Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4231 - 4240 af 6582

    Fire ud af ti virksomheder anvender cloud computing

    3. december 2014 kl. 9:00 ,  , 38 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte bruger cloud computing i 2014 – en stigning fra 24 pct. i 2012. Cloud computing forstås som betalt abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet. Det kan fx dreje sig om adgang til software eller computerkraft og kan være et alternativ til selv at købe it-produkter. , Cloud computing kan potentielt give større fleksibilitet eller besparelser for virksomhederne, da kapaciteten kan skaleres løbende efter behov. Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder. Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services. E-mail er en anden udbredt service, der benyttes af 63 pct. af brugerne. , Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i virksomheder 2014, , som udkommer i dag. Her kan du desuden finde disse nye pointer:, For mange virksomheder er det vanskeligt at rekruttere it-specialister. Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det., I år dækker undersøgelsen desuden barriererne for virksomhedernes it-anvendelse. 53 pct. af virksomhederne angiver, at prisen er for høj på de relevante it-løsninger, mens 50 pct. peger på manglende tid/ressourcer., Ligeledes er virksomhederne spurgt om, hvilke fordele de har opnået ved de seneste års it-projekter. For 60 pct. har it-projekterne haft betydning i forhold til omlægning eller forenkling af arbejdsgange, mens 53 pct. peger på frigørelse af ressourcer., Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg udgør en sjettedel af omsætningen i virksomheder med mindst 10 ansatte. , Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om virksomhedernes brug af it. I år kan du bl.a. holde dig opdateret om mobilt internet og internethastighed, datadeling og brugen af sociale medier., Bogen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-03-fire-ud-af-ti-virksomheder-anvender-cloud-computing

    Pressemeddelelse

    Fald i antallet af anmeldelser for fjerde år i træk

    11. december 2014 kl. 9:00 ,  , I 2013 blev der anmeldt 429.293 overtrædelser af straffeloven mod 440.772 i 2012 – et fald på 3 pct. Det er fjerde år i træk, at antallet af anmeldelser er faldet. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri., Til gengæld er anmeldelser af overtrædelse af særlovene steget. I 2013 lå de på 106.566 anmeldelser mod 91.195 i 2012. Det svarer til en stigning på 17 pct. Stigningen skyldes bl.a. flere anmeldelser af overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og udlændingeloven., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2013, , som udkommer i dag. Her kan du bl.a. også finde disse nye pointer:, Sigtelsesprocenten for seksualforbrydelser har generelt været stigende igennem de seneste ti år. I 2003 lå den således på 63 pct., mens den i 2013 lå på 72 pct. , Unge under den kriminelle lavalder begår sjældnere kriminalitet. I 2013 blev der registreret ni lovovertrædelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14 år. Fem år tidligere var antallet dobbelt så højt., Generelt er de unge dog stadig mest kriminelle. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at hyppigheden af domfældelser for de 15-19-årige er faldet med 34 pct. på ti år., Voldsforbrydelser giver oftest frihedsstraf. Desuden er straffene blevet længere. I 2013 var den gennemsnitlige ubetingede frihedsstraf således på 6,7 måneder, en stigning på næsten en måned i forhold til året før., I 2013 var der et fald på 12 pct. i antallet af domme for færdselsuheld med spiritus og et fald på 10 pct. i antallet af domme for spirituskørsel i øvrigt., Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om kriminalitet. I årets udgave kan du bl.a. holde dig opdateret om hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, .  , For yderligere information kontakt venligst Lisbeth Lavrsen, tlf.: 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-11-fald-i-antallet-af-anmeldelser-for-fjerde-aar-i-traek

    Pressemeddelelse

    Betalingsbalancen i 60 år: fra underskud til overskud

    2. december 2014 kl. 9:00 ,  , Årtiers underskud bragte betalingsbalancen i centrum af den økonomiske og politiske debat frem til 1990. Siden er billedet vendt. Mange års overskud på vare- og tjenestehandlen med udlandet har givet os en stigende nettoformue over for udlandet og et stigende overskud på betalingsbalancen, der udgjorde 7 pct. af BNP i 2013. , Det beskriver temakapitlet i årspublikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2013, , som udkommer i dag. Temakapitlet om betalingsbalancen dykker bl.a. ned i de mekanismer, der har medført en stor forbedring af betalingsbalancen over tid uden samtidig at give en stigning i arbejdsløsheden., Ud over betalingsbalancen giver publikationen en status på den danske udenrigshandel 2013. Den viser bl.a., at:, Danmarks eksport udgjorde 54 pct. af BNP i 2013, og det er dobbelt så stor en andel som i 1973. Efter store fald i 2009 er eksporten tilbage på niveauet før krisen. , Globaliseringen har særlig sat fart på tjenestehandlen de seneste 15 år, så eksporten af tjenester nu udgør 20 pct. af BNP. , I 2013 havde vi et overskud på handelsbalancen på 78 mia. kr., mens tjenestehandlen gav et overskud på 42 mia. kr. , Selv om Danmark handler med mere end 200 lande, står nærmarkederne Tyskland, Sverige og Storbritannien for 39 pct. af varehandlen. Fjernere lande som USA og Kina er dog med i topti over de største eksportmarkeder. , Hent bogen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Agnes Urup på tlf. 39 17 31 83, , anu@dst.dk, eller Dan Knudsen ang. temakapitlet på tlf. 39 17 32 08, , dkn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-02-Betalingsbalancen-i-60-aar-fra-underskud-til-overskud

    Pressemeddelelse

    Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

    17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

    Pressemeddelelse

    Forældrekøb koster i gennemsnit 1,25 mio. kr.

    DST-analysen "Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?" kigger nærmere på de mere end 10.000 lejligheder, som forældre har købt som bolig til deres børn, som er studerende., 1. december 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man har købt en lejlighed, der bruges som bolig af ens voksne barn, så er man med stor sandsynlighed selvstændig eller lønmodtager på højeste niveau. Par, der ejer et forældrekøb, har i gennemsnit en disponibel indkomst på en mio. kr., Konklusionen stammer fra analysen , ’Forældrekøb – hvem er de unge? – og forældrene?, ’, som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen undersøger, hvad der kendetegner de forældre, som køber en lejlighed til deres barn, og den ser også nærmere på de unge, der bor i de forældrekøbte lejligheder., ’Ud fra vores analyse kan vi bl.a. konstatere, at det oftest er unge kvinder mellem 21 og 25 år, der bor i lejlighederne, fortæller analysens forfatter Bo Møller og fortsætter: ’Vi kan desuden konstatere, at det i langt de fleste tilfælde er unge af dansk oprindelse, der bor i en lejlighed, som deres forældre har købt til dem., Uddannelsesbyerne er mest populære, De forældrekøbte lejligheder findes i hele landet, men er langt fra ligeligt fordelt:, ’Ikke så overraskende viser vores tal, at forældre oftest køber lejlighed til deres børn i en af landets store uddannelsesbyer – altså Odense, Aalborg, Aarhus eller København.’ fortæller Bo Møller. Han fortsætter:, ’Desuden kan vi konstatere, at der er lige over 10.000 forældrekøbte lejligheder i Danmark, og at en forældrekøbslejlighed i gennemsnit kan handles til 1,25 mio. kr.’ , Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/28073, ., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen på tlf: 39 17 31 01 eller mail: , sbp@dst.dk, ., Du kan finde flere DST analyser på , www.dst.dk/analyser, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-01-foraeldrekoeb-koster-i-gennemsnit

    Pressemeddelelse

    Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

    Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

    Pressemeddelelse

    Vi lever fire år længere end i 2000

    Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. , 3. november 2016 kl. 9:00 ,  , Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2015, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen også udviklingen i befolkningen over en længere årrække., Man kan blandt andet læse, at: , Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede  i 2015,  var danske statsborgere., Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Hent publikationen gratis,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-03-vi-lever-fire-aar-laengere-end-i-2000

    Pressemeddelelse

    Hver fjerde mand fra 1965 har været kriminel

    Blandt mænd fra 1965 var hver fjerde fundet skyldig i en overtrædelse af straffeloven i en alder af 48 år. Ingen af de senere årgange ser ud til at komme op på samme niveau. , 17. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation ’Kriminalitet 2014’, som belyser kriminaliteten i Danmark. Hvert år udgiver Danmarks Statistik nye tal om kriminalitet, og i år kan du bl.a. blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Hvor kriminel er din årgang?, Publikationen er i år udvidet med et afsnit, der belyser hvor store andele af de enkelte fødselsårgange fra 1965 og frem, der er dømt for overtrædelse af straffeloven. Blandt kvinderne født i 1965 var det kun hver trettende, der havde fået en dom som 48-årig, mens det altså er hver fjerde af mændene.  , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, Antallet af anmeldelser er faldet for femte år i træk. Nedgangen skyldes primært færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser som indbrud og tyveri. , For voldtægt blev kun to ud af ti sigtede fundet skyldige. For seksualforbrydelser under ét lå andelen på 48 pct. og strafferetlige afgørelser overodnet på hele 93 pct. , Unge under den kriminelle lavalder laver færre lovovertrædelser, også målt i forhold til antallet af unge. I 2009 var der 16 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i alderen 10-14, mens antallet lå på ni i 2014. , Du kan finde publikationen på , www.dst.dk/Publ/kriminalitet, . For yderligere information kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på tlf.: 39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-17-hver-fjerde-mand-fra-1965-har-vaeret-kriminel

    Pressemeddelelse

    Husholdningerne skaber millioner af ton erhvervsaffald

    Hver dansk familie skaber i gennemsnit op mod et ton erhvervsaffald om året, som opstår i forbindelse med, at virksomhederne laver varer til det daglige forbrug., 23. august 2016 kl. 9:00 ,  , Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald, som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget erhvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner:, I 2014 skabte husholdningerne 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af madvarer, emballage, osv.). , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning m.m.) skabte mest erhvervsaffald. Det var årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldtes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi brugte på el, gas og varme skabtes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg var det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren var det 0,8 kg., Blandt de varer, vi købte i butikkerne, skabtes der mest affald i forbindelse med produktionen af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendtes, mens tallet var 77 pct. for erhvervsaffald - dog var der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendtes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald var kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald var 5 pct. i det erhvervsaffald, der forårsagedes af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produceret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Du kan læse analysen her, . Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Vind, tlf. 39 17 33 29, , inv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-08-23-husholdningerne-skaber-millioner-af-ton-erhvervsaffald

    Pressemeddelelse

    Bilister bruger mobilen flittigt under kørsel

    Ni ud at ti danskere siger, at de inden for det seneste år har oplevet andre bilister bruge håndholdt mobiltelefon til fx at sms’e, tale eller tjekke sociale medier under kørslen., 18. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Spørgsmålet om brug af mobiltelefon under kørsel er ét ud af 23 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Hver tredje dansker siger, at de ikke har fortalt deres nærmeste pårørende, hvilken holdning de har til organdonation. Det er især mændene, der ikke har talt med deres pårørende om deres holdning til organdonation., Hver tredje dansker mener ikke, man skal kunne idømmes en straf for at smugle flygtninge fra krigszoner ind i Danmark. Blandt kvinderne har 39 pct. den holdning, mens det for mændene kun er 27 pct., 81 pct. af danskerne tror, at det har nogen eller stor betydning for en bedre verden, at verdens lande gennem FN opstiller fælles udviklingsmål. De 16-29-årige er mest optimistiske. Blandt den aldersgruppe tror 87 pct., at målene har nogen eller stor betydning. Blandt de 60-74-årige er det 65 pct., der tillægger målene den betydning., 38 pct. mener, at der er for lidt politisk fokus på mænds vold mod kvinder. Det er kun 29 pct. af de 16-29-årige, der mener, der er for lidt fokus på problemstillingen, mens det gælder lidt over 40 pct. af befolkningen over 30 år., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-18-bilister-bruger-mobilen-flittigt-under-koersel

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation