Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4291 - 4300 af 6582

    Vi lever fire år længere end i 2000

    Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. , 3. november 2016 kl. 9:00 ,  , Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2015, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen også udviklingen i befolkningen over en længere årrække., Man kan blandt andet læse, at: , Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede  i 2015,  var danske statsborgere., Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Hent publikationen gratis,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-03-vi-lever-fire-aar-laengere-end-i-2000

    Pressemeddelelse

    Hver fjerde mand fra 1965 har været kriminel

    Blandt mænd fra 1965 var hver fjerde fundet skyldig i en overtrædelse af straffeloven i en alder af 48 år. Ingen af de senere årgange ser ud til at komme op på samme niveau. , 17. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’Kriminalitet 2014’, som belyser kriminaliteten i Danmark. Hvert år udgiver Danmarks Statistik nye tal om kriminalitet, og i år kan du bl.a. blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Hvor kriminel er din årgang?, Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser hvor store andele af de enkelte fødselsårgange fra 1965 og frem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Blandt kvinderne født i 1965 var det kun hver trettende, der havde fået en dom som 48-årig, mens det altså er hver fjerde af mændene.  , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, Antallet af anmeldelser er faldet for femte år i træk. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. , For voldtægt blev kun to ud af ti sigtede fundet skyldige. For seksualforbrydelser under ét lå andelen på 48 pct. og strafferetlige afgørelser overodnet på hele 93 pct. , Unge under den kriminelle lavalder laver færre lovovertrædelser, også målt i forhold til antallet af unge. I 2009 var der 16 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14, mens antallet lå på ni i 2014. , Du kan finde publikationen på , www.dst.dk/Publ/kriminalitet, . For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på tlf.: 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-17-hver-fjerde-mand-fra-1965-har-vaeret-kriminel

    Pressemeddelelse

    Husholdningerne skaber millioner af ton erhvervsaffald

    Hver dansk familie skaber i gennemsnit op mod et ton erhvervsaffald om året, som opstår i forbindelse med, at virksomhederne laver varer til det daglige forbrug., 23. august 2016 kl. 9:00 ,  , Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald, som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget erhvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner:, I 2014 skabte husholdningerne 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af madvarer, emballage, osv.). , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning m.m.) skabte mest erhvervsaffald. Det var årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldtes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi brugte på el, gas og varme skabtes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg var det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren var det 0,8 kg., Blandt de varer, vi købte i butikkerne, skabtes der mest affald i forbindelse med produktionen af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendtes, mens tallet var 77 pct. for erhvervsaffald - dog var der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendtes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald var kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald var 5 pct. i det erhvervsaffald, der forårsagedes af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produceret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Du kan læse analysen her, . Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Vind, tlf. 39 17 33 29, , inv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-08-23-husholdningerne-skaber-millioner-af-ton-erhvervsaffald

    Pressemeddelelse

    Bilister bruger mobilen flittigt under kørsel

    Ni ud at ti danskere siger, at de inden for det seneste år har oplevet andre bilister bruge håndholdt mobiltelefon til fx at sms’e, tale eller tjekke sociale medier under kørslen., 18. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Spørgsmålet om brug af mobiltelefon under kørsel er ét ud af 23 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Hver tredje dansker siger, at de ikke har fortalt deres nærmeste pårørende, hvilken holdning de har til organdonation. Det er især mændene, der ikke har talt med deres pårørende om deres holdning til organdonation., Hver tredje dansker mener ikke, man skal kunne idømmes en straf for at smugle flygtninge fra krigszoner ind i Danmark. Blandt kvinderne har 39 pct. den holdning, mens det for mændene kun er 27 pct., 81 pct. af danskerne tror, at det har nogen eller stor betydning for en bedre verden, at verdens lande gennem FN opstiller fælles udviklingsmål. De 16-29-årige er mest optimistiske. Blandt den aldersgruppe tror 87 pct., at målene har nogen eller stor betydning. Blandt de 60-74-årige er det 65 pct., der tillægger målene den betydning., 38 pct. mener, at der er for lidt politisk fokus på mænds vold mod kvinder. Det er kun 29 pct. af de 16-29-årige, der mener, der er for lidt fokus på problemstillingen, mens det gælder lidt over 40 pct. af befolkningen over 30 år., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-18-bilister-bruger-mobilen-flittigt-under-koersel

    Pressemeddelelse

    Danskerne tror ikke, det er særligt sandsynligt at 50 pct. af alle flygtninge kommer i arbejde

    Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., 17. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., Spørgsmålet om flygtninges integration på arbejdsmarkedet er ét ud af 18 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Halvdelen af danskerne mener, at tonen i debatten på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten. Det gælder 46 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne., 61 pct. af danskerne mener ikke, at frivillige bør løse kommunale kernevelfærdsopgaver som fx personlig pleje. Det er især kvinderne, der er imod den løsning., Hver tredje dansker har inden for de seneste fem år skiftet eller overvejet at skifte arbejde på grund af arbejdsmiljøet., 20 pct. af kvinderne mener, at det skal være muligt at dømme en person for voldtægt i sager, hvor det er påstand mod påstand, og der ingen andre beviser er. Kun 8 pct. af mændene mener det samme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-17-danskerne-tror-ikke-det-er-saerligt-sandsynligt-at-50-pct-af-alle-flygtninge

    Pressemeddelelse

    Statistisk Årbog 2014: Piger får højere karaktergennemsnit - dog ikke på hf

    23. juni 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen med millioner af tal om danskerne og det danske samfund: , Statistisk Årbog 2014, . Her er et lille udpluk fra bogen - med fokus på kvinder:, Piger får et højere, gennemsnit - bare ikke på hf, Piger fik i gennemsnit 7,1 i snit på det almene gymnasium (stx) i 2013, mens det var en anelse mindre, nemlig 6,8 for drengenes vedkommende. Det samlede gennemsnit var 7,0. Det samme mønster gør sig gældende htx og hhx, hvor piger også får et højere karaktergennemsnit. Anderledes ser det ud på hf, hvor drengene klarer sig bedre med et gennemsnit på 6,3 mod pigernes på 6,1., Europæisk tredjeplads i beskæftigelse til de danske kvinder  , Den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU findes i Sverige med 71,8 pct. i 2012. På anden og tredjepladsen kommer Nederlandene og Danmark med hhv. 70,4 og 70,0 pct. Grækenland havde med 44,2 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i aldersgruppen 15-64 år i forhold til antallet af personer i samme aldersgruppe. , Et stigende antal kvinder dømmes for vold, 609 kvinder blev dømt for vold i 2012, hvoraf hver fjerde blev idømt en ubetinget frihedsstraf. Sammenlignet med 1990 bliver seks gange så mange kvinder i dag idømt frihedsstraffe for vold. , Kvinder overtræder især færdselsloven på fartområdet, Der er forskel på, hvilke færdselslove mænd og kvinder overtræder. 70 pct. af kvindernes overtrædelser handlede om fart, mens det kun gjorde sig gældende for 50 pct. af mænds overtrædelser i 2012. En anden markant forskel er spirituskørsel. Kun 3,2 pct. af kvindernes overtrædelser handlede om spritkørsel, mens det for mænds vedkommende var 9 pct. af overtrædelserne. Kvinder stod for en femtedel af de 120.000 overtrædelser af færdselsloven, der blev registreret i 2012., Du kan finde mange flere , informationer om Danmark og danskerne her, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-06-23-statistisk-aarbog-2014

    Pressemeddelelse

    Flere svin vest for Storebælt

    19. februar 2014 kl. 9:00 ,  , Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Oplysningerne fremgår af , Jordbruget i Danmark, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg. , 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik. , Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne. , Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. , Der findes i dag omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er 12.000 heltidsbedrifter. , Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år. , Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer. , Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal. , Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør ovenstående oplysninger om gårdbutikker. Læs mere om gårdbutikker i publikationens kapitel 5., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/jordbDK, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte:, Dennis Hansen, tlf. 39 17 36 67, , deh@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

    Pressemeddelelse

    Et snapshot af Danmark

    10. marts 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik udgiver i dag det årlige statistiske snapshot af Danmark i form af publikationen , Danmark i tal, . Her kan man bl.a. læse at:, Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Det højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,6 mio. danskere 1. januar 2014. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Det viser udviklingen i middellevetiden også. I 2012 var den 78 år for mænd og 82 år for kvinder. På 10 år er den steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder., Vi er også ældre, når vi gifter os. I 1971 var 87 pct. af alle 30-årige kvinder gift, mens dette i dag kun gælder for 38 pct. En mand er i gennemsnit 35 år og en kvinde 32 år, når de lader sig vie for første gang. I 2012 var den ældste brud 92 år., I Danmark i tal kan man også læse, at bilen er vores foretrukne transportmiddel. 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2013 efterfulgt af Ford og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En god bundrekord i 2012: 167 trafikdræbte mod 1.213 i 1971. , Du kan læse mere i , Danmark i tal, , og for yderligere information kan du kontakte Ulla Agerskov på 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-03-10-Et-snapshot-af-Danmark

    Pressemeddelelse

    Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

    21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

    Pressemeddelelse

    Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

    22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation