, Dataimport-Intrastat-Multi-Excel-til-IDEP, Opret importformater i IDEP, Opret eget importformat i IDEP, Skabelon, Skabelon, Skabelon, Skabelon, Vejledning til IDEP - Industriens salg af varer, Indsæt statistiknavn, INDSÆT STATISTIKNAVN, Indsæt statistiknavn, Indsæt statistiknavn, Indsæt statistiknavn, Test, Indsæt statistiknavn, Indsæt statistiknavn, INDSÆT NAVN PÅ VEJLEDNING, Guides on declaring Sales of goods in IDEP, Special rights within MitID, Guide to IDEP - International Trade in Services, Om dataindsamling fra virksomheder, Vejledning til digital indberetning, Hjælp og typiske spørgsmål og svar om digital indberetning, Hjælp til MitID, Indberetning via IDEP, Indberetning for større industrivirksomheder, Indberetning via filupload , Indberetning via tredjepart, Databeskyttelse af indberettede oplysninger, Support til erhvervsindberetning, Krav til indberetning på social- og ældreområdet, Sikkerhedscertifikater til krypteret kommunikation, Om Danmarks Statistik, Organisation, Organisationsdiagram, Bestyrelsen, Direktionen, Ledelsesgrundlag, Søg medarbejder, Ekspertudvalg og Rådgivende Udvalg, Kontor, Job og karriere, Ledige job, Arbejdspladsen, Mød kollegerne, Hvordan søger du?, Sådan ansætter vi, Spørgsmål og find vej, Strategi og kvalitet, Strategi, arbejdsplaner og statistikprogrammer, Kvalitet og principper for statistikproduktion, Informationssikkerhed og datafortrolighed, Brugerundersøgelser, Internationalt samarbejde, Danmarks Statistiks historie, Faglige arrangementer, Afholdte arrangementer, International Rådgivning, Om hjemmesiden, Skræddersy og tilmeld dig nyheder, Cookiepolitik, Privatlivspolitik, Sitemap over dst.dk, Whistleblowerordning, Videoovervågning på Sankt Kjelds Plads 11, Spørg om statistik, Kontakt vores informationsspecialister, Ofte stillede spørgsmål, Adresser, Befolkningsprognoser, Børn og unge, Cykler, Ejendomsmarkedet, Energistatistik og energipriser, Frivillige og velgørenhed, Indeksregulering, Indkomster, Forbrydelser og kriminalitet, Kæledyr, Mediebrug, Misbrug/Afhængighed, Mobning, Overvægt og BMI, Religion, Social arv, Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede, Spiseforstyrrelser, Spisevaner og madspild, Stress og psykiske lidelser, Sundhed og sygdomme, Sygefravær, Teoretisk statistik, Udenrigshandel, produktion og forsyning, Ulandsbistand, Ulykker, Valg, International statistik, International statistik efter emne, Internationale organisationer og statistikbureauer, Eurostat: Europæisk statistik, Internationale klassifikationer, Danmarks Statistiks bibliotek, Presse, Kontakt presseteamet, Pressemeddelelser, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, Arkiv 2014, Arkiv 2013, Arkiv 2012, Arkiv 2011, Arkiv 2010, Arkiv 2009, Arkiv 2008, Arkiv 2007, Arkiv 2006, Arkiv 2005, Arkiv 2004, Arkiv 2003, Arkiv 2002, Arkiv 2001, Arkiv 2000, Arkiv 1999, Arkiv 1998, Danmarks Statistiks pressepolitik, Specialudtræk til pressen, Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo, Kontakt Danmarks Statistik, Søgeresultat, There is no English version of this page

    https://www.dst.dk/da/OmDS/om-hjemmesiden/Sitemap

    Valg

    Hvor finder jeg statistik om valg afholdt i Danmark og i udlandet?, Herunder finder du valgresultater og statistik om forskellige typer af valg - både seneste afholdte valg og historiske valg., Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Folketingsvalg, Folketingsvalget 2022, Detaljerede oplysninger om folketingsvalget 2022 findes i publikationen , Folketingsvalget, , på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, , i , Statistikbankens tabeller, og hos , KOMBIT, ., Tidligere folketingsvalg, Oversigtstabeller findes i diverse årgange af , Statistisk Årbog, ., Statistikbanken, har udvalgte resultater tilbage til 1971., Danmarks Statistik har udgivet uddybende publikationer om valgene , 2011, , , 2015, og , 2019, ., Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende , folketingsvalg 1848-2007,  er digitaliserede og online tilgængelige., Se publikationsfortegnelse over alle Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende rigsdags-, landstings- og folketingsvalg: , Publikationer om folketingsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder til tidligere folketingsvalg, Detaljerede oplysninger om folketingsvalg siden 2005 findes på , KOMBITs hjemmeside, ., Uddybende publikationer om  valgene 1990 til 2019 kan findes via; , Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside, ., På Folketingets hjemmeside findes informationer om , det danske valgsystem og Folketingsvalg, . I deres , "Tal og fakta om valg og afstemninger",  finder man bl.a. en liste over årsagen til udskrivelse af folketingsvalg siden 1945, en oversigt over valgretsalder gennem tiderne og en oversigt over valgkampens længde siden 1953. , [Opdateret oktober 2025], Kommunale og regionale valg, Valg i kommuner, amter og regioner , I Statistikbanken kan du finde tabeller over , valg til kommuner, amtskommuner og regionsråd, i perioden 1970-2021., For at se de ældre tabeller skal du klikke på "Arkiv" under tabellerne., I , Statistisk Årbog, findes tabeller med overordnede resultater af regionale valg gennem tiden. Statistisk Årbog blev sidste gang udgivet i 2017 med tabeller over hhv. stemmeprocent og stemmefordeling ved , regionsvalget 2013,  og , kommunalvalget 2013, ., Danmarks Statistiks udgivelser om regionale valg samlet i publikationsfortegnelse, For udgivelser i serierne Statistiske Meddelelser, Statistiske Efterretninger og enkeltstående publikationer, se nedenstående publikationsfortegnelse:, Publikationer om regionale valg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede oplysninger om kommunalvalg siden 2001 og regionsvalg siden 2013 findes på , KOMBITs hjemmeside, . Det er her muligt at se stemmetal fordelt på opstillede personer og afstemningssteder., [Opdateret oktober 2025], Europa-Parlamentsvalg, Europa-Parlamentsvalg, Resultater fra valgene i 2009, 2014, 2019 og 2024 kan ses på , Danmarks Statistiks valghjemmeside,  og i , Statistikbankens tabeller, . , I Statistisk Årbog kan du finde oversigtstabel med afgivne stemmer, stemmeprocent, kandidatfordeling mv. for , valg til Europa-Parlamentet i 2009 og 2014, ., Detaljerede resultater for valgene 2004, 2009, 2014, 2019 og 2024 findes hos , KOMBIT, ., Danmarks Statistiks udgivelser om valg til Europa-parlamentet samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om Europa-Parlamentsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Dansk valgdeltagelse, Hos Folketingets EU-oplysning finder man en , grafik over den danske stemmeprocent, fra samtlige valg fra 1979 og frem., Center for Valg og Partier har lavet rapporter om , borgernes valgdeltagelse,  ved Europa-Parlamentsvalget 2014 og 2019, fordelt på bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og herkomst., Valg til Europa-Parlamentet i andre lande, Hos , Europa-Parlamentet, finder man både det europæiske resultat, de nationale resultater samt , historiske valgdata fra 1979 og frem, ., [Opdateret oktober 2025],  , Folkeafstemninger, Folkeafstemninger om grundloven, valgretsalder, EF/EU mv., Resultaterne af de seneste folkeafstemninger vedr. fælles patentdomstol 25. maj 2014, retsforbeholdet 3. december 2015 og forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 kan ses i:, Statistiske Efterretninger: Befolkning og valg, 2014:5, og , 2015:4, Folkeafstemning den 1. juni 2022, Statistikbankens tabeller, Danmarks Statistiks valghjemmeside, I Statistisk Årbog findes en tabel over , folkeafstemninger fra 1916 til 2015, med oplysninger om dato, emne, antal vælgere, afgivne stemmer, stemmeprocent osv. , Danmarks Statistiks udgivelser om folkeafstemninger samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om folkeafstemninger udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede resultater findes på , KOMBIT, for folkeafstemningerne om den fælles patentdomstol (2014), omdannelse af retsforbeholdet (2015) og Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (2022)., Folketinget har en temaside med , liste over folkeafstemninger, fra 1916 og frem., [Opdateret oktober 2025], Menighedsrådsvalg, Valg til menighedsråd, Danmarks Statistik har offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalg fra 1949-2012 i , Statistisk Årbog, og , Statistiske Efterretninger, ., Se publikationsfortegnelsen herunder for oplysninger om hvilke årgange/numre af Statistiske Efterretninger resultaterne af de enkelte valg er offentliggjort i., Danmarks Statistiks udgivelser om menighedsrådsvalg samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om menighedsrådsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2024 i deres , nyhedsbrev, ., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2020 i deres , nyhedsbrev, og i , et notat,  til Folketingets Kirkeudvalg., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2016 i deres , nyhedsbrev, med tilknyttede Excel-filer med detaljerede resultater efter stift og provsti.,  , [Opdateret oktober 2025], Valg i andre lande, Valg i Norden, Tal for de nordiske lande vedrørende valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalg, nationale valg samt andelen af kvinder i de nationale regeringer findes i , Nordic Statistics database, ., Mere detaljerede tabeller kan ses hos statistikbureauerne i de enkelte lande:, Island - , Hagstofa Íslands, Finland - , Tilastokeskus, Norge - , Statistisk Sentralbyrå, Sverige - , Statistiska Centralbyrån, Åland - , Ålands statistik- och utredningsbyrå, Rigsfællesskabet, Valg af Færøernes og Grønlands medlemmer i Folketinget fremgår af publikationerne om , folketingsvalg, ., Folketinget, har oversigt over folketingsvalg i Grønland siden 1977 og folketingsvalg på Færøerne siden 1953., Det færøske statistikbureau har oplysninger om valg til , Folketinget,  og valg til , Løgtingið / Lagtinget, ., Det grønlandske statistikbureau har oversigtstabeller over valg til Inatsisartut / Landstinget i , "Statistisk Årbog", og , "Grønland i tal", . , På , Valg.gl, finder man detaljerede valgdata fordelt på kommune, byer og afstemningssteder., Internationalt, Hos IDEA (International Institute for Democracy and Electoral Assistance) findes oplysninger om stemmeprocenter ved valg i mange lande. Både i publikationen ", Voter Turnout Since 1945: A Global Report, " og i , databasen, ., IPU (Inter-Parliamentary Union) samler oplysninger om valg i 193 lande i deres , PARLINE database, ., Her findes også en tabel om andelen af , kvinder i de nationale parlamenter, ., På Election Guide findes informationer om , afholdte og kommende valg i alverdens lande, ., [Opdateret oktober 2025], Forskning om valg og vælgere, Forskning om valg og vælgere, De Danske Valgundersøgelser, (DNES) har siden 1971 været gennemført af skiftende tværinstitutionelle forskningsgrupper ved de danske universiteter.,  Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør. På valgprojektet.dk finder man en , litteraturliste, over publikationer fra undersøgelserne, samt notatet , "Danske vælgere 1971-2019 — En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.", . Data fra De Danske Valgundersøgelser kan downloades hos , Rigsarkivet, . , Geografiske data for en lang række folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger siden 1979 opgjort helt ned på de enkelte valgsteder kan downloades fra , Den Danske Valgdatabase, . , Københavns Universitets Center for Valg og Partier offentliggør rapporter og arbejdspapirer om , valgdeltagelse, valgkamp og partimedlemskab, . , [Opdateret oktober 2025]

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg

    Ofte stillede spørgsmål

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation