Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3971 - 3980 af 4842

      Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

      Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016,  , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest.,   ,   , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af ,  Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

      Bag tallene

      Danskerne er vilde med at spare op

      I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,   , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt.  Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database,  , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

      Bag tallene

      Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

      Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september.  Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt.,  , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017.  , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

      Bag tallene

      Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

      Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal,  ,  , 2007,  ,  , 2008,  ,  , 2009,  ,  , 2010,  ,  , 2011,  ,  , 2012,  ,  , 2013,  ,  , 2014,  ,  , 2015,  ,  , 2016,  ,  , 2017,  ,  , Københavns Havn,  ,  , 288,  ,  , 300,  ,  , 332,  ,  , 303,  ,  , 368,  ,  , 357,  ,  , 343,  ,  , 313,  ,  , 283,  ,  , 311,  ,  , 325,  ,  , Øvrige havne,  ,  , 60,  ,  , 66,  ,  , 42,  ,  , 48,  ,  , 56,  ,  , 81,  ,  , 67,  ,  , 53,  ,  , 64,  ,  , 94,  ,  , 138,  ,  , I alt ,  ,  , 348,  ,  , 366,  ,  , 374,  ,  , 351,  ,  , 424,  ,  , 438,  ,  , 410,  ,  , 366,  ,  , 347,  ,  , 405,  ,  , 463,  ,  , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal,  ,  , 2007,  ,  , 2008,  ,  , 2009,  ,  , 2010,  ,  , 2011,  ,  , 2012,  ,  , 2013,  ,  , 2014,  ,  , 2015,  ,  , 2016,  ,  , 2017,  ,  , Københavns Havn,  ,  , 218,  ,  , 245,  ,  , 272,  ,  , 314,  ,  , 381,  ,  , 318,  ,  , 479,  ,  , 319,  ,  , 323,  ,  , 387,  ,  , 422,  ,  , Øvrige havne,  ,  , 40,  ,  , 50,  ,  , 37,  ,  , 24,  ,  , 57,  ,  , 85,  ,  , 83,  ,  , 66,  ,  , 74,  ,  , 111,  ,  , 160,  ,  , I alt,  ,  , 258,  ,  , 295,  ,  , 309,  ,  , 338,  ,  , 438,  ,  , 403,  ,  , 562,  ,  , 385,  ,  , 397,  ,  , 498,  ,  , 582,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

      Bag tallene

      Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

      ”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 ,  , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015,  , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter  , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383,  , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

      Bag tallene

      Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdigrundlag og fagligt niveau - samt utilfredshed med folkeskolen

      Markant flere vælger at sende deres børn i privatskole frem for folkeskole. En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at forældre vælger friskole og private grundskoler på grund af skolens ry, værdiggrundlag, høje faglige niveau, samt utilfredshed med folkeskolen. Forældre, der vælger folkeskolen, lægger derimod stor vægt på det lokale tilhørsforhold. , 13. juni 2017 kl. 10:00 , Af , Helle Harbo Holm, Antallet af børn på fri- og privatskoler er steget med 28 procent siden 2007, mens antallet af børn i folkeskolen i samme periode er faldet med 7 procent. Flere og flere forældre vælger altså folkeskolen fra og friskoler og private grundskoler til, når de skal tage stilling til, hvor børnene skal lære deres ABC og meget andet., Næsten 120.000 børn gik 1. oktober 2016 på en fri- eller privatskole. Det svarer til 16,7 procent af de i alt godt 713.000 grundskoleelever, og det er en stigning på knap 4 procentpoint i forhold til 2007., Figur 1. Udvikling i antal elever i folkeskolen samt friskoler og private grundskoler, Men disse tal siger ikke noget om, hvad der ligger bag forældrenes valg af skole. Danmarks Statistik afholder på Folkemødet 2017 en event, hvor der stilles skarpt på valget af fri- eller privatskoler frem for folkeskoler. , I den forbindelse har DST Survey spurgt forældre til børn i skolealderen, hvorfor de har valgt den skole, de har, til deres barn. Knap 2.000 forældre har deltaget i undersøgelsen. Næsten halvdelen af de forældre, der har valgt en privatskole eller friskole for deres barn, svarer, at de har valgt skolen på grund af dens gode ry. Af de forældre, der valgte folkeskolen, er det kun en fjerdedel, der svarer det samme. , Skolens værdigrundlag, utilfredshed med den folkeskole, barnet hørte til, samt skolens høje faglige niveau har også stor betydning, når forældre vælger privatskole eller friskole til deres børn. Ved valg af folkeskole er det blandt andet vigtigt, at skolen ligger tæt på ens bopæl, og at børnene kommer til at gå i skole med børn fra lokalområdet. , Figur 2: Forældre til børn i fri- og privatskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Figur 3: Forældre til børn i folkeskoler: Hvorfor valgte du netop den skole, som dit barn går i?, Forældrene er også blevet bedt om at tilkendegive, hvor tilfredse de er med skolen på en skala fra 0 – 10. Forældre til børn i folkeskolen giver i gennemsnit karakteren 6,8, mens forældre til børn i en privatskole eller friskole giver karakteren 8,5. Den større tilfredshed med fri- og privatskolerne sammenlignet med folkeskolerne ses på tværs af en række forskellige parametre, fx lærernes faglighed, antallet af elever i klassen og omfanget af vikartimer., Næsten to ud af tre af samtlige forældre synes, at det i høj grad eller nogen grad er et problem, at flere og flere fravælger folkeskolen til fordel for fri- eller privatskoler. Under Danmarks Statistiks paneldebat på Folkemødet diskuterer vi blandt andet, om udviklingen truer sammenhængskraften i Danmark, og hvilke perspektiver udviklingen giver for den danske grundskole., Eventen finder sted fredag d. 16. juni kl. 16.30 Kæmpestranden J26 i #Faktaboksen, hvor Danmarks Statistik holder til sammen med SFI, Kora og Rockwool Fonden. Hvis du har spørgsmål forud for eventen, er du velkommen til at kontakte presseteamet, , presse@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-13-Foraeldre-vaelger-privatskole-paa-grund-af-ry-vaerdigrundlag-og-fagligt-niveau

      Bag tallene

      Færre potentielle elever til ungdomsuddannelserne udenfor Sjælland

      Antallet af afgangselever i grundskolen er faldet. Men der er stor forskel på, hvor antallet – og dermed de potentielle elever på ungdomsuddannelserne - er faldet relativt mest., 6. april 2018 kl. 12:52 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2010 er antallet af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, som er dem, der står overfor at vælge ungdomsuddannelse, faldet fra 109.400 til 103.000 i 2017., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Men der er stor forskel på, hvordan elevudviklingen har været forskellige steder i landet. Mens der er blevet flere elever i 9. og 10. klasse i flere kommuner på Sjælland og i Midtjylland, er antallet af elever i 9. og 10. klasse faldet i flere kommuner langs den jyske vestkyst, på Fyn, Lolland, Falster og Bornholm., Antallet af elever er faldet relativt mest fra 2010 til 2017 på Samsø (48 pct.), Læsø (44 pct.), Bornholm (31 pct.), Ærø (30 pct.) og Lolland (22 pct.). I syv kommuner er antallet af elever faldet mere end 20 pct. fra 2010 til 2017. I samme periode er elevtallet i 9. og 10. klasse steget i 14 kommuner og mest i Frederiksberg (19 pct.), Skanderborg (6 pct.), Silkeborg (6 pct.) og Lyngby (6 pct.)., ”I kommuner, hvor antallet af afgangselever i grundskolen er faldet, er der alt andet lige også blevet færre unge mennesker, der potentielt kan søge ind på gymnasier og andre ungdomsuddannelser”, siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i antal elever i 9. og 10. klasse. 2010-2017, Anm.: I de blå kommuner var antallet af elever i 9. og 10. klasse lavere i 2017 end i 2010. I de orange kommuner var elevtallet højere i 2017 end i 2010. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Fortsat lavt elevtal , Elevtallet på de lavere klassetrin i 2017 kan give en indikation af, hvordan antallet af potentielle elever på ungdomsuddannelserne vil kunne se ud i fremtiden., For hele landet var antallet af elever på klassetrinene fra 6. til 9. klasse nogenlunde konstant på omkring 68.000 på hvert klassetrin i 2017, hvilket peger på, at antallet af afgangselever fra grundskolen også vil være nogenlunde konstant de næste tre år. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Men også her er der forskel mellem kommunerne. I 40 kommuner er antallet af elever i 6.-8. klasse i gennemsnit lavere end antallet af elever i 9. klasse. I 56 kommuner er det omvendt og i to kommuner er antallet i 9. klasse det samme som gennemsnittet af de andre klassetrin., "Tendensen her er mindre klar, men ligesom elevtallet i 9. og 10. klasse er faldet i kommunerne langs den jyske vestkyst, ser det alt andet lige ud til, at kommunerne i dette område også i fremtiden har udsigt til et faldende antal afgangselever fra grundskolen", siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Gennemsnitligt elevtal i 6.-8. kl. i forhold til 9. kl. 2017, Anm.: I de blå kommuner var antallet af elever i 6.-8. kl. i gennemsnit lavere end antallet af elever i 9. kl. i 2017. I de orange kommuner var det omvendt i 2017. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt:, Susanne Mainz Sørensen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 94, , sms@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-06-faerre-potentielle-elever-til-ungdomsuddannelserne-udenfor-sjaelland

      Bag tallene

      Dyre røde roser valentinsdag

      Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 ,  , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød.      ,    , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-11-valentinsdag

      Bag tallene

      Pædagogstuderende fuldfører oftere deres studie end andre lignende studerende

      Forældre til danske pædagogstuderende har oftest en erhvervsuddannelse, og de tilhører i højere grad de lidt lavere indkomstgrupper, end forældre til øvrige studerende på mellemlange videregående uddannelser. Næsten tre ud af fire pædagogstuderende gennemfører deres studie. , 2. december 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Antallet af pædagoger i de danske pasningstilbud er et aktuelt emne – både i den politiske dagsorden og i den bredere befolkning. I denne artikel ser vi lidt nærmere på udvalgte træk ved de pædagogstuderende og sammenligner dem med studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejerske-, lærer- eller maskinmesteruddannelsen)., Fakta om pædagogstuderende per 1. oktober 2018, Den største aldersgruppe blandt pædagogstuderende er de 20-24-årige, der udgør: 46,1 procent., Kønsfordeling: 74,4 procent kvinder og 25,6 procent mænd., Oprindelse: 86,4 procent dansk, 12,2 procent indvandrere og efterkommere samt 1,4 procent uoplyst. , Hvis man tager udgangspunkt i data, der er tilgængelig i Statistikbanken ser man, at der 1. oktober 2018 var lige over 17.700 pædagogstuderende i Danmark (få mere information fra , Statistikbanken, i faktaboksen). Men datamaterialet om de pædagogstuderende kan vise mere, end hvad der umiddelbart ligger tilgængeligt i Statistikbanken. Blandt andet kan man opgøre, at gennemsnitsalderen for pædagogstuderende er 26,7 år, hvilket ligger en smule over de øvrige mellemlange videregående uddannelser, hvor den er 25,8 år. Der foreligger desuden data for gennemførselsraterne for pædagogstuderende, og her kan man se, at cirka hver fjerde ikke gennemfører studiet inden for fem år. For studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser er det cirka hver tredje studerende, der ikke gennemfører., ”Vi kan se, at de pædagogstuderende gennemfører deres studie en smule oftere, end det er tilfældet for de studerende på landets øvrige mellemlange videregående uddannelser,” siger Nikolaj Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik, og fortsætter:, ”For årgangen, der startede i 2013, kan vi se, at det var lidt over 70 procent af de pædagogstuderende, der gennemførte studiet. På de øvrige mellemlange uddannelser var det cirka 64 procent”., Pædagogstuderendes forældre er underrepræsenteret i de højere indtægtsgrupper, Generelt gælder det, at den samlede indkomst for forældre til pædagogstuderende, har en tendens til at ligge på et lidt lavere niveau, end det er tilfældet for forældre til studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser. Andelen af pædagogstuderende med forældre, der tilsammen har en indkomst før skat på mindre end 500.000 kr., er 40,4 procent, mens den er 30,9 procent for den anden gruppe., ”For begge grupper gælder det dog, at lige over 40 procent af de studerende har forældre, der har en indkomst på mellem 500.000 og 749.999 kr. før skat om året”, siger Nikolaj Larsen.   , Over 25 procent af pædagogstuderende har forældre med grundskolen som højeste uddannelsesniveau , For både pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser gælder det, at deres forældre oftest har en erhvervsfaglig uddannelse. For de pædagogstuderende gælder det for 39,5 procent af mødrene og 46,8 procent af fædre, mens det for den anden gruppe er 37,2 procent af mødrene og 43,6 procent af fædrene., ”Når man ser på forældrenes uddannelse, er fordelingen mellem de pædagogstuderende og studerende på de øvrige mellemlange videregående uddannelser rimelig ens,” fortæller Nikolaj Larsen og fortsætter:, ”De største forskelle finder man, når man ser på andelen af forældre med en grundskoleuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Her er andelen af både mødre og fædre til pædagogstuderende lige omkring 27 procent, mens det er cirka 19 procent for den anden gruppe.”, Du kan finde flere informationer om de pædagogstuderende i , statistikbanken, ., Data til denne artikel er bearbejdet af Nikolaj Larsen. Har du spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på 3917 3259 eller NKL@dst.dk..

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-29-paedagogstuderende-fuldfoerer-oftere

      Bag tallene

      De bedste landbrug tjener også penge i nedgangstider

      Som landmand i Danmark må man være beredt på, at ens indtjening kan svinge meget fra år til år. De nyeste konkurstal viser, at landbruget har været særligt ramt, men statistikkerne peger dog på, at nogle landbrug er bedre til at tjene penge end andre - uanset situationen., 9. januar 2018 kl. 8:48 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra år til år svinger prisen, de danske landmænd kan få for deres varer, ganske markant. Efter en længere periode med faldende priser bød 2016 på prisstigninger, men udviklingen har været aftagende i slutningen af 2017, og meget tyder på, at den negative udvikling fortsætter i 2018. Hvordan de danske landmænd håndterer ændringer i priserne på deres varer kan fx belyses ved at se på, hvor mange penge et dansk landbrug i gennemsnit tjener om året (driftsresultatet)., Her viser tal fra Danmarks Statistik, at den fjerdedel af de danske heltidslandbrug, der i de enkelte år har haft de bedste driftsresultater fra 2008 til 2016, har haft positiv indtjening i hele perioden. Derimod har den fjerdedel med de dårligste driftsresultater haft negativ indtjening i hele perioden. Driftsresultaterne fra 2008 til 2016 svinger for begge grupper, men trods dårlige tider, er der altså altid nogle landrug, der formår at tjene penge. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme landbrug, der ligger i de to grupper fra år til år., Konkurser og dårlige driftsresultater, Som bemærket påvirkes landbrugets driftsresultater blandt andet af prisen, de danske landmænd kan få for deres varer. Ser man på salgsværdien af landbrugets varer, synes der også at være en sammenhæng mellem denne og antallet af konkurser i landbruget. Som salgsværdien af landbrugsvarer svinger antallet af konkurser meget over tid, og især 2015 og 2016 var hårde år for landbruget. Ser man fx på salgsværdien af varer fra kvæg- og svineproducenter i forhold til antallet af konkurser for disse typer landbrug, viser det sig, at de mange konkurser i 2015 og 2016 kom efter fald i salgsværdien for kvæg og svin i 2014 og 2015. De nyeste , tal,  for konkurser fordelt på sektorer viser, at landbruget er den eneste sektor, der i 2017 har flere konkurser end i 2009. Ud af de 2.270 konkurser, der var i 2017, var fx 27 mælkeproducenter og 12 var svineproducenter., I analysen , De bedste mælkeproducenter har overskud,  har Danmarks Statistik undersøgt sammenhængen mellem driftsresultater og konkurser indenfor mælkeproduktionen., Landbruget investerer mindre end det afskriver, Uanset udviklingen i den undersøgte periode, viser en oversigt over investeringer i landbruget, at der i en længere periode er blevet afskrevet mere, end der blev investeret. Når dette sker, bliver den samlede værdi af aktiver i landbruget (fx maskiner, bygninger og inventar) mindre værd, da der på grund af nedslidning forsvinder mere værdi, end der tilføres. Optil 2008 lå landbrugets investeringer markant over afskrivningerne, men fra 2009 og frem til og med 2016 er der blevet afskrevet for mere, end der er investeret for. Investeringerne dækker over grundforbedringer, investeringer i inventar og maskiner samt investeringer i driftsbygninger., Økologisk landbrug klarer sig godt, men udgør en lille andel, Mens de seneste år har været hårde for de fleste konventionelle landbrug, har de økologiske landbrug generelt oplevet en fremgang. Udviklingen indenfor økologisk planteavl har været svingende, men både inde for økologisk malkekvæg og især svin, har der været en fremgang. , Her skal det dog bemærkes, at de økologisk svineproducenter udgør mindre end 1 procent af den samlede danske svineproduktion, og for mælkeproducenter er tallet cirka 10 procent., Har du spørgsmål angående driftsresultater, investeringer eller salgsværdier i landbruget er du velkommen til kontakte Sisse Eva Villumsen Schlægelberger, der har leveret data til artiklen på disse områder. Hun har mail , sis@dst.dk, og telefonnummer 3917 3324. Søren Dalbro har leveret data angående konkurser, og har du spørgsmål til disse, kan han kontaktes på , sda@dst.dk, eller telefonnummer 3917 3416., Du kan også finde mere information om dansk landbrug i publikationen , Regnskabsstatistik for Jordbrug 2016, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-09-de-bedste-landbrug-tjener-ogsaa-penge-i-nedgangstider

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation