Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4211 - 4220 af 6582

Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

Ny analyse undersøger for første gang baggrunden hos elever, der har oplevet mange klasseskift. Den viser blandt andet, at antallet af klasseskift fra 0. til 9. klasse kan hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., 6. august 2020 kl. 8:00 , , Elever med mange klasseskift får i gennemsnit lavere karakterer til afgangsprøven i 9. klasse end elever med få klasseskift., Det er én af konklusionerne i en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Folkeskoleelever, der har oplevet mange klasseskift, får typisk lavere karakterer til afgangsprøven. Elever med 1-2 skift har et karaktergennemsnit til prøven på 7,5, mens elever med over 3 skift har et gennemsnit på 6,3,” siger Alex Skøtt Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Med analysen kan Danmarks Statistik for første gang belyse baggrunden hos de elever, der ofte skifter klasse. Ved at kigge på elever med 0-1 skift (stabile forløb), 2-3 skift (moderate forløb) og 4+ skift (ustabile forløb) giver analysen ny viden om forskelle mellem disse elevgrupper., ”Analysens resultater er relevante for alle, der interesserer sig for folkeskolen. Fx viser analysen, at både forældrenes uddannelse og indkomst kan have betydning for antallet af klasseskift, samt at antallet af klasseskift kan have betydning for elevernes videre uddannelse,” siger Alex Skøtt Nielsen., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 0 til 1. klasse, fra 6. til 7. klasse og fra 8. til 9. klasse., Elever, hvis forældre har en høj indkomst og længere uddannelser, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre med en lavere indkomst og uden kompetencegivende uddannelse., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Kun 13 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., , Du kan finde analysen , Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven , her, www.dst.dk/analyser/40003, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Alex Skøtt Nielsen på , axn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-06-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Pressemeddelelse

Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik, 6. december 2019 kl. 8:00 , , I analysen sammenlignes blandt andet arbejdsfunktionen og pendlingsafstanden for nyuddannede, som var henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse 3 måneder efter, at de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget allerede 3 måneder efter uddannelsen (75 pct.)., For erhvervsuddannede gør en lignende tendens sig gældende. Her gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Analysen viser også, at akademikere, som var arbejdsløse tre måneder efter deres studie, i gennemsnit pendlede knap 27 km til arbejde. Det er 5 km længere end akademikere, der fandt beskæftigelse umiddelbart efter uddannelsen. Erhvervsuddannede, der var arbejdsløse efter uddannelsen, havde i gennemsnit 20 km til arbejde, hvilket er omkring 1 km længere end erhvervsuddannede, som fandt beskæftigelsen relativt hurtigt efter deres uddannelse., ”Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt – både fagligt og geografisk – efter job,” udtaler analysens forfatter, chefkonsulent Michael Drescher og fortsætter:, ”Men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen har vi forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for nogle af de nyuddannedes baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob, er der imidlertid ikke korrigeret for.”, Læs hele analysen: , Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-12-06-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse

Pressemeddelelse

Ny statistik: Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån

Danmarks Statistik har indgået et samarbejde med de danske folkebiblioteker om at lave en lånestatistik, som kobler bibliotekernes udlån med karakteristika for lånerne. I dag offentliggøres første kvartalsvise udgivelse på baggrund af statistikken – og den viser, at nedlukningen af bibliotekerne 13. marts fik borgerne til at vælge digitale udlånsmuligheder til i stor stil. , 2. juni 2020 kl. 8:00 , , Da bibliotekerne på grund af COVID-19 blev lukket ned, strømmede danskerne til Ereolen, som er folkebibliotekernes digitale udlån af e-bøger og lydbøger. Det viser den første udgivelse af en ny individbaseret lånestatistik, som udkommer i dag. , Tidligere har biblioteksstatikken kun indeholdt det samlede antal udlån hos bibliotekerne, men i det nye samarbejde har data fra folkebibliotekernes administrationssystem gjort det muligt at koble udlån med data om lånerne. Dermed kan demografiske forskelle i låneradfærden belyses. Det giver mulighed for se på, hvordan bibliotekerne bruges af forskellige befolkningsgrupper. , Resultaterne fra første udgivelse viser blandt andet at: , I dagene op til nedlukningen af bibliotekerne i Danmark d. 13. marts steg antallet af udlån hos folkebibliotekerne. Torsdag den 12. marts blev der således foretaget i alt 125.000 udlån, hvilket var ca. 50 pct. mere end torsdagen inden., Nedlukningen satte en brat stopper for udlån af fysiske bøger, men udlånet fra Ereolen, som er folkebibliotekernes udlån af e-bøger og lydbøger, steg markant fra gennemsnitligt 16.500 til 25.800 udlån om dagen., Generelt låner kvinder dobbelt så meget som mænd. I første kvartal 2020 stod kvinder for 70 pct. af udlånet hos folkebibliotekerne, mens mænd stod for 30 pct., Personer i aldersgruppen 40 til 49 år låner flest bøger. I alt foretog denne gruppe 1,2 mio. udlån hos folkebibliotekerne fordelt på 108.000 lånere i første kvartal. Det svarer til 11 bøger i gennemsnit pr. låner. , I alt blev der i første kvartal udlånt 5,8 mio. fysiske materialer til 617.700 lånere, mens Ereolen udlånte 1,6 mio. bøger til 366.000 lånere., Den nye udgivelse , Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån kan findes her, Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller Petur Solnes Jonsson på , psj@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-06-02-lukning-af-bibliotekerne-gav-boost-til-digitalt-udlaan

Pressemeddelelse

Hver femte mener, det er en god ide at afskaffe SU på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån til de studerende

Med 32 pct. mener særligt ældre mellem 60 og 74 år, det er en god ide, at afskaffe SU’en på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån. Kun 10 pct. af de unge mellem 16 og 29 år er enige i, at det lyder som en god ide., 16. juni 2016 kl. 9:00 , , Spørgsmålet om SU på kandidatuddannelserne er ét ud af 27 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, 70 pct. af danskerne mener, at børn i skolealderen bevæger sig for lidt. 49 pct. mener, det er forældrenes ansvar, at børnene bevæger sig nok. 48 pct. svarer, at ansvaret er ligeligt fordelt mellem forældre og skole. Kun 3 pct. mener det er skolens ansvar., 57 pct. af danskerne mener, at man i højere grad, end man gør i dag, skal styre optaget på de videregående uddannelser, så antallet af studerende, som optages, sættes ned på uddannelser med høj ledighed og sættes op på uddannelser med lav ledighed. Dem, der synes mindst om ideen, er de 16-29-årige, men også i den aldersgruppe synes 50 pct., det er en god ide., 41 pct. af danskerne siger, at de helst vil bo på landet eller i en mindre by om 10 år. Med 45 pct. er det især de 30-59-årige, der er tiltrukket af tanken., 12 pct. af danskerne har i løbet af 2015 benyttet deleøkonomiske tjenester som fx AirBnB, Homeaway eller lignende til at leje et værelse eller en bolig hos private. 34 pct. siger, at de i fremtiden kunne forestille sig at gøre det. Men kun 2 pct. siger, at de selv har udlejet deres bolig gennem en sådan tjeneste., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-16-hver-femte-mener-det-er-en-god-ide-at-afskaffe-su-paa-kandidatuddannelserne

Pressemeddelelse

De ældre er bedre med på den digitale bølge

55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct., 7. december 2015 kl. 9:00 , , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation "It-anvendelse i befolkningen 2015", som belyser danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Men undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel. Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse: , Ældre køber især rejser på internettet, Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015., Danskerne er vilde med nethandel, Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden. , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015., 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige., 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct., Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/Publ/ItBefolkning, . For yderligere information kan du kontakte Thomas Lauterbach på 39 17 30 56 eller , tce@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-07-de-aeldre-er-bedre-med-paa-den-digitale-boelge

Pressemeddelelse

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., 29. april 2016 kl. 9:00 , , Danmarks Statistik udgiver i dag en analyse, der undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse. , Analysens hovedkonklusioner: , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen. , Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. , Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Du kan hente analysen på Danmarks Statistiks , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål eller brug for kommentarer, er du velkommen til at kontakte Michael Drescher, tlf. 39 17 32 28, , mid@dst.dk, eller Jesper Grunnet-Lauridsen, tlf.: 39 17 34 58, , jgl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-29-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen

Pressemeddelelse

Danmark kan øge eksporten til Østeuropa

Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande, ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., 30. november 2015 kl. 9:00 , , Det viser Danmarks Statistiks nye årspublikation om Danmarks udenrigshandel. I publikationens temakapitel analyseres udviklingen i Danmarks samhandel med Østeuropa fra 1990’erne over østudvidelsen af EU i 2004 og frem til 2014., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne, hvor der var et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Siden da er importen fra Østeuropa vokset mere end eksporten, og vi har i dag stort underskud på handelsbalancen over for Østeuropa., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske landes optagelse i EU naturligt har betydet, at disse lande nu er konkurrenter på vores traditionelle eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande. Samtidig fortsætter vi med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, I årspublikationen kan man også læse, at dansk økonomi i højere og højere grad er blevet sammenflettet med den globale økonomi. Dansk udenrigshandel udgør en stigende andel af dansk økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var andelen vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Den andel var vokset til 53 pct. i 2014., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/publ/UdenrigsOko, . For yderligere information kan du kontakte Agnes Urup på 39 17 31 83 eller , anu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-11-30-danmark-kan-oege-eksporten-til-oesteuropa

Pressemeddelelse

Innovation bliver grønnest i transportbranchen

Publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at nytænkning i materiale- og energitunge virksomheder oftere er god for naturen, end det er tilfældet, når andre brancher innoverer., 18. marts 2016 kl. 9:00 , , Når en virksomhed indenfor transportbranchen er innovativ, fører det oftere miljømæssige gevinster med sig, end det er tilfældet for innovative virksomheder i andre brancher., Konklusionen stammer fra publikationen Innovation og forskning 2016 som Danmarks Statistik 18. marts sender på gaden., Udgivelsen ser på de nyeste statistikker indenfor innovation og forskning og analyserer effekterne af den udvikling de afslører. , Sammenligner man de innovative virksomheder på tværs af brancher, viser det sig bl.a., at 74 pct. af de innovative virksomheder indenfor transportbranchen har oplevet miljømæssige gevinster forbundet med innovation., I branchen information og kommunikation er det kun 16 pct. af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2016 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på forskning og udvikling i 2014.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-03-18-innovation-bliver-groennest-i-transportbranchen

Pressemeddelelse

Hver ottende familie har negativ formue

13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 , , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

Pressemeddelelse

Jyske mænd hedder Jens

Danmarks Statistik dykker ned i, hvilke navne danskerne brugte fra fødsel til alderdom pr. 1. januar 2016., 14. januar 2016 kl. 9:00 , , Blandt de ældre generationer i Region Midtjylland og Region Nordjylland er der ifølge Danmarks Statistiks navnestatistik så mange mænd, der hedder Jens, at det er det mest almindelige mandenavn i Jylland. Til gengæld gør Jens’erne sig ikke bemærket i de resterende tre regioner. Hans løber med titlen som det mest almindelige navn i Region Syddanmark, Michael fører i Region Sjælland, og Peter dukker op flest gange i Region Hovedstaden og er desuden landets mest brugte mandenavn., I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, kan du se flere fakta om, hvad der rør sig på navnefronten i Danmark pr. 1. januar 2016., Her ser man blandt andet, at Nielsen har slået Jensen af pinden som det mest almindelige efternavn i landet. Jensen har ellers været det mest brugte efternavn, siden Danmarks Statistik begyndte at lave navnestatistikkerne., Du kan naturligvis også finde informationer om de mest gængse kvindenavne. Både på landsplan samt i Region Hovedstanden, Region Midtjylland og Region Syddanmark er det mest almindelige kvindenavn Anne., I Region Nordjylland og Region Sjælland er der dog så mange, som hedder Kirsten, at det er det mest udbredte navn der., På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du finde navnestatistikker inddelt på landsdele, regioner og aldersgrupper., Du kan også se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2015., Opgørelsen for hele 2015 kommer medio juli 2016., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-jyske-maend-hedder-jens

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation