Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4191 - 4200 af 4867

    Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

    Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

    Bag tallene

    Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

    FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

    Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

    Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 ,  , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner.,  , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

    Bag tallene

    Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

    Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation