Søgeresultat

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9.,   , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021.  , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.   , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.,  , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene

Danske scale-up virksomheder har Nordens højeste vækst i omsætning

Danske scale-up virksomheder havde den højeste omsætningsvækst i Norden med en samlet vækst på 136 pct. i perioden 2017-2020. Til gengæld var beskæftigelsesvæksten Nordens næstlaveste., 25. maj 2022 kl. 8:00 ,  , I perioden 2017 til 2020 øgede de danske scale-up virksomheder deres omsætning med næsten 258 mia. kr. svarende til en omsætningsvækst på 136 pct. Det er betydeligt højere end for scale-up virksomheder i de øvrige nordiske lande, hvor Norge kommer på andenpladsen med en omsætningsvækst på 123 pct. i perioden. , Det viser den nye undersøgelse , ’Scale-ups in the Nordics 2020’,, som Danmarks Statistik har koordineret for Nordic Innovation., ”Danmark har med 85 pct. den højeste andel scale-ups, som indgår i gruppen på grund af deres omsætningsvækst, mens fx Norge er karakteriseret ved, at 40 pct. af deres scale-up virksomheder er medtaget alene på grund af vækst i beskæftigelsen”, siger Peter Bøegh Nielsen, konsulent i Danmarks Statistik., Scale-up virksomheder defineres som virksomheder med ansatte svarende til mindst 10 årsværk samt en omsætning på mindst 15 mio. kr. i starten af vækstperioden, og som frem til slutningen af vækstperioden har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i enten antal årsværk eller omsætning i perioden 2017 til 2020. Opgjort på denne måde var der 1.232 scale-up virksomheder i Danmark i 2020., Af de virksomheder, der opfyldte betingelserne for at komme i betragtning som scale-up virksomhed i startåret 2017, formåede 9 pct. af dem at opnå en gennemsnitlig vækst på 20 pct. eller mere i perioden til 2020 og dermed leve op til betingelserne for at være en scale-up virksomhed. Det var den næsthøjeste andel af virksomheder i Norden, som blev scale-up virksomheder, kun overgået af Finland med 9,6 pct., Alligevel er det et fald på 15 pct. sammenlignet med forrige vækstperiode fra 2016 til 2019. De øvrige nordiske lande har oplevet et fald på lidt over 11 pct., ”Årsagen til, at faldet i antal scale-up virksomheder er større i Danmark, hænger formodentligt sammen med, at 2020 var påvirket af COVID-19-nedlukningerne, som i højere grad ramte omsætningen end beskæftigelsen. Og de danske scale-up virksomheder er netop, i forhold til de andre nordiske lande, karakteriseret ved at have mange scale-up virksomheder, hvor væksten primært ligger i omsætningsfremgangen,” forklarer Peter Bøegh Nielsen., Selv om danske scale-up virksomheder har den højeste vækst i omsætning, ligger de næstlavest i Norden, når det kommer til beskæftigelsesvækst. Til sammen skabte de 1.232 scale-up virksomheder ny beskæftigelse svarende til lige over 36.000 årsværk – en vækst på 64 pct. – samlet set i vækstperioden 2017 til 2020., ”Det er den næstlaveste beskæftigelsesvækst blandt nordiske scale-up virksomheder, hvor Sverige topper med en beskæftigelsesvækst på lidt over 81 pct., og Island ligger lavest med en beskæftigelsesvækst på 34 pct.,” siger Peter Bøegh Nielsen. , Analysen, er på engelsk. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen på 41 10 31 41 eller mail , pbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-05-25-danske-scale-up-virksomheder

Pressemeddelelse

Hvem er de unge uden uddannelse?

Unge danskere uden erhvervskompetencegivende uddannelse kæmper oftere end deres jævnaldrende med problemer såsom psykisk sygdom og indlæringsvanskeligheder og har i højere grad oplevet dødsfald og brud i familien. Et voksenliv uden uddannelse viser sig også at adskille sig markant fra voksenlivet med uddannelse., 17. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet. , I en ny publikation , ”Uden uddannelse”, sætter Danmarks Statistik blandt andet fokus på, hvordan unge og ældre aldersgrupper uden erhvervskompetencegivende uddannelse adskiller sig fra deres jævnaldrende. , ”I over 100 år har vi i Danmark haft en uddannelsespolitik med det formål at øge uddannelsesniveauet i Danmark, og det er på mange områder lykkedes,” forklarer afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug. , ”Men tendensen er også fladet ud, og vi har endnu ikke fået den sidste femtedel med.” , På en række punkter adskiller unge uden uddannelse sig fra deres jævnaldrende, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse:, 25 pct. af de 30-årige uden uddannelse er vokset op i de 10 pct. af familierne, som har den laveste indkomst., Af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, havde 17 pct. af dem uden uddannelse gået i specialklasse, mens kun 2-3 pct. af de unge, som har en uddannelse, gik i specialklasse., Fire ud af ti 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år – blandt de unge med en uddannelse, er det ca. en ud af ti, som har været psykiatrisk patient., Hvor hhv. 68 og 69 pct. (kvinder, mænd) af de 30-årige med uddannelse boede sammen med begge forældre som 15-årige, gælder det kun for hhv. 48 og 52 pct. (kvinder, mænd) af personerne uden uddannelse., 6 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres far, inden de selv fyldte 25 år, mens det gælder 4 pct. blandt personerne med en uddannelse. 3 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres mor mod 2 pct. af dem med uddannelse. , ”Selvom de fleste i gruppen uden uddannelse klarer sig godt igennem livet, og får job og familie, er gruppen på en række områder svagere stillet end gruppen med uddannelse, fx når det gælder helbred og indkomst,” forklarer Niels Ploug., Analyserne i publikationen viser, at voksenlivet uden uddannelse også adskiller sig fra livet for andre:, Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er markant lavere hos personer uden uddannelse sammenlignet med personer med uddannelse. For 35-54-årige uden uddannelse er 65 pct. i beskæftigelse, mens 88 pct. af deres jævnaldrende, som har en uddannelse er beskæftigede. Især blandt kvinder er færre uden uddannelse i beskæftigelse. Det er sjældnere for grupperne uden uddannelse at opnå en stabil beskæftigelse, end for grupperne med uddannelse., Personer uden uddannelse lever oftere alene end personer med uddannelse, og det gælder alle aldersgrupper fra 30-59 år. I aldersgruppen 30-39 år lever halvdelen af mændene uden uddannelse alene., Lønmodtagere uden uddannelse tjener i gennemsnit 41 kr. mindre i timen end lønmodtagere med en uddannelse, hvis de er månedslønnede og 22 kr. mindre i timen, hvis de er timelønnede – hvilket oftest er tilfældet., Den svagere arbejdsmarkedstilknytning og den gennemsnitlige lavere løn, som personer uden uddannelse har, slår også igennem i gruppens gennemsnitlige indkomst og det, som spares op. Som 60-årige har gruppen uden uddannelse i gennemsnit akkumuleret 85 pct. af den indkomst, som personerne med en uddannelse har akkumuleret i samme alder., Læs publikationen ”Uden uddannelse” her.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-17-hvem-er-de-unge-uden-uddannelse

Pressemeddelelse

Nyt redskab viser, hvordan det går med verdensmålene

De danske ministre er ansvarlige for implementering af FN’s verdensmål. Et nyt overbliksværktøj giver politikerne mulighed for lettere at vurdere, om udviklingen i ministeriernes målopfyldelse går den rigtige eller forkerte vej. Derved kan politikerne og andre lettere stille de ansvarlige ministre til regnskab for det danske bidrag til fremdriften i indfrielse af verdensmålene., 4. oktober 2020 kl. 8:00 ,  , FN’s 17 verdensmål består af 169 delmål og endnu flere indikatorer – der bruges til at vurdere, om det går i den ønskede retning på de enkelte områder., Med så mange indsatsområder er der brug for at skabe overblik over arbejdet med FN’s verdensmål i de danske ministerier. Derfor lancerer Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene i samarbejde med Danmarks Statistik i dag et værktøj, som giver politikerne, civilsamfundet, forskere og andre interesserede et overblik over, hvad status er på verdensmålene indenfor ministeriernes ansvarsområder., "Med dette værktøj giver vi kollegerne i Folketinget, Folketingets udvalg og alle andre en hurtig og nem måde at følge med i arbejdet med opfyldelsen af verdensmålene i de enkelte ministerier”, siger Jens Joel, formand for den parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene og for Folketingets Finansudvalg., Værktøjet lanceres op til åbningen af Folketinget. Jens Joel tilføjer:, ”Politikere, borgere og organisationer får lettere ved at se, om det går fremad, og hvem der har ansvaret. Værktøjet giver dermed politikerne mulighed for at holde de ansvarlige ministre op på udviklingen i målopfyldelsen af verdensmålene og dermed integrere verdensmålene yderligere i det politiske arbejde fra næste folketingsår”., Se overblikket over ministerierne, deres ansvarsområder og resultater her:, Regeringen har fordelt ansvaret for implementering af FN’s verdensmål, Finansministeriet har ansvaret for den overordnede danske opfølgning på verdensmålene, mens ansvaret for selve implementeringen af de enkelte delmål ligger under de relevante fagministerier., F.eks. er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansvarlig for det danske bidrag til målet om at øge den globale procentdel af bæredygtig energi, mens Finansministeriet selv har ansvaret for målet om at reducere uligheden i indkomst i Danmark. ,  ’Vi er rigtigt glade for, at oplysningerne på Danmarks Statistiks Verdensmåls-dataplatform på denne måde kan anvendes til den direkte politiske opfølgning på verdensmålene," siger afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik., Katarina Ammitzbøll, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene, tilføjer: ”Danmarks statistik har leveret en flot ’baseline’ for målopfyldelse med indikatorer for hvert udvalg og departement. Nu er næste skridt at få udarbejdet en vejledning til udvalgene for, hvordan vi kan integrere et hensyn til verdensmålene i vores parlamentariske arbejde.", Faktaboks: FN’s Verdensmål , De 17 verdensmål blev vedtaget af verdens ledere på FN’s generalforsamling i 2015 for at sikre en udvikling frem mod en langt mere bæredygtig verden i 2030., I 2018 lancerede Danmarks Statistik sin verdensmåls-dataplatform, hvor alle kan se, hvordan det går med udviklingen inden for de 17 verdensmål. , Læs mere her, Den 4. oktober kl. 08:00 lanceres det nye redskab på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor man direkte kan følge med i, hvordan det går med målopfyldelsen på , de forskellige ministerieområder., For yderligere information kontakt:, Jens Joel, formand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene - 3337 4069, Katarina Ammitzbøll, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene – 3337 4214, Mette Gjerskov, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene – 3337 4019, Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik - 2033 0875

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-10-04-nyt-redskab-viser-hvordan-det-gaar-med-verdensmaalene

Pressemeddelelse

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov siger farvel

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har besluttet at fratræde sin stilling som øverste chef i Danmarks Statistik, når hans nuværende kontrakt udløber ved udgangen af september 2020., 6. maj 2020 kl. 14:30 , Af , Helle Harbo Holm, Om beslutningen siger næstformand i bestyrelsen, Laila Mortensen, på bestyrelsens vegne: , ”Vi har været heldige, at have Jørgen som rigsstatistiker, og vi respekterer selvfølgelig hans valg om ikke at forlænge sin ansættelse. Jørgen har med sin internationale erfaring sat dybe aftryk på statistikproduktionen både i Danmarks Statistik og i international sammenhæng. Overalt er han meget respekteret, og han har fået sat Danmark på landkortet i international statistiksammenhæng.” , ”Med Jørgen i spidsen er Danmarks Statistik også blevet løftet som organisation, så det fx er naturligt at tage nye digitale metoder i brug, når der produceres statistik, og også at kommunikere og synliggøre disse fakta i omverdenen, som den bedste kur mod forkerte slutninger og ’fake news’. Disse forandringer har krævet vedholdenhed fra Jørgens side, og det er vi i bestyrelsen ham dybt taknemmelige for. Derfor forlader Jørgen et velanset Danmarks Statistik, en velfungerende organisation og arbejdsplads, som løfter opgaven som Danmarks statistikproducent sikkert og med høj kvalitet. Tusind tak til Jørgen for den kæmpe store indsa, ts.”, Når Jørgen Elmeskov fratræder ved udgangen af september, bliver det efter syv år på posten som Danmarks rigsstatistiker. , ”Jeg har virkelig nydt min tid i Danmarks Statistik. Dét, Danmarks Statistik gør, er vigtigt. Når Danmark er så succesfuldt et land, er det bl.a. fordi beslutninger på alle niveauer i samfundet baseres på solide fakta, som Danmarks Statistik leverer en god portion af. Sammen med institutionens mange dygtige chefer og medarbejdere har jeg arbejdet for at modernisere og effektivisere Danmarks Statistik. Det er vi nået langt med, og det har været en ære at stå i spidsen for den udvikling,” , siger han., Efter september slipper Jørgen Elmeskov hverken taget i arbejdsmarkedet eller statistikken, om end det bliver på et andet aktivitetsniveau. Han fortsætter som medlem af et rådgivende organ for det norske statistikbureau, SSB, ligesom han fortsætter som medlem af Klimarådet., Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt i morgen. Det er Social- og Indenrigsministeriet, der som ansættende myndighed står for processen. Danmarks Statistiks bestyrelse indstiller den valgte kandidat til ministeren. Bestyrelsen håber på, at en afløser kan tiltræde umiddelbart efter, Jørgen Elmeskov stopper ved udgangen af september., Blå bog:, Født 9. oktober 1956,  , Uddannelse, Cand.polit fra Københavns Universitet 1981,  , Beskæftigelse, Oktober 2013 – September 2020 Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, 2009 - 2013 Vicecheføkonom i OECD, 2007-2008 samt 2009 Fungerende cheføkonom i OECD, 2007-2013 Direktør for Policy Studies Branch, OECD, 1999 Vicedirektør i Policy Studies Branch, OECD, 1986 Ansat i OECD, 1981-1986 Økonom i Det Økonomiske Råd,  , Andre poster, 2020-     , Medlem, rådet, SSB, 2018-19 , Medlem, styret (bestyrelse), SSB, 2016-20 , Medlem, bureauet, OECDs statistikkomite, 2016-19 , Medlem, senere formand, Partnership Group (bureau), EUs statistikkomite, 2016-18 , Medlem, den norske regerings Statistiklovudvalg, 2015-     , Medlem, Klimarådet, 2014-15 Medlem, den norske regerings grønne Skattekommission , 2014-15 Medlem, Pensionskommissionen, 2014-20 Medlem, Bestyrelsen, DSEB (Danish Society for Education and Business), 2014-14 Leder, Ekspertgruppe til bedømmelse af det svenske Konjunkturinstituttet, 2014-     Medlem, nationalt censorkorps i økonomi , 2011-13 OECD repræsentant i G20 Framework Working Group, 2010-20 Medlem og siden formand, Boardet, Tænketanken DEA, 2009-11 Medlem, regeringens Vækst Forum, 2009-10  Medlem,  Evalueringskommissionen for Centraal Plan Bureau (Netherlands), 2008-10 Medlem, regeringens Klimakommission, 2007-13 Secretariat focal point for the network of National Economic Research Organisations (OECD) , 2004-06 Medlem, regeringens Velfærdskommission, 1999-07 Formand for Redaktionen, OECD Economic Studies, For kommentarer kontakt pressechef Helle Harbo Holm, 41 11 97 95 eller , hso@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-05-06-rigsstatistiker-joergen-elmeskov-siger-farvel

Pressemeddelelse

2/3 af større danske virksomheder engagerer sig i verdensmålene

Danmarks Statistik har undersøgt, hvordan større virksomheder forholder sig til FN’s verdensmål. Resultaterne offentliggøres i dag kl. 9 på , www.dst.dk/sdgvirk, , og ligger til grund for to events på Folkemødet 2019., 14. juni 2019 kl. 9:00 ,  , I alt 178 større danske virksomheder har svaret på en ny undersøgelse Danmarks Statistik har lavet for at sætte fokus på erhvervslivets engagement i forhold til FN’s verdensmål. Ud af de 178 virksomheder har næsten 120 svaret, at de tænker verdensmålene ind i virksomhedens aktiviteter. Det svarer til ca. 2/3 af de deltagende virksomheder. Billedet er stort set det samme, uanset om der er tale om industrivirksomheder, handels- og transportvirksomheder eller om servicevirksomheder., ”Med den nye information, kan vi se, at der i hvert fald blandt større virksomheder er en bred interesse for at være med til at gøre en indsats i forhold til FN’s verdensmål, og at denne interesse ikke blot er at finde i udvalgte brancher,” fortæller direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug og tilføjer:, ”Vi har desuden dykket ned i eksisterende statistikker om erhvervslivet og samlet en buket af brancheopdelte resultater fra virksomhederne i relation til nogle af verdensmålene. Blandt andet kan man finde udviklinger inden for henholdsvis økonomi, miljø og energi samt for ligestilling. Den samlede pakke danner grundlag for eventen verdensmålene og virksomheder, som vi afvikler på Folkemødet 2019”., Resultaterne, som blev offentliggjort i dag, findes på , www.dst.dk/sdgvirk, . På sitet har virksomhederne desuden en mulighed for at præsentere en mere dybdegående beskrivelse af deres engagement inden for verdensmålene., Indikatorerne for verdensmålene udvikler sig løbende, Danmarks Statistik har ud over de nye indikatorer for virksomhederne også opdateret de eksisterende indikatorer for verdensmålene samt tilføjet en række nye. Disse falder blandt andet under mål 3 (sundhed), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), og 9 (industri, innovation og infrastruktur). Nogle  af tilføjelserne er  løbende blevet gjort tilgængelige på , www.dst.dk/sdg, , men i dag byder på yderligere opdateringer., Med dagens offentliggørelse vil der være 140 tilgængelige indikatorer for Danmarks udvikling i forhold til FN’s Verdensmål. Det er dog blot et skridt på vejen frem mod det fulde overblik., ”Indsatsen for at udarbejde indikatorerne for verdensmålene er fortsat i gang, og der mangler endnu nogle indikatorer, som Danmarks Statistik gradvist vil få på plads sammen med relevante partnere. Faktisk er der også nogle indikatorer, der afventer en definition fra FN’s side, før vi kan komme i gang. Men vi offentliggør løbende resultaterne af indsatsen, når vi har dem,” fortæller Niels Ploug., Tal for de nye indikatorer og opdateringer af de eksisterende indikatorer fremlægges på Folkemødet 2019 i forbindelse med arrangement i Verdensmålsteltet kl. 9.00. Desuden ligger indikatorerne om virksomhederne til grund for debatten ”Verdensmål og virksomheder”, der finder sted i dag kl. 15-16 i teltet #Faktaboksen (J18) på Folkemødet 2019. Her vil blandt andet repræsentanter fra Novo Nordisk, Pension Danmark og COOP diskutere deres indsats i forhold til verdensmålene., Se nærmere på link, Har du spørgsmål vedrørende www.dst.dk/sdgvirk, er du velkommen til at kontakte Ole Olsen på 3917 3863 / 3059 2688 eller , olo@dst.dk, . Hvis du har generelle spørgsmål til Danmarks Statistiks involvering i verdensmålene, kan du kontakte Niels Ploug på 2033 0875 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-06-14-2-3-af-stoerre-danske-virksomheder-engagerer-sig-i-verdensmaalene

Pressemeddelelse

AFAT

Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

ANMI

Navn, ANMI , Beskrivende navn, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker årets af- og nedskrivninger på bygninger, installationer, maskiner og inventar, transport- og andet driftsmateriel, erhvervet goodwill og know-how samt på aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling. At en udgift er aktiveret, betyder, at den ikke er fuldt ud omkostningsført i anskaffelsesåret, men at værdien ved regnskabsårets slutning er opført i balancen under anlægsaktiver., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Der er normalt tale om de driftsøkonomiske af- og nedskrivninger. If. Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004) skal anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, nedskrives til en lavere genindvindingsværdi (§ 42). If. Årsregnskabslovens § 43 skal værdien af immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over deres brugstid, medmindre der løbende reguleres til dagsværdi., Små virksomheder (Årsregnskabslovens regnskabsklasse A) kan i stedet for driftsøkonomiske af- og nedskrivninger anvende skattemæssige af- og nedskrivninger i deres årsregnskab. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen ANMI indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver bliver opsplittet i to variable afskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (AMI) og Nedskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (NMI) fra år 2017., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ANMI har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/anmi

AUDG

Navn, AUDG , Beskrivende navn, Andre omkostninger til social sikring , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post omfatter arbejdsgiverens omkostninger til social sikring for de ansatte udover bidrag til de ansattes pensionsordninger.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Omfatter bl.a. arbejdsgiverens bidrag til ATP, AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), BST (Bedriftssundhedstjenesten) og personaleforsikringer i form af syge-, arbejdsskade-, ulykkes- og livsforsikringer m.m., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AUDG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/audg

ATIT

Navn, ATIT , Beskrivende navn, Investeringer, årets tilgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Regnskabsårets tilgang af anlægsaktiver opført til anskaffelsespris.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anskaffelsesprisen er anført før bogføringsmæssige og finansielle reguleringer, fx forskudsafskrivninger, kurstab og offentlige tilskud. Omfatter også alle aktiverede udgifter til egenproduktion af såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver. Hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter, skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages. , Finansiel leasing er kendetegnet ved, at der foreligger en længerevarende kontrakt (typisk svarende til aktivets brugstid), hvorefter alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret er overdraget til leasingtageren. Normalt vil de samlede afdrag i leasingperioden svare til anskaffelsessummen af det leasede aktiv., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for Statistikområde: Regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ATIT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. ne", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ATIT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/atit