Søgeresultat

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven., I 2020 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der er 97 ud af 100 familier, der har internetadgang i hjemmet, 96 pct. har en mobiltelefon og 91 pct. har en pc., Fire ud af fem borgere handler online. I 2020 er der en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2019, hvilket er den højeste årlige stigning i de seneste syv år., 30 pct. af befolkningen mellem 16-89 år har købt varer online fra en anden privatperson., 35 pct. af befolkningen har brugt læringsvideoer, software eller e-bøger, Der er 33 pct. mellem 16 og 89 år, der har været på internettet for at se testresultater, medicinkort, henvisninger., Hver sjette dansker reducerer madspild ved brug af app, hver ottende bruger datingapps mens fire ud af ti lytter til podcasts., Velfærdsteknologi er blevet mere udbredt og 12 pct. har gjort brug af velfærdsteknologiske tjenester i 2020. Det samme gjaldt 8 pct. i 2019., Ni ud af ti er tilmeldt digital post og samme andel bruger NemID. Over halvdelen af befolkningen, der har brugt NemID som login, anvender NemID Nøgleapp., Der er 54 pct., der i nogen grad mener at have tilstrækkelig viden om it-sikkerhed og 17 pct. i høj grad. Det er især borgere over 64 år, der ikke mener de har tilstrækkelig viden om it-sikkerhed., Halvdelen af befolkningen genbruger deres kodeord til sociale medier på andre hjemmesider og apps, mens hver ottende bruger samme login på sociale medier og NemID., 85 pct. af befolkningen bruger en smartphone som privatperson, hvoraf halvdelen svarer, at smartphonen har sikkerhedssoftware installeret automatisk., To tredjedele af befolkningen har begrænset eller nægtet en app adgang til personlig data mindst én gang., 33 pct. af de 16-89 årige anvender ’smart home’-produkter. En ud af fem har prøvet stemmestyrede systemer og 14 pct. har prøvet smarte røgalarmer, alarmsystemer og overvågning.,  , Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen , It-an­vendelse i befolkningen 2020, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2020, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2366-8, Udgivet: 27. november 2020 kl. 08:00, Antal sider: 63, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/pubomtale/29450

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2014

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2014, samler statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation., Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel., Profil af forskningsaktive virksomheder, Årets udgave af , Innovation og forskning, har et nyt kapitel, der tegner et portræt af de forskningsaktive virksomheder., En af konklusionerne fra dette portræt er, at danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., FoU-aktive virksomheder har i langt højere grad end andre virksomheder været innovative, og i særdeleshed har de hyppigere introduceret nye produkter. Andelen af virksomheder med produktinnovation er 63 pct. blandt de FoU-aktive, men blot 14 pct. blandt de ikke-FoU-aktive., 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2014, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-2120-6, Udgivet: 17. oktober 2014 kl. 09:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19016

Publikation

Publikation: Indkomster 2012

Publikationen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved både at belyse forskelle mellem grupper i samfundet her og nu og beskrive, hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de seneste ti år., Indkomster 2012, beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst., Fokus på parforhold, Årets temakapitel belyser en række centrale spørgsmål om indkomstforhold, der har betydning i og for mange danske familier. Hvor mange kvinder tjener mere end deres partner i parforhold, og påvirker dette sandsynligheden for at par går fra hinanden? Spiller indkomsten en rolle i forhold til, hvem der flytter sammen med en partner?, Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner - dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Blandt andre interessante konklusioner om indkomst og parforhold finder man disse oplysninger:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Flere konklusioner, Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000., 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., 12,3 pct. af befolkningen var i risiko for fattigdom. Det vil sige, at de havde en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2012, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2140-4, Udgivet: 12. september 2014 kl. 09:00, Antal sider: 141, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/18672

Publikation

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale.   , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2016

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2016 , Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen Innovation og forskning 2016 ser på udviklingen indenfor felterne og analyserer på effekterne.,  , Innovation med miljømæssig gevinst, Årets udgave af Innovation og forskning har et nyt kapitel, der ser på, hvilke miljømæssige gevinster innovation kan føre med sig, og hvad der ligger bag., En af konklusionerne er, at statstilskud, subsidier samt krav i forbindelse med offentlige udbudskontrakter kun i mindre grad påvirker virksomhedernes beslutning om at indføre innovationer med miljømæssige gevinster., Derimod angiver virksomhederne omdømme og høje omkostninger til energi og materialer, som vigtige årsager til at gøre det., Desuden viser det sig, at materiale- og energitunge brancher som transport, industri samt bygge og anlæg ligger i front med hensyn til at opnå miljøgevinster i forbindelse med innovation., Virksomhederne opnår især miljøgevinster i form af reduceret energiforbrug (’CO2-footprint’) både internt i virksomhederne og hos slutbrugeren af produktet.,  , 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings (FoU) andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på FoU i 2014., FoU-personalets samlede indsats svarer til 59.500 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2014. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 59 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet.,  , Bag om tallene, Oplysningerne i Innovation og forskning 2016 stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:,  , Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder).,  , Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2016, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2207-4, Udgivet: 18. marts 2016 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20755

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2013

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2013, samler de statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation. , Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., Internationale tal, Den nye udgave af, Innovation og forskning, er udvidet med en international dimension. De to første kapitler belyser således Danmarks internationale placering og det internationale samarbejde af betydning for innovation og forskning i Danmark., Af den internationale sammenligning fremgår, at Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. I Danmark brugte virksomhederne 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder., Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it, Et af bogens fokuspunkter er, hvor stor en andel af virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, udenlandsk ejede virksomheder står for. Den højeste andel findes inden for it. Her står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling.,  , Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr., 2.400 nye ph.d.-studerende, Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner kan nævnes disse:, Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011., 3 pct. af bruttonationalproduktet anvendes til forskning og udvikling., 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling., 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling., Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., IPR-aktive virksomheder (virksomheder med patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder) har øget beskæftigelsen fra 2005 til 2011., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2013, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-2086-5, Udgivet: 15. november 2013 kl. 09:00, Antal sider: 178, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19015

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2016

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandring i Skandinavien kommer under lup, I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2016 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandring i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet, Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct. Frem til 2007 var der flere udlandsfødte i Danmark end i Norge, men særlig i kraft af en stor indvandring af vestlige udlandsfødte, er rollerne byttet om de senere år., Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge, Norge har i 2014 den højeste beskæftigelse blandt vestlige udlandsfødte i Skandinavien. Når der standardiseres for alder har vestlige mænd i Norge et beskæftigelsesindeks på 93 pct. mens kvinderne har et indeks på 91 pct. Norge har også den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres efter alder., Mange 22 årige ikke-vestlige efterkommere er i gang med en uddannelse, 63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse, hvilket stor set er samme niveau som kvinder af dansk oprindelse. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere ligger niveauet 5 procentpoint lavere sammenlignet med mænd af dansk oprindelse.,  , Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn, Siden 1995 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 3.185 til 1.947 i 2015. Det nuværende niveau er kun marginalt højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse, som i 2015 havde en samlet fertilitet på 1.736. Det betyder, at kvinder med dansk oprindelse i 2015 i gennemsnit fik 1,74 børn, mens ikke-vestlige indvandrere fik 1,95.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2016, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2236-4, Udgivet: 25. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 101, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/20704

Publikation

Sociale ressourcer

Problemer med privat MitID til erhverv, Vi oplever desværre problemer, når der skal indberettes med privat MitID til erhverv. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden., NB: Der er aktuelt ikke planer om at indhente oplysninger omkring Sociale Ressourcer fremadrettet., Blanketter og kladder, Indberetning omfatter følgende blanketter:, 74:, Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv., 75:, Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice, 76:, Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv., 77:, Tandpleje , 78A:, Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsagerordninger, 95:, Plejevederlag mv. til pasning af døende, Kladder, Blanket 74 - Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv. (2022 tællingen), Blanket 75 - Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice (2022 tællingen), Blanket 76 - Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv. (2022 tællingen), Blanket 77 - Tandpleje (2022 tællingen), Blanket 78A - Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsageordninger (2022 tællingen), Blanket 95 - Plejevederlag mv. til pasning af døende (2022 tællingen), Vejledninger, Vejledning findes på indberetningsskemaet., Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning, Faglige spørgsmål:, Skriv til , socres@dst.dk, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning mv.), som kommuner har til rådighed i sociale institutioner. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ydelserne dækker fx omsorg for ældre og voksne, tandpleje for børn, unge og udsatte samt særlige dagtilbud for børn og unge., Ressource-opgørelsen omfatter såvel offentlig som privatejede sociale institutioner og bliver løbende fornyet på baggrund af folketingets ændringer i Lov om Social Service., Indberetningen er lovpligtig, og alle oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistiske formål., Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. politikere, brancheorganisationer, forskere og pressen., Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik, Seneste "Nyt" fra statistikken, Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger, 23. november 2022 , Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale ydelser til ældre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/sociale-ressourcer

Udsatte børn og unge - indsatser og støtte

Problemer med privat MitID til erhverv, Vi oplever desværre problemer, når der skal indberettes med privat MitID til erhverv. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden., Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 Støttende indsatser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Vejledning til indberetning - Udsatte børn og unge (pdf), Paragraf nøgle SL 2023->BL 2024 koder (pdf), Vejledning i fejltyper (pdf), Udslagsgivende forhold (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, KMD Nexus, DXC, SBSYS, EG Team Online, CGI, Kontakt, Kontakt , indsats_BU@dst.dk, eller på fællesnummer: , 21 82 17 60, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Registeret for udsatte børn og unge – forebyggende foranstaltninger, giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge

Udsatte børn og unge - anbringelser

Problemer med privat MitID til erhverv, Vi oplever desværre problemer, når der skal indberettes med privat MitID til erhverv. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden., Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Regneark til indberetning, Anbringelser 0-17 årige (xlsx), Efterværn 18-22 årige (xlsx), Vejledning til upload af statistik-specifikt regneark (Type 2)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvt., 30. april, 2. kvt., 31. juli, 3. kvt., 31. oktober, 4. kvt., 31. januar, Årshjul 2026 Anbringelser - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Vejledninger, Hvordan uploades, Vejledning til upload af regneark, Hvordan indberettes, Vejledning til indberetning - Anbringelser (pdf), Videovejledning til indberetningsskema: 0-17-årige, Videovejledning til indberetningsskema: 18-22-årige, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, DUBU, DXC, SBSYS, Kontakt, Kontakt , anbring@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 39 00, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formålet med statistikken for anbringelser af udsatte børn og unge udenfor eget hjem er, at få mulighed for at følge udviklingen nationalt, regionalt og på kommunalt plan. Dermed kan statistikken bidrage til evaluering af lovgivningen og forbedre grundlaget for overvejelser og beslutninger om udviklingen på anbringelsesområdet., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024, 23. maj 2025 , I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-anbringelser