Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 4381 - 4390 af 4851

      Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige: Her er de typiske fejl, folk begår i stemmeboksen

      Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. over de seneste tre folketingsvalg, men udgør stadig kun 0,3 pct. af de afgivne stemmer. Tegninger på stemmesedlen er blandt de mest hyppige stemmefejl. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Navne på politikere som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at erklære en stemme ugyldig på, og ved sidste folketingsvalg skete det  11.200 gange. Dette er 2.800 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 33 pct.      , De fejludfyldte stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de fejlagtigt udfyldte stemmesedler 0,2 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,3 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer., Blanke stemmer tæller også som ugyldige stemmer i statistikken. Disse er dog ikke medtaget i denne opgørelse, da her udelukkende fokuseres på stemmer, der er erklæret ugyldige på grund af fejl, som vælgerne laver i forbindelse med valghandlingen. Læs mere om blanke stemmer i artiklen , ”Flere danskere stemmer blankt.” , Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev ca. 7.800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Fra valget i 2007 til valget i 2015 skete der er stigning på 20 pct. i antallet af stemmer afgivet i stemmeboks, der blev erklæret ugyldige., 10 mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2.000 vælgere. , Den næsthyppigste årsag var at sætte kryds ved flere partier, hvilket knap 1.900 gjorde efterfulgt af personer, som satte et andet mærke end et kryds på stemmesedlen. Det gjorde lidt over 1.400 personer. , Brevstemmerne blandede parti og politikere sammen, Blandt brevstemmerne blev knap 3.400 stemmer erklæret ugyldige i 2015 på grund af fejl og mangler på stemmesedlen. Det er 78 pct. flere end ved valget i 2007. , Den hyppigste årsag var her, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn, partibogstav – og i tilfældet med personlige stemmer – ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her gik knap 900 vælgere galt i byen. Blandt brevstemmerne indtog tegninger på stemmesedlen andenpladsen med knap 600 ugyldige stemmesedler. , 10 mest hyppige stemmefejl ved brevstemmer. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest ugyldige stemmer i Albertslund, Vallensbæk og Langeland, På landsplan blev der afgivet 3,1 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme ved Folketingsvalget 2015. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Relativt flest ugyldige stemmer blev sendt afsted i Albertslund med 6,5 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Herefter kom Vallensbæk med 4,9 og Langeland med 4,7. , Der blev afgivet færrest ugyldige stemmer i Jammerbugt og Mariager, hvor kun 1,6 stemme pr. 1.000 afgivne stemme var ugyldig pga. fejl og mangler. Herefter fulgte Hvidovre med 1,7 ugyldige stemme pr. 1.000 afgivne stemme. Du kan finde din kommune på kortet eller tabel nedenfor. , Ugyldige stemmer pga. fejl og mangler pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Tabel: Ugyldige stemmer foranlediget af fejl og mangler på stemmesedlen pr. 1.000 afgivne stemme, Ugyldige stemmer pr. 1000 afgivne stemme, Kommune, 3,1, Hele landet, 6,5, Albertslund, 4,9, Vallensbæk, 4,7, Langeland, 4,6, Odense, 4,6, Ishøj, 4,3, Tønder, 4,0, Kalundborg, 4,0, Horsens, 4,0, Rødovre, 4,0, Brøndby, 4,0, Sønderborg, 4,0, Roskilde, 3,9, Ærø, 3,9, Lolland, 3,9, Faxe, 3,8, Nyborg, 3,8, Guldborgsund, 3,8, Halsnæs, 3,8, Frederikssund, 3,7, Aabenraa, 3,7, Køge, 3,7, Esbjerg, 3,6, Kolding, 3,5, København, 3,5, Haderslev, 3,5, Stevns, 3,4, Vejle, 3,4, Lemvig, 3,4, Varde, 3,4, Holbæk, 3,3, Solrød, 3,3, Viborg, 3,3, Assens, 3,3, Høje-Taastrup, 3,2, Tårnby, 3,2, Aalborg, 3,2, Vordingborg, 3,2, Helsingør, 3,2, Læsø, 3,2, Hedensted, 3,1, Lejre, 3,1, Bornholm, 3,1, Morsø, 3,1, Thisted, 3,1, Norddjurs, 3,0, Kerteminde, 2,9, Greve, 2,9, Aarhus, 2,9, Frederiksberg, 2,9, Glostrup, 2,9, Randers, 2,9, Dragør, 2,8, Ringsted, 2,8, Hjørring, 2,8, Rudersdal, 2,8, Frederikshavn, 2,8, Samsø, 2,8, Vejen, 2,8, Gribskov, 2,8, Egedal, 2,8, Hillerød, 2,8, Ikast-Brande, 2,8, Herning, 2,8, Silkeborg, 2,7, Ballerup, 2,7, Næstved, 2,7, Faaborg-Midtfyn, 2,6, Syddjurs, 2,6, Svendborg, 2,6, Furesø, 2,6, Holstebro, 2,6, Fredericia, 2,6, Favrskov, 2,6, Ringkøbing-Skjern, 2,5, Slagelse, 2,5, Odsherred, 2,5, Lyngby-Taarbæk, 2,5, Vesthimmerlands, 2,5, Allerød, 2,5, Gladsaxe, 2,4, Billund, 2,4, Gentofte, 2,4, Sorø, 2,2, Struer, 2,2, Herlev, 2,2, Rebild, 2,2, Nordfyns, 2,1, Skive, 2,1, Hørsholm, 2,0, Fredensborg, 2,0, Brønderslev, 1,9, Middelfart, 1,8, Skanderborg, 1,8, Fanø, 1,7, Odder, 1,7, Hvidovre, 1,6, Mariagerfjord, 1,6, Jammerbugt

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-04-flere-vaelgeres-stemmer-doemmes-ugyldige-her-er-de-typiske-fejl

      Bag tallene

      Flere danskere stemmer blankt

      Blanke stemmer udgør kun knap 1 pct. af de afgivne stemmer, men har været stigende de sidste tre folketingsvalg. Antallet af blanke stemmer er større ved Europa-Parlamentsvalget end ved Folketingsvalget. , 24. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 30.000 danskere valgte ved Folketingsvalget i 2015 at stemme blankt. Det er 14.000 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 90 pct. , De blanke stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de blanke stemmer 0,5 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,8 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer. , Ved seneste Folketingsvalg i 2015 var det vælgerne i Odense, som relativt oftest stemte blankt. I Odense Kommune faldt der 11 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemmer. Fanø, Langeland og Svendborg lå også højt på listen med hhv. 11,0 og 10,9 og 10,5 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest stemmer blank til Europa-Parlamentsvalg, Ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte knap 48.000 vælgere blankt, svarende til 2 pct. af de i alt 2,33 mio. afgivne stemmer. Dette er 59 pct. flere blanke stemmer end ved Folketingsvalget 2015. , På trods af, at der afgives flere blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalg, end ved Folketingsvalg, så har dette antal faktisk været faldende. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der således afgivet hele 67.000 blanke stemmer svarende til 2,7 pct. af samtlige afgivne stemmer. Fra det ene Europa-Parlamentsvalg til det andet skete der altså et fald i antal blanke stemmer på 29  pct. , Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg var det på Fanø og i Esbjerg, at vælgerne relativt oftest stemte blankt. På Fanø var der 31,2 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme og i Esbjerg var der 26,5 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. , Mange jyske kommuner havde høje andele af blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 2014. Holstebro, Haderslev, Aalborg og Aarhus toppede også listen med blanke stemmeandele på hhv. 26, 25, 24,5 og 23,9 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme Europa-Parlamentsvalg 2014,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme, Kommune, EP-valg promille, FVT-valg promille, København, 22,17423, 8,526083, Frederiksberg, 18,05476, 7,845891, Dragør, 14,04812, 6,804961, Tårnby, 18,65329, 6,874427, Albertslund, 17,86577, 8,857687, Ballerup, 19,54945, 9,733503, Brøndby, 16,87588, 7,00258, Gentofte, 11,97799, 6,253991, Gladsaxe, 20,84901, 8,908461, Glostrup, 20,43763, 7,719453, Herlev, 19,69032, 9,871551, Hvidovre, 18,03862, 8,188762, Høje-Taastrup, 20,00109, 9,79389, Ishøj, 14,9098, 6,252916, Lyngby-Taarbæk, 16,26558, 8,324571, Rødovre, 22,06752, 8,272099, Vallensbæk, 12,29177, 6,747041, Allerød, 15,39486, 7,387175, Egedal, 19,04017, 6,684103, Fredensborg, 15,71565, 6,897115, Frederikssund, 15,13728, 7,33749, Furesø, 15,05714, 7,061115, Gribskov, 16,09614, 6,998416, Halsnæs, 16,9519, 6,401463, Helsingør, 17,12922, 6,700991, Hillerød, 18,27819, 7,38505, Hørsholm, 11,62407, 5,300676, Rudersdal, 12,38471, 5,82398, Bornholm, 23,05337, 8,662469, Greve, 16,70389, 6,652535, Køge, 20,11772, 8,455873, Lejre, 19,35484, 8,331954, Roskilde, 19,86055, 9,23245, Solrød, 15,62665, 6,903423, Faxe, 21,01576, 7,477698, Guldborgsund, 22,42613, 8,815619, Holbæk, 19,62617, 8,354712, Kalundborg, 20,65509, 7,202269, Lolland, 22,56791, 8,145455, Næstved, 21,7133, 8,298912, Odsherred, 19,06087, 8,267823, Ringsted, 19,56458, 8,912487, Slagelse, 20,77499, 9,045783, Sorø, 20,6382, 8,763644, Stevns, 14,92232, 7,444505, Vordingborg, 20,65396, 8,278581, Assens, 20,64782, 9,434313, Faaborg-Midtfyn, 22,95153, 9,551383, Kerteminde, 22,82519, 8,383081, Langeland, 17,0894, 10,92331, Middelfart, 19,11135, 8,977956, Nordfyns, 17,48197, 8,245798, Nyborg, 23,16206, 8,90065, Odense, 23,68725, 11,1341, Svendborg, 23,856, 10,48695, Ærø, 17,49475, 7,184241, Billund, 17,55647, 6,055101, Esbjerg, 26,51395, 9,102875, Fanø, 31,17048, 10,99868, Fredericia, 22,16526, 9,457835, Haderslev, 24,94497, 9,268795, Kolding, 19,379, 8,147437, Sønderborg, 22,64791, 8,977768, Tønder, 22,62262, 8,3462, Varde, 20,78011, 8,61286, Vejen, 22,2066, 8,439449, Vejle, 21,11155, 8,528816, Aabenraa, 20,10334, 7,562376, Favrskov, 21,09286, 9,199206, Hedensted, 21,07358, 8,448154, Horsens, 18,89158, 9,133197, Norddjurs, 17,31356, 8,578431, Odder, 16,73307, 7,727335, Randers, 21,86437, 8,360412, Samsø, 15,39372, 5,620233, Silkeborg, 20,43949, 7,911283, Skanderborg, 16,76171, 7,942372, Syddjurs, 16,81692, 7,229888, Aarhus, 23,93876, 9,257799, Herning, 21,15571, 7,986557, Holstebro, 26,06615, 9,388282, Ikast-Brande, 21,84757, 8,267078, Lemvig, 19,57172, 6,518236, Ringkøbing-Skjern, 18,71749, 7,210668, Skive, 21,4941, 9,232185, Struer, 17,94105, 8,614552, Viborg, 20,99281, 7,744097, Brønderslev, 19,67431, 10,18223, Frederikshavn, 18,52016, 6,487889, Hjørring, 19,02084, 7,233962, Jammerbugt, 16,01365, 6,780613, Læsø, 7,342144, 4,77327, Mariagerfjord, 18,89398, 9,140631, Morsø, 15,25464, 5,984528, Rebild, 17,7329, 7,819195, Thisted, 16,15608, 6,692969, Vesthimmerlands, 22,44686, 7,662006, Aalborg, 24,47178, 9,718597

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-24-flere-danskere-stemmer-blankt

      Bag tallene

      Stadig flere brevstemmer

      Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg,  og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

      Bag tallene

      Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

      Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

      Bag tallene

      Sådan er den typiske dansker

      De hedder stadig Jens og Anne Jensen og har 1,8 børn, som hedder Lucas og Emma, hvis de er født i 2008. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ikke meget har ændret sig for Jens og Anne Jensen. Vi hilste sidst på dem for et år siden. Her havde de været gift i fem år med udsigt til at ryge direkte ind i en ægteskabelig krise. Det har de sådan set stadig. Nu har de nemlig været gift i seks år, og de fleste ægtepar, der blev skilt i 2009, gik typisk hver til sit efter 6-7 års ægteskab., Men bare rolig - så slemt er det forhåbentlig ikke for Jens og Anne. Parret kan nemlig også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks-syv år. Desuden er parret også ganske fiktivt og udelukkende sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2010., Jens, som altså er det navn i Danmark, som flest mænd bærer, er 39 år, mens Anne - kvindernes mest anvendte fornavn - har levet i 41 år. Det er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Men i realiteten burde Jens være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse., Anne lever længst af de to. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 81 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 77 år., Børneflokken skrumper, Parret har mistet lidt af deres børneflok i forhold til sidste år. Her havde de som andre gennemsnitlige par 1,9 børn, mens Jens og Anne nu har 1,8 børn. Det var i hvert fald, antallet af børn for hver kvinde i 2009., Børnene er typisk et af hvert køn, der hvis de blev født i 2008 hedder Lucas og Emma, som var de mest populære navne for nyfødte det år. Meget taler dog for, at mindst et af børnene blev født tidligere, da gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29 år i 2008. Lucas eller Emma er typisk 14 år i dag. Mor Anne var så 27 år gammel, hvilket samtidig var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde for netop 14 år siden., Er de to søskende blandt de 53 pct. af en årgang, der typisk vælger en gymnasial uddannelse, og følger de den stadig stigende andel, der også tager en lang videregående uddannelse, vil de typisk studere på den samfundsfaglige linje og fx læse cand.merc., jura eller økonomi. Den samfundsfaglige uddannelse er nemlig langt den største med over hver fjerde studerende på længere videregående uddannelser., Længere på arbejde, Tilbage hos forældrene Anne og Jens. De arbejder nemlig begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af Fagligt Fælles Forbund, 3F. Anne har fået en halv kilometer længere til arbejde i forhold til sidste år. Nu kører hun 15,3 km i familiens gennemsnitlige lidt over ni år gamle bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere til arbejde med 21,6 km. Hvis han altså har et arbejde. Der er nemlig en overvægt af arbejdsløse mænd., Det typiske er dog, at både Jens og Anne arbejder. Han tjener mere end hende med en gennemsnitlig månedsløn inkl. pension på 41.700 kr. mod hendes 33.100 kr., Når familien ikke er på arbejde, sidder de i gennemsnit dagligt 3 timer og 9 minutter foran deres fladskærms tv. Det er 22 minutter eller lidt over en tredjedel af et X-Factor-program mere end for et år siden. Jens ser lidt mindre fjernsyn end sin hustru Anne, mens børnene faktisk bruger mindst tid foran skærmen. Fjernsynet viser typisk TV 2, når det er tændt., Mere elektronik i hjemmet, Udover fladskærms tv'et - som over halvdelen af befolkningen også er i besiddelse af - holder familien også af meget anden elektronik. De voksne boltrer sig i højere grad end før fx med både GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3- eller mp4-afspiller., Hvert familiemedlem har en mobiltelefon, men Jens eller Anne har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. Hvis familien køber ugeblade og aviser, ligger Billedbladet og Jyllandsposten typisk på sofabordet. Men oplaget er faldende. Det er nemlig typisk at snuppe en gratisavis - hovedsageligt MetroXpress - på vej til eller fra arbejde., Feriemålet hedder Spanien, Familien tager typisk også på ferie. Rejsen køber de som regel over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk med fly til Spanien, der er danskernes foretrukne feriemål i udlandet., Her lader vi så familien Jensen være i fred igen. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010.,  , Hvis du vil videre, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010 på , www.dst.dk/aarbog, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. juni 2010.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-08-Aarbog2010

      Bag tallene

      Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

      I flere år har danskere nærmest valfartet til den anden side af Øresund bl.a. som følge af galoperende huspriser i hovedstadsområdet. Men nu er udviklingen vendt, og i takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender stadig flere hjem fra Sverige., 28. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Huspriserne i Øresundsregionen nærmer sig hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Øresundsdatabanken., Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret. Et hus i Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø, mens det i 2006 kostede 1,6 mio. kr. mere. Det er altså blevet relativt dyrere at købe hus i det svenske end i Danmark de seneste tre år., Et enfamilieshus i Region Hovedstaden kostede i gennemsnit 2,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2009 mod prisen på 3,5 mio. kr. i tredje kvartal 2006. Den gennemsnitlige pris er altså faldet 700.000 kr. siden højdepunktet., Priserne i Malmø toppede først i 2007, hvor et hus kunne købes for 2,2 mio. kr. Samtidig kostede et gennemsnitligt hus i Skåne 1,65 mio. kr. Huspriserne i Malmø er siden da faldet - dog ikke i samme grad som i Region Hovedstaden., Et enfamilieshus i Malmø koster i dag gennemsnitligt 2,0 mio. kr., mens det i Skåne koster 1,6 mio. kr. Det betyder, at prisforskellen på huse i Hovedstaden og Malmø altså er skrumpet med omkring 800.000 kr. - hvilket næsten er en halvering af prisforskellen - siden 2006., Flere vender hjem til Danmark, På trods af den mindre prisforskel på huse, er det stadig billigere at købe hus i det svenske end i Region Hovedstaden. Alligevel skinner de mere ensartede huspriser i Øresundsregionen igennem i både flyttestatistikken og pendlingsstatistikken., I flyttestatistikken for Øresundsregionen viser de seneste tal fra 2009, at der for tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark, mens der stadig flytter færre fra Østdanmark til Skåne., - Der er en klar sammenhæng mellem flyttestrømmen og boligpriserne. Mange danskere flyttede til Skåne, fordi det var svært at finde en billig bolig i hovedstadsområdet. Nu hvor husene er blevet billigere i Danmark, vælger flere at flytte tilbage. Man kan også se, at flere og flere små børn flytter tilbage til Danmark. Det er et udtryk for, at forældrene vælger at vende tilbage til Danmark, når børnene er blevet skolemodne, fortæller Britt Andresen, analysechef i Øresundsbron, til Netmagasinet Bag Tallene., 1. juli er det ti år siden, at Øresundsbroen åbnede, og i det forløbne årti har der konstant været flere, der flyttede over Øresund med retning mod Skåne end den modsatte vej. I 2006 var antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne således næsten tre gange højere end den modsatte vej., Forskellen er dog godt på vej til at blive udjævnet. I 2009 lå antallet af flytninger til Skåne kun en tiendedel over antallet af flytninger til Østdanmark. 3.200 personer flyttede fra Østdanmark til Skåne, mens 2.900 rykkede den modsatte vej., Pendlingen seksdoblet, Også pendlingen over Øresund blev for alvor skudt i gang som følge af prisforskellen på boliger i Øresundsregionen. Derudover er arbejdskraftmangel i danske virksomheder også stærkt medvirkende til, at flere og flere pendler., Faktisk er pendlingen næsten seksdoblet siden Øresundsbroens åbning i år 2000. Der var således kun 3.300 pendlere dengang mod 18.500 i 2007, hvor de seneste tal er fra. Der bliver fortrinsvist pendlet fra Skåne til Sjælland. Hele 97 pct. af pendlerne bor nemlig i Sverige og arbejder i Danmark. Der er stort set lige så mange pendlere, der kører i bil, som der tager toget., - København er jo en storby, mens Malmø kun er Sveriges tredjestørste by. Arbejdsmarkedet er derfor langt større i hovedstadsområdet. Desuden er lønnen ofte højere i Danmark, hvilket gør det endnu mere attraktivt at pendle til Danmark, påpeger analysechef Britt Andresen., Stigende andel svenske pendlere, I flere år har pendlerne overvejende været danske kulminerende med 45 pct. danske pendlere og 36 pct. svenske pendlere i 2006. Men allerede året efter var andelen af danske og svenske pendlere stort set ligeligt fordelt med 40 pct. danskere og 39 pct. svenskere., Analysechef Britt Andresen vurderer, at andelen af svenske pendlere med tiden vil stige yderligere., - Én ting er, at arbejdskraftmanglen i Danmark i 2007 gjorde, at flere virksomheder tog til Malmø for at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi jo en aldrende befolkning i Danmark, mens man i Skåne har en langt yngre befolkning. Derfor vil flere og flere svenskere uden tvivl pendle til Danmark, når der igen kommer mangel på arbejdskraft, siger hun.,  ,  ,  , Øresundsdatabanken fylder 10 år, Det er i dag præcis 10 år siden, at Øresundsdatabanken blev lanceret. Den dansk-svenske databank præsenterer statistik for Øresundsregionen, der defineres som Danmark øst for Storebælt og Skåne. Databanken er siden begyndelsen løbende blevet udbygget og indeholder i dag 13 statistiske emneområder som fx befolkning, arbejdsmarked, bolig, pendling og flytning., Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for Øresundsregionen i Øresundsdatabanken på , www.orestat.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Peinerud., Denne artikel er offentliggjort 28. maj 2010.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-05-28-Huspriser

      Bag tallene

      Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel

      Fædre der var offentligt- eller privat ansat, tog i 2015 i gennemsnit mindre barsel end de to måneder, som EU vil øremærke til fædrene., 28. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 22. juni 2018 kl. 14:15 , Af , Magnus Nørtoft, Danske fædre tager i gennemsnit noget mindre fædre- og forældreorlov, end de to måneder, som EU-ministerrådet har besluttet fremover at øremærke til fædrenes barselsorlov., Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015, hvor de nyeste data er fra. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de ca. 61 dage, som to måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel., Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov. , Offentligt ansatte fædre tager længst barsel, Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.), Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget. Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dage, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge., Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget. , 22 pct. tog ingen barsel, Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra., Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct.  , Mors barsel, Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.), De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel., Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på orlovslængden. , Fars barsel siden 2007, Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010., Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015., Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet, denne pjece , om fædre- og forældreorlov for forskellige grupper i 2003-2014. , Fars barsel, Begge forældre dagpengeberettiget, Kun far dagpengeberettiget, Far ikke dagpengeberettige, t, Ansættelse, Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre ingen barsel , Alle, 32.133, 8.219, 30,0, 5.235, 2.230 , 37,9 , 11.202 , Offentlig ansat, 7.402, 674, 52,0, 954, 180 , 70,0 , 462 , Privat ansat, 23.436 , 6.741 , 24,9 , 3.745 , 1577 , 32,2 , 2.587 , Ikke i beskæftigelse,  1.295, 804 , 19,3 , 536 , 473 , 32,2 ,  8.153, Mors barsel,  , Begge forældre dagpengeberettiget, Kun mor dagpengeberettiget, Mor ikke dagpengeberettiget, Ansættelse, Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre ingen barsel, Alle, 40.103, 249, 298,1, 5.072, 71, 311,2, 13.524, Offentlig ansat, 20.615, 77, 295,2, 2.236, 20, 314,9, 951, Privat ansat, 15.099, 92, 302,5, 1.785, 27, 310,6, 1.170, Ikke i beskæftigelse, 4.389, 80, 297,0, 1.051, 24, 304,4, 11.403, Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend

      Bag tallene

      Færre og færre indbrud i julen

      Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

      Bag tallene

      Flere kvinder over 40 år får børn

      Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun.,  , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-01-fertilitet

      Bag tallene

      Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

      Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 pct. af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 pct. i 2007., 27. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, De sidste 10 år er antallet af personer, som kommer til skade i færdselsuheld i Danmark faldet med knap 3 trafikuheld pr. 1000 borger. Den største udvikling har fundet sted blandt de 18-19 årige, hvor antal trafikuheld med personskade er faldet med 14 trafikuheld med personskade pr. 1000 borgere fra 27,2 i 2007 til 13,3 i 2017. , Midaldrende og ældre i alderen 55-64-år og 65-74-år kommer dog stort set lige så meget til skade som for 10 år siden. De 55-64 årige har slet ikke oplevet noget fald, mens der for de 65-74 årige ses et fald på knap 1 personskade pr. 1000 borger i aldersgruppen. , ”Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til , undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik,  samt en omfattende , amerikansk undersøgelse, om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel., Personskader ved trafikuheld pr. 1.000 indbygger i aldersgruppen. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Anm: I årene 2007-2017 er der kommet flere personer i alderen 65-74 år som følge af den demografiske udvikling. Derfor er personskader ved trafikuheld udregnet pr. 1.000 indbygger i de enkelte aldersgrupper for at give et mere retvisende billede af udviklingen. , I 2017 var cyklen transportmidlet ved 48 pct. af trafikuheld for de 65 – 74 årige. I 2017 er den andel steget til 58 pct. Den modsatte udvikling for denne aldersgruppe ses, hvor transportmidlet er bil eller som fodgænger., Andel af de 65-74-årige tilskadekomne efter transportmiddel. 2007 og 2017,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Ældre kommer oftere til skade i solouheld, På 10 år er der sket ændringer i karakteren af ældres cykeluheld. Soloulykker stod for 78 pct. af de ældres cykeluheld med personskade i 2017 mod 73 pct. i 2007. Samtidig er andelen af uheld, som involverer flere køretøjer faldet fra at udgøre 27 pct. af de cyklende ældres trafikuheld til at udgøre knap 22 pct. i 2017., ”Næsten alle soloulykker på cykel med personskade registreres alene på skadestuen og tilskadekomsten må derfor anses for generelt at være af mindre alvorlig karakter, sammenlignet med de uheld hvor politiet tilkaldes,” siger fuldmægtig Henning Christiansen., Soloulykkers andel af alle cykeluheld med personskade. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flere skader deres skulder, arm og hånd, Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden., ”Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen,” siger fuldmægtig Henning Christiansen med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling, , som viser stigende tendens i danskernes brug af cykelhjelm fra 2007-2015., 65-74-årige cyklisters personskader ved trafikuheld pr. 1000 borger i aldersgruppen. 2007-2017,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Flest cyklister kommer til skade i eftermiddags­timerne, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 17 sker der relativt mange trafikuheld, hvor cyklister er involveret. I 2017 var antallet med 80 cykeluheld højest i timen fra 16 til 17., Cyklisters færdselsuheld med personskade efter klokkeslæt. 2017, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader, registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse. I 2017 registrerede politiet 784 cykeluheld med personskade, mens skadestuer registrerede 15.290. Politiet registreringer dækker altså 5 pct. af årets registrerede cykeluheld., Læs mere om trafikuheld i artiklen: , Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-28-cyklen-er-oftere-involveret-naar-aeldre-kommer-til-skade-i-trafikken

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation