Søgeresultat

Flere kvinder bliver ledere

Kvinderne haler ind på mændene på lederposterne, men udviklingen i ligestillingen sker langsomt. Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet. Tallene præsenteres i en ny pjece., 20. november 2019 kl. 10:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at blive ledere. Men kvinder er fortsat placeret lavere i stillingshierarkiet end mænd både i den private og i den offentlige sektor. På det offentlige område er der relativt gode data om, hvordan kønsfordelingen er på ledelsesgangene, men det er der ikke på samme måde i den private sektor. Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udarbejdet en pjece hos Danmarks Statistik, der viser statistik for kvinder i ledelse i både den offentlige og private sektor., „Vi sidder med et emne, der er præget af meget stærke holdninger. Der har manglet sammenlignelige tal om kvinder i ledelse i det offentlige og i det private på forskellige ledelsesniveauer. Det er hel klart en forudsætning for det arbejde, der laves i vores afdeling for ligestillingsministeren, at vi har styr på fakta, så vi er sikre på, at vi ved, hvad vi snakker om. Det er brugbart at have en pjece, som let og overskueligt samler fakta på et bestemt område“, siger fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen Anne Brandt-Pedersen., I årene fra 2010 til 2017 er antallet af personer ansat i stillinger, der bliver klassificeret som ledere, steget med 26,1 pct. fra 46.971 til 59.239. Således er både antallet af kvindelige og mandlige ledere steget i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er ligeledes steget jævnt i samme periode. Andelen af kvindelige ledere udgjorde i 2010 19,2 pct. af alle ledere. Frem til 2017 er denne andel steget med knap 5 procentpoint og udgør dermed 24,0 pct. I 2017 er der 14.233 kvinder ansat i stillinger, der bliver betegnet som ledere, og tilsvarende 45.006 mænd., Den private sektor halter efter, Analysens hovedresultater viser, at antallet af personer ansat i lederstillinger i den private og i den offentlige sektor er steget med 26,1 pct. i perioden 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er steget med knap 5 procentpoint fra 19,2 pct. i 2010 til 24,0 pct. i 2017. Der er en markant større andel af kvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. I 2017 er der henholdsvis 43,7 pct. kvindelige ledere i den offentlige sektor og 19,0 pct. i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen af kvindelige ledere steget med 9,2 procentpoint fra 2010 til 2017, mens andelen i den private sektor er steget med 4,1 procentpoint i samme periode., „Konklusionen er ikke overraskende, men den bekræfter rigtig meget andre opgørelser. Tallene viser, at der har været en udvikling i andelen af kvindelige ledere fra 2010, men at den er gået langsomt. Tallene viser også, at den private sektor halter meget efter den offentlige sektor i andel af kvindelige ledere, og så viser de, at de kvindelige ledere sådan set er der, men at de falder fra på vej mod topledelsen“, kommenterer Anne Brandt-Pedersen., Andelen af kvindelige ledere er størst på de lave lederniveauer. I den offentlige sektor udgør kvinder 48,1 pct. af mellemlederne mod 30,8 pct. af toplederne. Og i den private sektor udgør kvinderne 25,6 pct. af mellemlederne mod 12,3 pct. på det øverste ledelsesniveau., En fælles proces, Kunden vil normalt selv udarbejde en rapport på baggrund af talmaterialet fra Danmarks Statistik. Lidt usædvanligt har Danmarks Statistik udover at lave statistikken til Ligestillingsafdelingen også udarbejdet rapporten, opstillet tallene grafisk og skrevet tekst til pjecen. Men Ligestillingsafdelingen har alligevel været meget inde over, hvad der skulle med., „Samarbejdet er forløbet rigtig godt. Ligestillingsafdelingen havde nogle meninger om, hvad der skulle fremhæves, så det har været en proces med at få begge parter til at godkende det. Vi har fået meget brugbar feedback på det, som vi har sendt til dem løbende. Det har været meget nemt“, siger fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen fra Danmarks Statistik. , Udvælgelse af ledere, Ligestillingspjecen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2017. Danmarks Statistik har defineret og afgrænset populationen af ledere, som danner grundlaget for analysen. , „Der findes statistik for ligestilling, men ikke for denne specifikke population af ledere, som Ligestillingsafdelingen er interesseret i. Vi har kigget på ledernes job, branche, virksomhedernes størrelse og den geografiske placering på den virksomhed eller organisation, hvor de er ansat samt ledernes alder og uddannelsesniveau. Det har været en opgave, hvor vi primært har brugt den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, men vi har også trukket oplysninger fra andre registre“, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Nikoline Gilvad Whitt., På det private område går tallene i dybden, så det er muligt at se andelen af kvindelige ledere efter branche, virksomhedsstørrelse og region og sammenligne uddannelsesbaggrund og gennemsnitlige alder for henholdsvis kvindelige og mandlige ledere., „Det er rigtig rart for os at have nogle tal konkret for en dansk sammenhæng, som ministeren og ordførerne på området kan bruge, når de skal beslutte hvilke politiske initiativer, der skal sættes i gang. Det er et kvalitetsstempel, at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Og vi vil have mulighed for at få dem opdateret i fremtiden, så vi kan følge udviklingen“, konkluderer Anne Brandt-Pedersen.,   , Anne Brandt-Pedersen, Fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Tlf.: 22688573, anbped@mfvm.dk, Foto: Privat, Caroline Østerholm Jørgensen, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

BARNMAK

Navn, BARNMAK , Beskrivende navn, Barnemarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering. , Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Bilag, Graf - BARNMAK 1990-2005, Tabel - BARNMAK 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/barnmak

Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

Forbrugerpriserne er steget dobbelt så meget som producent- og importpriserne i forhold til for små 70 år siden. De seneste femten år er udviklingen dog tilsyneladende vendt, så producent- og importpriserne i den periode er steget mere end forbrugerpriserne., 1. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. , Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, , mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i , Statistikbanken, . , Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag. , Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter., ”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris8, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003, Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct., ”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe. , År for år følges priserne ad, Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet., ”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris9, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Verdenskrig betyder prisstigninger, Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct., Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct., ”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk. , Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter. , Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset., Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning,  og , Forbrugerprisindekset, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-01-priserne-i-butikkerne-steget-mere-end-indkoebernes

Bag tallene

Statistikdokumentation: Museer

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Museer 2024 , Tidligere versioner, Museer 2023, Museer 2022, Museer 2021, Museer 2020, Museer 2019, Museer 2018, Museer 2017, Museer 2015, Museer 2014, Museer 2013, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af museernes besøgstal herunder besøgstal for børn og unge under 18 år, besøg til udstillinger samt besøg på selve museet der også inkluderer besøgende i cafeen, i museumsshoppen eller lignende. Derudover opgør statistikken den årlige åbningstid for museerne. Fra 2022 og frem opgøres også antal frivillige og frivillige timer, entréindtægter (inkl. årskort), og arrangementer uden for museet og online-arrangementer (livestream) samt deltagelse til de to type af arrangementer. Museerne bliver opdelt i kategorierne kulturhistoriske museer, kunstmuseer, naturhistoriske museer og museumslignende institutioner. Endvidere muliggør statistikken en opdeling i museumstype efter hvilke statslige tilskud det enkelte museum modtager., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige elektroniske spørgeskemaer besvares af de enkelte museer. Nogle museer har flere besøgssteder, men har mulighed for at indberette samlet. Statistikken om museer fejlsøges og fejlrettes for de enkelte museer – her undersøges blandt andet om der er store udsving i antal besøgende og åbningstimer sammenlignet med sidste år. Hvis et museum har store udsving i antal besøgende, kontaktes museet for en afklaring af årsagen hertil. Hvis museer som er aktive ikke indberetter for det pågældende tællingsår imputeres deres indberetning ved at bruge oplysningerne fra året før, eller indberetningen for 2 år før tællingsåret, og tage højde for evt. udvikling via en faktorberegning baseret udviklingen for lignende museer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, myndigheder, offentlige og private organisationer, forskere og pressen til at vurdere aktiviteten på museer i Danmark. De anvender det til at se udviklingen samt foretage analyser, planlægning samt andre formål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning til museumsstatistikken er frivillig, hvorfor statistikken ikke er fuldt dækkende. Flere af de mindre museer har ikke ressourcer til at indberette til statistikken. Der er ligeledes museer, der ikke er statsstøttet, der har bedt om at blive fritaget for at få tilsendt et skema., I 2016 er der sendt skemaer ud til 430 museumsafdelinger. I 2017 er der sendt skemaer ud til ca. 400 museumsafdelinger. I 2018 er der sendt skemaer ud til ca. 380 museumsafdelinger. I 2019 er der sendt skemaer ud til 370 museumsafdelinger. I 2020 er der sendt skemaer til omkring 380 museer. I 2021 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. 2022 er der sendt skemaer til omkring 600 museer. Begrundelsen til den udvidede population skyldes en screening af potentielle museer ud fra branchekode i Erhvervsregisteret. Indberetterne skulle svare på om de havde en samling som offentligheden havde adgang til. Hvis de svarede 'ja' inkluderedes de i statistikken. Hvis de svarede 'nej' ekskluderedes de. I 2023 er der sendt skemaer til omkring 460 museer. Årsagen til der sendes flere eller færre skemaer skyldes, fx at museer åbner/lukker, fritages fra undersøgelsen, har ønsket at få tilsendt én indberetning på trods af, at det har flere besøgssteder eller åbner nye besøgssteder og skal have tilsendt flere skemaer. I 2024 blev der sendt skemaer ud til omkring 450 museer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Museumsstatistikken offentligøres årligt i april ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det er muligt at sammenligne opgørelsen for besøgende på statslige og statsanerkendte museer. For museer med anden statsstøtte og ikke-statsstøttede museer være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme museer eller de samme antal museer, der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. For museer med anden statsstøtte og de ikke-statsstøttede skal sammenligning med data fra før 2016 tages med stort forbehold, da populationsdannelsen er ændret i 2016. EGMUS The European Group on Museum Statstics offentliggør tal for museer for de fleste europæiske lande. Mange lande indsamler udelukkende oplysninger om de statsstøttede museer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under [Museer og Zoologiske haver]. Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Der kan ligeledes findes tal om museer i , Kulturpublikationen, . Danskernes brug af museer kan findes i , Kulturvaneundersøgelsens tabeller, i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/museer

Statistikdokumentation

Forskning og udvikling

Hvor mange penge bruger erhvervslivet på forskning? Hvor mange bruger den offentlige sektor? Her finder du statistikken om forskning og udvikling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling

Emneside

Nye muligheder for at øge kvaliteten på sundhedsområdet

Med en ny ordning giver Danmarks Statistik regionerne nemmere ad hoc adgang til registerdata. Første bruger af ordningen er Region Sjælland, der nu kan lave dybdegående analyser til regionens politiske beslutningstagere hurtigt og fleksibelt., 7. maj 2020 kl. 11:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Region Sjælland vil udnytte de mange sundhedsdata, som regionen allerede har, til at øge kvaliteten på sundhedsområdet og bruge ressourcerne mere effektivt. Ved at supplere sundhedsdata med oplysninger om socioøkonomiske faktorer som beskæftigelse, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt at gå mere i dybden og se effekten af fx nye organisatoriske tiltag, nyt apparatur eller nye behandlingsmetoder. Region Sjælland er som den første region i Danmark kommet med på regionsordningen, der giver adgang til registerdata på mikroniveau og dermed giver regionerne nye muligheder for at udarbejde analyser. Nu kan Region Sjælland lave dybdegående analyser, der understøtter de politiske beslutninger, hurtigere og mere fleksibelt., Den traditionelle tilgang til at vurdere kvaliteten i sundhedsvæsenet er at se på den som en silo. Man ser på fx ventelisterne på sygehusene, men ikke om patienter har kunnet blive på arbejdsmarkedet, fordi den indsats vi har gjort i sundhedssektoren, faktisk har virket. I regionen har vi erkendt, at vi bliver nødt til at kigge på det her helhedsorienteret,” siger direktør i Region Sjælland Mahad Mussa Huniche., Vigtigt at få data ud og arbejde, De danske regioner og kommuner skal i et samspil med statslige myndigheder og brugere sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. I den sammenhæng vil Danmarks Statistik være en relevant og seriøs samarbejdspartner, der stiller data til rådighed, som kvalificerer beslutningsprocesserne i de danske regioner, når der skal testes nye måder at gøre tingene på., „Regionerne har data selv, men de mangler nogle af de data, som vi har. Og den kombination af egne data, vores data og et sikkert analysemiljø gør det muligt på relativt kort tid at køre analyser, der viser, om man er på rette vej med de tiltag, der sættes i gang ude i regionerne. Vi har en klar målsætning om at få vores data ud og arbejde så meget som muligt, og dette er en oplagt mulighed,” siger kontorchef hos DST Consulting Mikael Skovbo., Fleksibel adgang til data, Regionsordningen er en version af den velkendte forskerordning i Danmarks Statistik. Den stiller afidentificerede mikrodata til rådighed på en fleksibel - men datasikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, der imødekommer regionernes behov for at lave større analyser og ad hoc analyser med korte tidsfrister, uden at de hver gang skal søge om adgang til data., „Med regionsordningen får regionerne nu de samme muligheder som ministerierne for at kunne lave sådan nogle analyser smidigt, så resultaterne kan formidles til det politiske system hurtigst muligt. Regioner, der gør brug af ordningen, prioriteres derfor ligesom ministerierne højt hos os. Når de henvender sig til os, bestræber vi os på en hurtig service,” fortæller chefkonsulent i Forskningsservice hos Danmarks Statistik Jørn K. Petersen., For at kunne benytte regionsordningen skal den enkelte region først godkendes. Det skal sikre, at regionen kender datasikkerhedsreglerne og har kompetencerne til at kunne håndtere mikrodata sikkerhedsmæssigt korrekt. Efterfølgende skal regionen formulere en ansøgning, hvor det er konkretiseret, hvad formålet er og hvilke data, der er behov for., Mere sundhed for pengene, Målet for Region Sjælland er at sikre mere sundhed for pengene. Sundhedssektoren er udfordret af flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Der skal findes nye måder at få frigjort ressourcer på til glæde for patienterne og personalet. , „Vi vil gerne styrke regionens mulighed for at udføre de myndighedsopgaver, som vi er pålagt via lovgivningen. I et politisk styret sundhedsvæsen har det første prioritet at sørge for, at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vi tilstræber, at det sker hurtigere og mere smidigt, så det er rigtig godt at få etableret et system, hvor det er muligt,” understreger Mahad Mussa Huniche.,  ,  , Fakta #1, Meget høj datasikkerhed i regionsordningen, Regionerne skal autoriseres og godkendes for at kunne bruge den. De får kun adgang til data, som de har behov for i overensstemmelse med formålet., Dataene er afidentificeret, dvs. personnumre og cvr-numre er erstattet af løbenumre, så det ikke er muligt at identificere personer., Mikrodata, som regionen får adgang til, må kun anvendes til statistik og analyser. De må aldrig bruges administrativt i forbindelse med afgørelser af sager. Data skal være aggregerede i en sådan grad, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.,  , Læs mere om , Forskningsservice,  her., Mahad Mussa Huniche, Direktør, Data og udviklingsstøtte, Region Sjælland, Foto: Region Sjælland, Mikael Skovbo, Kontorchef, DST Consulting, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 31 51, mik@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Jørn K. Petersen, Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 33, jkp@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-05-07-nye-muligheder-for-at-oege-kvaliteten-paa-sundhedsomraadet

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september. , Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Statistikdokumentation: Registreret ledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registreret ledighed 2024 , Tidligere versioner, Registreret ledighed 2023, Registreret ledighed 2022, Registreret ledighed 2021, Registreret ledighed 2020, Registreret ledighed 2019, Registreret ledighed 2018, Registreret ledighed 2017, Registreret ledighed 2016, Registreret ledighed 2015, Registreret ledighed 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Ledighedsindikatoren - Metodenotat_5 (pdf), Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for september 2022 har Danmarks Statistik offentliggjort en supplerende ledighedsindikator, som er en hurtig månedlig indikator for bruttoledigheden. Denne ledighedsindikator bliver offentliggjort 10-12 dage efter referencemånedens afslutning. , Indhold, Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser månedligt den ledighed, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre og medtager personer, der modtager dagpenge samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud. Statistikken opdeles efter køn, alder, bopælskommune, ydelsestype, a-kasse, herkomst, oprindelsesland og højest fuldførte uddannelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages fra STAR og valideres kilde for kilde, hvorefter data samles og overlapsbehandles, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timers bruttoledighed pr. uge. De overlapsbehandlede data anvendes til den månedlige produktion til Statistikbanken og andre offentliggørelser. Til den månedlige ledighedsindikator anvendes i stedet hurtige optællinger fra STAR's FLEUR-register for dagpengemodtagerne, samt fra STAR's såkaldte "tilmeldetal" for kontanthjælpsmodtagerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, regioner, ministerier, jobcentre, organisationer, internationale organisationer, pressen, private virksomheder samt privatpersoner. Statistikken anvendes til offentlige og private konjunktur- og strukturanalyser, uddannelse og offentlig debat. Medieopmærksomheden ved de månedlige offentliggørelser har altid været stor., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I forhold til formålet om at måle den samlede arbejdsløshed/ledighed i Danmark bør det bemærkes at statistikken aldersmæssigt er begrænset til udelukkende at omfatte personer der er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Herudover indeholder statistikken kun personer, der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate. Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med de forbehold, at man skal være i den erhvervsaktive alder og samtidig modtage en bestemt slags ydelse for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. , Fra og med 2021 har den ændrede ferielovgivning medført en ekstra usikkerhed i forbindelse med vurderingen af den overordnede udvikling i den sæsonkorrigerede bruttoledighed. Det skyldes, at det ændrede feriemønster over året, som følge af at ferieåret fra og med 2021 for første gang følger kalenderåret, har medført et ændret sæsonmønster for bruttoledigheden. Dette ændrede sæsonmønster fra og med 2021 er forsøgt "fanget" gennem indførelsen af såkaldte "sæson-outliere" for hhv. april og december 2021, inden tallene sæsonkorrigeres., Fra og med den 12. oktober 2022 offentliggøres en ny hurtig månedlig ledighedsindikator. Datakilderne til denne månedlige indikator er selvsagt af mere foreløbig natur end de endelige input til den efterfølgende månedlige bruttoledighedsstatistik. Indtil videre har indikatoren vist sig at ligge inden for 1.000 fuldtidsledige fra det efterfølgende (ikke sæsonkorrigerede) officielle bruttoledighedstal for samme måned., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ledighedsindikatoren udkommer 10-12 dage efter referencemånedens afslutning, den månedlige ledighedsstatistik udkommer omkring 28 dage efter referencemånedens afslutning, den kvartalsise ledighedsstatistik udkommer omkring 80 dage efter referencekvartalets afslutning og endelig udkommer årsstatistikken omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt omkring et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Enkelte hovedserier for nettoledigheden er ført tilbage til 1910. Siden 1910 har der dog været tale om flere databrud. Fra og med 1979 er den årlige nettoledighed på det helt overordnede niveau offentliggjort i statistikbanken uden større databrud. Fra og med januar 2007 suppleres den månedlige nettoledighedsstatistik med månedlige tal for bruttoledigheden. Da den registerbaserede ledighedsstatistik er baseret på en række administrative (nationale) registre er den svær at sammenligne internationalt. Derfor anbefales det i stedet at benytte AKU-ledigheden til internationale sammenligninger. Visse andre lande, eksempelvis de nordiske, har dog tilnærmelsesvist sammenlignelige registerbaserede ledighedsstatistikker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ledighedsstatistikken offentliggøres månedligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Kvartalsvist offentliggøres den udelukkende i Statistikbanken. Årligt offentliggøres ledighedsstatistikken i Statistisk Tiårsoversigt samt i Statistikbanken. Fra den 12. oktober 2022 offentliggøres der også en ny hurtig månedlig ledighedsindikator i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Dette skal ses som Danmarks statistiks første bud på den officielle bruttoledighed for den seneste måned., Se mere på , emnesiden om arbejdsløshed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registreret-ledighed

Statistikdokumentation

INDV_LAND

Navn, INDV_LAND , Beskrivende navn, Indvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvorfra personen er indvandret., I 2003 (lov nr. 379 af 28. maj 2003 og lov nr. 68 af 4. februar 2004.) ændredes i indrejsereglerne jvf. nedenfor. Hidtil gjaldt at registrering i folkeregistrene skulle ske såfremt man skulle opholde sig i Danmark i mindst 3 måneder (og for nordiske statsborgere i 6 måneder)., En person kan indvandre flere gange i løbet af året og alle vandringer registreres., Flytninger fra Grønland/Færøerne medtages som indvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder., Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikke-nordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis., Følgende gruppering af lande kan etableres:, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som har indvandret i Danmark, En person, der indvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som indvandret fra de(t) pågældende land(e), ved hjælp af variablen VAN_VTIL. Det betyder, at hvis en person indvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere indvandringsdatoer. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis , Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/indvandringer-til-danmark/indv-land

Danskere skifter oftere job end andre europæere

De danske lønmodtagere er de mest mobile i EU. Det er godt for konkurrencen, siger arbejdsmarkedsforsker - men det kan få konsekvenser for personalegoder som efteruddannelse., 16. marts 2004 kl. 0:00 ,  , Hver femte dansker i arbejde har siddet i samme job i mindre end et år. Det viser en ny undersøgelse, Danmarks Statistik har lavet på grundlag af Arbejdskraftundersøgelsen for 2003. Dermed placerer de danske lønmodtagere sig på en klar førsteplads blandt de 15 EU-lande, når det gælder jobmobilitet.  , - Det hænger sammen med, at Danmark har liberale regler for afskedigelser i forhold til de andre lande, siger Jesper Due, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. , - I de andre EU-lande er det både dyrere og mere tidskrævende for virksomhederne at fyre medarbejdere. Forskellen betyder, at de danske arbejdsgivere ikke er tilbageholdende med at ansætte folk, når der er behov for det. De danske arbejdsgivere ved, at de hurtigt kan komme af med folk igen, hvis konjunkturerne vender, siger Jesper Due. , Arbejdsmarkedsforskeren forklarer, at Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, som er specielt følsomme over for økonomiens op- og nedture og derfor har behov for at ansætte og afskedige medarbejdere i takt med udbud og efterspørgsel. Dermed styrker de lempelige afskedigelsesregler danske virksomheders konkurrenceevne. , Sparer på efteruddannelse , Men det er ikke kun et plus for virksomhederne, at de danske lønmodtagere er mobile. , - Det er selvfølgelig en ulempe for en virksomhed, når gode medarbejdere forsvinder. Og man kan frygte, at danskernes jobskifte-frekvens er en af årsagerne til, at arbejdsgiverne i specielt det private erhvervsliv er blevet mere tilbageholdende med at bruge penge på efteruddannelse af medarbejderne. Det er da ærgerligt for en arbejdsgiver at betale for noget, som andre måske får gavn af, siger Jesper Due. , Jesper Due henviser til en undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse har lavet, og som dokumenterer, at private virksomheder i stigende grad sparer på efteruddannelse af medarbejdere. , Trygheden forsvinder , For lønmodtagerne giver mobiliteten en fordel, når man søger arbejde. Fordi der er stor udskiftning, er det forholdsvis let at finde et nyt arbejde i Danmark. Men de seneste års stigende arbejdsløshed har konsekvenser: , - De danske lønmodtagere har nærmest tradition for at føle sig trygge, hvilket hænger sammen med, at Danmark har haft et forholdsvist højt dagpengeniveau. Men der er ved at ske noget med trygheden. Vi ser, at flere og flere erhvervsgrupper tegner tillægsforsikringer, så de ikke udelukkende er afhængige af dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse, siger Jesper Due. , Og lønmodtagerne er også begyndt at stille større krav til retten til efteruddannelse. I den treårige overenskomst for industrien, som blev indgået i slutningen af februar, har lønmodtagerne sikret sig, at medarbejdere med mindst tre års anciennitet har ret til to ugers efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren, hvis de bliver fyret. , - Der er altså både plusser og minusser ved danskernes høje mobilitet. Men alt andet lige må man sige, at det er en fordel for specielt de unge, at mobiliteten er så høj i Danmark. De får mulighed for at hente erfaringer fra forskellige job, før de endeligt beslutter sig til, hvor de vil gøre karriere. Og de erfaringer kommer også arbejdsgiverne til gode, siger Jesper Due. ,  , Det viser undersøgelsen også..., Vi bliver stabile med alderen , Det er især de unge mellem 15 og 24 år, der har været på den samme arbejdsplads i under et år. Kun halvdelen af de interviewede i denne aldersgruppe har det samme job som for et år siden. Stabiliteten stiger dog med alderen, og allerede fra 30-årsalderen har 80 pct. det samme job som året før. Næsten ingen blandt de ældste på arbejdsmarkedet skifter job; 92 pct. af gruppen mellem 55 og 66 år sidder i samme job som året før. , Stor forskel på brancher, Den branche, hvor arbejdsgiverne oftest skal lede efter ny arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her har 42 pct. haft jobbet under et år, og de beskæftigede har gennemsnitligt kun været i jobbet i 3,5 år. I den modsatte ende af skalaen ligger de beskæftigede i finansierings- og forsikringsvirksomhed, hvor 88 pct. har samme job som sidste år, og hvor de ansatte i gennemsnit har været 11,4 år i deres job. Samlet set har lønmodtagerne i gennemsnit været i deres job i 7,2 år. De selvstændige er mere stabile og har i gennemsnit haft det samme job i 12,5 år. , Offentlig eller privat - forskellen forsvinder , Det er en udbredt opfattelse, at offentligt ansatte bliver ved læsten længere tid end de ansatte i det private erhvervsliv. Men tallene afslører, at der faktisk ikke er så stor forskel. 79 pct. af de beskæftigede i det private har stadig det samme job efter 12 måneder, og det tilsvarende tal for ansatte i den statslige sektor er 81 pct. Der er heller ikke store forskelle i mobiliteten, når man sammenligner de forskellige landsdele: Personer fra Storkøbenhavn og Århus har en anelse højere mobilitet end personer fra resten af landet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-03-16-Danskere-skifter-job

Bag tallene