Søgeresultat

31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark i 2022. 4.600 udvandrede

Over 31.000 personer med et ukrainsk statsborgerskab indvandrede til Danmark i løbet af 2022. Knap 6.000 var børn under 10 år, og antallet af kvinder på 20 år eller derover udgjorde 14.900 personer. Ca. 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark sidste år, og næsten 3.300 af dem oplyste, at de udvandrede til Ukraine. , 24. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I dag er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine begyndte, og det indebar en større indvandring til Danmark af ukrainske statsborgere og med en anden køns- og alderssammensætning set ift. 2021. Størstedelen af de indvandrede ukrainere var kvinder på 20 år eller ældre, som udgjorde 14.900 personer. Dernæst kom 12.000 børn og unge i alderen 0 til 19 år, og endelig udgjorde mænd på 20 år eller ældre 4.600 personer. Kvinder og børn udgjorde dermed 85 pct. af alle indvandrere af ukrainske statsborgere i 2022., Ser vi på aldersgruppen 70 år og derover, så indvandrede 950 personer med ukrainsk statsborgerskab. Blandt disse var der også en klar overvægt af kvinder, som udgjorde 75 pct. af de indvandrede ukrainere i denne aldersgruppe. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere steg markant i 2022. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021. Den store indvandring i 2022 skal naturligvis ses i lyset af den russiske invasion af Ukraine. Invasionen har også påvirket køns- og aldersfordelingen blandt de indvandrede ukrainere, som var markant anderledes i 2021, hvor der indvandrede flest voksne mænd. I 2022 var der en klar overvægt af kvinder og børn,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandringen var højest i andet kvartal 2022, hvor omkring 22.200 ukrainske statsborgere kom til Danmark svarende til 70 pct. af de indvandrede ukrainere i året - heraf ca. 9.000 børn, 11.000 kvinder og 2.300 mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1UGE, Flest indrejste ukrainere i storbyer, færrest på øer, Kigger vi på, hvilke kommuner de ukrainere, som indrejste i 2022, fik folkeregisteradresse i, så blev flest registreret i Københavns Kommune. Her fik næsten 2.800 personer eller 9 pct. af de ankomne adresse. Dernæst blev ca. 1.600 personer eller 5 pct. indregistreret i Aarhus Kommune. Herefter fulgte Aalborg og Odense Kommuner med hhv. 4 og 3 pct. , Alle landets 98 kommuner modtog ukrainske indvandrere i 2022. Og mens der indvandrede flest i de store byer, var der færrest i de små ø-kommuner, som Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, samt omegnskommunen Vallensbæk, hvor der samlet set indvandrede færre end 160 ukrainere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VAN1AAR, 4.600 ukrainske statsborgere udvandrede fra Danmark i 2022, I løbet af 2022 var der også en vis udvandring af ukrainske statsborgere. I alt udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere. For 3.300 af de udvandrede ukrainske statsborgere blev Ukraine oplyst som udvandringsland.  Af dem var 1.400 børn og unge mellem 0 og 19 år, og 1.500 kvinder på 20 år eller ældre. 370 ukrainske mænd på 20 år eller ældre vendte retur til Ukraine sidste år. , ”Hvor børn og unge i alderen 0-19 år kun udgjorde 8 pct. af alle ukrainske udvandrere i 2021, var andelen 41 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på nuværende tidspunkt og først bliver det senere. , Flest ukrainere under særloven ansat i rengørings- eller hotel- og restaurantbrancherne, Kort efter den russiske invasion af Ukraine begyndte, vedtog et bredt flertal af Folketingets partier en særlov, som skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde. Af de ukrainske statsborgere, som er omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Heraf 4.700 kvinder og 2.200 mænd. , Ser vi på i hvilke brancher, hvor gruppen har fundet beskæftigelse, fik omkring 1.200 ansættelse i hoteller og restauranter og ligeledes 1.200 i branchen, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Omkring 1.000 fik ansættelse i landbruget og 700 i hver af brancherne handel og industri. , ”Fra maj til og med oktober 2022 steg antallet af personer i beskæftigelse, som er omfattet af særloven, kraftigt. I maj var der 1.400 lønmodtagere, og det tal var vokset til 6.200 i oktober,” siger Thomas Thorsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik. ,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-24-ukrainere-2022

Bag tallene

Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle

Danmarks Statistik har taget de første skridt i udviklingen af én samlet national indgang til samfundsdata for forskning og analyse – vi kalder det Danmarks Datavindue. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data, men også til andres data, i det omfang ejeren ønsker at stille dem til rådighed. Det vil imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel efter hurtig, sikker og fleksibel adgang til data – til analyser, beslutninger og databaseret styring. Danmarks Datavindue kan på den måde bidrage til, at Danmark høster de fulde fordele af at være et digitalt foregangsland. , 17. juni 2021 kl. 10:54 ,  , Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste person- og virksomhedsregistre og den stærkeste tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Danmarks Statistik servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til anonymiserede data samt rådgivning om sikker brug af data. , Danmarks Statistiks dataservice har eksisteret i mere end 35 år. Den har været en naturlig udløber af de kompetencer og muligheder for databehandling, som Danmarks Statistik har opbygget gennem mere end 170 års arbejde med data og national statistik., Men hvorfor nøjes med Danmarks Statistiks data? Der er helt sikkert endnu større muligheder og potentialer i at give kvalificeret og sikker adgang til alle samfundsdata - muligheder som kan give stor nytte og indebære store gevinster i både den private og offentlige sektor., Derfor har vi sat et udviklingsarbejde i gang – vi kalder det Danmarks Datavindue. , Danmarks Datavindue er én national indgang til dokumenterede samfundsdata til brug for forskning og analyse. ’Vinduet’ bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der findes i Danmarks Statistik. Det vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Med vores kendskab til området vil det muligvis være den første af den slags løsninger i verden., En samarbejdsbaseret national løsning, Datavinduet er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi. , Brugerne vil få et overskueligt overblik over udbuddet af data, der vil være dokumenterede og kvalitetssikrede. Brugerne vil desuden få støtte til at finde de bedst egnede data. Sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger vil ske automatisk på en måde, der giver hurtig og brugerstyret adgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed – med mulighed for rådgivning og bistand undervejs., Der vil være mulighed for at anvende de nyeste teknologier inden for fx kunstig intelligens og machine learning. Brugerne vil kunne indlæse egne data til anvendelse i kombination med den enorme mængde af data, som Danmarks Datavindue vil indeholde, ligesom de i dag kan kombinere egne data med Danmarks Statistiks data., Sikkerhed frem for alt, Den højest opnåelige datasikkerhed og dataansvarlighed er en forudsætning for, at vores fælles data kan udnyttes til det fælles bedste. Danmarks Statistik har unikke erfaringer på det område, og vi har blandt andet en ISO-27001-certificering af vores databehandlingsprocedurer., Danmarks Datavindue vil leve op til samme høje standard. Alle data vil blive indlejret i et ’økosystem’, som er baseret på processer med høj sikkerhed og sikker styring. Sikkerheden vil løbende blive overvåget og vurderet af uvildige eksperter, og der tilknyttes en særlig ’databeskyttelsesofficer’ (DPO) til løsningen., Brugerne skal være autoriserede og opfylde krav til erfaring med databehandling, og de vil udelukkende kunne arbejde med data på måder, som opfylder alle krav om fortrolighed. , Data vil fortsat ligge trygt i Danmarks Statistik eller hos de andre dataejere, der indgår i Datavinduet. Brugerne får adgang til at lave deres beregninger på disse data. Og inden de trækker deres resultater hjem, kontrolleres det, at de ikke overtræder de gældende datasikkerhedsregler., Stort potentiale, Danmarks Datavindue vil imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel efter samfundsrelevante data fra forskere og analytikere. ’Datavinduet’ vil desuden styrke grundlaget for beslutninger og databaseret styring og bidrage til, at vi høster de fulde fordele af Danmarks rolle som digitalt foregangsland. , Danmark er, ligesom resten af verden, i stigende omfang drevet af databenyttelse. Og med Danmarks Datavindue får vi mulighed for at gøre det mere samordnet og effektivt og med samme høje sikkerhed som i dag – og langt bedre end andre lande er i stand til. Vi har testet konceptet, og er klar. Virkeliggørelsen afhænger af, hvor hurtigt der kan skaffes midler til etableringen. , En national adgang til samfundsdata med de muligheder, som datavinduet giver, vil understøtte værdiskabelse, effektivitet og forretningsudvikling overalt i det danske samfund. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2021/2021-06-17-et-faelles-vindue-til-danmarks-data

Rigsstatistikerens klumme

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Feriehusudlejning - årlig

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Læs mere under:, Hvilke oplysninger skal I indberette?, Bemærk, : Nogle virksomheder skal indberette , Feriehusudlejning , på en ny måde:, Hvis i IKKE har indberettet til , Feriehusudlejning – månedligt , i 2024., Download det , statistik-specifikke regneark (Excel), , indtast oplysninger, og upload regnearket via "Start indberetning" ovenfor. , Bemærk, at gyldig indberetning skal foretages via det statistik-specifikke regneark, ., Hvis i HAR indberettet til , Feriehusudlejning – månedligt , i 2024., Vælg "Start indberetning" ovenfor, og besvar et enkelt spørgsmål i den digitale indberetningsløsning., Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, ., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter udlejere af feriehuse antal lejemål, personer og husuger fordelt på kommuner, uger og lejers nationalitet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i udlejning af feriehuse. Statistikken bruges af brancheorganisationer, kommuner, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer m.fl. som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 17. januar 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Feriehusudlejning (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 2-3 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), 1) Indberet via upload af et statistik-specifikt regneark - h, vis I IKKE har indberettet til Feriehusudlejning månedligt i 2024, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark, Statistik-specifikt regneark til upload: Feriehusudlejning, årlig (Excel), ., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., 2) Indberet via blanket - hvis I HAR indberettet til Feriehusudlejning månedligt i 2024, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning til indberetning af Feriehusudlejning (PDF), . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 40 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken, der både findes i en årlig, lovpligtig version og en månedlig, frivillig version, er baseret på data fra alle udlejningsbureauer med 25 eller flere feriehuse eller lejligheder til udlejning og med direkte afregningspligt til ejeren. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 2-3 timer, hvis der kun indberettes årligt, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder, der udelukkende indberetter til årsstatistikken, bruger typisk ca. 2-3 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Virksomheder der også indberetter til månedsstatistiken, bruger typisk cirka 20 minutter. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug for virksomheder, der indberetter både månedligt og årligt, er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 12 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken" (månedlig), 100.000 flere feriehusovernatninger i december, 9. februar 2024 , I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Feriehuse', Emneside: Feriehusudlejning - årlig.,   , Statistikdokumentation: Feriehusudlejning - årlig.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/feriehusudlejning-aarlig

Individhenførbare udgifter

Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til dialogværktøjet på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via dialogværktøjet på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og dialogværktøj, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til dialogværktøj på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I dialogværktøjet på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til dialogværktøjet på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Indsatser efter serviceloven , (obligatorisk indberetning), :, § 85 i § 105 i almenboligloven (Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), § 107 (Midlertidigt ophold i botilbud), § 108 (Længerevarende ophold i botilbud), § 109 (Midlertidigt ophold for kvinder med medbragte børn i boformer), § 110 (Midlertidigt ophold for personer i boformer), § 163, stk. 2 og 3 (Egenbetaling vedr. §§ 107-110), Indsatser efter serviceloven , (frivillig indberetning), :, § 85 a (Hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed), § 96 (Borgerstyret personlig assistance), § 97 (Ledsagelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), § 98 (Kontaktperson til døvblinde), § 103 (Beskyttet beskæftigelse), § 104 (Aktivitets- og samværstilbud), § 105 (Aflønning ifm. beskæftigelse efter §§ 103 og 104), Indsatser efter barnets lov , (frivillig indberetning), :, § 89 (Ledsagelse), § 32, stk. 1, nr. 2 (Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til barnet eller den unge), § 32, stk. 1, nr. 6 (Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren), § 32, stk. 1, nr. 7 (Støtteophold for barnet eller den unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet) , § 32, stk. 1, nr. 3 (Fast kontaktperson for barnet eller den unge), § 46 (Anbringelse af barnet eller den unge på anbringelsessted ude for hjemmet), § 32, stk. 1, nr. 4 (Formidling af praktiktilbud og dertil udbetaling af godtgørelse til den unge), § 32, stk. 1, nr. 8 (Rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte til barnet eller den unge), § 127 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren til barn eller ung i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet), § 47 (Anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge uden samtykke), § 53, stk. 1 (Støtteperson under anbringelse til barnet eller den unge), § 54 (Støtteperson eller venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelse), § 75 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaver ifm. anbringelse af barn eller ung), § 114, stk. 1, nr. 2, stk. 2 (Fast kontaktperson til den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år eller årene efter), § 114, stk. 1, nr. 1 (Døgnophold på anbringelsessted for den unge), § 120 (Døgnophold for den unge), § 114, stk. 1, nr. 3 (Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted for den unge), § 114, stk. 1, nr. 4 (Tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge), § 115, stk. 1-2 (Fast kontaktperson til den unge til det fyldte 19. år (stk. 2) og 23. år (stk. 1)), § 118 (Den unges mulighed for at vende tilbage til tidligere anbringelsessted kortvarigt), Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde

Det frivillige idrætsarbejde står stærktest i Region Syddanmark og Midtjylland, mens frivilligt socialt arbejde trives bedst i Hovedstaden og Nordjylland. , 29. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv., Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle landets egne, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i. , Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området. , Til gængæld fylder det sociale område, fx lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct. , Udvalgte frivillighedsområders andel af regionens samlede frivillige arbejde, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen1. kv. 2019, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder , Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som fx dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner., Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct. , Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder. , Mænd er idrætsfrivillige og kvinder hjælper socialt udsatte, Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter. , 33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats. , Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats. , For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet.  , Mænd og kvinders arbejde på udvalgte frivillighedsområder, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder.,   , Sådan ser den mest og mindst frivillige dansker ud, den mest frivillige dansker, • , Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige, • Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige, • Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige, • Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, • Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige, • Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige, • Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige, • Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige,  , Kilde:  , Kulturvaneundersøgelsen 1. kv. 2019,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, • I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  Svarpersonerne er 16 år og opefter. , • Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden de seneste tre måneder samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , • Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , • Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-08-hver-tredje-dansker-laver-frivilligt-arbejde

Bag tallene

Dansk fremgang i PISA 2015

For første gang nogensinde ligger Danmark over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab. Samtidig kan de danske elever notere sig en markant fremgang i matematik siden 2012, viser resultaterne af PISA 2015., 6. december 2016 kl. 13:00 ,  , De danske skoleelever er gået markant frem i matematik i PISA-undersøgelsen. I 2015 har de en gennemsnitlig score på 511 point. Det ligger solidt over OECD-gennemsnittet på 490 point og er en fremgang fra 500 point, som var den danske score i PISA-testen i 2012., I læsning og naturfag er den danske score i 2015 også højere end i 2012, selv om fremgangen på de to felter ikke er signifikant. I 2015 scorer danske elever 500 point i læsning og 502 point i naturfag. På begge felter er OECD-gennemsnittet 493 point., Det placerer for første gang Danmark over OECD-gennemsnittet på alle tre felter på én gang., – Der er altså tale om en markant fremgang i både matematik, læsning og naturfag, når det gælder Danmarks internationale placering i PISA, siger Hans Hummelgaard, der er analyse- og forskningschef i KORA og formand for det danske PISA-konsortium. , Naturfag i fokus, Hver gang PISA-testen gennemføres, er et af de såkaldte domæner læsning, matematik og naturfag i fokus. I PISA 2015 er hoveddomænet naturfag, som eleverne er blevet testet mere i end de øvrige domæner. , Gennemsnittet på 502 point for de danske elevers naturfagsopgaver er i 2015 det højeste, der er blevet målt igennem PISA-undersøgelserne og ligger altså nu over OECD-gennemsnittet. Stigningen fra 2006 er dog ikke signifikant., Ifølge Helene Sørensen, lektor emerita ved Aarhus Universitet og ansvarlig for domænet naturfag i PISA-undersøgelsen, er det første gang, at der ikke er statistisk forskel på danske pigers og drenges gennemsnit i testen. , – De danske elevers glæde ved at lære naturfag og deres interesse for naturfaglige emner er steget. Men ud af samtlige elever i undersøgelsen i alle lande er de danske elever dem, der udtrykker det mindste ønske om i fremtiden at få et job i relation til naturfag, siger hun., Sjette runde af PISA, PISA tester, i hvilken grad eleverne er klædt på til at klare de udfordringer, de vil møde fremover, og giver således et øjebliksbillede af, hvordan det står til med læringen i den danske skole internationalt set., PISA-testen gennemføres hvert tredje år, og Danmark har deltaget siden den allerførste test i 2000. PISA 2015 er altså sjette runde, og denne gang testes eleverne også i deres evne til at samarbejde med andre, som ventes afrapporteret i efteråret 2017. , PISA-programmet er etableret som et samarbejde mellem OECD-landene, og i 2015 har omkring 540.000 elever i 72 lande og regioner deltaget. Af dem er 7.161 danske elever fra i alt 331 danske uddannelsesinstitutioner. , DST Survey i Danmarks Statistik står for dataindsamlingen og kontakten til de deltagende skoler i Danmark. PISA har en høj dækningsgrad på 95 procent af de udvalgte 15-årige elever og opfylder dermed OECD’s krav til dataindsamlingen, siger Monika Klingsbjerg, metodekonsulent i DST Survey og ansvarlig for indsamlingen af data til PISA:, – Undersøgelsen har en ekstra stikprøve af ikke-etniske danskere med henblik på at kunne analysere disse elever mere detaljeret. I de samlede resultater indgår de alene svarende til deres andel af de 15-årige elever. Vi har i undersøgelsen opfyldt OECD’s krav til repræsentativitet og har en høj dækningsgrad, siger hun., Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelsen varetages af det danske PISA-konsortium, der består af KORA, som har formandskabet, DPU - Aarhus Universitet, Danmarks Statistik og SFI., Du kan læse rapporten her:, Pixi-udgave, Den fulde rapport, Kontaktinfo:, KORA, Formand for det danske PISA-konsortium Hans Hummelgaard, , hahu@kora.dk, , 42 40 81 41, Seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, , vich@kora.dk, , 60 91 82 60, Seniorforsker Jane Greve, , jagr@kora.dk, , 41 10 26 22, DPU, Aarhus Universitet, Lektor emerita Helene Sørensen, , Helene@edu.au.dk, , 28 11 26 03, Lektor Lena Lindenskov, , lenali@edu.au.dk, , 26 30 66 81, Lektor Elisabeth Arnbak, , elar@edu.au.dk, , 87 16 39 21, DST Survey, Danmarks Statistik, Metodekonsulent Monika Klingsbjerg, , mom@dst.dk, , 39 17 37 92, Kontorchef Peter Linde (DST), , pli@dst.dk, , 39 17 32 71 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-06-dansk-fremgang-i-pisa-2015

Pressemeddelelse

Hver anden flygtning, der har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er i beskæftigelse

Beskæftigelsen er generelt højere blandt flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet end blandt flygtninge, der kun har opholdt sig i Danmark i få år. Men for flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er det stadig kun halvdelen, der er i beskæftigelse. , 16. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Flygtninge, der lige er kommet til Danmark, har generelt lavere beskæftigelsesfrekvenser end flygtninge, der har opholdt sig længere tid i Danmark., Det viser et særudtræk fra Danmarks Statistik., Blandt flygtninge, der har opholdt sig 3-6 år i Danmark, er halvdelen (51. pct.) i beskæftigelse. Det er højere end for flygtninge, som kun har været i landet i 0-3 år, hvor 36 pct. er i beskæftigelse.  , Men billedet ser ikke markant anderledes ud for flygtninge, der har opholdt sig mere end 10 år i Danmark, hvor det også ca. er halvdelen (47 pct.), der er i beskæftigelse. , ”Beskæftigelsen blandt flygtninge stiger generelt de første år, men herefter stagnerer udviklingen. Derfor er det heller ikke så bemærkelsesværdigt, at flygtninge, der har opholdt sig 10 år i landet, ikke har en markant højere beskæftigelse end flygtninge, der har været her i mellem 0 og 3 år,” siger Jens Bjerre, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter opholdstid for indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018. Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv.  , ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper, når vi taler om flygtninge, der har været i landet i kortere og længere tid. Grupperne kan derfor også være forskelligt sammensat med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau, hvilket kan påvirke beskæftigelsen,” siger Jens Bjerre. , Om indvandrere med enten EU/EØS-lønarbejde, erhverv eller asyl som opholdsgrundlag, Indvandrere med EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag er personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land, som derfor frit kan indvandre til Danmark, hvis de skal arbejde, da de er omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed., Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag er personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab. Personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab, kan ikke uden videre opholde sig i Danmark, men skal opfylde en række krav for at få lov til at arbejde i Danmark. , Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er personer, som har fået ophold i Danmark, f.eks. som følge af krav på beskyttelse efter internationale konventioner., Kvindelige flygtninge har generelt lav beskæftigelse, Der er stor forskel på mandlige og kvindelige flygtninge. , Blandt mandlige flygtninge, der har været i landet i 0-3 år, er 49 pct. i beskæftigelse. Og i den gruppe, der har været i landet i 3-6 år, er det 60 pct. af mændene, der er i beskæftigelse. , Omvendt er det kun 16 pct. af kvinderne, der har opholdt sig i landet 0-3 år, der er i beskæftigelse. Og selvom der er en tendens til, at beskæftigelsen er højere blandt kvindelige flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet, så er det stadig kun 42 pct. i den gruppe, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, der er i beskæftigelse.   , ”Det er især de kvindelige flygtninge, der ikke er i beskæftigelse, og det er ikke nødvendigvis noget, der ændrer sig markant med tiden. Men selvom der er en tendens til, at mændenes beskæftigelse er mere stabil, er der stadig et efterslæb for mændene, når man sammenligner med andre indvandrergrupper, der i vidt omfang kommer til Danmark for at arbejde,” siger Jens Bjerre., Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter køn og opholdstid blandt indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018., Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv.  , Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag har en høj beskæftigelse, Kigger vi på indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, så er beskæftigelsen højere end for flygtninge. , Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere, og kan derfor ikke uden videre indvandre til Danmark, da de ikke er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. , I denne gruppe er 65 pct. i beskæftigelse efter 0-3 år. Og blandt mændene er det hele 80 pct., der er i beskæftigelse. , ”Det skyldes især, at gruppen består af personer, der specifikt har fået opholdstilladelse med det formål at arbejde. Det kan blandt andet være forskere eller medarbejdere med relativ høj løn, som er indvandret via positivlisten eller beløbsordningen,” siger Jens Bjerre., Beskæftigelsen blandt kvinderne er noget lavere i den gruppe, der kun har opholdt sig i landet i 0-3 år. Her er 47 pct. i beskæftigelse. Men det ser anderledes ud for dem, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år, hvor 76 pct. er i beskæftigelse. , ”Det hænger sammen med, at erhvervskategorien også indeholder medfølgende ægtefæller. I flere tilfælde vil det sandsynligvis derfor være manden, der kommer til Danmark for at arbejde, mens deres ægtefælle er medfølgende, som derfor ikke er i beskæftigelse fra starten af opholdet i Danmark,” siger Jens Bjerre. , EU/EØS-indvandrere, der kommer for at arbejde, er på niveau med personer med dansk oprindelse, Personer, der har EU/EØS-statsborgerskab kan frit tage til Danmark for at arbejde som følge af EU-reglerne om fri bevægelighed. Og blandt indvandrere, der har EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag, er beskæftigelsen også høj. , I den gruppe er 79 pct. af mændene og 78 pct. af kvinderne i beskæftigelse efter 0-3 års ophold i Danmark. , ”Det er på niveau med mænd og kvinder af dansk oprindelse, hvor henholdsvis 79 pct. af mændene og 76 pct. af kvinder var i beskæftigelse i 2018,” tilføjer Jens Bjerre., Find flere data om flygtninge og indvandrere på emnesiden for , Indvandrere og efterkommere her, . Du kan også finde flere tal om indvandrere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2019 her, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på jbe@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-15-hver-anden-flygtning-der-har-opholdt-sig-i-DK-i-mere-end-10-aar-er-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Sundhed og sygdomme

Hvor mange lider af forskellige sygdomme? Og hvor mange bliver opereret?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg et generelt billede af befolkningens helbred?, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag "Den Nationale Sundhedsprofil", som bl.a. indeholder data om sundhedsadfærd, vægt, selvvurderet helbred og sygelighed:, Nyeste publikationer er ", Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2021, " samt midtvejsundersøgelsen ", Danskernes sundhed 2023, ", Resultater fra undersøgelserne 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan findes i databasen , "Danskernes Sundhed", Tal fra 1987, 1994, 2000 og 2005 kan findes i rapporten ", Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, ", Hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) findes , publikationer, om sundhedsrelaterede befolkningsundersøgelser og særlige analyser på baggrund af undersøgelserne., Hvor ofte og hvordan har vi kontakt med sundhedsvæsenet? , På Danmarks Statistiks , emneside om sundhed, og i , Statistikbanken, er der tabeller om lægebesøg, indlæggelser, sengedage mv., Hvor mange personer lider af forskellige sygdomme?, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for De nationale sundhedsregistre og offentliggør desuden tal og analyser om  bl.a. spiseforstyrrelser, demens, skizofreni, autisme, epilepsi, knogleskørhed, KOL, kræft, diabetes samt fertilitetsbehandlinger., Læs om , De nationale sundhedsregistre,  , Tal og analyser om , Sygdomme og behandlinger, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for Sundhedsstyrelsen gennemført et større studie af , sygdomsbyrden i Danmark, . I februar 2023 udkom opdaterede udgaver af rapporterne om hhv. sygdomme og risikofaktorer. , "Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme" , Sammenligner en række sygdomsgrupper – forskellige kræftformer, diabetes, depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, smerter i nakke og lænd, slidgigt samt alkoholrelateret sygelighed ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab, "Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer" , Beskriver udvalgte konsekvenser for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, søvnbesvær, ensomhed, usundt kostmønster, svær overvægt samt luftforurening, ", Sygdomsbyrden i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord, " - udkom i 2017, KL – Kommunernes Landsforening – har i september 2023 udgivet en analyse om forekomsten af syv kroniske sygdomme: astma, type 1- og type 2-diabetes, knogleskørhed (osteoporose), KOL, leddegigt samt demens. Analysen ser også på ’multisygdom’ – forekomsten af mindst to af de nævnte kroniske sygdomme samtidigt:, Kronisk sygdom i befolkningen, Andre kilder til data om forskellige sygdomme:, Cancer / kræft, Detaljeret statistik om kræfttilfælde kan ses via , Cancerregisteret , og Sundhedsdatastyrelsens , database, Astma, demens, diabetes, KOL, leddegigt, osteoporose samt skizofreni, Sundhedsdatastyrelsen står også bag et register for , Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser,  , Klamydia, gonoré, syfilis samt HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme , Overvåges af , Statens Serum Institut,  (SSI). Denne overvågning kan også følges i , tal, grafer og kort , Coronavirus / COVID-19, Statens Serum Institut (SSI) offentliggør aktuelle og historiske opgørelser om , COVID-19, Hvor mange bliver opereret?, Hos Sundhedsdatastyrelsen kan du finde opgørelser om , udvalgte plastikoperationer,  og , fedmeoperationer, Andre , operationer , kan udtrækkes fra Landspatientregisteret med en lidt avanceret opgørelsesmetode, der især er målrettet mod brugere fra sundhedsområdet eller med god dataforståelse., Hvor mange donerer organer, og hvor mange transplantationer foretages der? , Hos Dansk Center for Organdonation finder du oplysninger om , organdonation og organtransplantation, - herunder antal organdonorer og ventelister. Desuden offentliggøres løbende , statistik for organdonationsområdet, Hos ScandiaTransplant er der tabeller om udførte , transplantationer og personer på venteliste, i de nordiske lande, Hvor stort er forbruget af medicin?  , Danmarks Statistik har statistik over salg af receptpligtig medicin, som er koblet med oplysninger om brugernes køn, alder, geografi, uddannelse og herkomst. Se artikler i , Nyt fra Danmarks Statistik, og tabeller i , Statistikbanken, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for , Lægemiddelstatistikregisteret, , der indeholder information om al salg af medicin i Danmark. Registeret bruges bl.a. til analyser af forbruget af fx , antibiotika, betablokkere, medicinsk canabis og ADHD-medicin, I databasen , Medstat.dk,  kan du danne tabeller over det årlige salg af lægemidler. Her kan du søge på  lægemiddelgruppe, ATC-kode eller produktnavn, men IKKE på populære betegnelser som fx lykkepiller, Danmarks Apotekerforening, udgiver bl.a. årbogen ”Lægemidler i Danmark” samt diverse analyser vedr. medicinforbrug, Se også, Psykiske sygdomme, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser,  , [Denne side er senest revideret januar 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/sygdomme-og-diagnoser

Ofte stillede spørgsmål

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene