Søgeresultat

FAMPENSIONIALT

Navn, FAMPENSIONIALT , Beskrivende navn, Pensioner i alt for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede pensionsudbetalinger for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster., Familier uden nedenstående indkomster (omkring 60 pct.) indgår med 0 kr., FAMPENSIONIALT består af folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse (1992-2006), tjenestemandspension (fra 1991) samt private pensioner inkl. arbejdsgiveradministrerede ordninger., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT i Pesonindkomster., FAMPENSIONIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster), - pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner), - engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, 'Pensioner og lign.' er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster og beregnes således:, FAMPENSIONIALT = FAMPENSOFFENTLIG +FAMPENSIONATP + FAMEFTERLOEN + FAMOVERGANGYD (1994-2006) + FAMPENSTJENESTE (fra 1991) + FAMANDENPENSION,, hvor:, FAMPENSOFFENTLIG = folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensionister, FAMPENSIONATP = udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension), FAMEFTERLOEN = efterløn, FAMOVERGANGYD = overgangsydelse, FAMPENSTJENESTE = tjenestemandspension, FAMANDENPENSION = pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., (I 2008 indgår udbetalt fleksydelse i FAMPENSIONIALT, men ikke i FAMEFTERLOEN, hvorfor en sammentælling af variablerne i 2008 vil mangle dette beløb)., Her følger en oversigt over større ændringer:, 1991: Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK)., 1992: Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i FAMRESTBISTANDSYD)., 1994: Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig., 1999: Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., 2004: Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Følgende indgår ikke FAMPENSIONIALT, Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp og hjælp til personlig pleje m.m. , En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i FAMPENSIONIALT, jf. variabellisten ovenfor., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSIONIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampensionialt

UREGELM_STAND

Navn, UREGELM_STAND , Beskrivende navn, Uregelmæssige betalinger pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr., De Uregelmæssige betalinger indeholder betalinger, der betales uregelmæssigt. , Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom:, -Bonus, -Overskud, -Forskud på overskud, der ikke er timetællende., -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt., -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridage og ikke-afholdte omsorgsdage mv., -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser., -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. standard time i kr.:, Uregelmæssige betalinger pr. standard time= (Uregelmæssige betalinger)/(Betalte timer- Overarbejdstimer)., Bilag, Graf Kommunal, Graf Statslig, Graf Privat, Tabel Kommunal, Tabel Privat, Tabel statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, UREGELM_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/uregelm-stand

PERSGODE_STAND

Navn, PERSGODE_STAND , Beskrivende navn, Personalegoder pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. standard time., Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.: , Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-stand

BLB

Navn, BLB , Beskrivende navn, Beløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I pensionstabellerne: Pensionsbeløb i kroner i kalenderåret., I formue- og gældstabellen: Formuebeløb ultimo året i hele kroner. Som regel vil beløbet altid være positivt, men af sammenhængen (dvs. FOR-MUEART-variablen) fremgår, om der er tale om en formue- eller en gældspost., BEMÆRK, at for FORMUEART = TOT, Familiefordelt nettoformue i alt, indgår alle personer/familier i populationen - i givet fald med BLB = 0. For øvrige formuearter eksisterer der kun records i de tilfælde, hvor BLB er forskellig fra 0. , I et begrænset antal tilfælde forekommer negative beløb, der sandsynligvis er opstået i forbindelse med foretagne rettelser i allerede indberettede beløb., Detaljeret beskrivelse, Variabelnavnet BLB anvendes med lidt forskelligt indhold i forskellige statistikker: I PENSUDBL (løbende pensionsudbetalinger) dækker BLB over summen af variablene PENSBLB2, PENSBLB7 og QTJPENS. Det er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- private og tjenestemandspensioner. (Den er eksklusiv udbetalinger fra ATP og LD). Beløbet er før skat. PENSBLB2 indeholder følgende koder fra e.indkomst '0074' -Anden pension, '0110' - Invalidepension, '0111' - Rateforsikring ved invaliditet, ’0012' - Rateopsparing ved nedsat arbejdsevne, 0113' - Ægtefælle og samleverpension, '0114’ - Pension udbetalt til efterladte. PENSBLB7 indeholder samtlige udbetalinger fra pensionskasse., I PENSINDB (Pensionsindbetalinger): Indbetalt pensionsbeløb i hele kroner i kalenderåret. På pensionsordninger, hvor der betales skat af udbetalingen er beløbet før skat. På aldersopsparinger er der allerede betalt skat af det indbetalte beløb. I FORMUE_OG_GAELD(FORMGELD): Formuebeløb ultimo året i hele kroner. BLB skal altid bruges sammen med variablen FORMUEART, idet en bestemt værdi af FORMUEART samt det dertilhørende BLB angiver formue- eller gælds-beløbet for den pågældende formue- eller gældsart. Som regel vil beløbet altid være positivt, men af sammenhængen (dvs. FOR-MUEART-variablen) fremgår, om der er tale om en formue- eller en gældspost. BEMÆRK, at der for FORMUEART = TOT, Familiefordelt nettoformue i alt, ind-går alle personer/familier i populationen - i givet fald med BLB = 0. For øvrige formuearter eksisterer der kun records i de tilfælde, hvor BLB er forskellig fra 0. I et begrænset antal tilfælde forekommer negative beløb, der er opstået i for-bindelse med den beregnede fordeling af kreditforeningsgæld på og ejendoms-typer. BEMÆRK, at for pensionsordninger med livsvarig udbetaling, for ratepensio-ner og for kapitalpensioner og engangsudbetalinger er der tale om, at beløbet beskattes ved udbetalingen. For bedre at kunne sammenligne disse pensions-beløb med værdien af andre formuekomponenter, der normalt ikke beskattes ved udbetalingen (fx hævning af indestående på konti i pengeinstitutter, salg af værdipapirer eller fast ejendom osv.) er beløbet beregningsmæssigt reduceret med 40 pct. ved FORMUEART = C Pensionsformuer i alt. Procentsatsen er naturligvis lidt arbitrært fastsat, da man i sagens natur ikke kender hverken skattesystemets indretning eller personens samlede økonomi på udbetalingstidspunktet. For underposterne C.1 - C.6 indgår det nominelle beløb før fradrag af skat. BEMÆRK, at der ved beløb vedr. virksomhedsskatteordningen også sker en be-skatning ved udbetalingen, så beløbet er beregningsmæssigt nedsat med 30 pct. Procentsatsen er naturligvis lidt arbitrært fastsat, da man i sagens natur ikke kender hverken skattesystemets indretning eller personens samlede øko-nomi på udbetalingstidspunktet., Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i formue- og gældsstatistikken, Grundpopulationen er alle personer i familier med mindst en fuldt skattepligtig person over 14 år. I registret optræder kun de formuekomponenter, som er forskellig fra 0. For personer i grundpopulationen, men ikke i registret, kan formuekomponenterne altså antages at være 0. Grundpopulationen som benyttes i DSTs offentliggørelser kan man finde, som [populationen i registret INDFORD] eller [alle personer i familier, som opfylder at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE>0] eller [alle personer i familier, hvor mindst en person har OMFANG=1, ALDER>14 og PLADS in (1,2)]. Her skal så imputeres 0'er for alle manglende formuekomponenter i registret. , Værdisæt, BLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik/blb

DAGPENGE_KONTANT_13

Navn, DAGPENGE_KONTANT_13 , Beskrivende navn, Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dagpenge og kontanthjælp mv. i alt består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse, a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, men ekskl. efterløn og overgangsydelse., I Statistikbanktabellen INDKP101 og benævnes '8 Dagpenge og kontanthjælp i alt, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., DAGPENGE_KONTANT_13 indgår i variablen OFF_OVERFORSEL_13, DAGPENGE_KONTANT_13=ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13, Hvor:, ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, KONTANTHJ_13 er kontanthjælp, OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, flekslønstilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl. refusion til arbejdsgiver), Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, DAGPENGE_KONTANT_13 =QMIDYD- ADAGPAGN(2002-)-ADAGPAG(1994-2001) -VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) -TBKONTHJ(1997-2013), Hvor , QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), -ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge, -VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, -TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp, Ændringer over tid., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL., I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., 1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13. , 1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Den skattefrie kontanthjælp, som er en delmængde af KONTANTHJ_13, er meget ustabil over tid. Se variablen KONTSKFRI, For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne DAGPENGE_KONTANT_13, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, DAGPENGE_KONTANT_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dagpenge-kontant-13

ERHVERVSINDK

Navn, ERHVERVSINDK , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og, nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1994 til 2013, afløses af variablen ERHVERVSINDK_13 (eksisterer fra 1987)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.6 og benævnes 'Erhvervsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, sammenhæng med andre variable:, ERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD, Hvor:, LOENMV er løn mv., NETOVSKUD er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv., sammenhæng med definitioner fra 2013 definitionerne., ERHVERVSINDK=ERHVERVSINDK_13(1987-) -KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV - ADAGPAGN (2002-2013)- ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD., For yderligere information se undervariablene LOENMV og NETOVSKUD, Fra 1994 er der dannet variablen ERHVERVSINDK,, som har følgende sammenhæng med variablen ERHVERVSINDK_GL:, ERHVERVSINDK = ERHVERVSINDK_GL+(honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres) og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere mv., jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK ( i LOENMV) (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk

DIAG23

Navn, DIAG23 , Beskrivende navn, Diagnose 23 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG23 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 23-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 23 diagnosegrupper. , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG23 diagnosegrupperingen. , I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling på sterilisationer (kode '19') i 2011 skete der et markant fald i denne diagnosegruppe. Levendefødte børn (kode '22') optræder for første gang ifm. ambulante kontakter i 2013, dvs. fødsler både kan foregå ifm. indlæggelser og ambulant kontakter., Bemærk at DIAG23 ikke er en aggregering af DIAG99. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG23 - Diagnose 23, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Infektionssygdomme, 17-12-1770, 02, Lungesygdomme, 17-12-1770, 03, Sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 04, Sygdomme i hjertet og de store kar, 17-12-1770, 05, Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem, 17-12-1770, 06, Åreknuder, 17-12-1770, 07, Blodsygdomme, 17-12-1770, 08, Mave-tarmsygdomme, 17-12-1770, 09, Urinvejssygdomme, 17-12-1770, 10, Sygdomme i bevægelsessystemet, 17-12-1770, 11, Gynækologiske sygdomme, 17-12-1770, 12, Sygdomme ved graviditet og fødsel, 17-12-1770, 13, Hud- og kønssygdomme, 17-12-1770, 14, Øjensygdomme, 17-12-1770, 15, Øre-, næse- og halssygdomme, 17-12-1770, 16, Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme, 17-12-1770, 17, Mentale sygdomme, 17-12-1770, 18, Sygdomme i mamma, 17-12-1770, 19, Sterilisationer, 17-12-1770, 20, Hjernerystelse, 17-12-1770, 21, Forgiftninger, 17-12-1770, 22, Levendefødte børn, 17-12-1770, 23, Andre sygdomme, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag23

TILG_ART

Navn, TILG_ART , Beskrivende navn, Tilgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om en tilgang til en ny uddannelse eller om en overgang mellem to uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse, Detaljeret beskrivelse, Variablen tilg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er andenkarakteren blank., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af tilgangsart fortæller, om tilgangen til en record er førstegangstilgangen til selve uddannelsen eller en tilgang til en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af tilgangsart i disse hovedgrupper:, 1 . Uddannelse tilgang, 2 . Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer i tilg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af tilgangsart fortæller ligesom i de andre hovedområder, om tilgangen til en record er førstegangstilgangen til selve uddannelsen eller en tilgang til en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af tilgangsart fortæller, om tilgangen til en record er førstegangstilgang til et klassetrin eller en genstart på samme klassetrin som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af tilgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinstilgang, 20. Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins tilgang, fortsætter på samme institution, 30. Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins tilgang, fortsætter på anden institution, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i tilgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_TILGANGSART - Tilgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse tilgang, 10, Uddannelse tilgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin tilgang, 2 , Uddannelse genstart, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin tilgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelse genstart, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin tilgang, fortsætter på anden institution

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/tilg-art

Staycation: Flere danskere vil holde sommerferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i den kommende sommerferie sammenlignet med niveauet før Covid-19. , 1. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse ser i år ud til at være rammen om markant flere danskeres sommerferie end normalt., Således har danskere allerede forud-booket rundt regnet 75.000 hus-uger i danske feriehuse i juli måned 2021, hvilket er 125 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende juli måned i sommeren 2019 - før Covid-19 ramte landet. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Antallet af danske forud-bookinger i sommerferien tog sit første store ryk opad i sommeren 2020,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Sommeren 2021 fortsætter denne trend og lægger lidt til med en stigning på 2 pct. sammenlignet med det hidtidige rekordår 2020.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende juli måned, Kilde: Danmarks Statistik,, www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende juli måles i alle årene pr. maj måned og viser altså, hvor mange hus-uger, der i maj måned det givne år, var forud-booket sommerhus i den kommende juli måned., Faldende trend stoppet af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge sommerferien i et dansk sommerhus, har siden 2015 været faldende, hvor udlejninger til danskere i juli toppede med 44.000 udlejede hus-uger., Dette antal faldt i årene herefter og landede på ca. 40.000 udlejede hus-uger i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker ferieplanlægningen og dermed statistikken. Det svarer til et fald på 9 pct., Dermed går juli måned imod den generelle trend på udlejningsmarkedet for sommerhuse, hvor antallet af hus-uger købt af danskere i årets øvrige måneder, har været stigende i en lang årrække. , ”Danskeres forud-bookinger i juli accelerer dog kraftig efter Covid-19’s indtog i 2020. Her fordobledes antallet af udlejede hus-uger, når man sammenligner juli 2019 med juli 2020,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså bremset en trend, som for juli måneds vedkommende siden 2015 år efter år har været svagt nedadgående.”, Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , Udlejede hus-uger købt af danskere i juli måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Statistikken om feriehusudlejning omfatter alle feriehusudlejere med mindst 25 huse til rådighed og dækker en samlet portefølje på knap 40.000 huse. , Læs mere om statistikkens indhold og dækning her., Juli er den mest populære måned at holde sommerhusferie i for danskerne og stod i 2020 alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter fulgte august som alene stod for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , 11 pct. af sommerhusudlejningerne blev købt i juni måned, som følges af maj, som stod for 8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1,   , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-01-staycation-sommerhus

Bag tallene

It-projekter øger indtjeningen i hver anden virksomhed

Større indtjening og udvikling af produkter hænger i høj grad sammen med virksomheders investering i it-projekter. Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger nemlig indtjeningen som en direkte følge deraf., 28. april 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Over halvdelen af de virksomheder, der investerer i it-projekter, øger indtjeningen som en direkte følge deraf. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Ser man udelukkende på virksomheder med intensiv it-anvendelse, oplever endnu flere en større indtjening gennem it-projekter. Fx har it-projekter øget indtjeningen i tre ud af fire virksomheder med avancerede hjemmesider., - Det er et tydeligt bevis for, at de virksomheder, som investerer i teknologi-løsninger, også bliver belønnet for det. Uanset om der er tale om brug af avancerede it-løsninger eller mere bredt, så kommer det virksomheden til gode. Det er meget glædeligt, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i brancheforeningen IT-Branchen., Effekter ved it-projekter, Danmarks Statistik har målt fire oplevede effekter af virksomhedernes it-projekter: omlægninger eller forenklinger af arbejdsgange, udvikling af nye produkter, frigørelse af ressourcer samt større indtjening., Den hyppigste effekt er omlægninger og forenklinger af arbejdsgange. Otte ud af ti virksomheder har mærket dette i høj eller nogen grad. I lidt færre virksomheder - nemlig syv ud af ti - har it-projekter frigjort ressourcer., Som nævnt, har over halvdelen af virksomheder med it-projekter øget indtjeningen som følge af it-projekterne, mens fire ud af ti virksomheder har udviklet nye produkter og ydelser i forbindelse med it-projekter., Sparer arbejdskraft, IT-Branchens Morten Bangsgaard peger på, at det ikke nødvendigvis kun er virksomhederne, der får noget positivt ud af en it-investering., - Den offentlige sektor sparer arbejdskraft ved at omlægge til digitale løsninger som fx selvbetjeningssystemer. Samtidig oplever man faktisk også en høj grad af øget borgertilfredshed. Før skulle du tilpasse dig det offentlige kontors åbningstider. Nu kan du betjene dig selv, uanset om det er weekend eller morgen eller aften, forklarer han., Danmarks Statistik har i en særanalyse af effekterne undersøgt virksomheder med intensiv it-anvendelse nærmere. Her svarer fx ni ud af ti virksomheder med avancerede hjemmesider, at it-projekter har frigjort ressourcer. Det samme svarer otte ud af ti virksomheder med intensiv e-læring., Større indtjening hos virksomheder med intensiv e-læring, Samtidig vurderer to ud af tre virksomheder med intensiv e-læring også, at it-projekter har været med til at øge indtjeningen, mens hele tre ud af fire virksomheder med udvikling af nye produkter og ydelser vurderer, at de har haft større indtjening som følge af it-projekter., Øget indtjening og frigørelse af ressourcer hænger altså i høj grad sammen med investeringen i it-projekter. Morten Bangsgaard fra IT-Branchen håber da også på, at Danmarks Statistiks undersøgelse får endnu flere virksomheder til at investere i it., - Der er kun én vej, og det er fremad. Det er vigtigt at sikre, at der er en ordentlig it-infrastruktur i Danmark, fordi det både kommer den offentlige og private sektor til gode. It er en af de væsentlige faktorer til at sikre et ordentligt vækstgrundlag og give velfærd til os alle, siger han., Hvis du vil videre, Undersøgelsen af danske virksomheders brug af it baserer sig på besvarelser fra it-ansvarlige i 4.303 private virksomheder med mindst ti ansatte. Du kan læse mere om undersøgelsen og gratis downloade publikationen Danske virksomheders brug af it 2009 på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-04-28-It-projekter

Bag tallene