Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4261 - 4270 af 4748

    FAMBOERNETILSKUD

    Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud

    LBNR

    Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr

    OFR_GER7

    Navn, OFR_GER7 , Beskrivende navn, Offeret gerningsindholdskode DS , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Syvcifret gerningskode for offer-hændelsen., Fra og med tællingsår 2020 opdateres OFR_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet OFR_GER9. , Da statistikområdet ofre for strafferetslige forbrydelser kun omfatter ofre for straffelovens personfarlige og andre personorienterede forbrydelser , vil der forekomme et væsentligt mindre antal gerningskoder end i kriminalstatistikkens øvrige områder., Koden er en konvertering af Rigspolitiets femcifrede gerningskode (se OFR_GERKOD)., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under detaljeret officiel beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på 1, 2, 4 og 7 cifre:, Et ciffer, 1 Straffelov i alt, 3 Lov om tilhold, bortvisning og opholdsforbud , To første cifre:, 11 Seksualforbrydelser, 12 Voldsforbrydelser , 13 Ejendomsforbrydelser , 14 Andre forbrydelser , 38 Lov om tilhold, bortvisning og opholdsforbud , Fire første cifre:, 1110 Blodskam mv. , 1120 Voldtægt mv. , 1130 Heterosek. sæd.f. børn u.12 år , 1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, 1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1141 Seksualforbrydelse mod barn 13-14 år, 1145 Seksualforbrydelse i øvrigt , 1150 Homosek. sæd.f. børn u. 12 år' , 1160 Homosek. sæd.forbr. i øvrigt , 1172 Blufærdighedskr. v/beføling , 1174 Blufærdighedskr. v/blotteri , 1176 Blufærdighedskr. i øvrigt , 1210 Vold o.l. mod off. myndighed , 1230 Manddrab , 1240 Forsøg på manddrab , 1252 Simpel vold , 1255 Alvorligere vold , 1258 Særlig alvorlig vold , 1286 Forbr. mod liv og legeme , 1289 Forbr. mod den pers. frihed , 1292 Trusler , 1336 Andre tyverier , 1366 Afpresning og åger , 1380 Røveri, 1475 Tilhold , 1485 Freds- og ærekrænkelser, 3810 Lov om tilhold, bortvisning og opholdsforbud , Syv cifre:, Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7., Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. , Ændringer, der har relevans for OFR_GER7 er følgende:, Vold o.lign. mod offentlig myndighed 1210XXX, Straffelovens § 119:, Gerningskode 1210505 - Vold og lign. mod nogen i offentlig tjeneste mv. - forekommer tilbage til 1990., I 2005 kommer tre gerningskoder, der udskiller polititjenestemænd:, 1210501 Vold eller trussel om vold mod polititjenestemand (§ 119, stk. 1) , 1210503 Trusler om vold mv. mod overordnet polititjenestemand (§ 119, stk. 2) , 1210504 Lægge hindring i vejen for udførelse af myndighed, polititjenestemand (§119, stk. 3), Som led i implementering af regeringens Respektpakke ændres § 119 og § 119a ved lov nr. 1728 af 27. december 2016. Det betød oprettelse af:, 1210506 Vold mod polititjenestemand (§ 119, stk. 1), 1210507 Trussel mod polititjenestemand (§ 119, stk. 1), 1210508 Vold mod nogen i offentlig tjeneste (§ 119, stk. 1), 1210509 Trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste (§ 119, stk. 1), 1210520 Fredskrænkelse af person i offentlig tjeneste (§ 119a), Samtidig ophørte koderne:, 1210501 Vold eller trussel mod polititjenestemand (§ 119, stk. 1), 1210505 Vold o.l. mod nogen i offentlig tjeneste mv. (§ 119, stk. 1), Røveri 1380XXX:, I 2008 udskilles:, 1380904 Røveri mod person i egen bolig, fra, 1380905 Røveri mod andre (§ 288, stk. 1) , og , 1380911 Røveri, særlig farlig, mod person i egen bolig udskilles fra:, 1380910 Særlig farligt røveri mod andre (§ 288, stk. 2)., Ny lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsgrundlag og bortvisning betyder oprettelse af koderne:, 3810915 Tilhold, overtrædelse af, 3810916 Opholdsforbud, overtrædelse af, 3810917 Bortvisning, overtrædelse af, 3810918 Tilhold og opholdsforbud, overtrædelse af, 3810919 Bortvisning og tilhold, overtrædelse af, 3810920 Bortvisning og opholdsforbud, overtrædelse af, 3810921 Bortvisning, tilhold og opholdsforbud, overtrædelse af, Den nye lov erstatter §265 i Straffeloven og derfor ophører samtidig:, 1475705 Overtrædelse af advarsel, Bilag, Graf, Tabel, Bilag vedr. gerningskoder 2020_GER7, Værdisæt, OFR_GER7 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser/ofr-ger7

    ANSXFREM

    Navn, ANSXFREM , Beskrivende navn, Ansættelsesændring frem til året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring fra det forrige år til det aktuelle år for den enkelte ansatte. Variablen ser således fremad i tid til november året efter. Der kan eksempelvis være tale om en ændring til arbejdsløshed fra ansættelse eller til et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret fremad i tid til det aktuelle år. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af vairablen TYPE. Se denne for mere information. , Når koden er BLANK angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst. , Variablen opdateres for det foregående år ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, atved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes ANSXFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes ANSXFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger set fremad i tid og derfor kun kan dannes, når et nyt år foreligger., I værdisættet betyder * for værdi A1 og A2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhører i år 2 (året efter)., Kategorierne A1-A3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2). (Se evt. IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) for yderligere information om dette.) Koden A9 = død, angiver, at der er tale om en person, der er død året efter, og der er derfor ingen ansættelse., Fra 1994 er kode A7 mulig., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i kode A2 (A2= Til uoplyst arbejdssted i samme firma) for året 1990. Stigningen forekommer året før indførelsen, da variablen angiver, hvor man er ansat året efter., I 2006 mere end tredobles antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted (kode A4). Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar i 2006. Denne medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se LBNR - arbejdsstedets løbenummer) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB , der henholdsvis angiver identiteten af arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagte arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4). Over halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle nedlæggelser af arbejdssteder som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2007 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, ANSXFREM har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxfrem

    SLUTPENKODE

    Navn, SLUTPENKODE , Beskrivende navn, Pensionskode 31. december året før. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Slutpensionskoden angiver, om en person er folkepensionist eller førtidspensionist, og i givet fald hvilken slags., Koden er personens nyeste status i perioden 1. januar foregående år og 31. januar indeværende år. Før 2021 var koden personens status pr. 31. december foregående år., Pensionsalderen:, I 1994-2003 var folkepensionsalderen 67 år. , I 2004-2018 var folkepensionsalderen 65 år for alle født efter 30. juni 1939. Det giver stigning i antallet af folkepensionister og fald i antal førtidspensionister i januartallene for 2005, 2006 og 2007. Personer, der bliver 65 i andet halvår 2004 og personer der bliver 67 i løbet af 2004 er folkepensionister januar 2005 men ikke i januar 2004. I følge pensionsreformen var det alene personer som blev 67 i løbet af året 2004, som var folkepensionsier i januar 2005 og ikke i januar 2004. , I 2019: 65,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1954., I 2020: 66,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1954, I 2021: 66,5 år for personer født mellem 1. januar og 31. juni 1955., I 2022: 67,0 år for personer født mellem 1. juli og 31. december 1955., For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/ , Når førtidspensionister når folkepensionsalderen, overgår de til folkepension., Variablen findes i følgende Statistikbank-tabellerne:, PEN111 (2009-): Førtidspensionister efter område, ydelsestype, alder, køn og modtagere. www.statistikbanken.dk/pen111 , PEN112 (2009-): Folkepensionister efter område, ydelsestype, alder, køn og modtagere. www.statistikbanken.dk/pen112 , PEN121 (2009-): Førtidspensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen121 , PEN122 (2009-): Folkepensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen122 , PEN11 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension mv (pr. januar) efter område, pensionsform, alder og køn. www.statistikbanken.dk/pen11, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN1 (1984-2006): Modtagere af social pension m.v. januar efter område, pensionsform, plejehjemsophold , alder og køn. www.statistikbanken.dk/pen1 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Kodeværdier:, 1: Invaliditetsydelse gives til personer, som kunne blive eller er visteret til førtidspension, men lever af erhvervsindkomst. Fra 1. juli 2008 gives det til alle visiteret til gammel førtidspension, som lever af erhvervsindkomst. Omfatter også alle visiteret til førtidspension (efter 31. december 2002), hvor ordningen er hvilende(personen lever af erhversindkomst og modtager ikke anden førtisdpension) , og hvor personen anmoder om invaliditetsydelse., 2: Invaliditetsydelse, hvor personen også modtager bistands- eller plejetillæg., 13: Mellemste førtidspension blev til og med 2002 tilkendt personer mellem 18 og 59 år med varig erhvervsevnetab på mindst 2/3., 14: Højeste førtidspension, der til og med 2002 blev tilkendt personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat og ubetydelig., 16: Forhøjet almindelig førtidspension, der til og med 2002 blev tilkendt personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevnen var varigt reduceret med mindst 50 pct. Tilkendtes også personer mellem 50 og 59, hvor det samlet set blev vurderet, at der var et forsørgelsesbehov., 18: Almindelig førtidspension, der til og med 2002 blev tilkendt personer mellem 60 og 64 år med varigt erhvervsevnetab på mindst 2/3., 24: Seniorpension fra 2020 tilkendes nedslidte personer med langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og højst 6 år til pensionsalderen., 25: Ny førtidspension fra 2003 tilkendes personer mellem 18 og 65 år, for personer født før 1. juli 1939 dog også 65- og 66-årige. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat og personen skal være ude af stand til at forsørge sig selv ved erhvervsarbejde. Fra 2010 kan førtidspension kun tilkendes personer mellem 18 og 39 år, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres., 32: Folkepension med førtidsbeløb for 65- og 66-årige, som er født efter 30. juni 1939 og har modtaget førtidsbeløb, umiddelbart før de bliver folkepensionist. , 33: Folkepension med invaliditetsbeløb, 65- og 66-årige, som er født efter 30. juni 1939 og har modtaget invaliditetsbeløb, umiddelbart før de bliver folkepensionist., 34: Folkepension med erhvervsudygtighedsbeløb, 65- og 66-årige, som er født efter 30. juni 1939 og har modtaget erhvervsudygtighedsbeløb, umiddelbart før de bliver folkepensionist., 35: Folkepension., 36: Folkepension med invaliditetstillæg fra før 1984., 37: Folkepension for personer på mindst 70 år i 1994., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, SLUTPENKODE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/slutpenkode

    IND_GER7

    Navn, IND_GER7 , Beskrivende navn, Gerning el. lovovertrædelse til grund for indsættelsen (DS) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Syvcifret gerningskode for lovovertrædelse, der ligger til grund for indsættelsen.., Koden er en konvertering af Rigspolitiets femcifrede gerningskode (se IND_AFGERKOD)., Fra og med tællingsår 2020 opdateres IND_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet IND_GER9., Koden er uoplyst 1980-1990. I 1991 er der kun oplysninger for et mindretal af indsættelserne., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under Detaljeret Officiel Beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Angiver hvilken gerningskode, i henhold til politiets journalplan, indsættelsen vedrører., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på 1, 2, 4 og 7 cifre:, Et ciffer, 0 Uoplyst , 1 Straffelov i alt , 2 Færdselslov i alt, 3 Øvrige særlove i alt, 4 Undersøgelser, eftersøgninger mv., To første cifre:, 00 Uoplyst , Straffelov:, 10 Uoplyst straffelov , 11 Seksualforbrydelser , 12 Voldsforbrydelser , 13 Ejendomsforbrydelser , 14 Andre forbrydelser, Færdselslov: , 21 Færdselsuheld uspecificeret, 22 Færdselsuheld spiritus, 24 Mangler ved køretøj, 26 Færdselslov i øvrigt, Øvrige særlove:, 32 Lov om euforiserende stoffer , 34 Våbenloven , 36 Skatte- og afgiftslove , 38 Særlove i øvrigt, 40 Undersøgelser mv. , Fire første cifre:, 0000 Uoplyst , 1000 Uoplyst straffelov , 1110 Blodskam mv. , 1120 Voldtægt mv. , 1130 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år , 1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, 1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1141 Seksualforbrydelse mod barn under 15 år, 1145 Seksualforbrydelse i øvrigt , 1150 Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år , 1160 Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1172 Blufærdighedskrænkelse ved beføling , 1174 Blufærdighedskrænkelse ved blotteri , 1176 Blufærdighedskrænkelse i øvrigt , 1180 Utugt mv., 1210 Vold o.l. mod offentlig myndighed , 1220 Opløb/forstyrrelse af offentlig orden , 1230 Manddrab , 1240 Forsøg på manddrab , 1250 Psykisk vold, 1252 Simpel vold , 1255 Alvorligere vold , 1258 Særlig alvorlig vold , 1260 Vold mod sagesløs , 1270 Forsætlig legemskrænkelse i øvrigt , 1280 Forsætlig legemsbeskadigelse, 1283 Uagtsomt manddrab/legemsbeskadigelse , 1286 Forbrydelse mod liv og legeme , 1289 Forbrydelse mod den personlige frihed , 1292 Trusler , 1304 Dokumentfalsk , 1308 Dokumentfalsk med check , 1312 Brandstiftelse , 1316 Indbrud i bank., forretning. mv. , 1320 Indbrud i beboelser , 1324 Indbrud i ubeboede bebyggelser , 1328 Tyveri fra bil, båd mv. , 1332 Butikstyverier mv. , 1336 Andre tyverier , 1339 Tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøj , 1342 Tyveri/brugstyveri af knallert , 1345 Tyveri/brugstyveri af cykel , 1348 Tyveri/brugstyveri af andet , 1351 Ulovlig omgang med hittegods , 1354 Underslæb , 1357 Bedrageri , 1360 Checkbedrageri , 1363 Mandatsvig , 1366 Afpresning og åger , 1372 Skyldnersvig , 1376 Hæleri , 1380 Røveri , 1384 Grov skattesvig mv. , 1390 Hærværk , 1394 Uagtsomt hæleri , 1398 Berigelsesforbrydelser og formuekrænkelser , 1410 Forbrydelser mod offentlig myndighed mv. , 1415 Forbrydelse i offentlig tjeneste , 1420 Falsk forklaring for retten , 1425 Falsk forklaring i øvrigt , 1430 Forbrydelser vedr. penge og bevismateriale , 1435 Salg af narkotika mv. , 1440 Smugling mv. af narkotika , 1445 Almenskadelige forbrydelser mv. , 1450 Ulovligt erhverv mv. , 1455 Forbrydelser i familieforhold , 1460 Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld , 1475 Tilhold , 1485 Freds- og ærekrænkelser, 2110 Færdselsuheld uspecificeret, 2210 Færdselsuheld med spiritus, 2220 Spiritus- og promillekørsel, 2410 Mangler ved køretøj, 2610 Færdselslovsovertrædelser i øvrigt , 3210 Lov om euforiserende stoffer , 3410 Våbenloven , 3610 Skatte og afgiftslove mv. , 3810 Andre strafferetlige særlove , 3815 Sundheds- og sociallove , 3820 Bygge- og boliglove , 3825 Miljølove , 3830 Love vedr. dyr, jagt mv. , 3835 Love vedr. arbejde, transport mv. , 3840 Selskabs- og firmalovgivning mv. , 3845 Love vedr. forsvaret og lign. , 3850 Love vedr. offentlige forsyninger , 3855 Love vedr. spil, bevilling, næring , 3865 Særlovgivning i øvrigt , 3870 Uoplyst særlovgivning, Syv cifre:, Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7., Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. Værdisættet for IND_GER7 har derfor også løbende ændret sig., De væsentligste ændringer er beskrevet i Bilag vedr. gerningskoder. , Indsættelser, hvor første ciffer i IND_GER7 = 4, medtages ikke i Danmarks Statistiks publiceringer., Bilag, Tabel, Graf, Bilag vedr. gerningskoder 2020_GER7, Værdisæt, IND_GER7 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-ger7

    Producent- og importpriser for varer

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning., OBS, : Førstegangsindberettere får tilsendt en forudfyldt fil-skabelon med virksomhedsspecifikke oplysninger. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter producenter salgspriser på varer solgt i første omsætningsled fra danske selskaber på hjemme- og eksportmarkedet og danske importørers købspriser på importvarer. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Til dette formål udregnes et prisindeks. Statistikken bruges til nationalregnskabet m.m. til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Statistikken anvendes også af brancheorganisationer - fx Dansk Industri. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, Januar 2025, 23. januar 2025, Februar 2025, 24. februar 2025, Marts 2025, 24. marts 2025, April 2025, 23. april 2025, Maj 2025, 23. maj 2025, Juni 2025, 23. juni 2025, Juli 2025, 24. juli 2025, August 2025, 24. august 2025, September 2025, 22. september 2025, Oktober 2025, 24. oktober 2025, November 2025, 21. november 2025, December 2025, 18. december 2025, Anmod om længere frist, . , Hvilke oplysninger skal I indberette?, Producenter, indberetter , faktiske salgspriser, på varer solgt i første omsætningsled fra danske selskaber på hjemme- og eksportmarkedet eksklusiv moms og punktafgifter. , Importører, indberetter , faktiske købspriser, på varer importeret til Danmark eksklusiv skatter og afgifter. , Der indberettes så vidt muligt den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier, eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning: Producent- og importpriser for varer (PDF), For førstegangsindberettere, Udfyld oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet. , Bemærk, at gyldig indberetning skal foretages via det fremsendte, statistik-specifikke regneark, ., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af fremsendt statistik-specifikt regneark, Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - import (PDF), Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - eksport (PDF), Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - hjemmemarked (PDF), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 1600 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til den statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges, så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for den danske vareøkonomi. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder (top-down) baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe antages det, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet  opgjort til 1.513 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Producentprisindeks stiger fortsat, 15. august 2025 , Producentprisindeks for varer steg i juli med 9,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 8,4 pct. på årsbasis., Tabeller i Statistikbanken om 'Producent- og importprisindeks for varer', Emneside: Producent- og importprisindeks for varer., Statistikdokumentation: Producent- og importprisindeks for varer.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/producent-og-importpriser-for-varer

    FRAVAER_BESK_KODE

    Navn, FRAVAER_BESK_KODE , Beskrivende navn, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Detaljeret beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Personer, der ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge på grund af fx arbejdsgiverens pligt til at betale den første måneds fravær (arbejdsgiverperioden), indgår ikke som fraværende i statistikken, med mindre fraværet er længere end den på tidspunktet gældende arbejdsgiverperiode, eller arbejdsgiveren har en forsikring eller anden aftale med det offentlige, som muliggør udbetaling af dagpenge fra første fraværsdag. Når en person er fraværende ud over den arbejdsgiverbetalte periode, er fraværsforløbet forlænget med den arbejdsgiverbetalte periode i starten af forløbet. En person kan godt være midlertidigt fraværende fra beskæftigelse grundet sygdom, selvom arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i fraværsperioden. Efter en perioden på 3 måneder hvor der ikke er blevet udbetalt løn, vil personen dog blive betragtet som værende fraværende fra ledighed., Følgende gælder for de forskellige fraværstyper:, Orlov til børnepasning: Oplysningen om, at personen har børnepasningsorlov, kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når der samtidig findes et job, sættes FRAVAER_BESK_KODE=1 på arbejdsmarkedstilstanden med information om jobbet. Såfremt der findes flere job, bliver personen sat til at være fraværende i jobbet med den største tilstandsgrad. Ordningen ophører i 2010., Syge- og barselsfravær fra beskæftigelse: Oplysningerne kommer fra barsels- og sygedagpengestatistikken. For at afgøre, om fraværet er fra beskæftigelse eller ledighed, anvendes en samling regler, som på baggrund af bl.a. de andre arbejdsmarkedstilstande i arbejdsmarkedsregnskabet afgør, om fraværsforløbet er fra beskæftigelse eller ledighed. Reglerne baserer sig på baggrundsoplysninger om fraværet, der findes i barsels- og sygedagpengestatistikken, kombineret med de supplerende arbejdsmarkedstilstande (job, ledighed eller anden offentlig forsørgelse), der måtte ligge før, under eller efter fraværsforløbet. Når en person er fraværende fra et job som følge af barsel eller sygdom, sættes FRAVAER_BESK_KODE=2-3. FRAVAER_BESK_KODE sættes til 2 eller 3 uanset om personen er fuldt fraværende fra jobbet eller om personen delvist har genoptaget arbejdet. Såfremt man ønsker at afgøre om personen er fuldt fraværende fra jobbet kan det afgøres ud fra tilstandsgraden (TILSTAND_GRAD_AMR) i jobbet. I de tilfælde, hvor personen delvist arbejder under fraværet, vil timerne, hvor personen arbejder, fremgå af variablen TILSTAND_GRAD_AMR som knytter sig til jobtilstanden. Hvis personen ikke arbejder, er variablen lig 0. De timer, hvor personen er fraværende, fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstande) på fraværstilstanden med SOC_STATUS_KODE=611-612. For personer der er fraværende som følge af barsel- eller sygdom fra beskæftigelse er job række altid den primære (defineret ved PRIMAER_STATUS_KODE=1 og SOC_STATUS_KODE <=136), mens fraværs rækken er defineret ved (PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE IN(611,612))., I PSD_RAS skal variablen NOV_TILSTAND_GRAD anvendes i stedet for TILSTAND_GRAD_AMR., Alle rækker med FRAVAER_BESK_KODE=2,3 kan kobles til en arbejdsmarkedstilstand med information om fraværet. Koblingen mellem arbejdsmarkedstilstanden og jobbet skal foregå på nøglen PERSON_ID (personidentifikationsnummer), ARB_NR (arbejdsstedsnummer) og tid. Fraværsforløbet kan godt være koblet til et bijob. , Imputeret job ved kortvarigt fravær: Når personen er fraværende mindre end 45 dage og har et job hos samme arbejdsgiver før og efter, og personen ikke modtager offentlig forsørgelse i fraværsperioden, er der imputeret et job i fraværsperioden. Det imputerede job har FRAVAER_BESK_KODE=4., Særligt vedrørende jobrotation: Ved jobrotation er det ikke muligt at identificere den medarbejder, som deltager i videreuddannelse/opkvalificering. Derfor er vedkommende heller ikke markeret som fraværende fra beskæftigelse. Til gengæld er vikaren som bliver ansat på virksomheden markeret som værende i støttet beskæftigelse., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, FRAVAER_BESK_KODE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/fravaer-besk-kode

    JOURNR

    Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/journr

    JOURNR

    Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser/journr

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation