Søgeresultat

AKTIEINDK

Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk

SSTILL

Navn, SSTILL , Beskrivende navn, Sekundær arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den sekundære beskæftigelse i november., Variablen bygger på variable fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistikken RAS) henholdsvis ARBSTILL (arbejdsstilling)fra 1980-1993, NYARB (Ny arbejdsstilling i Forskningsservice benævnt ARBSTIL94) i 1994 og 1995 og fra 1996 på SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status)., Ændringerne i navngivningen af variablene skyldes ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Detaljeret beskrivelse, SSTILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status), ARBSTIL og NYARB fra beskæftigelsesstatistikken (RAS)., Den socioøkonomiske status angiver hele befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Hver enkel person i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik. For flere informationer herom se variablen SOCSTIL_KODE og PSTILL under emnegruppen beskæftigelse., En person kan være yderligere tilknyttet arbejdsmarkedet i form af en sekundær eller tertiær tilknytning. Den sekundære tilknytning - bibeskæftiglsen - til arbejdsmarkedet kan blandt andet være som lønmodtager, momsbetaler eller selvstændig (se nedenstående værdisæt). Det er ikke alle i befolkningen, som har en sekundær tilknytning/en bibeskæftigelse, og variablen SSTILL angives således kun for personer med en sekundær tilknytning/bibeskæftigelse til arbejdsmarkedet., Værdisættet er mindre for denne variabel end værdisættet til PSTILL. Det skyldes, at det kun er muligt at have et mindre antal af koderne fra SOCSTIL_KODE i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet., (For yderligere oplysninger om tildelingen af henholdsvis primær og sekundær tilknytning, se Statistiske Efterretninger 2008:8: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2007.), I tællingsperioden fra 1980 - dd. har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. For at se disse henvises til nedenstående tekst og værdisættet. , Fra IDA 1982 udgår STILL-koden 31., Fra IDA-1980 - IDA-1992 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn., Fra IDA-1992 - IDA-2001 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn eller på overgangsydelse.., Fra og med IDA-1994 er der kommet ny kode for personer på orlov = 91. Denne tildeles personer, som i deres primære arbejdsstilling har koderne 01, 02, 03, 04, 05, 41, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77., Fra IDA-2002:, Personer som er efterlønsmodtagere eller modtager overgangsydelse i den primære status i november, og som i sekundær status er arbejdsgivere, vil efter 2002 stå som primære arbejdsgivere. SSTILL=11 udgår derfor fra og med IDA-2002., Fra IDA - 2006:, SSTILL-koderne 13 og 14 som dækker henholdsvis arbejdsløshedsforsikrede selvstændige (CRAM selvstændige) og årsafgrænsede selvstændige (AKM selvstændige) opgøres ikke længere i IDA. Oplysningerne om disse leveres fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistik RAS). Da disse ansættelser/jobs ikke offentliggøres i RAS, fejlsøges de ikke og offentliggøres derfor heller ikke i IDA., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_SSTILL - Sekundær arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, 01-01-1980, 31-12-2001, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 30, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-3000, 39, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1994, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/sstill

AFG_INRMARK

Navn, AFG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. I 2017 forekommer der en enkelt hvor INR starter med 290200., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at INR er et SE-nummer, der ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., I Sigtelsesregistret forekommer variablen allerede fra 1991. Når den først forekommer i Afgørelsesregistret fra og med 1995 kan det skyldes, at INRMARK er en variabel, der er dannet i forbindelse med kryptering. Ved en evt. dekryptering var det vigtigt at sikre, at et krypteret nummer, der var dannet på basis af et invalidt cpr-nummer, ikke blev dekrypteret tilbage til et validt cprnummer. Kryptering af Afgørelser begyndte først i 1995, men kryptering af Sigtelser foregik allerede fra 1991., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-inrmark

FAMILIE_ID

Navn, FAMILIE_ID , Beskrivende navn, Familiens identificerende nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., Detaljeret beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., _________________________________________________________________________ , Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Er under 25 år, 3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke er part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:, 1. Ægtepar., 2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989., 3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR., 4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:, 1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene, 2. Være under 18 år, 3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke være part i et samboende par., __________________________________, FAMILIE_ID over tid:, En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID., Flytter børn hjemmefra får de sit eget familie_id derimod ændres familie_id for barnets forældre ikke., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID., Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke. , Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal., Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_ID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-id

AFG_ART

Navn, AFG_ART , Beskrivende navn, Afgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om afgang fra en uddannelse, eller om en overgang mellem 2 uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen afg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er det kun 1. karakteren af afg_arten som bruges., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsart fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af afgangsarten i disse hovedområder: , 1 . Uddannelse afgang, 2 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 4 . I gang, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer af afg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsar fortæller ligesom i de andre hovedområder, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af afgangsar fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra et klassetrin eller en afgang som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift, som efterfølges af en tilgang på samme klassetrin på en anden institution., Der findes følgende værdier af afgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinsafgang, 20. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins afgang, fortsætter på samme institution., 30. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins afgang, fortsætter på anden institution, 44. I gang, almen uddannelse, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i afgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_AFGANGSART - Afgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse afgang, 10, Uddannelse afgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin afgang, 2 , Uddannelsespause, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin afgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelsespause, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin afgang, fortsætter på anden institution, 4 , I gang, 40, I gang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 44, I gang, almene uddannelser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/afg-art

Stadig store indkomstforskelle

25. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Det er stadig husstandene nord for København, der er Danmarks rigeste, mens man finder de laveste indkomster hos husstande i København, Sejerø, Odense og Fejø. Det viser , Nøgletal på postnumre 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Postnummer 2960 - Rungsted Kyst - har i gennemsnit den højeste årlige husstandsindkomst på 864.000 kr., mens den tilsvarende laveste er i Københavns Sydvestkvarter på 221.000 kr. Gennemsnitligt har hele landet en årlig husstandsindkomst på 357.000 kr. Tallene dækker alle husstande pr. 1. januar 2000 med brutto husstandsindkomster for kalenderåret 1999. , Nøgletal på postnumre, giver også overblik over, hvor der fx er flest/færrest biler, børn eller pensionister. Postnummer 4632 - Bjæverskov - er således det sted i Danmark, hvor der er flest husstande, der har bil (88 pct.), og igen kommer postnummer 2450 - København SV - ind sidst på listen. Her har kun 19 pct. af husstandene bil. I gennemsnit har 60 pct. af de danske husstande bil. , Danmarks Statistik vil med , Nøgletal på postnumre, give virksomheder mulighed for hurtigt og overskueligt at kunne vurdere markedsgrundlaget i et afgrænset omårde. Hæftet er velegnet til beregning af markedsandele ved at sammenholde statistikoplysningerne med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. . Danmarks Statistik kan desuden mod betaling lave særkørsler på mindre områder. , De ti postnumre med den gennemsnitlig højeste årlige brutto husstandsindkomst , 2960 Rungsted Kyst, , 864.000 kr. , 2930 Klampenborg, , 800.000 kr. , 2950 Vedbæk,  , 723.000 kr. , 2942 Skodsborg, , 697.000 kr. , 2840 Holte, , 674.000 kr. , 4320 Lejre, , 578.000 kr. , 3150 Hellebæk, , 573.000 kr. , 2920 Charlottenlund, , 552.000 kr. , 3450 Allerød, , 536.000 kr. , 2900 Hellerup, , 535.000 kr. , De ti postnumre med den gennemsnitlig laveste årlige brutto husstandsindkomst, 2300 København S, , 268.000 kr. , 5000 Odense C, , 266.000 kr. , 1700 København V, , 264.000 kr. , 5240 Odense NØ, , 264.000 kr. , 4944 Fejø, , 252.000 kr. , 2400 København NV, , 247.000 kr. , 2200 København N, , 245.000 kr. , 5200 Odense V, , 240.000 kr. , 4592 Sejerø, , 233.000 kr. , 2450 København SV, , 221.000 kr. , De ti postnumre med flest husstande med biler, 4632 Bjæverskov, , 88,0 pct. , 6051 Almind, , 87,4 pct. , 2960 Rungsted Kyst, , 87,3 pct. , 8781 Stenderup, , 86,6 pct. , 6535 Branderup J, , 86,6 pct. , 9270 Klarup, , 86,6 pct. , 9380 Vestbjerg, , 86,4 pct. , 6851 Janderup Vestj., , 86,2 pct. , 8981 Spentrup, , 86,0 pct. , 4621 Gadstrup, , 86,0 pct. , De ti postnumre med færrest husstande med biler, 1300 København K,  , 29,8 pct. , 8000 Århus C, , 28,9 pct. , 1100 København K, , 28,8 pct. , 2300 København S, , 27,3 pct. , 1400 København K, , 26,6 pct. , 2400 København NV, , 25,5 pct. , 1600 København V, , 20,9 pct. , 2200 København N, , 20,4 pct. , 1700 København V, , 20,0 pct. , 2450 København SV, , 19,5 pct. , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/25-06-2001_indkomstforskelle

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskeruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Forskeruddannelse 2023, Forskeruddannelse 2022, Forskeruddannelse 2021, Forskeruddannelse 2020, Forskeruddannelse 2019, Forskeruddannelse 2018, Forskeruddannelse 2017, Forskeruddannelse 2016, Forskeruddannelse 2015, Forskeruddannelse 2014, Forskeruddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Uddannelsesstatistikkens-manual (pdf), Formålet med ph.d.-statistikken er bl.a. at belyse omfanget af uddannelsen af forskere, samt uddannelsesforløbet og fagemner. Opgørelser på statistikkens hovedvariable er sammenlignelige siden ph.d.-ordningens start i midten af firserne., Indhold, Statistikken giver en samlet årlig beskrivelse af antallet af ph.d.-studerende og af studerende, der tildeles ph.d.-graden ved en institution i Danmark, der er godkendt til at udbyde ph.d-uddannelser. Endvidere indeholder statistikken beskrivelse af uddannelsesforløbet herunder ordninger, specialaftaler, orlovsperioder og udlandsophold, og den indeholder detaljerede oplysninger om forskningsprojektets fagindhold samt oplysninger om finansieringsforhold. Statistikken omfatter også ph.d.-grader tildelt efter den særlige § 15,2, hvor der ikke er fulgt et uddannelsesforløb, men hvor en ph.d.-afhandling er indleveret og bedømt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken baseres på årlige indberetninger fra danske institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelse. Der er tale om en totaltælling. De indsendte data fra hver indberetter kontrolleres for manglende oplysninger, for om oplysningerne er indbyrdes konsistente, og der ses på udviklingen over tid. Er der behov for supplerende eller korrigerede oplysninger rettes henvendelse til indberetterne. , Ph.d.-registeret indgår i Elevregisteret med et års forsinkelse og indgår også i fejlsøgningen der., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, universiteter, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier og forskere som grundlag for bl.a. forskning og analyser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, idet uddannelsesdata er relevant i mange sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er tale om en totaltælling, og alle universiteter og øvrige institutioner, godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser, indberetter. Der forekommer ikke målefejl eller bortfald af betydning, da fejlsøgningprocedurerne på de centrale begreber, antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er meget omfattende. Dog kan der forekomme målefejl på oplysningen af hovedområde, da den er baseret på personens institutionelle placering på universitetet, og fakultetsstrukturen samt institutinddelingerne netop omstruktureres i disse år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i løbet af forsommeren efter referenceåret. Dataindsamlingen og databehandlingen har været under revision, og udgivelsestiden er derfor blevet fremskyndet i forhold til tidligere år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for hovedvariablene. Statistikken indeholder derudover en række oplysninger om studieordninger, forskningsemner, finansiering, studieophold og ansættelse. Disse variable har undergået ændringer gennem årene, men fra 2009 har variablene været konsistente., Sammenligneligheden med international statistik over ph.d.-studenter vurderes at være meget god. Med hensyn til sammenligneligheden vedr. befolkningens uddannelsesniveau, vil lande, hvor statistikken er baseret på spørgeskemaundersøgelser, have mulighed for også at medtage personer, som har taget deres ph.d.-grad i udlandet, og som derfor ikke indgår i den danske ph.d.-statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ph.d.-uddannelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentlige bevillinger til kulturelle formål

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Isabel Maria dos Santos Cardoso , 61 50 11 61 , imc@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2025 , Tidligere versioner, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2024, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2023, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2022, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2021, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2020, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2019, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2018, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2017, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2016, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2014, Formålet med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken samler alle data om statslige og kommunale kulturbudgetter fra 2007 og frem. Tidligere blev statistikken udarbejdet af Kulturministeriet og formidlet gennem publikationen Kulturpengene. Statistikken anvendes til at beskrive de offentlige kulturmidlers art og fordeling., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af de offentlige bevillinger i mio. kr. til kulturområdet fordelt efter kulturemner, formål, finansieringskilde og finansieringsart. Bevillingerne fordeles til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter og projekter, legater mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige bevillinger leveres samlet fra Kulturministeriets departement. Kommunale bevillingsdata er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse af de kommunale budgetter. Danmarks Statistik foretager en elektronisk fejlsøgning og manuel kontrol af de aggregerede resultater for kulturemne, finansieringskilde og -art gennem sammenligning med tidligere års resultater og verificering af nye bevillingsformål med Kulturministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for såvel privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser, kontraktregulering, offentlige og private planlægningsformål inden for kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til statistikken stammer fra autoriserede og centrale kilder som finansloven, aktstykker og de kommunale budgetter. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision for de statslige midler vurderes at være meget høj, og indberettes årligt af Kulturministeriet. De kommunale budgetter bliver leveret fra kommunernes egne økonomisystemer og vurderes også at have en meget høj pålidelighed. I tilfælde af kulturelle bevillinger i kommunerne ligger uden for statistikkens definition af kulturelle formål (se funktionskontonumre under Kilder), vil disse ikke indgå i statistikken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Dataindsamling afventer, at det kulturelle udlodningsaktstykke tiltrædes af Finansudvalget, hvilket sædvanligvis sker i maj måned i finansåret. Med en udgivelsestid på ca. to måneder forventes de årlige statistikker at foreligge i august., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er for de statslige bevillingers vedkommende sammenlignelige med de af Finansministeriet publicerede finanslove. Medielicensen fremgår af aktstykket om fastsættelse af medielicens. Udlodningsmidlerne til kulturelle formål fremgår af det kulturelle udlodningsaktstykke. For de kommunale budgetters vedkommende er statistikken delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks Budgetter for kommuner og regioner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Kulturområdets økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-bevillinger-til-kulturelle-formaal

Statistikdokumentation

Flyrejsende i Danmark tager i stigende grad på mellemlange og lange flyrejser

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. , 9. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når danskere og andre rejsene tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse. , Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct. , Antal flypassagerer fra danske lufthavne og den procentvise vækst. 2014-2018, Anm: Afstande er opgjort i luftlinje , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af , persontransportstatistikken , Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser. , ”Alle typer flyrejser – både de korte og de lange - har oplevet vækst i årene 2014-2018,” forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen. , ”Men væksten har været mindst i skalaens yderpunkter. Det er de mellemlange og lange rejser, som står for størstedelen af væksten.”, Lavest vækst blandt korte flyrejser, Den laveste vækst i perioden findes blandt de helt korte flyrejser på indtil 550 km. Antallet af disse er steget med 7 pct., ”Især de helt korte rejser på indtil 550 km har set mindre vækst end gennemsnittet,” forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen., ”Disse udgør en type af flyrejser, som det da også er klart lettest at finde realistiske og mere klimavenlige alternativer til såsom fx bil, bus eller tog, og man kan spekulere i, om dette er årsagen til den relativt beskedne vækst.",  , Fakta: Danskere på ferierejse, Statistikken i denne artikel opgør alle flyrejsende fra danske lufthavne, og her kan altså være tale om danske samt udenlandske rejsende. , I spørgeskemaundersøgelsen Ferie- og forretningsrejser spørger Danmarks Statistik specifikt danske ferierejsende om, hvilke transportmidler de benyttede på deres seneste ferie. , Denne undersøgelse viser, at når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i hjemlandet, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: , Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser,  , Tabel: Flyrejser fra danske lufthavne, andele af alle rejser i procent. 2014 & 2018,  , 2014, 2018, Indtil 550 km,  21, 19, 551-1.000 km, 39, 38, 1.001-2.000 km , 18, 19,  2.001-3.000 km, 12, 14,  3.001-5.000 ,  5, 6,  Over 5.000 km , 4, 4, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Peter Ottosen på tlf. 39 17 30 25, , pot@dst.dk, Læs mere om danskernes ferievaner i artiklen , Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet  , Læs mere om danskernes udgifter til ferie i artiklen , Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie, Læs mere om forretningsrejser i artiklen: , Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-01-flyrejsende-i-danmark-tager-i-stigende-grad-paa-mellemlange-og-lange-flyrejser

Bag tallene

To ud af tre unge bliver konfirmeret

Efter et par år med fald i andelen af konfirmander blandt de unge har tallet ligget stabilt de seneste to år. I 2022 blev ca. 66 pct. af en "konfirmationsårgang" konfirmeret i kirken – med stor variation på danmarkskortet. Nordjylland har den højeste andel konfirmander, mens hovedstadsområdet har den laveste., 4. maj 2023 kl. 13:00 , Af , Mette Løvgren, Højsæsonen for konfirmationer er i fuld gang. I 2022 blev ca. 45.700 unge konfirmeret, svarende til ca. 66 pct. af de 14-15-årige. Året før var andelen af konfirmationsårgangen nogenlunde den samme, imens antallet af konfirmander var 45.000 unge., Andelen af unge, der bliver konfirmeret, har dermed ligget stabilt de seneste to år efter et par år med synligt fald. Konfirmationsprocenten faldt i 2019, og kurven fortsatte videre nedad i 2020. Her medførte udbruddet af COVID-19 i det tidlige forår en ny virkelighed med udskudte konfirmationer, konfirmandundervisning på zoom og aflyste eller amputerede fester. , Konfirmationsprocent, , 2006-2022 (hele landet), Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, FAKTA / Konfirmationsprocent, Konfirmationsprocenten er beregnet ved at sammenholde antallet af konfirmationer et givent år med det gennemsnitlige antal af unge i de to årgange af 14-årige og 15-årige i befolkningen., Antallet af konfirmationer er baseret på data fra Kirkeministeriet, som ikke rummer data på individniveau om bl.a. alder. Dermed er konfirmander under 14 år også omfattet i det samlede antal konfirmationer., Største fald i Helsingør Stift, Det nuværende niveau på 66 pct. er noget lavere, end det var for 10 år siden. Dengang blev 71 pct. af de 14-15-årige konfirmeret. , Udviklingen ses tydeligst på Sjælland, hvor Helsingør Stift med 9 procentpoint har haft det største fald i løbet af ti år, .,   , Konfirmationsprocent, pr. stift, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, I forvejen har Københavns og Helsingør Stifter den laveste andel unge, der bliver konfirmeret – i 2022 var det 39 pct. i København og 53 pct. i Helsingør., Fyns Stift har som det eneste haft en stigning i andelen af konfirmationer fra 2012-2022., Unge med dansk oprindelse, bliver hyppigst konfirmeret, Når unge i det østlige Sjælland fravælger konfirmationen i særlig høj grad, skal det bl.a. ses på baggrund af befolkningssammensætningen i dette område. Det pointerer afdelingsleder hos Danmarks Statistik, Dorthe Larsen., ”Der er mange grunde til, at unge fravælger konfirmationen. Blandt andet spiller det en rolle, at mange kommuner i provstierne med en lav konfirmationsprocent har en særlig høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund,” siger Dorthe Larsen., I Helsingør Stift finder man således kommuner med en langt højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end landsgennemsnittet på knap 10 pct. Fx Høje Taastrup med en andel på 26 pct., Rødovre og Glostrup med 19 pct. samt Gladsaxe og Herlev, med en andel på 18 pct. , I København er andelen på ca. 16 pct.,  , Konfirmationsprocent, fordelt på provstier, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Danmarkskortets kirkelige inddeling, Landet er inddelt i ti stifter.  Hvert stift er inddelt i provstier (102 i alt). Hvert provsti er inddelt i sogne (2.129 i alt).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-04-to-ud-af-tre-konfirmeret

Bag tallene