Søgeresultat

Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 ,  , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. ,  , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft.,  , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse,   ,  ,  , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

Bag tallene

Flere danskere stemmer blankt

Blanke stemmer udgør kun knap 1 pct. af de afgivne stemmer, men har været stigende de sidste tre folketingsvalg. Antallet af blanke stemmer er større ved Europa-Parlamentsvalget end ved Folketingsvalget. , 24. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 30.000 danskere valgte ved Folketingsvalget i 2015 at stemme blankt. Det er 14.000 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 90 pct. , De blanke stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de blanke stemmer 0,5 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,8 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer. , Ved seneste Folketingsvalg i 2015 var det vælgerne i Odense, som relativt oftest stemte blankt. I Odense Kommune faldt der 11 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemmer. Fanø, Langeland og Svendborg lå også højt på listen med hhv. 11,0 og 10,9 og 10,5 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest stemmer blank til Europa-Parlamentsvalg, Ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte knap 48.000 vælgere blankt, svarende til 2 pct. af de i alt 2,33 mio. afgivne stemmer. Dette er 59 pct. flere blanke stemmer end ved Folketingsvalget 2015. , På trods af, at der afgives flere blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalg, end ved Folketingsvalg, så har dette antal faktisk været faldende. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der således afgivet hele 67.000 blanke stemmer svarende til 2,7 pct. af samtlige afgivne stemmer. Fra det ene Europa-Parlamentsvalg til det andet skete der altså et fald i antal blanke stemmer på 29  pct. , Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg var det på Fanø og i Esbjerg, at vælgerne relativt oftest stemte blankt. På Fanø var der 31,2 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme og i Esbjerg var der 26,5 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. , Mange jyske kommuner havde høje andele af blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 2014. Holstebro, Haderslev, Aalborg og Aarhus toppede også listen med blanke stemmeandele på hhv. 26, 25, 24,5 og 23,9 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme Europa-Parlamentsvalg 2014,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme, Kommune, EP-valg promille, FVT-valg promille, København, 22,17423, 8,526083, Frederiksberg, 18,05476, 7,845891, Dragør, 14,04812, 6,804961, Tårnby, 18,65329, 6,874427, Albertslund, 17,86577, 8,857687, Ballerup, 19,54945, 9,733503, Brøndby, 16,87588, 7,00258, Gentofte, 11,97799, 6,253991, Gladsaxe, 20,84901, 8,908461, Glostrup, 20,43763, 7,719453, Herlev, 19,69032, 9,871551, Hvidovre, 18,03862, 8,188762, Høje-Taastrup, 20,00109, 9,79389, Ishøj, 14,9098, 6,252916, Lyngby-Taarbæk, 16,26558, 8,324571, Rødovre, 22,06752, 8,272099, Vallensbæk, 12,29177, 6,747041, Allerød, 15,39486, 7,387175, Egedal, 19,04017, 6,684103, Fredensborg, 15,71565, 6,897115, Frederikssund, 15,13728, 7,33749, Furesø, 15,05714, 7,061115, Gribskov, 16,09614, 6,998416, Halsnæs, 16,9519, 6,401463, Helsingør, 17,12922, 6,700991, Hillerød, 18,27819, 7,38505, Hørsholm, 11,62407, 5,300676, Rudersdal, 12,38471, 5,82398, Bornholm, 23,05337, 8,662469, Greve, 16,70389, 6,652535, Køge, 20,11772, 8,455873, Lejre, 19,35484, 8,331954, Roskilde, 19,86055, 9,23245, Solrød, 15,62665, 6,903423, Faxe, 21,01576, 7,477698, Guldborgsund, 22,42613, 8,815619, Holbæk, 19,62617, 8,354712, Kalundborg, 20,65509, 7,202269, Lolland, 22,56791, 8,145455, Næstved, 21,7133, 8,298912, Odsherred, 19,06087, 8,267823, Ringsted, 19,56458, 8,912487, Slagelse, 20,77499, 9,045783, Sorø, 20,6382, 8,763644, Stevns, 14,92232, 7,444505, Vordingborg, 20,65396, 8,278581, Assens, 20,64782, 9,434313, Faaborg-Midtfyn, 22,95153, 9,551383, Kerteminde, 22,82519, 8,383081, Langeland, 17,0894, 10,92331, Middelfart, 19,11135, 8,977956, Nordfyns, 17,48197, 8,245798, Nyborg, 23,16206, 8,90065, Odense, 23,68725, 11,1341, Svendborg, 23,856, 10,48695, Ærø, 17,49475, 7,184241, Billund, 17,55647, 6,055101, Esbjerg, 26,51395, 9,102875, Fanø, 31,17048, 10,99868, Fredericia, 22,16526, 9,457835, Haderslev, 24,94497, 9,268795, Kolding, 19,379, 8,147437, Sønderborg, 22,64791, 8,977768, Tønder, 22,62262, 8,3462, Varde, 20,78011, 8,61286, Vejen, 22,2066, 8,439449, Vejle, 21,11155, 8,528816, Aabenraa, 20,10334, 7,562376, Favrskov, 21,09286, 9,199206, Hedensted, 21,07358, 8,448154, Horsens, 18,89158, 9,133197, Norddjurs, 17,31356, 8,578431, Odder, 16,73307, 7,727335, Randers, 21,86437, 8,360412, Samsø, 15,39372, 5,620233, Silkeborg, 20,43949, 7,911283, Skanderborg, 16,76171, 7,942372, Syddjurs, 16,81692, 7,229888, Aarhus, 23,93876, 9,257799, Herning, 21,15571, 7,986557, Holstebro, 26,06615, 9,388282, Ikast-Brande, 21,84757, 8,267078, Lemvig, 19,57172, 6,518236, Ringkøbing-Skjern, 18,71749, 7,210668, Skive, 21,4941, 9,232185, Struer, 17,94105, 8,614552, Viborg, 20,99281, 7,744097, Brønderslev, 19,67431, 10,18223, Frederikshavn, 18,52016, 6,487889, Hjørring, 19,02084, 7,233962, Jammerbugt, 16,01365, 6,780613, Læsø, 7,342144, 4,77327, Mariagerfjord, 18,89398, 9,140631, Morsø, 15,25464, 5,984528, Rebild, 17,7329, 7,819195, Thisted, 16,15608, 6,692969, Vesthimmerlands, 22,44686, 7,662006, Aalborg, 24,47178, 9,718597

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-24-flere-danskere-stemmer-blankt

Bag tallene

Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

Bag tallene

Fire ud af fem handler online

78 pct. af befolkningen handlede online i 2022. Det var især digitale tjenester såsom køb af adgang til streaming af film og serier, der lå højt på indkøbslisten, når internetbrowseren blev åbnet. E-handel er blot ét af mange områder på Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering., 23. maj 2023 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, At købe sit tøj og sko på nettet, mens man ser en god serie, i stedet for at skulle ned på gågaden eller i shoppingcentret. Det er opskriften på en indkøbstur for flere og flere danskere. Internethandel har været stigende i popularitet i mange år og nåede en foreløbig top under COVID-19-nedlukningerne, da både restauranter og barer lukkede, og vi samtidig blev bedt om at isolere os i eget hjem. Det var en god anledning til at bestille takeaway, shoppe lidt ekstra på nettet og at lægge sine dagligvarer i en virtuel kurv i stedet for en fysisk indkøbskurv., Efter genåbningen er onlinehandlens popularitet faldet en smule, men den ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 havde 78 pct. af de 16-74-årige handlet varer online de seneste tre måneder, da de blev spurgt i forbindelse med undersøgelsen til Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i befolkningen 2022, . I 2012 gjaldt det 60 pct. af befolkningen. Tallene kan også findes på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, ., ”Internethandel har været støt stigende i mange år. Under COVID-19-pandemien tog stigningen fart, og flere fik øjnene op for online handel. Nu ser vi et fald fra 2021 til 2022, som hovedsageligt skyldes, at vi køber mindre takeaway, efter restauranter og caféer igen må servere mad og drikke. Alligevel er niveauet højere end før COVID-19,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Andel der har handlet online inden for de seneste tre måneder, pct. af befolkningen, 16-74-årige, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Tøj og streaming, Når danske forbrugere køber på nettet, er det især tøj, sko og accessories, de modtager med posten. I 2022 bestilte 69 pct. af dem, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, varer i denne kategori., Samlet set er digitale tjenester dog mere populære end beklædningsgenstande og blev købt af 89 pct. af online-shopperne. Herunder findes varer, der ikke er fysiske, såsom abonnementer til streaming af serier og film, adgang til e-bøger, billetter til fx biografer og koncerter samt online spil. 64 pct. købte adgang til film og serier, hvilket gør kategorien til den mest populære inden for digitale tjenester og den næstmest populære inden for online handel i alt efter tøj, sko og accessories. , Top 13 køb af varer på internettet inden for de seneste tre måneder blandt de e-handlende, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Stigning i svindel , I 2019, hvor , de seneste tal fra Eurostat, er fra, blev 3 pct. af de danskere, der handlede online, udsat for svindel. Det er på niveau med EU-gennemsnittet. I 2017 lød tallet for danskere, der var blevet svindlet, på 2 pct. Med 11 pct. af de e-handlende er Malta det land, hvor flest EU-borgere kom galt afsted og blev svindlet i forbindelse med internethandel i 2019 . , I 4. kvartal 2022 steg svindelen med danske betalingskort efter en faldende tendens siden 2016, , viser tal fra Nationalbanken, . Niveauet er dog fortsat lavere end i 2016, hvor danske betalingskort blev misbrugt i forbindelse med internethandel 95.000 gange for samlet 86 mio. kr. i 1. kvartal. Syv år senere i 1. kvartal 2023 var antallet halveret til 50.000 misbrug for samlet 60 mio. kr. , Størstedelen af svindlen med danske betalingskort sker ved handler, hvor betalingen går til udlandet. I 2022 stod denne type svindel for 89 pct. af værdien, der blev svindlet for., Svindel med danske betalingskort ved e-handel, dansk og udenlandsk svindel, 1.000 kr., Anm.: Svindel inkluderer her både kortmisbrug i forbindelse med e-handel, samt postordre- og telefonsalg., Kilde:  , www.statistikbanken.dk/DNBSMIS, , Nationalbanken, Læs mere om brug af it i danske hjem og virksomheder på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-23-fire-ud-af-fem-handler-online

Bag tallene

Udenrigshandel med økologiske varer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Hent regneark til indberetning, ÅBN DATADIALOG, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Indberet via IDEP, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk: I skal hente et eller flere forudfyldte regneark til indberetning for jeres virksomhed via ”DataDialog” ovenfor, ., Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere anmodninger og skal downloade flere regneark, som indberettes hver for sig., Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder, der kan være økologisk, oplysninger om andel af økologiske varer i deres varehandel med udlandet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling i udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper og landegrupper. Statistikken bruges af EU, ministerier og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og medier. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Indberetningsfristen er , 28. maj 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Virksomheder indberetter andel af økologiske føde- og drikkevarer i den samlede varehandel med udlandet. Varerne er fordelt på varekoder, partnerland, import og eksport. Virksomhedernes samlede varehandel er opgjort ud fra tolddokumenter fra Skattestyrelsen eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere regneark. Først når alle regneark er uploadet, er besvarelsen færdig. Regneark hentes via DataDialog., Hent regneark i DataDialog, . , Udfyld regneark, ., Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP, ., Fejl og advarsel i IDEP, ., Vejledning og supplerende oplysninger, ., 1. Hent regneark I DataDialog, DataDialog er en sikker platform til deling af fortrolige materialer mellem Danmarks Statistik og virksomheder, der skal indberette oplysninger., Kontakt os via vores supportformular, hvis I har brug for hjælp til at finde jeres regneark i DataDialog, ., Åbn DataDialog, ., Log på med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med privat MitID til erhverv., Åben besked: , Udenrigshandel med økologiske varer, Indberetningsmateriale., Download regneark, og gem det på en PC eller tablet., 2. Udfyld regneark, Udfyld oplysninger om økologisk udenrigshandel med varer: For hver varepost i regnearket skal I angive eventuel økologisk andel i mængde og værdi, ekskl. moms., Regneark er forudfyldt med estimerede oplysninger om samlet udenrigshandel med varer i referenceåret, der kan være økologiske. Oplysningerne stammer fra tolddokumenter fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Hvis de forudfyldte oplysninger ikke er korrekte, skal værdi af eventuel økologisk andel fortsat udfyldes., OBS: Kun originale regneark fra Danmarks Statistiks DataDialog kan anvendes til indberetning. Der må ikke ændres i regnearkets struktur og format., 3. Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Godkend eller opdatér eventuelt kontaktinformationer., Vælg , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med økologiske varer, . , Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil., Vælg: , Seneste statistiske periode , (foregående kalender år)., Klik på , Fortsæt, ., Klik på , Gennemse, , og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekte, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på, Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og , Send indberetning, ., Indberetningen er først afsendt, når du har valgt , Send indberetning, ., Hvis I har modtaget flere skemaer, Klik på , Mangler , i kolonnen "Status", hvis I skal indberette for flere varestrømme (import/eksport) eller SE-numre., Herefter rettes/godkendes som beskrevet ovenfor. , Klik på , Send indberetning, , når alle filer er godkendt., Bekræft: , Godkend, . Danmarks Statistik har først modtaget jeres indberetning, når der er flueben i , Indberetning godkendt, i kolonnen "Status"., Når man har uploadet og indberettet alle aktuelle skemaer på statistikken, modtager man en kvittering til den mailadresse, der er tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP., 4. Fejl og advarsel, Ved fejl/advarsel rettes data ved at klikke på , Advarsel/fejl, , dernæst indberetningsnummeret. Herefter kan posterne rettes og gemmes. Indberetningen kan nu godkendes og indsendes. Hvis I kun har modtaget én anmodning, er I nu færdige og modtager en kvittering via mail tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP., 5. Vejledning og supplerende oplysninger, Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med økologiske varer (PDF)., Supplerende oplysninger - varekoder (Excel)., Supplerende oplysninger - landekoder (Excel)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 650 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomheder kan udtages til denne indberetning, hvis de 1) har autorisation til at handle med økologiske varer og 2) har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder til animalsk produktion, der kan være økologisk ifølge tolddokumenter fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Virksomheder udtages ikke, hvis den samlede værdi af deres udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer og foder i referenceåret er under 0,5 mio. kr., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fald i import af økologiske varer, stigning i eksport, 14. november 2024 , Importen af økologiske varer faldt 4 pct. fra 5,2 mia. kr. i 2022 til 5,0 mia. kr. i 2023. Det er første gang siden statistikkens start i 2003, at importen er faldet., Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af økologiske fødevarer', Emneside: Udenrigshandel med økologiske varer., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Godstransport med lastbiler

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning., Indberet via app, HENT APP TIL INDBERETNING, Appen henter GPS-oplysninger, fra din smartphone eller tablet., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der ejer lastbiler, deres kørsel med og uden gods for en specifik bil i en specifik uge. Indberetningen dækker både transport af egne varer (firmakørsel), varekørsel for andre (vognmandskørsel) og kørsel uden gods. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i transportarbejde og antal kørte kilometer med danske lastbiler. Statistikken bruges af transportvirksomheder, brancheorganisationer, medier, markedsanalytikere og politiske beslutningstagere. Se , "Nyt fra statistikken, " nederst på siden, Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for jeres indberetning fremgår af jeres anmodningsbrev samt på virk.dk., Fristen ligger ca. en uge efter den sidste dag, som I skal indberette for. Indberetning af kørsel i uge 30 har fx frist om mandagen i uge 32., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberettes al kørsel med bilen i én uge - fra søndag til lørdag., I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål (kladde) samt kvikguide til Godstransport med lastbiler (PDF)., Godstransport med lastbiler: godstyper og landekoder (PDF), . , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt via PC, tablet eller smartphone med MitID. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vælg , HENT APP TIL INDBERETNING, øverst på siden, og download appen til din smartphone eller tablet., Læs om pilotprojekt vedrørende automatisk indberetning til Godstransport med lastbiler, ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Hvordan udvælges lastbiler til indberetning til denne statistik?, Hvert år indsamler Danmarks Statistik i alt ca. 8.700 indberetninger af kørsel med én lastbil i én uge til denne statistik. Bilerne udtrækkes tilfældigt blandt de i alt ca. 37.000 lastbiler i det digitale motorregister (DMR) med en tilladt totalvægt på min. 6.000 kg. , En konkret lastbil (ét registreringsnummer) kan maksimalt udtrækkes to gange på et år - og ikke i to kvartaler i træk. I gennemsnit bliver hver lastbil udtrukket til indberetning af én uges kørsel én gang hvert fjerde år., Hvor mange virksomheder skal indberette kørsel til denne statistik?, I løbet af et år bliver ca. 2.700 af de i alt ca. 8.000 virksomheder, der har lastbiler, anmodet om lovpligtig indberetning vedrørende én eller flere biler til denne statistik. Heraf vil ca. 60 pct. kun skulle indberette kørsel for én bil i én uge., Antal indberetninger pr. virksomhed pr. år afhænger af antal lastbiler i virksomhederne. En virksomhed med 10 lastbiler vil fx typisk skulle indberette én uges kørsel for 2-3 biler pr. år. , Lastbilerne bliver udtrukket på bilernes registreringsnumre og ikke på virksomhedens CVR-nummer. Derfor kan et CVR-nummer godt få udtrukket flere biler til indberetning vedrørende samme uge., Det er , ikke, grundlag for fritagelse, hvis et CVR-nummer får udtrukket flere biler i samme uge. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.910 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Danske lastbilers transportarbejde faldt i 2. kvartal, 23. september 2025 , Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 1,5 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving., Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med lastbil', Emneside: Godstransport med lastbil., Statistikdokumentation: Godstransport med lastbiler.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Fondes aktiviteter

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Fonde bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., To indberetningsmåder:, Spørgeskema eller detaljeret indberetning., Vi foretrækker den detaljerede indberetning., Find Excel-skabelon, og læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter private fonde og visse fondslignende foreninger deres uddelinger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse fondes aktiviteter - herunder deres uddelinger til forskning. Statistikken bruges af ministerier, interesseorganisationer, forskere, journalister mv. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Fristen for indberetning er , 29. august 2025, ., Anmod om længere frist, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Det er lovpligtigt at indberette oplysninger om de samlede uddelte midler (spørgeskema). For nogle fonde er det dog nemmere at indberette oplysninger om uddelingerne på bevillingsniveau (detaljeret indberetning – via Excel-fil). Den detaljerede indberetning giver også de bedste data til analyse., I kan vælge mellem to forskellige indberetningsmåder: , Spørgeskema: oplysninger om de samlede uddelte midler , (online blanket)., Her fordeles de uddelte midler på formål, hovedområde, virkemidler, modtagertyper m.m. Spørgeskemaet anbefales til fonde/foreninger, der tidligere har indberettet via online blanket., Detaljeret indberetning: oplysninger om uddelinger på bevillingsniveau , (Excel-fil). , Her indberettes detaljerede oplysninger om uddelinger, der giver os det bedste grundlag for analyser. Detaljeret indberetning anbefales til fonde/foreninger, der kan trække oplysningerne automatisk fra interne systemer. , Se alle spørgsmål: Fondes aktiviteter (PDF - kladde), Find vejledning og obligatorisk Excel-skabelon under: , Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.),  , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Generel vejledning til Fondes aktiviteter (PDF), I kan vælge mellem de to forskellige indberetningsmåder:, 1) Spørgeskema: oplysninger om de samlede uddelte midler (online blanket), Start indberetning - spørgeskema, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., 2) Detaljeret indberetning: oplysninger om uddelinger på bevillingsniveau (Excel-fil), NB, : Denne løsning anbefales, hvis I kan udtrække oplysninger fra interne systemer., Til dette er der lavet en specialdesignet Excel-skabelon. Det er vigtigt, at denne bruges ved indberetning af jeres tal., Hent specialdesignet Excel-skabelon til detaljeret indberetning: Fondes aktiviteter (Excel), Vejledning til detaljeret indberetning (PDF), Start indberetning - Excel-fil, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i udfyldt statistik-specifikt regneark (hent Excel-skabelon til detaljeret indberetning ovenfor), Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal fonde/foreninger med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 550 fonde/foreninger om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges fonde/foreninger?, Statistikken er baseret på indberetning fra en repræsentativ stikprøve udtrukket blandt private fonde og visse fondslignende foreninger. Der udtrækkes en tilfældig stikprøve blandt de mindre fonde/foreninger. De største enheder, målt på bevillinger, indgår altid i stikprøven., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Fonde/foreninger bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Tidsforbrug afhænger typisk af omfang af aktiviteter i den enkelte fond/forening. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 262 timer pr. år.,  , Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål, 17. november 2025 , De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme and, Tabeller i Statistikbanken om 'Fondes bevillinger og udbetalinger', Emneside: Fondes bevillinger og udbetalinger., Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/fondes-aktiviteter

Handicap og udsatte (voksne)

Indberetning via Danmarks Statistiks manuelle indberetningsløsning - IDEP:, Start indberetning via IDEP, Indberetningsfrist, Løbende indberetning senest den 14. i efterfølgende måned., Data for perioden: 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2024 skal være indberettet 10. februar 2025., Årshjul 2025 Handicap og udsatte (voksne) - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation - Handicap og udsatte voksne (pptx), Session opsummering - Handicap og udsatte voksne (pdf), Vejledninger, Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) til og med 2024K4 (pdf), Vejledning til kommuner om systemskifte (pdf), Vejledning til manuel indberetning af Handicap og udsatte (voksne) via IDEP (pdf), MitID:, Vejledning til virk-rettigheder , Øvrige dokumenter:, DST Databehandling - Behandling af overlap mellem udvalgte ydelsern med afdelings UUID (pdf), Supplerende oplysninger, Liste fra Tilbudsportalen med Tilbud, P-numre og Afdelings UUID, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, EG Team Online, DXC, KMD, Systematic, CGI, Netcompany, Århus (XML), Kontakt, Skriv til , handicap@dst.dk , eller ring til fællesnummer , 39 17 31 40, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formål og anvendelse, Statistikken om handicap og udsatte (voksne) indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Formålet med statistikken er at opgøre antallet af ydelser og ydelsesmodtagere samt at tilkoble informationer om modtagernes baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om modtagerens målgruppe dvs. om borgeren modtager en ydelse på grund af fx en fysisk funktionsnedsættelse, en kognitiv funktionsnedsættelse eller en sindslidelse. Den enkelte ydelse kan være givet på baggrund af flere forskellige målgrupper., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og indeholder data fra og med 4. kvartal 2013. Data offentliggøres årligt., Statistikken indeholder data om følgende ydelser i Lov om Social Service (i parentes er angivet paragraf i Lov om Social Service):, Aktivitets- og samværstilbud (§104), Behandling (§102), Beskyttet beskæftigelse (§103), Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§108), Midlertidige botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§107), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), f.eks. botilbud efter lov om almene boliger m.v. §§ 105 og 115 (§85), Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, f.eks. borgernes private hjem) (§85), Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§96), Kontaktperson for døvblinde (§98), Ledsageordning (§97), Kontant tilskud efter §95 til ansættelse af hjælpere (§§83,84) (§95), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 a (§ 82 a), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b (§ 82 b), Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere modtog handicapydelser i 2024, 2. juli 2025 , Flere modtog handicapydelser i 2024, Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne

BARNMAK

Navn, BARNMAK , Beskrivende navn, Barnemarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering. , Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Bilag, Graf - BARNMAK 1990-2005, Tabel - BARNMAK 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/barnmak